Arkiv

Archive for januar 2012

”Fagre nye Danmark”

31. januar 2012 48 kommentarer

”Fagre nye Danmark”

Så kom den endelig!

Rapporten over udlændinges kriminalitet (for 1993) som Pia Gjellerup (A) stoppede, og som Erling Olsen (A) meget langsomt og under stort pres fra de borgerlige partier så sig nødsaget til at offentliggøre.

Det er et stort fremskridt, at der omsider findes ajourførte tal for dette livsvigtige område. Samtidig må det siges, at det er en skandale, at sådanne tal har været skjult siden 1989 (af såvel Danmarks Statistik som Justitsministeriet). Det er uhyrligt, men jo i dag ikke specielt chokerende i forhold til, hvad danskerne må lade sig byde af dem, de havde valgt til at tage sig godt af deres land.

Statistikken har mangler. Hvem havde forventet andet? Og disse mangler benyttes straks af de velkendte forstående humanister og en yderst tjenestevillig presse til at bortforklare den simple om end uhyggelige sandhed, at vore betroede ledere med fuldt overlæg er i gang med at lave Danmark om til et forbrydernes paradis. Nu skal der ventes til en ajourført rapport i 1995, før man kan mene, sige eller gøre noget. Et batteri af ”eksperter” forklarer fra hver sin interessante synsvinkel, at sådan må det være.

”De forsvundne år”: 1990, 1991 og 1992 hvor danskerne ikke måtte vide hvilken uhyrlig kriminalitet, der konstant blev fragtet ind i landet med asylsøgere og indvandrere har ikke ændret det statistiske billede noget videre. 3 procent udlændinge tog sig af 10,5 procent af alle straffelovssigtelser. Det vil sige, udlændinge var cirka 3,5 gange så kriminelle som danskere. Det var stort set det samme, hvad enten det drejede sig om folk, sædelighedsforbrydelser eller ejendomsforbrydelser (tyveri m.m.).

Udlændinge siges nu at udgøre ”knap 4 %) eller simpelthen ”4 % ” af den danske befolkning. For kun nogle uger siden hed det ”3 % ” (fx Peter Seeberg fra det etniske ligestillingsnævn). Men målet helliger midlet. Udlændinges kriminalitet ser lidt mindre chokerende ud, hvis der bliver lidt flere til at dele de kedelige tal. Én procent er immervæk 50.000 personer. Men altså: Fire procent = 200.000 personer.

I den nu offentliggjorte rapport står udlændinge for 29.446 ud af i alt 192.254 sigtelser (opklarede forbrydelser) altså 15,3 %.

De står for 17.812 af i alt 119.000 sigtelser, når vi kun taler om straffelovsovertrædelser (de øvrige er overtrædelser af færdselslov og diverse særlove). Dette giver 15 %. Det er på landsplan og i øvrigt et for lille tal da udlændinge i samtlige tal kun belastes med overtrædelser i 1993, medens danskere i ”samtlige sigtelser” tillige belastes med overtrædelser fra 1992, men først registreres i 1993. Ritzaus Bureau – hvis oplysninger med grafer osv. kritikløst videregives i samtlige dagblade – siger 13 %. Hvordan deres regnestykke ser ud er ikke let at forstå.

I København ser det langt værre ud. 23 % af samtlige sigtelser i denne politikreds blev rejst mod en udlænding. 54 % af alle fængslede i Københavns dommervagt i 1993 var ifølge politiets årsrapport udlændinge.

Udlændinge opdeles i:

  • Fastboende
  • Asylsøgere
  • Turister

Noget specielt er det, at ulovligt indrejste personer også tæller som turister. Turisme bliver i pressen (Information 4.5) brugt som et af de mere krampagtige forsøg på at bortforklare den udenlandske kriminalitetssvulst.

Af de 3.318 sigtede ”turister” var

  • 316 fra Afrika.
  • 253 fra Asien.
  • 52 fra Syd- og Mellemamerika.
  • 311 kom fra: Marokko, Somalia, Algeriet, Gambia, Ghana, Liberia, Libyen, Nigeria, Uganda, Zaire og Ægypten.

Ikke just de lande vi plejer at få turister fra. Danmarks besøgende turister kommer næsten udelukkende fra syv lande. Nemlig: Tyskland, Sverige, Norge, Holland (og relativt få fra) USA, England og Japan. Kun 4 % kommer fra den øvrige verden, men de udgør hele 52 % af de sigtede ”turister” i rapporten.

Især pressens og justitsministerens behandling af tallene må undre. Overskrifter har – bortset fra turist-tricket – lydt på at danskerne skulle være værre, at udlændinge fik mildere domme og kun begik mindre alvorlige forbrydelser. At det stort set var et spørgsmål om butikstyverier osv. Alt sammen forvanskning og løgn.

Overkriminaliteten blandt udlændinge ligger på mellem dobbelt og ti gange så stor:

Forbrydelse Overkriminalitet
Drab og drabsforsøg 6,3 gange
Vold 3,5 gange
Voldtægt 6,8 gange
Forsætlig brandstiftelse 1,8 gange
Røveri 5,0 gange
Indbrud 2,0 gange
Tyveri 5,1 gange
Butikstyveri 6,1 gange
Dokumentfalsk/bedrageri 5,8 gange
Smugling af narkotika 8,5 gange
Salg af narkotika 3,8 gange
Lov om euforiserende stoffer 3,2 gange
Domme i alt 4,2 gange
Domme (ubetingede frihedsstraffe) 2,5 gange

Dette baseret på 4 % udlændinge.

Siger vi i stedet 3 % udlændinge (som propagandatallet jo var indtil for ganske nylig), og korrigerer vi ”samtlige sigtelser” en smule nedad for 1992-tal, får vi i stedet en overkriminalitet vedr. det uhyggelige område:

  • Narkotikasmugling på hele 11,3 gange.
  • Voldtægter: Udlændinge 10 gange så kriminelle.

Skulle udlændinges kriminalitets-tilbøjelighed en gang slå igennem til det øvrige samfund, kan vi på basis af de nuværende tal forvente omkring 3.000 voldtægter årligt i stedet for de 296 i 1993, hvor 81 blev begået af udlændinge.

I perioden 1966-1993 fik 91.000 udlændinge dansk statsborgerskab. Disse tæller nu med blandt danskernes kriminalitet, men det er vist tvivlsomt, om de fra den dag de fik papiret i hånden samtidig sænkede deres kriminalitets-frekvens. Der er ganske enkelt tale om en snigende forværring også i den samlede kriminalitetsstatistik fra denne kilde.

Men den vise justitsminister ”Ærlige Olsen” (som også på salomonisk vis løste narkoproblemerne i Christiania ved at fjerne Christianiapatruljen) husker tydeligt fra den gang han selv var flygtning i Sverige, at flygtningene også den gang var overkriminelle. Udlændinge er simpelthen frustrerede, fordi de har været igennem så meget ondt, og fordi de er arbejdsløse.

Han vil nu oplyse udenlandske mænd om, at de ikke bør voldtage danske piger, og så vil han opfordre handlende til at passe bedre på varerne, så disse ikke bliver stjålet af nogle frustrerede tyve, som bliver fristet over evne. Den vise og milde justitsminister går selvfølgelig ikke ind for købmænd, der ikke passer ordentligt på deres varer. Hvis PET kunne finde ud af, at de også er højreorienterede, skulle sagen være klar!

Cand.jur.

Knud Eriksen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / 22. årgang / august 1994

Reklamer

Kapitalvindingsskatten

30. januar 2012 9 kommentarer

Kapitalvindingsskatten

I året 1. juli 1977 til 30. juni 1978 modtog Statsskattedirektoratet 4.232 indberetninger om familiesalg af landbrugsejendomme.

Det er 2½ gange så mange som man skulle forvente ifølge det antal, som forekommer i perioderne før og efter det nævnte år.

Der er derfor ingen som helst tvivl om, at årsagen er den lempelige kapitalvindingsskat for generationsskifte, som kunne opnås ved aftale om overdragelse i den sidste del af 1977 (indberetningerne til Statsskattedirektoratet fremkommer med nogle måneders efterslæb).

Udtrykt på en anden måde: Her er en bekræftelse på Fremskridtspartiets – til hudløshed gentagne – påstande om, at kapitalvindingsskatten hæmmer og forsinker generationsskiftet i dansk landbrug.

En stor ære tilkommer den Fremskridtsmand i Holstebro, som under valgkampen op til 15. februar 1977 fik gjort tilstanden nogenlunde klar for Anker Jørgensen  og derigennem aflokkede ham løfte om, at der skulle komme en forbedring i forholdene.

Trist at Jens Kampmann (A) og hans embedsmænd derefter begrænsede ordningen til stort set kun, at gælde den sidste del af 1977.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 7. årgang  / 21. maj 1979

De uvidende eksperter

29. januar 2012 6 kommentarer

De uvidende eksperter

Winston Churchill sagde i sin tid, at han anså demokratiet for en elendig styreform, men den bedste man havde. Sikkert rigtigt, men måske kan vi alligevel en dag finde på noget bedre uden at forfalde til diktatur. Den slags har vi set nok af for tiden hos vore østlige naboer, som har det mangefold værre end os.

En af årsagerne til at demokratiet er så tungt at danse med er, at det ifølge sin natur kræver, at selv de dummeste menneskers udsagn skal påhøres med respekt og tages alvorligt. Og at mange selvbestaltede eksperter udtaler sig skråsikkert om ting, de reelt ikke aner noget om. Velfunderede meninger tæller for dem ikke mere end fordomme og med sådanne ”vejledere”, skal det gå skidt.

Lad os tage et par eksempler.

Nylig hævdede Socialdemokratiets militærpolitiske ordfører – Knud Damgaard – i sit blad ”Hjemmeværnet”, at ”generalerne ved for lidt”. Det var møntet på NATO-generalen Rogers, der havde ytret sig kritisk om det tåbelige begreb ”defensivt forsvar”, der som bekendt går ud på at bekæmpe en fjendtlig aggressor på dansk grund frem for i angrebsfasen uden for Danmark.

En general er – med undtagelser, en man hverken finder i vestlige eller østlige lande, men kun i sydamerikanske eller afrikanske diktaturlande – en person, der har tilbragt omkring 40 år af sit liv med militære studier: Krigshistorie, strategi, taktik, våbenlære, psykologi, geopolitik m.m. ofte har han krigserfaring. Han er professionel soldat!

Knud Damgaard er (iflg. Blå Bog) professionel handelsmedhjælper, fhv. gartnerimedhjælper, hotelportier, forsikringsrepræsentant, annoncekonsulent, sekretær og nu redaktør af førnævnte blad.

Med denne brogede baggrund tillader han sig ikke blot en dialog, men endog en kritik af en højt kvalificeret professionel!

Damgaards naive forestillinger ville medføre, at danske soldater og eventuelle allierede forstærkninger i en krigssituation ville have samme chancer som ænder i jagttid.

Danmarks Radio

Danmarks Radio og TV har den seneste tid beskæftiget sig meget med den afrikanske stat Zimbabwe. Karin Lis Svarre – ”afrikaspecialist” – har beskrevet den som en moderne stat, der under Mugabes kloge ledelse er i gang med en fredelig udvikling og belært os om det zimbabwianske folks glade fremtid og indre harmoni. Virkeligheden ser anderledes ud. Der eksisterer ikke noget ”zimbabwiansk” folk, men stammer – shonaer, matabeler og ”indvandrede” buskmænd, der inderligt hader hinanden. Mugabe – den glødende marxist der sidder med magten – har ført skånselsløs udryddelseskrig mod sin ærkefjende Nkomo og hans stamme. Med østtysk bistand for øvrigt. Det er et land i borgerkrig, når man kommer lidt uden for de større byer. Præcis som i nabostaterne Mozambique. Mugabe har på det nærmeste udryddet Ndebele stammen (ca. 20 % af befolkningen), der ledes af Nkomo. Det skete med den berygtede 5´ Brigade – ledet af nordkoreanerne.

Når Mugabe ikke har smidt de hvide ud, skyldes det, at landet ville gå i stå. Medens det tidligere Rhodesia under hvid ledelse foruden at brødføde sig selv også forsynede naboer med mad, industriprodukter – og endda kunne bidrage til Røde Kors´ internationale hjælpeprogrammer –, så har Zimbabwe for længst meldt sig på FNs bistandskontor og modtager milliarder af dollars. Navnet Zimbabwe stammer fra nogle ruiner af bygningsværker i den sydvestlige del af landet. Ifølge den officielle version skulle de være rester af en forsvundet negerkultur på højt niveau. Faktum er, at engelske og tyske arkæologer allerede i forrige århundrede klart påviste, at de er rester fra en arabisk kultur omkring 1400-tallet og bygget som værn om en guldmine imod de vilde indfødte. Hverken historikere eller arkæologer har for øvrigt noget sted fundet rester negerkulturer al den stund, der aldrig har eksisteret andet end jævne agrarsamfund, medens det almindeligste har været jæger- og samlersamfund.

Se – en betingelse for at mennesker kan træffe de rigtige beslutninger er, at de informeres korrekt og ikke fyldes med ideologisk propaganda og sniksnak. Vi bebrejder diktaturstaterne deres censur og vildleden at deres befolkninger, men hvordan med vort eget demokrati og vore eksperter, som fylder os med forvrøvlet sludder for at fremme deres egne politiske formål?

Claus Frost-Hansen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 15. årgang / 27. marts 1987

Ejendomsrettens ukrænkelighed

28. januar 2012 6 kommentarer

Ejendomsrettens ukrænkelighed 

Grundlovens § 73, stk. 1. lyder:

Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom uden, hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

Sådan har der stået lige siden den første Grundlov af 5. juni 1849.

For den tids magthavere var det helt selvfølgeligt.

Også under nutidens forhold er det efter Fremskridtsopfattelsen en god regel, som der står i vort partiprogram:

Ejer glæde inspirerer til livslykke og virkelyst. Den private ejendomsret tilskynder den enkelte til at strenge sig an og udvise initiativer. Privatejendomsretten er ifølge al historisk erfaring den eneste effektive modvægt mod, at statsmagten ved vilkårlighed og overgreb breder sig ud over alle grænser og under planøkonomiens grusomme fane. Den er det nødvendige grundlag for, at produktionen kan udvikle sig så effektivt i den internationale konkurrence, som landets fortvivlede situation nødvendiggør.

Men vi skal naturligvis ikke lukke øjnene for, at store befolkningsgrupper er uenige med Fremskridtspartiet på det område. Samfundsstrukturen har jo unægtelig ændret sig i de forløbne 137 år.

Derudover er større magt faldet i hænderne på bureaukratembedsmændene. Og deres indflydelse beror på, at de undergivne borgere i så ringe omfang som muligt uærbødigst overfor finakademikere kan tillade sig at pukle på grundlovsrettigheder og andre forstyrrelseselementer i SF-verdenen.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / 15. årgang / 27. februar 1987 

“Gæsternes” mange ulovligheder

27. januar 2012 1 kommentar

“Gæsternes” mange ulovligheder 

Med den sidste tids optøjer, hærværk, tyverier, blokader, vold og besættelse af Marmorkirken m.v. må det vel være gået op for politikerne på Christiansborg, at vedtagelsen af udlændingeloven i 1983 var en fatal letsindighed.

Ingen retsinstans kan med rimelig sikkerhed afgøre, om disse “flygtninge” i deres hjemlande er forfulgt for dette eller hint, og fremtiden vil vise, at fejltagelser er begået i massevis.

Selv om en del politikere nu er på tilbagetog, kan de ikke frigøre sig for ansvar for skader, som de i deres letsindighed har påført det danske folk, og de foretager lapperier, som gøres for at begrænse tilstrømningen redder ikke situationen effektivt – ligesom udenrigsministerens (Uffe Ellemann-Jensen, V, red.) seneste udspil ved gennem EF og FN, at få de vestlige lande med på samme galej som Danmark er totalt slået fejl.

Der er kun én ting at gøre, og det er at genindføre udlændingeloven fra før 1. oktober 1983 og bekendtgøre dette for alverden, så ikke flere “lykkeriddere” lokkes hertil af løgnagtige pengegriske agenter til forhold, som de slet ikke havde forventet – eller til ulykkelig afslag om asyl og udvisning, som vist normalt bliver forhindret af såkaldte “flygtningevenner” og dermed til yderligere belastning af retssystemet og det i forvejen overbebyrdede politi.

Sigurd Høy

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 43 / 14. årgang / 12. december 1986

Fremskridtspartiet og enkerne

26. januar 2012 1 kommentar

Fremskridtspartiet og enkerne

Blandt de 1.109 ændringsforslag Fremskridtspartiet stillede til finansloven 1979, er et af de mest angrebne det, som går ud på, at enkepensionsbevillingen skal nedsættes med 10 % til 325.900.000 kroner.

Vi bør derfor ved ændringsforslagene for 1980 skrive begrundelsen mere tydeligt. Nedenfor følger et udkast, som jeg meget gerne modtager forbedringsforslag til, inden vi i december måned 1979 skal aflevere finanslovsændringsforslag næste gang:

”Ifølge lovbekendtgørelse nr. 40 af 3. februar 1976 ydes enkepension til følgende grupper:

a)   Enker, der er fyldt 55 år og som er blevet enker efter det fyldte 45. år. Ægteskabet skal som hovedregel have bestået i mindst 5 år.

b)      Kvinder, der er blevet enker efter det fyldte 45. år og som ved ægtefællens død havde forsørgerpligt over for – og bidrog til forsørgelse af – 2 eller flere børn under 18 år; pensionen ydes dog kun så længe enken har forsørgelse af – 1 barn under 18 år.

c)   Enker og andre enlige kvinder, der er fyldt 50 år når svigtende helbred eller andre særlige omstændigheder taler derfor (enkepension ved dispensation).

Enkepensionen bortfalder ved det fyldte 62. år. Pågældende overgår i stedet til at modtage folkepension som enlige kvinder”.

Fremskridtspartiet finder disse kriterier alt for firkantede. Mange har behov for støtte uden at opfylde disse krav. Andre kan opfylde dem uden at være lige så støtteværdige som dem, der ikke modtager bistand.

Fremskridtspartiet foreslår derfor at de, der bliver enker efter 1. juli 1980 ikke kan komme ind under den anførte ordning, men således, at allerede tildelte pensioner bevares fuldt ud.

Dette vil dels komme til at indebære ligestilling mellem kønnene, dels bevirke, at hjælpen kan tildeles efter behov.

Fremskridtspartiet har fuldt ud taget hensyn hertil ved at foreslå en klækkelig forhøjelse af finanslovskontoen vedrørende kontanthjælp (§ 15.4.30)

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 7. årgang / 19. marts 1978

Krigsgal?

25. januar 2012 6 kommentarer

Krigsgal? 

Biskop Desmond Tutu siger, at der kun er én vej frem i Sydafrika – revolution!

Og Winnie Mandela – ”A.N.C.” – fastslår, at så længe der i Sydafrika findes bildæk, benzin og tændstikker, skal ingen føle sig sikker. ”Halsbånddøden” skal flamme, indtil det kommunistiske ”A.N.C.” har fået magten.

Herhjemme skriver man om ”vilkårlige henrettelser i Sydafrika”, men glemmer at fortælle, at det drejer sig om ”A.N.C.”s halsbåndshenrettelser!

Både Mandela og Desmond Tutu støttes af Danmarks biskoppelige ”fribande”. Jo, kristendommen er vel hørt!

”Afrika sulter”, og der samles ind gennem ”Folkekirkens Nødhjælp”, ”Folk til Folk” og andre kollekter. 90 % af det indsamlede går til krigsgale sorte.

Fornylig sendte man 5,4 millioner kroner til det sorte Afrika. 45.000 kroner gik til humanitært arbejde, medens resten – over 5 millioner – blev brugt til terror og krig.

De gavmilde bliver taget ved næsen, medens Afrika fortsat sulter!

A. Th. Riemann 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 15. årgang  / 13. marts 1987

%d bloggers like this: