Virksomheden “Andre menneskers penge”

Virksomheden “Andre menneskers penge”

I et frit samfund dirigeres en vares afsætning af udbud og efterspørgsel. I et demokrati er det en forudsætning for at bevare demokratiet, at de frie markedskræfter ikke sættes ud af kraft ved et stort offentligt overforbrug, der finansieres over skattebilletten.

I Danmark er der udviklet et “erhverv“, der overgår et hvilket som helst andet erhverv, vi nogen sinde har stiftet bekendtskab med. Erhvervet beskæftiger 2/3 af Danmarks befolkning, og profitten skabes ved at tage andre menneskers penge.

Det er indlysende, at det er den bedste forretning, noget menneske overhovedet kan lave. Det er jo genialt at få andre mennesker til at udføre et produktivt arbejde og så ved flertalsbeslutning inddrage midler til eget forbrug.

Dette flertalsdiktatur har udviklet en grådighed, der ikke alene har inddraget produktionsoverskuddet, men har krævet øget profit, så nationen har været nødt til at gældsætte sig.

Erhvervsvirksomheden “andre menneskers penge” er “børsnoteret” på hver eneste borgers skattebillet, og forrentningsprocenten er lig med konfiskationsprocenten.

Som enhver ved, skabes profitten først og fremmest ved at forøge trækprocenten af den almindelige lønmodtagers indkomst.

Til gavn for dem selv

Problemet er, at demokratiet misbruges til at fortælle den skatteplyndrede befolkning, at det er til gavn for dem selv, at erhvervsvirksomheden “andre folks penge” bliver større og større.

Det værste, der kan ske for “andre menneskers penge” vil være, at befolkningen begynder at spørge, om f.eks. arbejdsløsheden falder eller stiger i takt med stigende skatter eller spørger, om det tjener deres interesse, at virksomheden “andre menneskers penge”´s ledere kører rundt i biler med chauffører for bedre at kunne øge profitten.

Man kunne f.eks. også spørge, om det gavner lønmodtageren, at der gives skatteyderfinansieret direktørgager i ½ til 3/4 millionklassen for at drive ét af “andre menneskers penge”´s teatre med et underskud på over 100 mil. kr. om året.

Er lønmodtagerne dumme?

Hvordan i alverden kan det lade sig gøre, at lønmodtageren hopper på den limpind og betaler til overmål til føromtalte virksomhed?

Det skyldes først og fremmest, at lederne af virksomheden “andre menneskers penge” er dygtige sælgere. De har solgt små aktieposter i ”andre menneskers penge” til snart hele befolkningen. Derved har de tilsløret, at afkastet af aktier ikke står i forhold til de indbetalinger, lønmodtagerne må aflevere af deres arbejdsindsats til netop denne virksomhed.

Forsamlingen – der bestemmer virksomhedens fremtid – vælges af befolkningen. 90 procent af de opstillede kandidater til denne forsamling er i forvejen ansat i virksomheden, så fremtiden ser lys ud. Lønmodtagerne lader sig uden større vrøvl flå!

Fordi de – der endnu ikke har opdaget -, at hver gang en ny profitgivende idé til virksomheden “andre menneskers penge” lanceres, gavner det som regel sælgeren og denne specielle afdeling i virksomheden.

Løsningen på lønmodtagerens og andre skatteplagede borgeres problemer er nem og enkel: Støt de kandidater, der vil nedlægge virksomheden “andre menneskers penge”.

Ole Maisted

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 11. årgang / 7. januar 1983