Forside > Økonomi, Energipolitik, Socialdemokratiet > Norge under socialdemokratisk vanstyre

Norge under socialdemokratisk vanstyre

13. marts 2011

Norge under socialdemokratisk vanstyre

For et par år siden – da det store oliefund åbnede en lys fremtid for vore norske brødre -, tegnede det norske Arbejderpartis leder, Trygve Bratteli, et strålende billede af Norges fremtid.  Han så i sin fantasi et Norge, hvor oliepengene afskaffede alle sociale misforhold, og Norge blev et socialistisk mønstersamfund for hele verden. 1978 skulle være året, hvor pengene efter de store investeringer skulle strømme til landet.  Nu fortæller Sunday Times korrespondent i Oslo, at en af regeringens eksperter har betroet ham, at der ikke vil komme balance i Norges udenrigshandel før i 1990!

Det rekordhøje underskud på norsk betalingsbalance på 27 milliarder har vakt politisk storm. Det skyldes naturligvis, at regeringen selv har villet drive oliehandelen, og det er derfor gået helt anderledes end Bratteli spåede. Olieproduktionen har kun været 18 millioner tons i 1977, mod de 30 millioner Bratteli lovede. I penge betyder de norske socialdemokraters nævenyttighed, at der mangler 6.000 millioner kroner i regnskabet, som regeringen nu må hente på det internationale lånemarked.

De norske socialdemokrater nærede frygt for, at al denne rigdom fra havet ville gøre nordmændene trykke og dovne. Den frygt er der ikke nogen, der har mere, tværtimod er det lykkedes Arbejderpartiet at ødelægge optimismen hos nordmændene. Aktiekurserne er i 1977 faldet med 27,6 %. Det har påført aktionærerne et værditab på 2.640 millioner norske kroner. Dermed er kurstabet i de sidste 4 år under socialdemokratisk vanstyre kommet op på 11.210 millioner kroner, hvilket er 67,8 %, altså 2/3 af kursværdierne den 1.1. 1974. Og dette enorme tab ville være endnu større, hvis man medregnede faldet i kroneværdien, som i denne periode har været på 32 %.

I samme 4-års periode har arbejderne haft en reallønsstigning på 25 %. Resultatet er, at de norske produkter ikke kan konkurrere, hverken i udland eller indland. Den norske Tandberg TV- og radiofabrik har i 1977 haft et tab på millioner og er nu under konkursbehandling. Det har ikke forhindret, at de ansatte har krævet og har fået lønforhøjelser og takkebrev fra direktionen.. ”Bedriften synes pilråtten” skriver det norske forretningsblad ”Farmand”.

De nye arbejdspladser – som olievirksomheden skulle give – er udeblevet og samtidig med, at man på forhånd har disponeret over og brugt olieindtægterne, er de blevet forsinkede og vil måske helt udeblive. Sunday Times mener, at den socialdemokratiske regering – for at få hurtige lån i udlandet og bedre kredit – har opstillet et budget, som er alt for optimistisk.

Man hører danske socialdemokrater undskylde deres gældsætning af Danmark med, at vi er et lille land uden råstoffer, der effektivt udnyttes. Det har de naturligvis ret i, for vort eneste virkelige råstof – dansk snilde og dygtighed – kan ikke effektivt udnyttes, når dansk erhvervsliv tvinges til at være dresserede hunde, der bringer bureaukraterne bundter af udfyldte formularer i stedet for at koncentrere sig om det egentlige, at skabe noget.

Men Norge viser, at det socialdemokratiske bureaukrati er af en sådan karakter, at det endog er lykkes for dem i disse fire år, hvor olien er sprunget i Nordsøen, og landet med rette har kunnet forvente at blive rigere, at bortødsle en fjerdedel af den store kapitalsum som norsk industri og skibsfart repræsenterer foruden at bringe mange store virksomheder til ruinens rand, så de må lukke og præge hele landet med dyb pessimisme.

En af TV-speakerne berettede for nylig med ondskabsfuld sarkasme om nordmændenes vanskeligheder. Vi i Fremskridtspartiet gælder os ikke over al det kaos, som de norske socialdemokrater – trods uhørte muligheder – har skabt i broderlandet. Vi ønsker nordmændene al muligt godt. Og for resten har vi jo ikke noget at lade dem høre. Vore socialdemokrater har jo været i stand til i 1977 at oparbejde et betalingsunderskud, der er 6 milliarder større end Norges!

Der er nu kommet meddelelse om, at der er gjort et oliefund i den norske del af Nordsøen, der er endnu større end de hidtil gjorte. Man kan forstå den nordmand, der med galgenhumor mindede om anekdoten om en kvinde, hvis mand uventet havde arvet en stor sum penge, hvad der resulterede i, at han troede, han kunne tillade sig alt og endte med at bringe familien på ruinens rand. Da han så igen arvede en stor sum penge, sukkede konen: Åh gud! Skal vi nu igennem alt det én gang til!

Vi må håbe, at der snart vil komme en ikke-socialistisk regering i Norge, der kan bringe velstanden ind i produktive baner.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 6. årgang / 13. februar 1978

Reklamer
%d bloggers like this: