Forside > Erhvervspolitik, Mogens Glistrup, Skat og afgifter > Indkomstskatteafskaffelse

Indkomstskatteafskaffelse

20. januar 2010

Indkomstskatteafskaffelse

Fra første Fremskridtsfærd har det været et hovedpunkt at afvikle den fædrelandsødelæggende indkomstskat.

Det er skidt, så længe blot ét eneste frø er tilbage fra den ukrudtsplante. For så kan den igen vokse sig stor.

Hvor vidunderfuldt om Folketinget derfor med Fremskridtspartiets Esbjerg-visioner den 3. februar 1973 kunne erklære: ”I dag totalafskaffer vi indkomstskatten med øjeblikkelig virkning”.

Men det lader sig ikke gøre. Derfor opstilles her den klogeste rækkefølge for udryddelsen af indkomstskattens forfærdeligheder:

  • Socialsolidarisk og velstandsmæssigt mest gavnligt er at opfordre den malkeko, som alene kan lægge fremtidens guldæg. Derfor er det vigtigste af alt:

a) Forberede afskrivningsmuligheder (så tidssvarende ny teknologi hurtigst kan vinde indpas)

b) Afskaffelse af den samfundsforkalkende kapitalvindingsbeskatning (så ressourcerne sprænger stavnsbåndet og hurtigst kan finde herhen, hvor de under samfundsomskiftelighederne til enhver tid gør mest nytte).

Se nærmere side 26 i ”Sådan reddes Danmark (1989).

c) Leasingsærforfølgelserne ophæves (så enorme folkekræfter frigøres til gavn for produktionsapparatets modernisering).

d) Underskudsoverførselsretten udvides (så de, der løber en risiko og disponerer langsigtet, prisgives mindre).

  • Den alt for lave skattefri bundgrænse forhøjes stærkt (så folk med de laveste indtægter kan få deres privatforbrugsmuligheder forbedret i takt med de offentlige ydelsers bortfald og lønomkostningspresset kan sænkes).
  • Kommunale enhedsskatter (så skatten ikke opdeler det økonomiske livsgrundlag i 275 forskellige zoner).
  • 22 % -skattesatsen lempes (så alle indkomstskatteydere opnår samme lempelse).
  • 6 % og 12 % -skatten lempes. (når avislæsningsmiljøskadede vil give dette førsteprioritet, har indoktrineringen heldigvis ikke særligt meget smittet z-folket. Det fremgår af en opinionsundersøgelse fra 3. – 10. maj 1990 til et Kaj Dige Bach-blad. Der spurgtes om, hvad der er den vigtigste grund til at gennemføre en skattereform. For alle vælgere gav dette fordelingen i nedenstående første kolonne og for z-folk i kolonnen til højre:
Lavere marginalskatForenkling af skattesystemetLettelser for almindelige lønmodtagere og dårligst ligestilledeAndetVed ikke 20 %30 %43 %1 %6 % 7 %79 %14 %0 %0 %

Selskabsskatten og virksomhedsskatten lettes. (Her er tale om en bred forskellighedsvifte af skatteydere, for eksempel finansverdenen og hjemmemarkedserhverv, at det ikke er noget særligt velegnet område til at drive målrettet fornuftspolitik. Til syvende og sidst betales al skat af produktionen og så er det at foretrække, at skattebetalingsvejen er så kort som mulig. De forkætrede arbejdsgiverafgifter, som vi ved EF-harmoniseringen nok kommer til at godtage langt, langt flere af, har i al fald bl.a. den fordel. Når Z stadig gå imod dem, skyldtes det, at de andre partier lægger dem oven i de hidtidige horrible skatteplyndringer, men ved EF-tilpasningen bliver det dominerende skattenedsættelser, der så til en mindre grad måske afbødes af forhøjede socialafgifter. 

Overensstemmende hermed stemte Fremskridtspartiet mod regeringen (V, C og B, red.) den 29. maj 1990.

  • Formueskattenedsættelser (Erhvervsbladets 1988-lobby.kampagne var sagligt svagt funderet, fjr. for eksempel side 83-87 i ”Ud af skattereformfælderne”) (Udgivet af Mogens Glistrup i 1986, red.)
  • Lettelser på enkeltindkomstskatter er normalt ikke hensigtsmæssige. (Reduktion i folkepensionistbeskatningen, fjernelse af lejeværdien, mindre skat på overarbejde o.s.v. sker derfor som led i skatteskalamildnelser og ikke hurtigere).

I Fremskridts-fortiden (før november 1987) talte vi om uændrede forbrugsafgiftssatser. Den tid er forbi med den igangværende Europa-udvikling. Ved siden af 220 milliarder til udryddelse af indkomstskatten skal derfor skaffes 40 milliarder til forbrugsafgiftslettelser (inkl. afskaffelse af boligopvarmningsskatterne.).

Da de nuværende offentlige udgifter andrager 570 milliarder kroner vil vi alene have råd til offentlige udgifter på 310 milliarder kroner. Men da vi må forudse, at realrenteafgiften (20 milliarder kroner) og forskellige andre afgifter ikke vil kunne opretholdes med det nuværende provenu, skal vi reducere de offentlige til ca. 280 milliarder kroner. Det skal i alt væsentligt fuldbringes over årerne 1991-1996 inkl.

I hvert af disse år foreslås besparelser på ca. 60 milliarder kroner eller i alt 360 milliarder og en merudgift til sundhedsvæsenet, folkepensionen m.v. på 10 milliarder kroner årligt. Herefter har vi netto formindsket de offentlige udgifter med 30 milliarder kroner. Ad denne vej kommer derfor kun beskedne bidrag til nedbringelse af statens underskud, der i 1991 med den nuværende politik forudses at blive 30 milliarder kroner med stigende tendens.

Indfrielse af statsgælden (ca. 500 milliarder kroner) må derfor ske ved realisation af aktiver, såsom ATP-fonden, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, andre særlige fonde, statens ejendomme og aktier og vidtgående privatiseringer. Da sådanne kun kan foretages én gang, må Fremskridtspartiet sige nej til mange yderligere privatiseringer, indtil vi har tilstrækkelig sikkerhed i form af, at der ikke sker det, at privatiseringsprovenuet soldes op i merforbrug til offentlige udgifter, sådan som regeringen både i 1989 og 1990 har anvendt privatiseringspengene til frådseorgier sammen med dens socialdemokratiske bonkammerater.

Det var derfor ved ja-stemmerne til lovene om Statsanstalten og Kastrup Lufthavn, at Z-gruppen begik sine hidtil største 1990-bommerter.

Mogens Glistrup

Ovennævnte må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 18. årgang / juni 1990

Reklamer
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 24. maj 2011 kl. 03:21
  2. 2. april 2012 kl. 04:00
  3. 11. marts 2013 kl. 05:47
  4. 11. marts 2013 kl. 06:04
  5. 11. marts 2013 kl. 07:10
  6. 11. marts 2013 kl. 08:52
  7. 12. marts 2013 kl. 08:15
  8. 23. juni 2013 kl. 09:54
  9. 2. juli 2013 kl. 08:53
  10. 6. juli 2013 kl. 06:01
  11. 10. juli 2013 kl. 06:29
  12. 15. juli 2013 kl. 09:31
  13. 15. juli 2013 kl. 10:13
  14. 17. juli 2013 kl. 07:28
  15. 18. juli 2013 kl. 06:29
  16. 22. juli 2013 kl. 07:07
  17. 25. juli 2013 kl. 06:56
  18. 29. juli 2013 kl. 11:23
  19. 5. august 2013 kl. 12:03
  20. 6. august 2013 kl. 07:46
  21. 7. august 2013 kl. 06:19
  22. 12. august 2013 kl. 07:44
  23. 14. august 2013 kl. 09:44
  24. 16. august 2013 kl. 14:09
  25. 17. august 2013 kl. 10:16
  26. 18. august 2013 kl. 10:14
  27. 20. august 2013 kl. 11:39
  28. 26. august 2013 kl. 07:05
  29. 8. september 2013 kl. 07:51
  30. 10. september 2013 kl. 08:29
  31. 11. september 2013 kl. 10:12
  32. 16. september 2013 kl. 04:29
  33. 16. september 2013 kl. 08:29
  34. 17. september 2013 kl. 10:28
  35. 24. september 2013 kl. 06:35
  36. 25. september 2013 kl. 11:44
  37. 30. september 2013 kl. 05:32
  38. 3. april 2014 kl. 05:52
  39. 19. december 2015 kl. 08:46
  40. 11. april 2016 kl. 10:07
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: