Arkiv

Archive for the ‘Internationale konventioner’ Category

Sund fornuft

10. maj 2011 Skriv en kommentar

Sund fornuft

Hvad tænker de danske folketingspolitikere dog på, hvis de overhovedet tænker? Med den letsindige udlændingelov fra 1983 har de påført befolkningen uløselige problemer, som helt klart vil komme til udtryk i tiden fremover, hvad angår den vanvittige integrering og familiesammenføring.

På tværs af al sund fornuft og direkte imod befolkningsflertallets ønsker, har man ansvarsløst gennem årerne indsluset tusinder af overvejende helt forkerte flygtninge tilsyneladende for primært at vigte sig i internationale kredse som denne verdens virkelige humanister.

I forvejen har man:

Men folkevalgte er som bekendt uden ansvar, og har kun respekt for faldende galluptal.

At komme ind på navne i den forbindelse er uoverkommeligt i et læserbrev, men de pågældende skal ikke blive glemt. Ej heller de hovedansvarlige for pestbylden ”Christianias” bevaring – til trods for at Højesteret allerede i 1978 bekræftede en landsretsdom fra året før om, at området skulle rømmes.

Sigurd Høy

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 38 / 15. årgang / 13. november 1987

Den nationale katastrofe

7. december 2008 36 kommentarer

Den nationale katastrofe

 

Muhamedanerne fører hellig krig i:

Palæstina, Bosnien, Kosovo, Libanon, Sudan, Eritrea, Tjetjenien, Etiopien, Somalia, Afghanistan, Turkmenistan, Usbekistan, Kirgisistan, Kashmir, Burma, Indonesien og Filippinerne. Herudover er der blodige muhamedanske stridigheder i Tyrkiet, Israel, Egypten, Algier, Iran og Irak – for lige at nævne de værste steder.

Ifølge det internationale samfunds normer skulle islam derfor stå øverst på dagsordenen, når FNs sikkerhedsråd holder møde. Men, man lader som om, denne verdensomfattende krigsstilstand ikke eksisterer og fortsætter i stedet med at hælde benzin på bålet i form af nye internationale konventioner, der skal sikre den muslimske indvandring i de kristne lande. Således – da Schlüter-regeringen (V, C, CD og KrF, red.) vedtog den nationale katastrofe, udlændingeloven af 1983, som gav retskrav for enhver af klodens beboere mod lille Danmark -, var det efter pres fra den internationale godhedsindustri.

 

Denne industri har det korrupte og uduelige FN som sit øverste symbol, men den styres effektivt af klodens eneste supermagt, USA. Det kan observeres, at skiftende regeringer konstant retter dansk udenrigspolitik ind efter USA, som f.eks. da vi skulle bombe Serbien. Den internationale godhedsindustri har New York Times (amerikansk avis, red.) som et af sine vigtigste talerør. Danmark bliver stort set aldrig nævnt i denne avis, men vi kom alligevel på forsiden lige før jul, hvor temaet var “vore problemer med at integrere de forskellige minoriteter”. Man var åbenbart forfærdet over Nyrups (A) udtalelser om muslimske bønner i arbejdstiden, og Danmark fik nogle rap med pisken. Straks herefter kom Nyrups regeringsomdannelse, hvor han som medlem af sit hold optog den radikale Johannes Lebech, der prædiker muslim-tolerance med en fanatisme kun overgået af Mimi Jakobsen (Centrum Demokraterne, D). Det interessante er, om Nyrupogså i denne sag – var udsat for internationalt pres.

 

Tyskland, Østrig, England og Frankrig er i øvrigt hårdere ramt end Danmark, men det er en ringe trøst, når man ser på fremskrivninger af befolkningssammensætningen i Danmark. “Gammeldanskerne” vil først komme i mindretal i visse storkøbenhavnske kommuner, men herefter vil de øvrige følge som dominobrikker.

 

Men hvad er det så, man går ind til, når Islams magt styrkes i et område? Fra Indonesien fortælles om, hvordan muslimer på øen Kasiui i øgruppen Molukkerne har dræbt 93 kristne, som nægtede at konvertere til islam. En flygtning fra massakrerne fortalte, at over 700 beboere på øen havde lovet at konvertere, efter at 3.000 personer fra fire landsbyer var flygtet ud i junglen efter et muslimsk angreb, hvor otte kristne var blevet dræbt. De tilbageblevne fik valget mellem at konvertere til islam eller blive dræbt. Den væbnede muslimske konflikt på Molukkerne har varet i 2 år, hvor 500.000 er flygtet, og over 4.000 er blevet dræbt.

 

I Brønshøj bor “flygtningenAbdul Aziz med kone og to børn. Det vil sige, for tiden sidder han i fængsel i Moskva anklaget for at udøve terror i Allahs navn i Tjetjenien. Ifølge hans dagbog har han taget gidsler og tortureret dem foran et videokamera for at tvinge store pengebeløb ud af familierne, så han kan finansiere Islams hellige krig – Jihad – i Tjetjenien. Den danske ambassade i Moskva assisterer Abdul Aziz,og har bl.a. foræret ham en koran.

 

Er det svært at forstå, at Fremskridtspartiet vil lukke de danske ambassader i udlandet og opsige en række internationale konventioner? Er vi enige om, at det er på høje tid?

 

O. Gerstrøm

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1-2 / 29. årgang / januar-februar 2001

Vi skal ud af konventionerne, hvis de hindrer opstramninger på udlændingeområdet

19. september 2008 15 kommentarer

Vi skal ud af konventionerne, hvis de hindrer opstramninger på udlændingeområdet


– Fremskridtspartiet tror ikke et sekund på, at de få og svage opstramninger regeringen (A og B, red.) lægger op til i sit udlændingeudspil, strider mod internationale konventioner. Hvis det alligevel viser sig at være tilfældet, foreslår Fremskridtspartiet, at Danmark tager initiativ til at komme ud af konventionerne. Det siger Fremskridtspartiets politiske leder, Kim Behnke.


– Hvis Danmark ikke har mulighed for at gennemføre selv mindre opstramninger i udlændingepolitikken, så hører alting op. Dansk udlændingepolitik skal gennemgå betydelige opstramninger de kommende år. Det må ikke stoppes af konventioner af ældre dato.


Danmark er altid duks i internationalt samarbejde. Det er pinligt, at hylekoret fra indvandrerlobbyen vil hævde, at opstramninger på udlændingeområdet er i strid med konventioner og aftaler, når en lang række andre vestlige lande har betydeligt strammere udlændingelove, slutter Kim Behnke.


Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 26. årgang / februar 1998

Spurv i tranedans

17. september 2008 Skriv en kommentar

Spurv i tranedans

 

En kvindelig politiker: “Danmark tiltrækker flygtninge som en sukkerskål tiltrækker hvepse”.

 

Justitsministeren (Hans Engell, C, red.) frygter, at Danmark vil virke som en magnet, der tiltrækker flygtninge, når grænsebommen hejses op.

 

Lyttede den 9. juni til udenrigsministerens (Uffe Ellemann-Jensen, V, red.) tale i en radioudsendelse. Jeg forstod ministerens tale derhen, at han var ret så bekymret over flygtningeproblemet.

 

EFs flygtningeplan skal indeholde bestemmelser om, at ytrings- og pressefriheden skal “tilpasses” af hensyn til de mange millioner muslimer, der forventes at ville invadere Europa.

 

Mine spørgsmål

 

1. Er det mon ikke på tide allerede nu at lægge låget på sukkerskålen og spærre magneten inde bag et solidt hegn?

 

2. Kan EF med et pennestrøg tilsidesætte fundamentets bestemmelser i Grundloven om ytrings- og pressefrihed? Kan problemet tænkes tacklet med en ny og skrappere “racistlov”, idet det så kun bliver en ændring af straffeloven?

 

3. På hvilken måde skal lille fattige, gældbundne, skatteplagede og problemfyldte Danmark skaffe midler til flere og flere flygtninges ophold og underhold?

 

4. Kan Danmark overhovedet hævde sig i giganternes store skuespil i Bryssel? Få rollen som “Spurv i tranedans?” (folkekomedie, red.)

 

5. Nogle af vore politikere synes at være ved at vågne op. Lad os så håbe, at det ikke er blevet for sent og kun handlet efter: “Brønden lukkes først, når barnet er druknet”. Hvorfor vågner man først op nu? Det har dog i mange år ikke manglet på advarsler. Er Danmark godt på vej til at blive en “saga blot”? En lille grå og anselig spurv, der nok skal blive kommanderet til at holde kæft, trit, takt og retning.

 

6. Hvad er det for et spilfægteri omkring underskrivelsen af flygtningekonventionen? Et det for at stikke den danske befolkning blår i øjnene? Er Danmark ikke tvunget til at underskrive?

 

Svar udbedes… også på andres vegne.

E. Larsen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / 18. årgang / august 1990

Flygtningekonventionen bør straks opsiges

7. september 2008 30 kommentarer

Flygtningekonventionen bør straks opsiges

 

Flygtningelobbyen hævder, at “Danmark må leve op til dets internationale forpligtelser” – altså især Flygtningekonventionen af 1951. Udlændingeordførerne fra de øvrige partier efteraber kritikløst denne “alle-ved-jo-sandhed”, når de med (skin)hellig stemmeføring nedrakker og afviser Fremskridtspartiets forslag til stramninger i udlændingepolitikken. Intet land er imidlertid folkeretligt forpligtet af aftaler, som er ødelæggende for det. FN-konventionens faktiske betydning er dybt misforstået, idet den blot giver Danmark en ret til at fordele asyl trods hjemlandets eventuelle modstand. Men nok så vigtigt er, at konventionen formentlig ligefrem er ugyldig, fordi den i Danmark tilsyneladende er vedtaget på falsk grundlag og uden Folkestyrets medvirken. Lad mig kort gennemgå baggrunden for- og betydningen af konventionen i Danmark.

 

I 1950 vedtog FNs generalforsamling at oprette “United Nations High Commissioner for Refugees”, FNs Højkommissær for Flygtningeanliggender (UNHCR). Gennemførelsen af en ny flygtningekonvention til afløsning af en ny flygtningekonvention af 28. oktober 1933, der kun var blevet godkendt af otte lande skulle blive det nye Højkommissariats første afgørende opgave. Der skulle skaffes enighed om ansvaret for de resterende europæiske flygtninge efter Anden Verdenskrig.

 

Flygtningekonventionen af 1951 blev underskrevet den 28. juli 1951 af 12 lande -herunder Danmark – som afslutning på en FN-konference, afholdt i Geneve i dagene 2-25. juli 1951. Konventionen skulle senere ratificeres (endeligt, lovligt godkendes) af medlemslandene. Dette var i Danmark kongens (regeringens) ret, eventuelt efter forelæggelse for Rigsdagen, ifølge dagældende Grundlovs § 18. I dag er det efter grundlovsrevisionen af 1953 tilsvarende Dronningen (regeringen), Folketinget og Grundlovens § 19.

 

Danmark kom først med at ratificere. Det skete den 4. december 1952. Da Australien havde ratificeret, som den sjette stat 22. januar 1954, kunne traktaten træde i kraft den 22. april 1954. Det blev tronfølgeren arveprins Knud, der i Kongens fravær underskrev konventionen, medens H. C. Hansen (A) underskrev som udenrigsminister.

 

Konventionen blev ratificeret med forskellige forbehold af de deltagende stater. Hver artikel er i virkeligheden en traktat for sig, og når en stat har taget forbehold over for en artikel, gælder den ikke i relation til den pågældende stat. Danmark tog forbehold over for Artikel 14 (kunstnerret og industriel ejendomsret), Artikel 17 (lønnet beskæftigelse) og delvis over for Artikel 24 (arbejderlovgivning og social tryghed). Dansk lovgivning, der bl.a. sikrede danske statsborgere folkepension, invalidepension og enkepension, kunne ikke uden videre udstrækkes til flygtninge, men skulle laves om først. Det samme gjaldt Ophavsretsloven. Retten til at tage lønnet arbejde i Danmark var en ret, der ved gensidig traktat med de nordiske lande var forbeholdt statsborgere herfra. Dersom Danmark ikke havde taget disse forbehold, havde følgen været, at flygtningekonventionen efter Grundloven (daværende § 18) uden mindste tvivl skulle have været forelagt Rigsdagen til godkendelse. Med disse forbehold besluttede man, efter at have indhentet udtalelser i de berørte ministerier, at det ikke var nødvendigt at forelægge konventionen for Rigsdagen.

 

En interessant følge heraf er, at det i dag ikke ville have været nødvendigt at spørge Folketinget før Danmark – det vil sige Dronning Margrethe (regeringen) alene – kunne opsige samme Flygtningekonvention med virkning et år senere. Dette står nu i Grundlovens § 19, stk. 1. Selve konventionen indeholder en paragraf om almindelig opsigelse (altså uanset spørgsmålet om direkte ugyldighed).

 

En fortrolig rapport fra den danske delegation til konferencen i Geneve viser, at Danmark skulle have taget mange flere forbehold, end det endelige resultat blev. Når forbeholdene ikke blev taget, havde lovændringer været nødvendige, og dette havde krævet Rigsdagens medvirken. Rigsdagen blev tilsyneladende snydt. Det samme blev arveprins Knud og dermed Kongen. Disse forhold må betyde, at konventionen er indgået under falske forudsætninger eventuelt svig. Den er i så fald ugyldig.

 

Danmarks forbehold blev senere tilbagekaldt lige så stille og ubemærket, som konventionen i sin tid var blevet godkendt. Helt uden folkestyrets medvirken. Den oprindelige konvention gjaldt kun flygtninge fra før 1951. Nu sørgede en tillægsprotokol lige så stille for, at konventionen pludselig blev udvidet til at gælde alle flygtninge. Og nu havde flygtninge pludselig sociale rettigheder som danskerne. Disse ting skete i 1968 med Poul Hartling (V, senere Flygtningehøjkommissær) som nøgleperson. En uskyldigt udseende cirkulæreskrivelse af 21. juni 1968 fra Socialministeriet sikrede flygtninge folke-, invalide- og enkepension. Det var baseret på konventionens artikel 24, som var blevet lusket igennem. Det har sin egen historie (seDanskeren 2/94“.

 

Senere fulgte flere rettigheder. Flygtninge fik stemmeret og kunne vælges ved kommunal- og amtsvalg, når de blot havde boet i landet i 3 år. Dette byggede på konventionens artikel 7, som Danmark ikke havde ønsket. De flygtningevenlige partier sikrede sig ad denne vej mange indvandrerstemmer.

 

Fundamentet for Udlændingeloven står herefter i et ganske andet lys. Vigtigere er dog, at flygtningesituationen er ændret drastisk i forhold til 1951, idet flygtningestrømmen er vokset kolossalt, og idet Danmarks rolle som “foregangsland” har sikret sig, at vi nu drukner i flygtninge.

 

Danmark burde nu ganske enkelt opsige konventionen straks, som der jo er let adgang til. Det er en enkel, oplagt og berettiget varetagelse af Danmarks interesser, der er tale om. Dette er vore lederes pligt: Dronning, ministre og politikere.

 

Hele flygtningeproblemet – og Udlændingeloven – bør derefter nyvurderes, idet der som noget nyt også skal tages hensyn til danskerne. De har dog førsteret til Danmark. Og det kan ikke gå hurtigt nok. Vort tusinde år gamle fædreland er ved at smuldre. De, der på grund af deres magtposition har muligheden for at standse nedbrydningen af landet, men intet gør, begår forræderi.

 

Det er værre end landsforræderi. Det er et folkeforræderi – et forræderi frem for alt mod kommende generationer af danskere.

Cand. jur.

Knud Eriksen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11-12 / 22. årgang / december 1994

Forslag til en ny udlændingelov

7. september 2008 Skriv en kommentar

Forslag til en ny udlændingelov

Udlændingelovgivningen er udartet til et morads af paragraffer. Tiden er inde til at skære igennem virvarret og forenkle til én eneste regel:

Politiet kan bestemme, at en person uden dansk indfødsret ikke skal have ret til ophold i Danmark.

Folk med tilbøjelighed til at se rødt vil råbe op om fremmedhad. Men forslaget siger jo intetsomhelst om hvor mange udlændinge, der kommer til at bo her i landet. Det må bero på hensigtsmæssigheds-bedømmelser. Og de vil skifte fra tid til anden. For den realitetsbevidste er det totalt umuligt på forhånd at skildre dem på fornuftig vis i detaljemættede lovspændetrøjer.

Folkeretlig forpligtelser
Naturligvis skal Danmarks folkeretlige forpligtelser respekteres ved administrationen af hvilke udlændinge, der afvises ved de danske grænser og af hvem, der udvises fra landet. Det gælder blandt andet det fælles-nordiske arbejdsmarked og den fri bevægelighed inden for EF. Så længe vi forbliver inden for FN`s flygtningekonvention, må den også følges. Men den skal vi nu nok se at komme ud af. Jo før des bedre.

Fremmedlovsager skal afgøres først og fremmest ud af politiske – ikke retslige – overvejelser. Det er derfor forkert, at nugældende lov giver beføjelser til domstole og domstolslignende organer (som Flygtningenævnet).

Indenfor administrationen er politiet – der jo har forgreninger overalt i landet – den myndighed, som traditionelt beskæftiger sig med disse områder, og som nok er bedst egnet. Arbejdet går jo i vidt omfang ud på at afdække faktiske forhold gennem afhøringer og anden efterforskning.

Øverste myndighed
Det betyder igen, at øverste myndighed er justitsministeren. Også på dette område er han naturligvis undergivet Folketinget, hvorfor dette – i praksis vel ofte dets retsudvalg – sikkert også i fremtiden bliver reelt afgørende i mere intrikate (vanskelige, Red.) sager. Fremmedlovgivningen er under alle omstændigheder, – så langt øjet kan stirre frem et sprængstoffyldt politisk emne, så folketingsflertallet vil givet gribe ind lige meget, hvordan loven udformes.

Når lovforslaget undtager personer med dansk indfødsret, er det en folkeretlig nødvendighed. Men det kan nok opfordre til større forsigtighed med at uddele dansk statsborgerskab så rundhåndet, som Folketinget nu gør. Allerede efter syv års ophold i Danmark imødekommes ansøgninger på stribe. Også til folk med hjemstavne fjernt fra Danmark.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 43 / 13. årgang / 6. december 1985

35.000 kr. til vore egne pensionister – 120.000 kr. til muslimske “flygtninge”

2. august 2008 42 kommentarer

Dansk velfærdspolitik anno 1985: 

35.000 kr. til vore egne pensionister -120.000 kr. til muslimske “flygtninge”.

Mens danske pensionister – der gennem et langt liv har slidt og slæbt og tjent deres land – bliver spist af med en ussel årlig folkepension på 35.580 kroner, 32.688 kroner til gifte (grundbeløb), er de samme pensionister via deres skat med til at finansiere, at Dansk Flygtningehjælp kan anvende 120.000 kr. over en 18 måneders integrationsperiode på hvert enkelt individ – barn som voksen – i den muslimske hærskare, der i disse år invaderer Danmark.

Dansk Flygtningehjælp ynder at kalde sig en privat hjælpeorganisation. Men sandheden er, at det er skatteyderne der betaler gildet. 350 millioner kr. er det foreløbigt blevet til i år, men Thor A. Bak og hans folk har administreret således, at pengene allerede er opbrugt med udgangen af denne måned. Så må statskassen atter punge ud. Over 500.000 millioner kr. regnes der med, at den “private” organisation suger til sig i år. Det er fem gange så meget som i 1984. Og det bliver fortsat dyrere. Over 500 ansatte fordelt i 35 “filialer” spredt ud over hele landet, og hr. Baks stab vokser med omkring 25 nye medarbejdere om ugen.

Tilbud til alle

Alle udlændinge – der opnår asylstatus i Danmark – får tilbudt danskundervisning, og der kan blive tale om højskoleophold og egentlig uddannelse med videre.

Flygtningehjælpen udbetaler hver flygtning en månedlig kontant hjælp på 2.256 kr. til enlige og 4.147 til par.

Indkvarteringen foregår ofte på hoteller og lignende. Det betyder, at udgiften kan løbe op til det tredobbelte af den normale pris for den slags indkvarteringer, viser Flygtningehjælpens egne beregninger.

Der eksisterer hverken noget lovgrundlag eller nogen form for skriftlig aftale mellem staten og Dansk Flygtningehjælp om, at det er Flygtningehjælpen, der skal stå for den slags opgaver. Men det gør den. Og skatteyderne betaler.

Sideløbende med Dansk Flygtningehjælps udpumpning af skatteydermillioner anvender Dansk Røde Kors et lignende beløb til flygtningehalløjet. Som FREMSKRIDT kunne afsløre allerede ved juletid, forventes det, at de danske statsborgeres pris for politikernes åbne grænser i nær fremtid vil runde 1.000 millioner kr. i årlige udgifter og måske 2.000 millioner kr. i 1986.

For meget for Palme

Når der i dag nærmest er kø ved de danske grænser skyldes det, at selv for Palmes Sverige er den muslimske invasion blevet for meget.

Om det beretter Jyllands-Posten blandt andet:

“En meget restriktiv svensk flygtningepolitik er årsag til, at flygtninge strømmer til Danmark, selv om de oprindeligt havde Sverige som mål. Danske myndigheder modtager udlændingene, uanset om deres papirer er i orden, og det ved svenskerne, så det er nemt for dem at eksportere problemerne hertil.

Kriminalassistent Henning Falden – den centrale politiafdeling, som foretager den første afhøring af flygtningene -siger, at ingen bliver afvist, når de ankommer til Danmark, hvis de søger om at få politisk asyl. Svenskerne er mere konsekvente. De afviser en del, der kommer med færgen fra Sassnitz i DDR til Trelleborg. Flygtningene afhøres ligesom her, men medbringer de falske papirer, er resultatet ofte, at de udvises. Jeg kan ikke forestille mig, at de pågældende frivilligt tager tilbage til DDR. De meddeler snarere, at de vil søge asyl i Danmark, hvorefter de sejler til Helsingør eller København.”

Intet til hinder for

I et svar i Folketinget har statsminister Poul Schlüter (C) måtte erkende: 

“Der er hverken i grundloven eller i lovgivningen i øvrigt fastsat bestemmelser, der er til hinder for, at et politisk parti har et programpunkt med det indhold, at flygtninge og fremmedarbejdere bør udvises. Der er således intet til hinder for, at et politisk parti arbejder på, at den danske lovgivning indrettes i overensstemmelse hermed, og at Danmark frigør sig for sine internationale forpligtelser i denne henseende.”

Og Pia Kjærsgaard har spurgt socialministeren (Elsebeth Kock-Petersen, V, red.: “Med hvilken begrundelse bevilger man 100 kr. om måneden til buskort til flygtninge, når pensionister kun kan bevilges HT-kort til en tredjedel af prisen med tilsvarende forringede kørselsmuligheder”?

“Pensionister kan købe HT-pensionistkort til 3 zoner for en pris af 115 kr. hver 3. måned. Dette kort giver pensionisten begrænset tidsmulighed for at køre med HT, men den ringe folkepension giver ikke store muligheder for at betale et “normalt” månedskort.

Flygtninge har derimod mulighed for gratis at få et buskort til en værdi af 100 kr. om måneden og er samtidig fri for begrænsningen i muligheden for at køre med HT. Denne forskel bedes begrundet, da det for spørgeren er svært at finde logikken i denne forskelsbehandling. Ikke mindst når det tages i betragtning, at en flygtning koster staten ca. 120.000 kr. om året. En dansk folkepensionist modtager som bekendt langt under det halve”.

Og så er vi tilbage ved udgangspunktet: Dansk velfærdspolitik anno 1985.

T. Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 28 / 13. årgang / 23. august 1985

%d bloggers like this: