Arkiv

Archive for the ‘Landbrugspolitik’ Category

Socialdemokratisk løsningsmodel fungerer

5. oktober 2012 14 kommentarer

Socialdemokratisk løsningsmodel fungerer 

Hvorvidt landbruget er det danske samfunds hovederhverv, behøver man ikke at debattere, for én kendsgerning er alle enige om nemlig, at vi danske ikke kan undvære vort landbrugserhverv.

Hvilke betingelser skal vi så give dette vigtige erhverv? Ja, efter Fremskridtspartiets mening er det således at jo mere profit, der er ved at drive landbrug, jo flere vil gøre det.

Jo mere profit der er ved at drive landbrug, jo større bliver landbrugsproduktionen altså.

Jo mere profit der er ved at drive landbrug i Danmark, jo rigere bliver det danske samfund på grund af landbrugseksporten.

Disse realiteter kan ingen modbevise, og derfor er det ganske besynderligt, at man ikke gør det attraktivt at være landmand i Danmark, men når f.eks. Erhard Jacobsen, (CD) kunne vinde en valgkamp på at skælde ud på VK-planen, fordi denne vil nedsætte højeste understøttelsestakst til kr. 85.000 om året, samtidig med at gennemsnitsindkomsten for landbofamilierne er en tredjedel af højeste understøttelsestakst, ja, så undrer man sig over, at nogle landmænd stemte på Erhard Jacobsen ved det seneste folketingsvalg.

Realiteten er altså, at det brede vælgergrundlag i Danmark på folketingsvalgdagen er mere optaget af at hjælpe Erhard Jacobsen med at holde understøttelsen oppe på kr. 190.000 årligt for et arbejdsløst ægtepar end på at forbedre landbrugets profitmuligheder.

Man kan med rette konkluderer, at vælgernes reaktion er ganske besynderlig, for hvem er det, der har fremlagt en politik, der virkelig nedsætter det danske renteniveau?

Ja, det er ihvertfald ikke Centrum Demokraterne (D) – for Erhard siger jo, at dét med de højrentefremkaldende statsobligationer, dét kan vi ikke gøre noget ved.

Altså, Erhard Jacobsen vandt det seneste folketingsvalg ved at agitere for, at det arbejdsløse ægtepar skal have en indtægt på kr. 190.000 årligt, og de partier, der talte for at hæve landmandsfamiliernes indtægter, de tabte det sidste folketingsvalg. Sådan er det at være politisk parti i Danmark!

Lige såvel som socialdemokraterne holder sig i live ved at købe sig de brede massers stemmer, således har nu også Erhard Jacobsen lært, at de ledige alt i alt tæller mange stemmer på valgdagen.

Hvor længe kan CD holde sig oven vande endda som et stort parti ved at lefle for de uproduktive og blæse dansk landbrug en lang march?

Leder

Må citers med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 10. årgang / 19. marts 1982

Reklamer

Konkurrence

7. juni 2012 1 kommentar

Konkurrence 

Med de nye økonomiske byrder der nu lægges på dansk landbrug, må det frygtes, at udenlandske landbrugsprodukter vil trænge langt stærkere frem på det danske marked, siger formanden for Fremskridtspartiets folketingsgruppe Helge Dohrmann og fortsætter:

Allerede i dag breder først og fremmest tyske og hollandske fødevarer sig i de danske butikker.

Stigende dansk renteniveau, tvungne milliard investeringer i såkaldte miljøforanstaltninger, svigtende priser og mindre EF-kvoter samt en eventuel afgift på kunstgødning vil i løbet af en kort årrække bevirke, at Danmark bliver et land, der ikke engang kan producere sine egne fødevarer, slutter Helge Dohrmann, Fremskridtspartiet.

Helge Dohrmann

Pressemeddelelse 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 15. årgang / 13. marts 1987

Stikprøver om gylle intet værd

4. maj 2012 2 kommentarer

Stikprøver om gylle intet værd

Formanden for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, Aage Brusgaard, Fremskridtspartiet mener ikke at den stikprøvekontrol, der er foretaget hos landmænd i forbindelse med opbevaring af gylle er meget værd.

Aage Brusgaard:

– Stikprøvekontrollen mener at kunne bevise, at landmændene er langt bagefter i indsatsen mod gylleforurening, idet der ikke er etableret gyllekapacitet nok til at imødekomme vandmiljølovens krav, der træder i kraft ultimo 1992. Men stikprøven er ikke det papir værd den er skrevet på. For det første omfatter undersøgelsen kun et amt, og for det andet kunne man jo sagtens tænke sig, at mange af gårde, der ikke har etableret tankkapacitet nok er hos ældre landmænd, der overvejer at udsætte deres køer/dyr, og derfor slet ikke får behov for udvidelser.

Hele denne sag minder om endnu en hetz mod landbruget, der tværtimod burde have længere tid på at indrette sig på de skrappe krav ved helt at opgive vandmiljøplanen eller at give længere frist. I det aktuelle tilfælde skal det ikke gå som i sagen om stråforkortningsmidlerne, som Miljøstyrelsen nu har ophævet sit forbud mod salg af.

Det eneste man kan være helt sikker på i sager som disse er, at landmændenes i forvejen anstrengte økonomi bliver yderligere forringet som følge af urimelig hovsalovgivning, siger formanden for Folketingets Planlægnings- og Miljøudvalg, Aage Brusgaard.

Aage Brusgaard

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7  / 19. årgang / august 1991

Miljø, til gavn for hvem?

14. februar 2012 15 kommentarer

Miljø, til gavn for hvem? 

Den seneste tids ophedede miljødebat viser, hvor svært det er at bruge saglighed i en debat. Her skal alligevel bringes nogle saglige informationer:

Den, der sviner…

Fremskridtspartiet havde formuleret en miljøpolitik allerede i 1973. Altså længe før SF, radikale og andre havde set muligheden i at hente stemmer på miljøspørgsmålet.

Grundreglen er, at den der forurener, selv skal betale for, at der bliver renset op igen. Dette simple budskab kan imidlertid give anledning til mange problemer, hvorfor der må være følgende regler:

  1. Når en forurening (olieudslip, gifttromler osv.) bemærkes, så er det det offentliges opgave at sikre en hurtig oprensning. Derefter må et juridisk efterspil afgøre, hvem der skal betale.
  2. Ved ansvarsplacering – både i det private og offentlige skal enkeltpersoner kunne drages til ansvar. Alt for ofte opdages en forurening først flere år efter, at fx et firma er lukket.
  3. Målinger der fastslår, om der er tale om en forurening skal efterprøves af 3 uafhængige. Fx en offentlig, en privat og en udenlandsk. Således at der aldrig opstår tvivl om rigtigheden af de målinger, som ligger til grund for en sag.
  4. Det bør overvejes at indføre en lovpligtig forsikring for alle og erhverv og landbrug, hvor der er mulighed for forurening. Ligger forsikringen i privat regi, vil selskaberne have interesse i at tilse, at der sikres bedst muligt mod udslip.
  5. De offentlige miljøbudgetter skal bruges til aktiv indsats fremfor tusinder af stillinger i det offentlige. Regeringens (V, C, CD og KrF, red.) miljøhandlingsplan fra 1986 afsatte 2 milliarder til forureningsbekæmpelse. Øjeblikkeligt blev der ansat over 250 nye folk. Pengene havde været bedre brugt på rensningsanlæg.
  6. Rensning af spildevand skal betales af dem, der udleverer spildevand. Derfor skal rensningsanlæg fortrinsvis finansieres ved vandafledningsafgifter fremfor skatterne.

Den aktuelle debat

Folketingets partier ønsker alle et godt valg i 1987. Derfor gælder det om at have populære synspunkter. Fejlagtigt hopper partierne med på den hetz-kampagne, der hænger industri og specielt landbruget ud som miljøødelæggere.

I mange år har samfundet opfordret landbruget til at øge produktionen både af hensyn til vore egne middagsborde, men også fordi erhvervet har positiv indflydelse på vores betalingsbalance. Nu hvor landbruget er blevet effektivt, så vil man pålægge landbruget at nedtrappe til påstået fordel for miljøet.

Stod det til fx Danmarks Naturfredningsforening, så blev hele Danmark udlagt til naturpark, hvor intet må røres. Imidlertid er Danmark ikke kun til pynt. Landet skal også give brød og arbejde til danskerne. Miljøet og naturen skal bruges, men ikke ødelægges.

12 milliarder til hvad?

Regeringens forslag om at bruge 12 milliarder på at begrænse den aktuelle udledning af nitrat og fosfor i havene omkring os vil ikke få nogen målbar indflydelse. Østersølandene – med de kommunistiske lande i spidsen – udleder så megen forurening, at Danmarks bidrag kun udgør ca. 5 %. Så længe de andre lande ikke begrænser deres udledning, er de 12 milliarder kroner spildt.

Vi skal meget hellere bruge penge på at bedre vores indre miljø, søerne, åerne osv. Der vil en indsats kunne registreres. Regeringens valgflæsk til 12 milliarder vidner om, hvor panisk regeringen handler. Den hopper med på alt, hvis der er udsigt til stemmer.

Det var vigtigere at bruge penge på de ældre, på at afvikle ventelisterne ved hospitalerne og på at gøre danskernes økonomiske liv bedre. Der er ikke meget ved at have en steril natur, hvis vi alle er arbejdsløse og uden fremtid.

Kim Behnke 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 15. årgang / 20. februar 1987

Kapitalvindingsskatten

30. januar 2012 9 kommentarer

Kapitalvindingsskatten

I året 1. juli 1977 til 30. juni 1978 modtog Statsskattedirektoratet 4.232 indberetninger om familiesalg af landbrugsejendomme.

Det er 2½ gange så mange som man skulle forvente ifølge det antal, som forekommer i perioderne før og efter det nævnte år.

Der er derfor ingen som helst tvivl om, at årsagen er den lempelige kapitalvindingsskat for generationsskifte, som kunne opnås ved aftale om overdragelse i den sidste del af 1977 (indberetningerne til Statsskattedirektoratet fremkommer med nogle måneders efterslæb).

Udtrykt på en anden måde: Her er en bekræftelse på Fremskridtspartiets – til hudløshed gentagne – påstande om, at kapitalvindingsskatten hæmmer og forsinker generationsskiftet i dansk landbrug.

En stor ære tilkommer den Fremskridtsmand i Holstebro, som under valgkampen op til 15. februar 1977 fik gjort tilstanden nogenlunde klar for Anker Jørgensen  og derigennem aflokkede ham løfte om, at der skulle komme en forbedring i forholdene.

Trist at Jens Kampmann (A) og hans embedsmænd derefter begrænsede ordningen til stort set kun, at gælde den sidste del af 1977.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 7. årgang  / 21. maj 1979

15 fremskridt – for landbrug og fiskeri

1. december 2011 29 kommentarer

15 fremskridt – for landbrug og fiskeri 

  1. Liberaliseringer af både landbrug og fiskeri.
  2. Jordskatter afvikles.
  3. Skemabureaukratier forenkles og reduceres.
  4. Generationsskiftet lettes.
  5. Danske særregler på miljøområdet for dansk landbrug ophæves.
  6. Opkrævning af produktions afgifter stoppes.
  7. Dyrkning af energiafgrøder tillades.
  8. Landbrugsordningerne tilpasses GATT-aftalen.
  9. Braklægning med EU-tilskud standses.
  10. Fiskerikontrollen reduceres til EU-gennemsnittet.
  11. Fiskekvotesystemet i EU afskaffes til fordel for mindstemål, maskestørrelser og evt. fredning i gydeperioden.
  12. Forsøg med satellitovervågning stoppes.
  13. Nedsættelse af bøder og konfiskationer.
  14. Danmark skal ikke fortsat gå foran med nye love og regler i EU.
  15. Bedre konsoliderings muligheder for erhvervene.

 —————————————————————————————————————————————————-

Landbruget og fiskeriet er blevet viklet godt og grundigt ind i planøkonomiens ulyksaligheder. Det er ikke landmændene og fiskerne, der har bragt kaos til erhvervene, men den politiske bedrevidenhed og indblanding.

For at sikre at landbruget og fiskeriet igen kan fungere som frie og effektive erhverv, skal unødigt bureaukrati og regelstyring afskaffes. Spillereglerne i erhvervene skal være få, enkle og retfærdige. Det omfattende kontrol- og skematyranni skal begrænses mest muligt. Den politiske indblanding i erhvervene må stoppes.

Miljøkrav af hensyn til miljøet og konkurrencevilkårene i EU håndhæves ens i alle lande. Danske særregler på miljøområdet ødelægger dansk konkurrenceevne.

Dansk landbrug og fiskeri skal bringes tilbage til tidligere tiders niveau, hvor landmandsskab og frie fiskere med virkelyst var de bærende elementer.

Kilde: Fremskridt valg ´94 – september 1994

Statens malkeko?

14. august 2011 5 kommentarer

Statens malkeko? 

Det er beskæmmende at landbruget, der er et af Danmarks største eksporterhverv og som er i stærk konkurrence med andre landes mere eller mindre statsstøttede landbrug, også må kæmpe imod den danske regering (Socialdemokratiet, red.) idet landbruget gang på gang bliver pålagt nye restriktioner og udgifter, der virker erhvervshæmmende.

Landbrugserhvervet er efterhånden blevet så mishandlet af lovgivningen at den konjunkturtilbagegang, der er overalt nu med ekstra stor tyngde rammer brede dele af landbruget.

At det virkelig er en alvorlig situation, når man tænker på, at 4.000 optagne landmænd så sig nødtvungent til at bruge tid på at deltage i et af de største protestmøder, der nogensinde er afholdt på tværs af alle partiskel indenfor landbruget.

Da det især er de nyetablerede og dermed unge og produktive i landbruget, der af den grund er i store vanskeligheder, er det af afgørende betydning, at dette rettes op ved lovindgreb, inden det er for sent.

En af de urimeligheder der straks kunne rettes er hele problemstillingen om beskatningen af landbrugets stammebesætning. Det er et gammelt krav, som både skatte- og afgiftsminister Jens Kampmann (A) og senere Anders Andersen (V) lovede at løse, men der er intet gjort udover snak derom. Statsminister Anker Jørgensen lovede oven i købet ved åbningen af folketinget den 3. oktober 1978, at der ville blive fremsat lovforslag om dette – uden at gøre det.

I statsministerens lovkatalog ved sidste åbningstale var der ikke antydning af, at nu ville man indfri de givne løfter!

Om det er fordi statsministeren er blevet så glad ved landbruget, at han vil have statens malkeko som præmiedyr i landbrugets stambesætning, skal tiden vise, men det må befrygtes.

Fremskridtspartiet, der jo som mål har et frit landbrug, hvor ingen bliver forskelsbehandlet vil derfor presse på også her, hvor en del af landbruget er blevet pålagt økonomiske byrder med tilbagevirkende kraft, fordi skattemyndighederne ændrede en mangeårig praksis således, at tidligere rigtige og godkendte selvangivelser blev genbehandlet hvorved mange nyetablerede landbrugere, der havde øget produktionen med større besætninger blev pålagt store skattekrav i form af efterreguleringer og restskat.

En sådan fremgangsmåde fra myndighedernes side vil Fremskridtspartiet ikke være med til, og vi har derfor stillet følgende spørgsmål til ministeren:

Vil ministeren indfri de tidligere givne løfter til landbruget om ændring af beskatningen af landbrugets stambesætning?

Det vil nu vise sig, om regeringen (Socialdemokratiet, red.) vil holde løfterne til landbruget, men vi har jo sørgelige erfaringer, så vi har ikke det bedste håb.

Det må derfor håbes, at den tid snart kommer, hvor Fremskridtspartiet får indflydelse også på landbrugets forhold, så det igen kan blive bonden, der bestemmer, hvor stor en ”fedtprocent” statens malkeko skal producere!

Ernst Schmidt

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 21 / 7. årgang / 3. december 1979

%d bloggers like this: