Arkiv

Archive for januar 2011

Der er intet valg

30. januar 2011 Skriv en kommentar

Der er intet valg

Man kan altid være bagklog, men det var indlysende i september, august og december, at forligene ikke duede. De måtte ende i forlig.

For at komme ud af problemerne må man begynde med at fjerne den overflødige del af det offentliges virke, man må nedsætte det offentliges forbrug. Herved kan skatterne lettes. Skattelettelserne skal bruges til reallønsfremgang og dyrtidsregulering, så erhvervenes lønudgifter kan undgå at stige, men så vi samtidig kan holde vort privatforbrug.

Da lønudgifterne i udlandet stiger, vil de eksporterende og importkonkurrerende erhverv atter blive konkurrencedygtige. Dette giver øget beskæftigelse og bedre valutabalancen.

Denne fremgang er imidlertid helt fremmed for de skiftende forligspartier. Dybest set er offentlige besparelser dem inderligt imod. Forligspartiernes regeringsudøvelse i de sidste 15 år er årsagen til, at vi ikke er bedre rustet til at modstå den modgang, der begyndte med oliekrisen.

Fordi forligspartierne mangler denne nytænkning, har de heller ingen mulighed for at forbedre Danmarks situation. De kan højst håbe på, at have regeringsmagten, hvis bedre tider når os fra udlandet.

Formodentlig har de erkendt, at deres udgiftspolitik har ført til nye underskud, som på grund af deres sparemodvilje kun kan dækkes af et øget skattetryk. Men naturligvis tør man kun øge skatterne lige efter et valg, og så måtte man jo se at få et!

Den 15. februar er det intet valg. Der er kun ét middel mod øgede skatter, øget arbejdsløshed og øget valutagæld: Det er at stemme på Fremskridtspartiet.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 5. årgang  / 10. februar 1977

Restriktionsministeren

26. januar 2011 Skriv en kommentar

Restriktionsministeren

Når man følger restriktionsminister Arne Christiansens (V) virke, tynges man af sorg og bekymring. Hvad er det dog, der sker inde i den mands hoved, når han så helt og fuldt gang efter gang fornægter sin liberale børnelærdom og handler på tværs af det, som al historisk erfaring har lært os inden for den ene branche efter den anden?

Det eneste effektive instrument til at beskytte almenheden mod skadelige forretningsmetoder er den frie konkurrenceevne. Hvor den eksisterer, er forbrugerne konge. Ved at han udøver sit frie valg til at købe eller ikke købe, kan han tvinge firmaerne til at gøre, hvad den overvejende del af forbrugerne ønsker gjort.

Når statsmagten påtager sig erhvervet med at beskytte forbrugerne, bliver forbrugeren detroniseret fra sin kongeværdighed. Statsmagten afgør, hvad forbrugerne skal tillades at købe sig og til hvilken pris og på hvilke vilkår. Resultatet er altid mere skadeligt for offentligheden end de forretningsmetoder, som statsmagten lovede at beskytte forbrugerne imod.

Enhver forbrugerbeskyttelsesbevægelse har ført samfundet i den forkerte retning. Den har gjort det modsatte af, hvad den lovede. Den har formindsket befolkningens frihed ved at give statsmyndighederne mere magt. Sådanne magtbeføjelser opnås i praksis alene ved, at den enkelte – og i særlig grad, hvis han hører til en svag gruppe – bliver frataget sine beføjelser til selv at bestemme over sin egen tilværelse.

Disse elementære kendsgerninger skulle Arne Christiansen have holdt fast ved i stedet for fx at lave prisstop, låneforbud for redere og statsregulering af den branche, som i moderne tid allermest tydeligt har bevist, at fri konkurrencen skaber menneskelykke (rejsearrangørerne).

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 14 / 7. årgang / 3. september 1979

Personlig frihed

23. januar 2011 23 kommentarer

Personlig frihed

Begrebet den personlige frihed er en væsentlig bestanddel af Fremskridtspartiets idegrundlag og overordnede politiske målsætning – den personlige frihed, der giver hvert enkelt menneske en selvfølgelig ret til at forme sig eget liv på egne betingelser. Med denne selvfølgelige ret følger naturligt et ligeså selvfølgeligt ansvar, for frihed uden ansvarlighed fører til menneskelig undergang og fortabelse:

Men frihed fordrer også andet end ansvarlighed. Frihed fordrer respekt, tolerance og frisind – forståelse og accept af livets mangfoldighed og menneskers forskellighed, samt en aldrig svigtende villighed til at kæmpe for andres ret til at fremsætte den ”modsatte mening”. For den personlige frihed har kun værdi, såfremt vi giver den til andre end os selv.

Den personlige frihed er – dybest set – essensen af de demokratisk friheds- og menneskeretsbegreber, som vi i den frie verden har bygget vore samfund på, og som millioner af mennesker har ofret livet for at forvare og bevare. Vi må derfor – helhjertet og vedblivende – kæmpe for, at den personlige frihed aldrig bliver en floskel uden værdi, og som derfor vil være let at undergrave, men altid forbliver en ”hellig ild”, som vi værner og bevarer og giver videre til vore børn. Det vil være den mest værdifulde arv, vi kan efterlade dem.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 22 / 5. årgang / 19. december 1977

Forslag om afskaffelse af offentlig partistøtte

19. januar 2011 7 kommentarer

Forslag om afskaffelse af offentlig partistøtte

Fremskridtspartiet agter nu i Folketinget at fremsætte et forslag om afskaffelse af den offentlige støtte til de politiske partier og i den forbindelse har partiet opfordret Venstre til at være medforslagsstiller.

I et brev fra Fremskridtspartiets gruppeformand, Aage Brusgaard, til Venstres gruppeformand, Ivar Hansen, hedder det bl.a.:

”Jeg har gennem dagspressen bemærket mig din interesse for at afskaffe den offentlige støtte til de politiske partier.

Fremskridtspartiet agter i den kommende tid at fremsætte et forslag desangående. I den forbindelse vil jeg gerne forespørge dig, om Venstre evt. vil være medforslagsstiller. Såfremt Venstre er interesseret, kan vi naturligvis udarbejde bemærkningerne til forslaget i fællesskab.

Jeg går ud fra, at der med henblik på dette forslag for Venstre ikke er loyalitetshensyn at tage over for regeringen (V og C, red.), da spørgsmålet om afskaffelse af offentlig partistøtte efter min overbevisning er et folketingsanliggende og ikke et regeringsanliggende.

Samtidig mener jeg, at dette er en af de sager, hvor vi kan ”frigøre” medlemmerne af Folketinget fra partidisciplin, idet jeg er af den opfattelse, at dette spørgsmål er et temmelig personligt og moralsk anliggende”, skriver Fremskridtspartiets gruppeformand, Aage Brusgaard.

Aage Brusgaard

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 20. årgang / januar 1992 

Nej til flere miljøafgifter for landbruget

16. januar 2011 5 kommentarer

Nej til flere miljøafgifter for landbruget

Når en tilfældig seniorforsker fra Statens jordbrugsøkonomiske Institut nu foreslår en miljøafgift på landbrugets sprøjtemidler og samtidig i detaljer fortæller om, hvad det skal koste, er der virkelig grund til at være på vagt.

Det siger næstformanden for Folketingets miljøudvalg, Fremskridtspartiets gruppeformand, Aage Brusgaard, i anledning af forslaget og han fortsætter:

Det er fuldstændigt uhørt i dansk politik, at embedsmænd begynder at politisere og komme med egne forslag. Det hører simpelthen ingen steder hjemme.

Fremskridtspartiet afviser naturligvis forslaget. Idéen om at afgifter skal føres tilbage til landbruget giver mere bureaukrati, og lignende ordninger har tidligere vist, at landbruget ikke får alle pengene retur. Derfor vil forslaget reelt betyde flere udgifter for et i forvejen hårdt ramt erhverv. Det er naturligvis helt uacceptabelt.

De sprøjtemidler der bruges i dag kan slet ikke sammenlignes med de, der brugtes for 10 år siden. Årsagen til at sprøjtemængden ikke er faldet væsentligt, er EFs krav om ”grønne vintermarker”, som betyder, at landmændene er nødt til at sprøjte ”diverse ukrudt” ned, når de ikke må harve og pløje dem ned.

Forslaget om miljøafgifter hører ingen steder hjemme, og landbruget skal nok nå at halvere brugen af disse midler inden 1997. Seniorforsker Søren Rude behøver såmænd ikke at være så nervøs, og jeg vil anbefale ham at passe sit arbejde i stedet for som embedsmand at politisere, siger Aage Brusgaard.

Aage Brusgaard

Pressemeddelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 20. årgang / december 1992

Christiansborg kender intet til effektiv virksomhedsledelse

12. januar 2011 36 kommentarer

Mogens Glistrup:

Christiansborg kender intet til effektiv virksomhedsledelse.

Flere har villet markere 1-årsdagen for fremskridtstroppernes indmarch på Slotsholmen. Deriblandt ugebladet Hjemmet. Adam Wiehe har i den anledning haft en samtale med Mogens Glistrup.

Fremskridt lyttede med:

– Som arbejdsplads har Christiansborg været én eneste lang række af skuffelser. Det er ganske simpelt oprørende så meget tid, der bruges på ikke at producere noget fornuftigt. Hver dag må vi anvende timer på ligegyldige formaliteter, som hæmmer de demokratiske beslutninger og sinker os i det job, vi er sat til at udføre derinde nemlig styrer forretningen Danmark.

Tag bare en ting som stedfortrædere. Når folketingsmedlemmer er syge eller på rejse, skal de erstattes af andre. Men inden disse stedfortrædere kan gå i arbejde, skal Folketinget påhøre en redegørelse, hvorefter der skal stemmes om hver enkelt. Det gælder også stedfortrædere, som allerede flere gange har været i tinget. Det er en fuldstændig urimelig procedure. Man kunne bare lave et opslag om, at de og de stedfortrædere kommer ind, og hvis nogen vil protestere, kan de gøre det skriftligt, og så ville man måske få én protest hver 100. år.

Ingen kontakt

Eller tag noget andet som deputationer til Folketinget – murere, skolelærere, butiksfunktionærer, eller hvad det nu kan være. Når de kommer, så siger reglementet, at vi nok må stille dem spørgsmål, men vi må ikke snakke med dem bramfrit og lige ud ad landevejen. Det betyder, at lige meget, hvor meget vi klør efter det, så kommer vi aldrig rigtig ind på livet af disse mennesker og deres problemer. Og det bevirker igen, at en række af Folketingets beslutninger træffes på et alt for løst og tilfældigt grundlag.

Udvalgsmøderne er også et udtryk for den manglende effektivitet på Christiansborg. Det er her, en stor del af det saglige materiale kommer på bordet og bliver drøftet. Alligevel er disse møder lukket for pressen. Det er komplet urimeligt, at pressen ikke har adgang til at overvære alle møder på Christiansborg. Det er den danske befolkning, der er arbejdsgiver, og så har den også ret til at være repræsenteret overalt gennem presse, radio og TV.

Forfængeligheden skal plejes

Alt for meget af den dyre arbejdstid går med at pleje medlemmernes forfængelighed og nærtagenhed. Hvis et folketingsmedlem er blevet kritiseret i en avis, kan han eller hun bruge oceaner af tid på at tilbagevise, hvad der opfattes som en blodig personlig krænkelse. Men vi sidder her da for at træffe afgørelser – ikke for at overvære folks fornærmelser eller deres forfærdende smålige misundelse mod andre medlemmer. Det er den slags ting, som er med til at skabe den tomgang og den slendrian, som findes herinde, og som ikke ville blive tålt i en privat virksomhed.

I kroner og ører er Forretningen Danmark mindre end en række private firmaer rundt om i verden, men den bliver dårligere drevet, fordi Christiansborg ikke kender til virksomhedsledelse.

Ingen af de gamle partier ønsker nogen ting ændret på Christiansborg – man hygger sig med, at sådan er det nu engang, og sådan har det været siden 1849, og så er det nok udmærket.

Det er jo også et godt og bekvemt job at være folketingsmand. Med gage, fri transport, visse skattelettelser og diverse ben kan den samlede løn komme op på 300.000 kroner om året.

Det kan ikke blive ringere

Og de penge er mange af Folketingets medlemmer slet ikke værd. Det gælder blandt andet de folk, og det er mange, som er hentet fra vatterede stillinger på offentlige kontorer, og som aldeles savner berøring med det praktiske liv. Jeg er overbevist om, at vi ikke ville få et ringere Folketing – det kan simpelthen ikke blive ringere – hvis man via Folkeregistret tog 179 helt tilfældigt valgte mennesker ind. Det ville oven i købet indebære den fordel, at disse mennesker kendte noget til hverdagens problemer set med almindelige menneskers øjne. I øjeblikket sidder der kun én arbejdsmand og tre-fire hjemmegående husmødre på Christiansborg.

Der skal mange års skarp lud til for at gøre Folketinget til en effektiv arbejdsplads, og så længe har jeg ikke tænkt mig at blive derinde. Selv om der er mange, der gerne ville have mig havkat ud af hyttefadet – ja, det er selvfølgelig alle sildene og torskene, jeg tænker på.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 20  / 2. årgang / 3. december 1974

At sige ja og nej på rette sted

9. januar 2011 23 kommentarer

At sige ja og nej på rette sted

Det kræver HVERKEN saglighed ELLER styrke at blive politiker.

Det kræver derimod både saglighed og styrke at føre en sund politik, som på én gang kan sikre en effektiv og velfungerende kommune, en fornuftig økonomi og en sund prioritering mellem på den ene side de behov, der påberåbes af pressionsgrupper og kystbanesocialister og på den anden side det, som er virkelig nødvendigt hos mere tavse grupper af borgerne.

Socialister

Socialister ønsker, at det offentlige skal styre alverdens ting. Kultur, fritidsfornøjelser, børneopdragelse og meget andet er efter deres mening bedst, når det udfoldes kommunalt.

Borgerlige

De gamle borgerlige partier ynder ved festlige lejligheder at tale om – personlig frihed, privat initiativ og offentlig sparsommelighed, men når hverdagen melder sig, sker det alt for ofte, at de enten ikke evner at vurdere pressionsgruppernes krav rent sagligt eller simpelt hen ikke har den fornødne styrke til at stå imod med.

Fremskridtspartiet har derimod den råstyrke, der er nødvendig til at holde stand, når der dagligt erklæres behov og er ikke bange for at sige nej, når der skal siges nej.

Ikke altid nej

Dette betyder naturligvis ikke, at der skal siges nej altid.

Samfundet skal fungere. Skolerne skal give børnene de mange kundskaber, de skal bruge, når de skal løse fremtidens komplicerede problemer.

Der skal sørges for alle de ældre, de syge og alle dem, der virkelig ikke kan klare sig selv.

Der skal også være et miljø, som det hedder på nudansk. De fleste borgere i Hørsholm kommune bor her, fordi de har valgt at bo i en villaby med grønne omgivelser. Derfor skal dette præg bevares.

Der skal være veje, bibliotek osv.

Men der skal ikke være overdrivelser og misbrug, og det kan kun fjernes, hvis politikerne har den fornødne styrke.

Fremtiden

Til manges overraskelse hører Hørsholm kommune til den dyreste tiendedel af landets kommuner, hvis man ser på kommunens driftsudgifter pr. indbygger (Gentofte er dyrest). Men alligevel kan vi – på grund af borgernes høje indtægter – nøjes med en af landets laveste skatteprocenter, 13,5 %.

Der er imidlertid sat så meget i gang og tæret så grundigt på kassebeholdningen, at vi næppe kan holde os på 13,5 %, med mindre borgernes indtægter vokser med 15 % om året, eller vi for alvor begynder at spare.

Her vil der nu kræves samarbejde – og fremskridtsstyrke!

Red.

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 6. årgang / 13. februar 1978

%d bloggers like this: