Arkiv

Archive for december 2008

Sporene er skræmmende

29. december 2008 120 kommentarer

Sporene er skræmmende

 

Når 1980`ernes fædrelandshistorie skal skrives, bliver en kendingsmelodi: Årtiet, hvor Danmark gik i stykker på midten. Tidligere dominerede ensartede holdninger det lille puslingeland. Afstandene er små. Geografisk såvel som mellem de forskellige familiers levevilkår.

 

Opsplitningen af fordums harmoni skyldes først og fremmest, at 1968-studenterne er vokset op til bestemmende manddomsalder, men har fastholdt blomsterbørnsforkastelsen af, at de økonomiske naturlove kommer dem ved.

 

Overalt er sangen den samme: Dette og hint må virkelig betales af staten. Med den konservative Poul Møller som ideologisk inspirator indpiskes, at økonomiske sammenhænge er noget kedeligt underordnet noget, som man virkelig ikke skal beskæftige sig med.

Her kan man høre radiointerviews med Mogens Glistrup

 

I stedet gælder det over statsbudgettet – uden grænser for vækst – at smide penge ud på de sektorer, hvor 1968-gøgeungerne færdes: Universiteterne, ministerierne, daginstitutionerne, ulandshjælpen, forureningsbekæmpelsen o.l.

 

Metoden består i vidt omfang i at skubbe klientgrupper foran sig. Et – blandt mange eksempler – er muhammeddanertilstrømningen. Med flygtningekoncernchef Hans Gammeltoft-Hansen som murbrækker, allierede man sig med Erik Ninn-Hansen (C), som så i 1983 skaber lovgrundlaget for at prisgive Danmarks grænser for tilstrømningen udefra. Den virkelige drivkraft er, at hver portion på 10.000 bekvemmelighedsflygtninge – fordelt over mangfoldige eksotiske folkeslag – kræver langt flere sagsbehandlere end 10.000 fynboer.  De fremmede i landet skal passes på alle ledder og kanter: Lejrpersonale, køkkentjeneste, kultursociologer, rengøring, tolke, sproglærere (både i dansk og hjemmesprog, boligservice, socialrådgivere, psykologer, støttepædagoger o.s.v., o.s.v. Jo større kolonner des flere faciliteter og alle de livsvarende frynsegoder (rejser, kursusdeltagelse o.s.v.), som den nye herskende klasse benytter i stedet for sort arbejde for at få en luksustilværelse uden om vor tids grusomme skatteplyndringslove.

 

Det offentliges forkælelse og forsørgelse af BZ`ere, Christianitter, rockere og andre voldsbøller udgør nogle af de mange tilsvarende eksempler.

 

Når Danmarks Radio skummer over i vrede mod sociale nedskæringer, gælder forargelsen aldrig de hårdtslidende landmænds faldende svineafregningspriser.

 

Diskret og fintfølende forbigås Svend Aukens uretmæssige milliardfodringer af A-kasser til fordel for den fagbevægelse, som Socialdemokratiet lever af. Helt anderledes aggresivitetshetzes mod landbruget, uanset at det hverken kan gøre fra eller til med hensyn til havforureningen, der først og fremmest skyldes Tjekkoslovakiet, Polen og Østtyskland. Men det er jo socialistvennerne, så det forties.

 

Omvendt vægtede man ved Tjernobylulykken. Den spillede ingen reel rolle for Danmark. Strålingen oversteg intetsteds, hvad enhver sygehusrøntgenfotografering indebærer. Bornholmsk granit giver større baggrundsstråling, end hvad der kom fra Ukraine. Men hvornår har statsmonopolet Danmarks Radios røde lejesvende bragt katastrofereportager om udenrigshandelstallene i stil med flimmerkassens manipulerende propaganda-spærreild om død og dommedag, der forurenede det meste af den danske skærsommer 1986?

 

For enhver, der gider interesserer sig for Danmarks tarv, står imidlertidig klart, at de betydende farer for vore børn og børnebørn ligger i valutagæld, skatteverdensrekord og alle de andre miserabiliteter, som bankerot truer landets fremtid, fordi vore herskere lader hånt om samfundsøkonomiens mustkrav. Dræberbakterien er oplagt, at den offentlige sektor er svulmet alt for kraftigt som summen af 1968-aktivisternes krav.

 

Det kan derfor forekomme mærkeligt, at 175 af Folketingets 179 medlemmer år efter år støtter den uomtvistelige, skinbarlige fædrelandsødelæggelse.

 

Forklaringen er, at whiskybæltshæren råder over en atombombe, som er alle andre våben overlegen.

 

De besidder medierne. Først og fremmest det mest afgørende: Statsmonopolet Danmarks Radio, hvis fjernsyn og øvrige afdelinger er overbefolket med og totaldomineret af snæversynede, ukyndige, fordomsfyldte ensidigheds-missionærer.

 

De skjuler ikke, hvem der efter deres opfattelse må autoriseres som gode helte, og hvem der er dumme og afskyelige skurke.

 

Og vælgerne må jo nødvendigvis stemme efter, hvordan de tror, at forholdene ligger. Over for forførende nedtromling af deres selvstændige tankekraft er det ligegyldigt, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen.

 

Fra årle morgen til sen nat vil de, som åbner for Danmarks Radio,  blive indoktrineret flade med propaganda, som bestandig går ud på at bilde lyttere/seere ind, at det og det område skal det offentlige tage sig af. Udtrykkene “positivt”, “godt nyt” og tilsvarende bemærkninger bruges bestandigt om tiltag, der afføder flere skatteyderudgifter.

 

At spørge om hvor pengene skal komme fra eller belyse spørgsmål om det enkelte menneskes frihed i forhold til embedsmandsknusemaskinen, ligger det alsidigheds-fornægtende medium fjernt. Hvad der ud fra TV-programsekretærens indskrænkede horisont forekommer aparte skal kanøfles. Drengen i Keiserens Ny Klæder havde ikke fået sit budskab frem, hvis han havde levet i Lasse Jensen-alderen (programchef på DR, red.).

 

I stedet for at befatte sig med almindelige menneskers problemer bortødes det ene hundredtal af sendetimer efter det andet på AIDS´ere, ANC`ere, NOAH-folk og lignende egocentrede afvigersærgrupper. I 1986 blev det ikke blot 1. maj, men for eksempel også de populære decembermorgenjuleudsendelser, som kom i de ondes lommer både på, før og efter fandens fødselsdag. I alt væsentligt godtages kun tyranklassens vaner og synspunkter som noget, der kan viderebringes. Med alskens krumsprings-undskyldninger og bortforklaringer ekskluderes personer og synspunkter, der vil varetage danskernes tarv alle 365 døgn som ikke-eksisterende. Til trods for at al fremadrettet, sprudlende, socialkonstruktiv nytænkning på så at sige alle områder i de sidste 16 år er kommet fra netop den side, som dagsordens-besætterne i TV m.v. med så stor uføje har sortstemplet som ultra-højre.

 

Forbrugerrådsjammerkommodens nedsabling af det sunde og gode produktionsliv gør danskerne vrede og nedtrykte, hvor USA`erne går løs på livet med  glæde og optimisme bibragt dem af oplysningerne i fjernsynsreklamernes positive oplysninger om hvilke gode nye varer, der nu er fremstillet til favorable priser og kreditvilkår. Det er forbrugeroplysning, så det basker. Modsat hvad danskerne belemres med.

 

Med genudsendelse hver lørdag underviser Hanne Reintoft hver onsdag i, hvordan man via sociallovene trækker penge ud af det offentlige system. I stedet for denne programflade,som har kørt i årtier, var der samfundsmæssigt meget mere brug for at belære om, hvordan folk via skattetænkning kan beholde pengene i egne lommer. Og de tusindvis af udsendelser, som går ud på, hvordan stat og kommune kan bruge flere penge burde omlægges til pres for at ophæve urimeligheder i skattelovgivningen.

 

Trods al omvæltning af befolkningens hverdag lever mange endnu tilbage fra de gamle dyders tid. Flittige, samvittighedsfulde, pligtopfyldende og sparsommelige. Men det er fortidslevninger, som under det ydre pres har stor risiko for at uddø som andre truede raritetsdyrearter rundt om på kloden. Det omgivende klima kan blive så barsk, at nok så megen nøjsomhed og arbejdsomhed ikke forslår til at slide føden i hus.

 

Efterhånden som de skabende, producerende og kreative trænges væk af flommen af statskassesnyltere, punkterer disse de kuvøser, som de selv ligger og fjerer sig i. For på lang sigt beror Danmarks velstand, velfærd og frihedsbasis på, at netop de produktive og nyttige bliver forkælet. Vi kan ikke leve af at sagsbehandle hinanden.

 

Men det kortsigtede,som ikke rækker ud over egen næsetips øjebliks forherligelse, råder hos landets nye herremænd og ditto damer, som i indeværende årti gør deres kæmpefremstød til at sætte sig på den altdominerende magt med deres bagudrettede ideologi, der ene og alene baseres på, at alle universets problemer partout skal løses ud fra deres beskuelser af egne navler.

 

Menneskeheden havde fortsat kravlet rundt på samme niveau som for en halv milliard år siden, hvis folk som 1980`ernes danske journalister havde bestemt, da der fremkom forslag om at gå på to ben og at bruge ilden, hjulet, elektriciteten, bilen, og hvad der nu ellers i den mellemliggende tid har været af fremskridt.

 

Måtte 1990`ernes reaktion blive en genopdagelse af hele den brogede verden med ytringsadgang, ikke blot for Loke, men også for de Thorskikkelser, som vil lade forskellighederne blomstre i frihed for statskontrol og statsstyring.

 

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 15. årgang / 23. januar 1987

Kategorier:Økonomi, Danmarks Radio, Den offentlige sektor, Mogens Glistrup, Personlig frihed, Pressen, Skat og afgifter, Tossegode Danmark, Velfærdsstaten Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Ingen statstilskud til ølbrygning, men gerne til studie af gæring!

28. december 2008 Skriv en kommentar

Ingen statstilskud til ølbrygning, men gerne til studie af gæring!


Der kan stadig opnås statstilskud til studiekredse i øl- og vinbrygning.


Betingelserne er blot, at undervisningen betegnes som et studie i gæringsprocesser og at kurset ikke strækker sig over mere end 20 timer.


Det fremgår af et brev fra undervisningsministeriet (Undervisningsminister: Tove Nielsen, V, red.) til Århus amtsråd. Amtsrådet havde nægtet at give tilskud til elever på Marselisborg Gymnasium med henvisning til, at vin- og ølbrygning måtte henregnes til de mere hobbyprægede områder. Det mener undervisningsministeriet også, men har så omgående opfundet gæringsproces-studiet. For af med fritidsundervisningspengene det vil man!

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 20 / 2. årgang / 3. december 1974


Danmark ud af EU

28. december 2008 25 kommentarer

Danmark ud af EU

 

På Fremskridtspartiets landsmøde den 25 – 26. oktober 2008 på Snedsted Kro i Thy blev landsformandens forslag om, at Danmark melder sig ud af EU enstemmigt vedtaget af landsmødet.

 

Begrundelsen er, at Metock dommen reelt betyder, at EU-reglerne står over nationaleregler.

 

Dommen betyder, at danske borgere, som har arbejde i et EU-land kan tage en ægtefælle med til Danmark, også selvom ægtefællen ikke har haft lovligt ophold i noget EU-land.

 

Hermed er den danske udlændingelov sat ud af kraft. Nu er det EU, der bestemmer, og det danske Folketing har fremover ingen indflydelse på, hvor mange udlændinge, der vil strømme til landet.

 

Der var engang man sagde: “Ingen over og ingen ved siden af Folketinget“. Dette udsagn gælder ikke længere. Nu er det EU, der bestemmer.

 

Med denne dom åbner man alle porte syd og østpå, og der vil i løbet af kort tid strømme hundredetusinde af udlændinge over grænsen til Danmark, og vi kommer aldrig af med dem igen.

 

Den eneste effektive metode til at stoppe denne udvikling er, at Danmark melder sig ud af EU således, at det igen bliver det danske Folketing, der bestemmer lovgivningen i Danmark.

 

Der sker intet som helst ved, at vi melder os ud af EU, heller ikke økonomisk.

Vi kan let få en frihandelsaftale med EU.

O. Jensen

Landsformand

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridtspartiet nr. 5 / 35. årgang / 15. december 2008

En pyroman ser på sit værk

26. december 2008 8 kommentarer

En pyroman ser på sit værk

 

Næstkommanderende i SV-katastroferegeringen Henning Christophersen skriver i sit partiblad ”Liberal”:

 

”Tressernes mange kostbare reformer medførte en voldsom overførsel af ressourcer til den offentlige sektor.

Derved forsømte vi muligheden for at skaffe os et tilstrækkeligt stærkt erhvervsmæssigt fundament, og det blev samtidig nødvendigt at foretage en betydelig forøgelse af skatte- og udgiftstrykket.

 

Resultatet har været for lille valutaindtjening og dermed stigende underskud på handelsbalancen samt en skatte– og afgiftspolitik, som har nået sit bristepunkt.

 

I 1970`erne foretoges begrænsninger af de offentlige udgiftsstigninger.

 

Der blev gjort forsøg på at dæmpe omkostningsstigningerne ved at lægge loft over lønudviklingen. Ved årtiets udgang må vi imidlertid konstatere, at ingen af disse indgreb havde varige virkninger.

 

Begrænsningen af udgiftsstigningerne var kun kortvarige og helt utilstrækkelige.

 

Som et supplement til disse foranstaltninger har man søgt at føre en beskæftigelses- og investeringsfremmende politik, men den har dels været utilstrækkelig, og den har dels ført til stadig mere omfattende erhvervsmæssige subsidier, forvridninger af kapitalmarkedet og egentlige beskæftigelsesforanstaltninger uden erhvervsmæssigt sigte.

 

Effektive løsninger forudsætter nu, at vi arbejder med helt andre talstørrelser end dem, der havde været nødvendige for fem eller ti år siden.

 

Opgaven er ikke at fordele fattigdom og byrder, men at gennemfører sådanne ændringer i vilkårene, at lønmodtagerne og selvstændige begynder at handle og disponere på en anden måde – til gavn for dem selv og for samfundet.

 

Vi må kort sagt føre en politik, som frigør de rigtige kræfter og animerer dem til en fornyet indsats. Det må eksempelvis kunne betale sig at arbejde. Det må ikke være økonomisk ligegyldigt for den enkelte, om han eller hun har et job, eller ikke har det. Det må ikke være ligegyldigt, om man går på arbejde mandag morgen, eller om man snupper en ekstra fridag. Og det må kunne betale sig at investere, at drive en virksomhed godt og lade den vokse.

 

Det forudsætter en nedsættelse af indkomstskattetrykket. Det forudsætter også ændringer i hele den offentlige udgiftspolitik og i mange af de love, der i dag regulerer og bestemmer vore handlemuligheder. Der er behov for at ophæve faggrænser og at afvikle og begrænse forskellige restriktioner på erhvervsudøvelse. Der er behov for en kritisk revision af nogle af de store reformer, der blev gennemført i tresserne og i første halvdel af halvfjerdserne”.

 

Kommentar af Mogens Glistrup:

 

Filosofien bag folkestyret er, at vælgerne iagttager sine forskellige valgmuligheder og derefter stemmer for den, som i tide er klogest til at forudse, hvordan landet skal styres. Venstre og de andre gammelpartier har stemt ja til de sidste to årtiers fejlslagne politik og nej til det eneste parti, som i tide påpegede, at det var aldeles piskende nødvendigt med store offentlige besparelser samt udformede de påkrævende foranstaltninger i alle detaljer.

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 8. årgang / 3. marts 1980

Lone Dybkjær var længe om at indrømme det egentlige formål med forbud mod stråforkortningsmidler

26. december 2008 14 kommentarer

Lone Dybkjær var længe om at indrømme det egentlige formål med forbud mod stråforkortningsmidler

 

Fremskridtspartiets landbrugspolitiske ordfører, Tove Niemann, siger om miljøministerens tvungne tilbagetog i spørgsmålet om forbud mod stråforkortningsmidler:

 

– Miljøministeren har været længe om at bekende kulør om det egentlige formål med forbuddet mod stråforkortningsmidler. Hun indrømmer i sin pressemeddelelse, at formålet var at tvinge landbruget til en overordnet omstilling af erhvervet, og det skal efter Lone Dybkjærs (B) mening ske uden hensyn til et forventet tab på omkring 300 millioner kroner. Det er vist kun i radikal terminologi, at man kan kalde det for enhåndsrækning“.

 

Rigtig afgørelse

Det er ikke en kedelig, men en rigtig afgørelse, der nu er taget. Forbuddet havde betydet en nedgang af produktionen i højtydende kornsorter, og derved havde Danmark været tvunget til at importere korn, som indeholder stråforkortningsmidler. Denne holdning er helt i tråd med Miljøministerens handlemåde i denne sag. Hun er modstander af, at “jura og paragraffer” skal diktere udviklingen i dansk miljøpolitik. Miljøministeren ønsker åbenbart diktatoriske beføjelser, og så er det jo ubelejligt, hvis Folketinget eller andre kræver “lov og ret” i dansk miljøpolitik.

Tove Nieman

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 18. årgang / oktober 1990

Venstres skattehistorie – eller hvorfor Fremskridtspartiet er nødvendigt

25. december 2008 25 kommentarer

Venstres skattehistorie – eller hvorfor Fremskridtspartiet er nødvendigt


Efter et slægtleds hård og sej kamp fik Venstre den 15. maj 1903 indført indkomstskatten. Den var velegnet for det statiske, letoverskuelige landsbysamfund med meget bofaste mennesker, som var typisk for Danmark indtil slutningen af det nittende århundrede.


Medvirkende til at skatten var anvendelig var, at statsskatteskalaen varierede fra en sats på 1,3 % af indkomster under 2.000 kr. til – som absolut maksimum – at nå op på 2,5 % af indkomster over 100.000 kr.


Siden da har udviklingen været følgende:


År Begivenhed
1912 Forhøjelse på grund af øgede forsvarsudgifter
1914 – 1918 Gentagne forhøjelser på grund af krigsforhold, ligesom der blev udskrevet merindkomstskatter
1922 Helt ny skala, der havde skatteprocenter fra 0,7 til 21,9
1924 Skatteforhøjelser på grund af valutaforanstaltninger
1931 Skatteforhøjelse med 25 % på grund af landbrugskrise
1932 Skatteforhøjelse på grund af arbejdsløshedskrise
1933 50 % forhøjelse
1936 18 3/4 % tillægsskat og overordentlig indkomstskat på indtægter over 100.000 kroner
1937 Yderligere skærpelser
1940 – 1943 Skatteforhøjelser på grund af krigen
1951 Værneskat og andre tillægsskatter
1956 – 1973 Årlige skatteforhøjelser kulminerede under VKR-regeringen i forbindelse med kildeskattens indførelse
1973 Fremskridtspatiet får 485.289 stemmer ved folketingsvalget
1975 Indkomstskatten udskrives uændret

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19 / 3. årgang / november 1975

Statslig konkurrence lukker firma

24. december 2008 7 kommentarer

Statslig konkurrence lukker firma


Danmarks Radio tvinger private firmaer til at lukke.


5 af de 7 julekalenderproducenter – der var tilbage i det private erhvervsliv – er for nylig bukket under for konkurrencen fra Danmarks Radio, der med kulturministerens (Niels Matthiasen, A, red.) og radiorådets velsignelse og i samarbejde med banker og sparekasser, har sat sig på idéen med børnenes julekalender. Over for dette bombastiske monopol i monopolet og hele Statsradiofoniens store reklameapparat har privat erhvervsliv ikke mange chancer.


Ombudsmanden er blevet opfordret til at se på problemet, og det er naturligvis så udmærket, men de ansatte der blev arbejdsløse og de firmaer, der måtte lukke må i den kommende søde juletid lukke op for radio og TVs julekalenderudsendelser med en vis bitterhed. Deres bidrag til Danmarks Radios jule-U-landshjælp er højst ufrivillig.

Havkatten

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19 / 3. årgang / 19. november 1975

Den franske intifada

22. december 2008 13 kommentarer

Den franske intifada

I Frankrig er man kommet tilbage til såkaldt normale tilstande efter, at der i de 20 dage fra den 27. oktober til den 17. november 2005, blev afbrændt 9.000 biler i 300 franske byer. Der blev i alt foretaget 3.000 arrestationer, og 126 politifolk blev såret. To kirker og en række andre offentlige bygninger blev brændt af. En parisisk borger blev dræbt af voldsmændenes slag. Han havde prøvet at slukke ilden i en affaldscontainer. Den 17. november erklærede det franske politi, at nu var opstanden slut. For antallet af afbrændte biler var nu nede på 100 pr. nat, og det anså man for at være normale tilstande.

Denne fredstilstand leder tankerne hen på noget, vi har set før. Det var efter Oslo-fredsforhandlingerne i 1993. USA´s præsident Bill Clinton, Israels Yitzhak Rabin og palæstinensernes leder Yasir Arafat gav hinanden hånden på græsplænen foran Det Hvide Hus. Palæstinenserne fik selvstyre, og freden var hjemme. Israelerne tilbød fleksibilitet, tilbageholdenhed og generøsitet. Dette tolkede Arafat givetvis som svaghed, og hans næste træk blev intifadaen (af arabisk: “at kaste noget af sig”, red.) med horder af stenkastende unge og selvmordsbombere med eksplosiver og metalstykker i specialdesignede dødsveste. For palæstinenserne selv blev resultatet et liv med korruption, fattigdom, dødskult, selvmordsfabrikker og militant islamisk radikaliseren. Deres overordnede mål var Israels udslettelse gennem jihad (hellig krig, red.). Man har aldrig anerkendt Israels ret til at eksistere. Som der fortsat brutalt trues på hjemmesiden: http://www.hizb-ut-tahrir.dk/new/“tilintetgørelsen af jøde-entiteten” og “dræb dem, hvor I end finder dem”. 80 % af Palæstinas indbyggere mener da også, at det var brugen af vold, der drev Israel ud af Gaza.

Her kan man høre radiointerviews med Mogens Glistrup

Den almindelige forklaring i pressen på den franske opstand har været dårlige sociale forhold. Men undersøger man omstændighederne, er der andre ting, der dukker op. For det første var de allerfleste oprørere muslimer. Selv om der også lever mange vietnamesere og kinesere under ringe forhold, har de ikke deltaget i optøjerne. For disse nationaliteter går vejen til fremgang over hårdt arbejde. Men på samme måde som i Palæstina, betegnes de muslimske bydele som besat område. På en af opstandens første dage filmede et hollandsk Tv-hold en bande unge mennesker med pandebånd med koran-citater råbende: “Allah Ak´bar”, Allah er stor, sådan som vi kender det fra Palæstina. Og den tyrkiske premierminister – Erdogan – har kædet oprøret sammen med det franske forbud mod, at skolepiger bærer det muslimske slør.

 

Washington Post skrev den 19. oktober, at franskmænd var blevet rekrutteret til jihad-træning i bl.a. Irak, Syrien og Libanon til indsættelse i Frankrig. Den franske indenrigsminister, Sarkozy, skrev den 27. september, at den algeriske muslimske Salafist Gruppe for Prædiken og Kamp, GSPC, havde kaldt til kamp mod Frankrig, som man kaldte fjende nr. 1, “fjende af vor religion”. Og i brevet af 12. oktober til Danmarks statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V), truede de 11 muslimske ambassadører bl.a. med, at avistegningerne af profeten Muhammed kunne skabe reaktioner blandt muslimske samfund i Europa. Så tingene er blevet udtrykt ganske klart.

 

Et resultat af islamiseringen af franske bydele er, at her bærer alle kvinder slør, og mændene har skæg efter de religiøse forskrifter. Detailhandlere der solgte alkohol og svinekød er blevet tvunget væk og syndige steder som: Biografer, teatre og dansehaller er blevet lukket. Som det blev sagt til en journalist: “Vi forlanger bare at kunne passe os selv”. Dette gælder også politiet, som holder sig væk fra disse områder. Det hedder “no go” zoner. Det er sket 9.000 gange i 2005, at politibiler er ramt af stenkast også fra stor højde. Taxaer kommer heller ikke i områderne.

 

Som i Palæstina er antisemitismen (jødehad, red.) voldsom i Frankrig, hvor der bor 5 – 7 millioner muslimer og 600.000 jøder. I 2002 blev en synagoge nedbrændt i Marseilles. I Strasbourg blev en synagoge forsøgt antændt. Den franske regering finder, at angrebene mod jøder skal ses i sammenhæng med den Palæstinensiske-Israelske konflikt. Når situationen i Palæstina tilspidses, giver det sig også udslag i Frankrig.

Det såkaldte internationale samfund – herunder USA, EU og Danmark – betaler også milliarder til Palæstinenserne. Det er de ikke blevet mere fredelige af. Tværtimod. EU´s kommissionsformand Barosso har stillet i udsigt, at EU vil betale en milliard euro til de berørte franske byområder. Dette er udtryk for en utilgivelig naivitet. Som om jihad-krigerne skulle overgive sig, fordi man kaster pengesedler efter dem.

O. Gerstrøm

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 34. årgang / februar 2006

Tilskudsnarreværket

21. december 2008 7 kommentarer

Tilskudsnarreværket

Selv om mange der har gået i Danmarks Radios fordummelsesskole, er blevet hjernevasket til at tro, at de offentlige tilskud er til gavn for dem, er sandheden, at tilskuddene virker som en rusgift.

Tilskuddene virker nemlig i første omgang tilsyneladende livgivende på samme måde som alkohol, narko eller andre dopingmidler. Men på længere sigt lige ødelæggende.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 27 / 15. årgang / 25. august 1987

Forslag om privat TV

21. december 2008 11 kommentarer

Forslag om privat TV

Fremskridtspartiet har i samarbejde med Centrum-Demokraterne (D), konservative (C) og Kristeligt Folkeparti besluttet at stille forslag til folketingsbeslutning om ændring af vilkårerne for radio/tv spredning.

Forslaget har denne ordlyd: Folketinget opfordrer regeringen (Socialdemokratiet, red.) til at fremsætte forslag, der åbner mulighed for, at private selskaber under nærmere fastsatte betingelser kan opnå koncession til radio- og TV-spredning.

Betingelserne for at få en koncession skal bl.a. omfatte et klart krav til alsidighed, såvel politisk som kulturelt. Endvidere skal en eventuel ikke-statslig radio eller TV-station forpligte sig til at have et sådant omfang med hensyn til senderkapacitet, at de mindst dækker 30% af samtlige danske radio- eller TV-modtagere. De skal ligeledes være underkastet gældende presselov, og den endelige koncession kan først tildeles efter en forsøgeperiode på 10 år.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 16 / 3. årgang / oktober 1975

%d bloggers like this: