Kampen om det sorte guld

17. august 2008

Kampen om det sorte guld


Langt ude i Nordsøen – på bunden af havet – har Danmark en kæmpe skat i form af olie og gas i store mængder. Hvis DUC (A.P. Møller og to udenlandske olieselskaber, red.) ikke havde fundet olie og gas i midten af 60´erne, så ville Danmark i øjeblikket skulle købe energiråvarer for over 5 mia. kr. om året. Det vil være til stor skade for vores betalingsbalance og det ville være til endnu større skade for de titusinder af familier, der tjener deres daglige løn ved at arbejde i offshore industrien. Derfor burde det være i alles interesse, at vi gør det så nemt som muligt for DUC, at udføre arbejdet. Hvis man er modstander af det, så kan man vel i det mindste lade være med at genere DUC i deres gavnlige arbejde. Men sådan er det langt fra.


Det politiske flertal på Christiansborg med den socialdemokratiske ordfører, Poul Nielson, i spidsen gør alt, hvad det kan for at genere DUC i almindelighed og A.P. Møller i særdeleshed. Det seneste eksempel på denne socialdemokratiske aktivitet oplevede vi i november ´93, da den danske regering (A, B, Centrum Demokraterne (D) og KrF, red) skulle forhandle med de øvrige EU lande om et nyt såkaldt konsessionsdirektiv.


Direktivforslaget var undervejs i to år og A.P. Møller har tilsyneladende været bevidst tilbageholdende med at tilkendegive stillingtagen, bortset fra, at det overfor energiministeren (Jann Sjursen, KrF, red.) helt naturligt har været påpeget, at man gik ud fra, at en eventuel dansk tilslutning alene ville kunne ske under fuld overholdelse af de rettigheder, A.P. Møller har i gældende aftaler og bevillinger. Det var således også begrundelsen for, at der blev færdigforhandlet en undtagelsesbestemmelse i direktivet på et Rådsmøde i november ´92. Men efter den socialdemokratisk ledede regering tiltræder i januar ´93, forhandles der videre om en ny række undtagelsesbestemmelser for Danmark. Alle undtagelserne har til formål at beskytte de helt eller delvist statsejede selskaber (f.eks. under DONG), samt at bibeholde særlige statslige salgs- og transportkrav for olie og gasfund i Nordsøen.


Da de andre EU lande er interesseret i at bane vejen for norsk EU-deltagelse, var det forventet, at Danmark ville få de fleste forbehold igennem. Alligevel sker der det i sidste øjeblik, at regeringen beder om at få udhulet aftalen fra november ´92 således, at A.P. Møllers position bliver stærkt forringet. Forhandlingerne foregik bag lukkede døre og i strengt fortrolighed – så meget var løfterne om åbenhed i EU altså værd! Hverken omverdenen, A.P. Møller eller Folketingets Energiudvalg har fået at vide, hvad der foregik. Først da løbet var kørt, fik vi en meget begrænset orientering op til Rådsmødet den 10. december.


Resultatet blev som tilsigtet. Man opnåede igen at forringe A.P. Møllers position i forhold til 2012-forhandlingerne. Det bliver selvfølgelig heller ikke denne gang udlagt sådan, men kendsgerningerne taler for sig selv, bekræftet af Poul Nielsons slet skjulte glæde over “det fornuftige og tilfredsstillende resultat”.


Men hvad er egentlig denne 2012-situation. For at få overblik over det må vi tilbage til 1962. Den gang påtog Herr A.P. Møller sig den store byrde, det risikofyldte og økonomisk krævende arbejde, at efterforske efter olie i Danmark. Det skete på et tidspunkt, hvor ingen anden dansk virksomhed var interesseret, og hvor den socialdemokratiske statsminister (Viggo Kampmann) gentagne gange opfordrede til, at efterforskningen kunne ske med dansk deltagelse.


Der blev givet koncession til DUC, der skal løbe i 50 år – altså til år 2012. Af koncessionen fremgår det tydeligt, at der i god tid før 2012 skal forhandles om en eventuel forlængelse af bevillingen. Det er denne bestemmelse, som det socialdemokratiske folketingsmedlem, Poul Nielson, har fået udhulet gennem EU´s konsessionsdirektiv. Men hvilken interesse har Poul Nielson i at forhindre A.P. Møller i at fortsætte det fornuftige arbejde i Nordsøen? Poul Nielson er bl.a. direktør for arbejderbevægelsens selskab LD-Energi, som selv har deltaget i olieefterforskning i Nordsøen, men uden held og hvad er lettere end at overtage (stjæle) de producerende oliefelter fra DUC i 2012?


Det er jo desværre sket før, at Folketingets flertal har frataget A.P. Møllers arealer i undergrunden. I 1981, mens Poul Nielson var energiminister, vedtog et flertal i Folketinget, at 98 pct. af konsessionsområdet skulle tilbageleveres til staten over få år således, at andre kunne søge efter olie og gas. Til dags dato har ingen andre dog fundet noget!


Gang på gang sættes der en kæp i hjulet for DUC og A.P. Møllers arbejde på Nordsøen. For to år siden, i januar ´92, var der også problemer. Det socialdemokratisk styrede flertal, uden om regeringen (V og C), meddelte regeringen, at den kun måtte give DUC tilladelse til at bygge en ny rørledning mellem en række produktionsfelter, hvis det skete, under klart uacceptable forhold. DUC kunne således skrinlægge et stort anlægsprojekt, der kunne have sikret op imod 600 arbejdspladser. Esbjergs borgmester var rasende på de socialdemokratiske partifæller på Christiansborg, eftersom det fortrinsvis var Esbjerg, der gik glip af de nye arbejdspladser.


Et vældigt teknisk fremskridt blev stoppet af ideologiske grunde, og fordi det var imod de planer, Poul Nielson har for Nordsøaktiviteterne efter år 2012.


Men det er aldeles urimeligt. Danmark skylder en stor tak til A.P. Møller for det store arbejde med at finde og producere olie og gas. Mange arbejdspladser er sikret og ikke mindst har Danmark opnået over 100 pct. selvforsyning på energiområdet. Gasproduktionen er endda så stor, at det statslige DANGAS kan eksportere betydelige mængder gas til udlandet og dermed skaffe penge til landet.


Der er derfor en samfundsmæssig og national interesse i at ophøre med at lægge A.P. Møller hindringer i vejen for en fortsat ekspansion i Nordsøen. Tværtimod skulle man fra regeringens side søge at motivere sådanne til fortsat at lægge betydelige investeringer og fortsat give ny beskæftigelse. Hvis der fortsat skabes usikkerhed om mulighederne for, at A.P. Møller kan fortsætte sit arbejde på Nordsøen, så må selskabet jo om få år begynde at “skrue ned for blusset” for ikke at lide yderligere tab i 2012.


Den nuværende regering må derfor bekræfte, at den agter at forhandle med A.P. Møller for at nå en aftale om fortsættelse af selskabets Nordsø-aktiviteter efter år 2012.


Kim Behnke

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 22. årgang / februar 1994

Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: