Arkiv

Archive for the ‘Offentligt ansatte’ Category

Dansk dynamik – En helt ny vækststrategi

20. maj 2013 9 kommentarer

Dansk dynamik – En helt ny vækststrategi

Kilde:

DANSK DYNAMIK – En helt ny vækststrategi.

Er udgivet af Fremskridtspartiets folketingsgruppe 1993

Må gengives med fuld kildeangivelse

 ———————————————————————————–

Forord

Det danske samfund oplever en ulykkelig situation, hvor arbejdsløsheden er steget uafbrudt siden 1987. I samme periode er beskæftigelsen faldet, hvilket påviser, at arbejdsløsheden ikke alene skyldes aftagende økonomisk vækst og vigende efterspørgsel. Adskillige undersøgelser og analyser har dokumenteret, at ledigheden fortrinsvis skyldes en forkert indretning af vort dagpengesystem kombineret med et skattesystem, som straffer den aktive indsats.

Såvel dagpengesystemet som skattesystemet er indrettet under helt andre forhold end de nuværende i 90´ernes Danmark. Dagpengereglerne er ikke tilpasset en ledighed på over 300.000 helårspersoner. Og skattesystemet er ikke indrettet på den internationalisering, vores økonomi er blevet udsat for.

Der er derfor brug for en grundlæggende revision af den del af de systemer, som i dag udgør en barriere for at få genskabt en kraftig velstandsskabende vækst i vores erhvervsliv og hele samfund.

Politiske forlig i Folketinget er præget af her-og-nu løsninger uden perspektiv og uden vilje til at ændre på grundlæggende forhold.

Mange udvalg har været nedsat, mange rapporter er blevet skrevet, og endnu flere politiske forhandlinger har været ført uden, at det har fået et flertal i Folketinget til at foretage de fornødne ændringer i lovgivningen og den administrative praksis.

Resultatet er blevet, at ledigheden er steget, statens gældsætning er forøget, og det samlede skatteniveau er forhøjet. Det vil Fremskridtspartiet ikke affinde sig med.

Siden Fremskridtspartiet første gang kom i Folketinget den 4. december 1973, har Fremskridtspartiet fremlagt grundige forslag til, hvordan det danske samfund kan rettes op – økonomisk og velfærdsmæssigt. Dette forslag er ikke gammel vin på nye flasker, men derimod en helt ny vækststrategi for det danske samfund. Vækststrategien er dog fortsat baseret på det veldokumenterede rigtige synspunkt, at vejen til mindre arbejdsløshed og mere velfærd går gennem markant lavere personskatter (skat på arbejde) og en kraftigt reduceret offentlig sektor.

Visse skattelettelser giver ikke indkomsttab for det offentlige, eftersom de er så vækstskabende, at de bliver selvfinansierende. Andre skattelettelser giver indkomsttab for det offentlige. I stedet for at kompensere dette tab med andre indtægter (nye skatter og afgifter) foreslår Fremskridtspartiet i dette udspil, at der gennemføres beskæftigelsesneutrale besparelser i den offentlige sektor. Det vil sige, at de offentlige budgetter reduceres betydeligt uden at der, som en netto-betragtning, gennemføres afskedigelser.

Fremskridtspartiet har med interesse læst Socialdemokratiets udspil ”Den gode cirkel” og KV-regeringens udspil ”Vejen til fuld beskæftigelse”. Dette er et udspil fra Fremskridtspartiet, som skal modsvare de to andre udspil. Hvor de andre partiers udspil ikke gør op med den fejlslagne politik, så gør Fremskridtspartiets udspilEn helt ny vækststrategi.

Det er ganske enkelt Dansk dynamik.

Fremskridtspartiets folketingsgruppe, 1993

 ———————————————————————————————————————————————-

Dansk dynamik

Vejen til øget beskæftigelse går via øget produktion. Denne erkendelse er udgangspunktet for Fremskridtspartiets udspil til løsning af de to helt grundlæggende problemer i det danske samfund: Lav vækst og høj ledighed.

Fremskridtspartiets udspil er et angreb på de væksthæmmende barrierer, som i dag bidrager til at fortrænge produktion og beskæftigelse:

  • Arbejdsmarkedsuddannelserne, der ikke er i overensstemmelse med virksomhedernes nuværende og fremtidige behov.
  • Dagpengeydelserne, der sammenpresser lønstrukturen på arbejdsmarkedet og i praksis virker som en politisk fastsat minimumsløn.
  • Beskatningen, der både reducerer udbuddet af arbejdskraft, opsparing og investeringer og påvirker virksomhedernes risikovillighed og lokaliseringsovervejelser negativt.
  • Statsgælden, der beslaglægger en stadig større andel af udlånsmassen og bidrager til et højt renteniveau.
  • Reguleringen, der hæmmer den fri etableringsret og erhvervsudøvelse.

Ved at sammenkæde en række politiske tiltag der enten fjernes eller reducerer disse fortrængningseffekter, præsenterer Fremskridtspartiet en helt ny vækststrategi, der sigter mod en grundlæggende forbedring af erhvervs- og beskæftigelsesvilkår i Danmark.

Vækststrategien er et opgør med de myter og forestillinger, der har præget den politiske og økonomiske debat i Danmark i de sidste 30 år. Det er et brud med den økonomiske politik, som har søgt at reducere ledigheden ved at fjerne visse personer fra arbejdsmarkedet, øget beskatningen og belastet erhvervslivet med omfattende detailregulering.

Ambitionsniveauet er højt, men ikke urealistisk. Stort set alle OECD-lande har i 80´erne gennemført samfundsmæssige forandringer, der er lige så vidtgående, som det foreliggende udspil. Og selvom enhver omstilling kræver opofrelse, så behøver det rent faktisk ikke at gøre ondt, før det bliver godt. Det hele afhænger alene af hvilke midler, der tages i anvendelse.

1.1  Alternativet

De fleste politiske partier er bekymrede over den store arbejdsløshed. Det er Fremskridtspartiet også, men vi ønsker at gøre noget ved det. Ikke ved at forøge statens underskud og anvende midlerne til fremrykning af offentlige anlægsinvesteringer, institutionaliseret uddannelse- og erhvervsstøtte, som Folketingets øvrige partier har foreslået. Det er traditionelle instrumenter, som hidtil har vist sig fuldstændig virkningsløse.

Intet tyder på, at de anførte instrumenter er blevet tilført nogen ny magisk kraft – snarere tværtimod.

For det første er offentlige anlægsinvesteringer i dag underlagt EF´s licitationsregler, hvilket på forhånd tilslører den beskæftigelsesmæssige virkning.

For det andet har de hidtidige offentlige uddannelses- og beskæftigelsespolitiske foranstaltninger ikke haft nogen dokumenteret effekt, der berettiger til en forøget indsats. Og endelig er erfaringerne med selektiv erhvervspolitik så dårlige, at påstanden om en mulig beskæftigelsesgevinst kan afvises.

Forventninger om at de traditionelle virkemidler vil resultere i mere beskæftigelse er således grundløse. Men hertil kommer de utilsigtede virkninger af et stadigt større statsunderskud. Det offentliges lånebehov vil føre til rentestigninger, idet en større andel af udlånsmassen skal anvendes til finansiering af statsunderskuddet. Det vil fortrænge ellers rentable private investeringer og derved øge både ledighed og statsunderskuddet yderligere.

KV-regeringens og Socialdemokratiets udspil – ”Vejen til fuld beskæftigelse” og ”Den gode cirkel” – vil således ikke bidrage til øget vækst og beskæftigelse, men nærmere forstærke de problemer, vi står over for i dag. Fremskridtspartiet ønsker med det foreliggende udspil at præsentere et alternativt forhandlingsoplæg, der bygger på velstandsskabelse i stedet for fattigdomsforståelse. Vi har nemlig ikke mistet troen på, at der kan gøres noget effektivt for at reducere den høje ledighed.

1.2  Den nye vækststrategi

Udspillet består af fire hovedhjørnestene, som samlet set vil bidrage til en øget vækst og beskæftigelse, samtidig med, at der tilstræbes balance på statsregnskabet.

– Arbejdsmarkedets strukturelle stivheder nedbrydes og erstattes med mere dynamiske tilpasningsmekanismer. Dagpengesystemet erstattes af understøttelsesordninger, der både hviler på individuelle og kollektive forsikringsprincipper. Det nye dagpengesystem bygger på frivillighed og er omkostningsneutralt for alle virksomhedstyper.

– Personbeskatningen reduceres. Den skattefri bundgrænse øges til 60.000 kr., dels med det formål at give en indkomstforbedring for alle og dels for at eliminere de såkaldte samspilsproblemer. Marginalskatten på 6 % fjernes for at øge arbejdsudbud, opsparing og investeringer. Der etableres en særlig fradragsordning for virksomheder, så alle uddannelsesinvesteringer kan afskrives med 125 %. Og endelig bortfalder de evt. ejendomsbeskatninger som følge af nye vurderinger.

– En række beskæftigelsesneutrale udgifter justeres som følge af de strategiske skattelettelser. Arbejdsmarkedsuddannelserne afvikles og erstattes af virksomhedsrelaterede uddannelsesordninger, ligesom tilbageværende erhvervsstøtteordninger ophæves. På længere sigt – når den private sektors efterspørgsel efter arbejdskraft øges – nedbringes antallet af offentligt ansatte, så der etableres flere permanente besparelser.

– Statslige aktie- og ejendomsbesiddelser afhændes og en række udvalgte statsinstitutioner udbydes til salg. De frigjorte éngangsindtægter og løbende driftsbesparelser anvendes til henholdsvis nedbringelse af statsgælden og til skattelettelser. Samtidig gennemføres der liberaliseringer på en række infrastrukturelle områder. Det drejer sig bl.a. om energi-, transport- og boligsektoren.

Det overordnede motiv bag udspillet er at flytte ressourcer fra den offentlige til den private sektor. Det er her fremtidens vækst og arbejdspladser skal skabes, og derfor er det nødvendigt at reducere skattetrykket væsentligt, så der både er tilskyndelse og fornøden likviditet til beskæftigelseslovende investeringer.

Vækststrategien er imidlertid underlagt en tidshorisont, der strækker sig over flere finansår. For eksempel udskydes reduktionen i antallet af offentligt ansatte, indtil den private sektor kan opsuge den offentlige sektors overkapacitet.

Finansudvalget fik frækt svar: Amtssocialdirektør skal have et ”ekstra ben”

30. august 2012 5 kommentarer

Finansudvalget fik frækt svar: Amtssocialdirektør skal have et ”ekstra ben”

Kulturministeren (Niels Matthiasen, A, red.) har bedt Finansudvalget bevilge en ekstra indtægt på 60.000 kr. pr. år til amtssocialdirektør Lars Lundgård i Ribe. Finansudvalget har udbedt sig oplysninger om, hvornår og hvorledes amtssocialdirektøren skal optjene den ekstra indtægt.

Oplysningerne er nu kommet: Det skal ske fra amtssocialdirektørens kontor på Ribe Amtsgård, og det skal ske for størstedelenes vedkommende indenfor normal arbejdstid.

Telefonering fra og til socialdirektøren vil altså foregå via Amtsrådets omstillingsbord, og i øvrigt vil personalet i direktørens afdeling blive ekstra belastet af, at amtssocialdirektøren får dette ekstra job.

Det drejer sig om noget så unyttigt som et ungdomsudvalg, som kulturministeren vil nedsætte, og som så skal finde ud af, om det er rart at være ung i dagens Danmark, eller om det kan gøres endnu mere rart. Formandspladsen i dette udvalg har kulturministeren tænkt sig skulle tildeles Ribe Amts socialdirektør og udgifterne søges bevilget via finansudvalget.

I henhold til dele af pressen siger Venstre borgmesteren i Ribe Amt, at han er enig i, at det ikke vedkommer Folketingets finansudvalg, hvorvidt Ribe Amtsråd finder det er en god idé, at amtets socialdirektør bruger en del af sin tid på at være formand for regeringens ungdomsudvalg.

Panderynker?

Når nogle af finansudvalgets medlemmer rynkede panden, da sagen kom til behandling i udvalget, skyldes det selvfølgelig, at man opfatter en stilling som amtssocialdirektør som en heltidsstilling, og fordi man finder, at sådanne stillinger er aflønnet, så man kan forvente, at de som sidder på stillingerne til gengæld for deres høje aflønninger afleverer deres arbejdskapacitet.

Her står vi så med konklusionen, som er et spørgsmål, der lyder:

Er det rimeligt overhovedet, at staten ansætter folk til ekstra opgaver, når der er embedsmænd, der i forvejen skal beklæde en højt gageret stilling i et af landets amter eller i en af landets kommuner?

Ganske vist er der noget, der hedder kommuneskat og amtsskat, men ca. 65 % af amters og kommuners udgifter dækkes jo af bloktilskud, som består af statsskattepenge, så reelt er det skatteyderne, der betaler amtssocialdirektørens løn, selvom den så aldrig så meget udbetales af amtskommunen, og derfor har finansudvalgets medlemmer selvfølgelig pligt til at rynke bryn, når et amtsråd tilsyneladende er lemfældig med, hvad de lader amtets socialdirektør bruge sin arbejdstid til.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 9. årgang / 23. januar 1981

Hvorfor holder Socialdemokratiet fast ved en politik, der er så åbenlys forkert?

21. august 2012 97 kommentarer

Hvorfor holder Socialdemokratiet fast ved en politik, der er så åbenlys forkert? 

Jeg tænker her på Socialdemokratiets politik m.h.t. den voldsomt store offentlige sektor, der har medført en forskel mellem udgifter og indtægter i milliardklassen.

Statsgælden kommer op på ca. 400 mia. kr. i 1983 som et resultat af mange års forsyndelser. Tallet sættes i relief, når man kan konstatere, at de personlige indkomster i 1983 forventes at udgøre 390,7 mia. kr., og de samlede skatter og afgifter vil beløbe sig til 234,3 mia. kr.

Hvis man havde ønsket, at der skulle være balance mellem statens indtægter og udgifter, skulle der have været opkrævet skatter og afgifter for yderligere ca. 400 mia. kr.

Man trykker statspapirer

Det turde Socialdemokratiet ikke. I stedet valgte man at trykke statspapirer, der kunne sælges – skulle man tro – til Socialdemokratiets politiske modstandere, nemlig kuponklipperne. For at dække underskuddet ind, måtte Socialdemokratiet give kuponklipningen imellem 10 til 20 mia. kr. i skattefri gevinster forlods, for at nogle overhovedet ville købe statspapirerne. Dernæst måtte Socialdemokratiet give kuponklipperne ca. 40 mia. kr. i renteindtægter. Altså en stensikker indkomst af passive investeringer der ikke har medvirket til nye produktive arbejdspladser.

Hvem skal nu betale denne statsgæld, kursgevinster og renteindkomster til kuponklipperne? Det skal de lønmodtagere, der ikke har mere i indkomst, end til at betale skatter, husleje og andre fornødenheder. Fremskridtspartiet finder, det er en ejendommelig fordelingspolitik, Socialdemokratiet fører. Dette parti tager fra de fattige og giver til de rige (kuponklipperne).

Det er ikke os, der er asociale

Når Socialdemokratiet skælder Fremskridtspartiet ud for at være asocialt, så kan Fremskridtspartiet melde hus forbi. I stedet for at skabe balance på de offentlige budgetter har Socialdemokratiet ved sin asociale politik yderligere skabt over 300.000 arbejdsløse i den private sektor. Det kan man da kalde fiasko på alle fronter.

Socialdemokratiet har haft travlt med at forsvare kuponklippernes, de finkulturelles, de højtlønnede offentligt ansattes interesser, frem for almindelige lønmodtageres interesser. Oven i alle de andre ulykker Socialdemokratiet har påført de mindre indkomster her i landet, har Socialdemokratiet forbitret bekæmpet Fremskridtspartiets idé med at hæve den skattefri bundgrænse. Socialdemokratiet vil kun være med til at forbedre statens budget ved at opkræve nye skatter og afgifter.

De lave indkomster skal ud af skattesystemet

Uanset hvordan man vender og drejer skattelovene, så må det være indlysende, at det er en fordel for de laveste indkomster, at de bliver løftet ud af skattesystemet. At hæve den skattefri bundgrænse er et udtryk for, at de laveste indkomster ikke kan bære skattebyrden.

Hvordan Socialdemokratiet kan få en sådan skattepolitik til at være asocial, kan kun være et udtryk for, at Socialdemokratiet har mistet enhver tillid til, at indkomstskatten er anvendelig til noget som helst.

Hvis det skulle være tilfældet, så støt Fremskridtspartiet i, at vi får afskaffet et asocialt skattesystem.

Ole Maisted

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 38 / 11. årgang / 28. oktober 1983 

Kategorier:Økonomi, Den offentlige sektor, Offentligt ansatte, Skat og afgifter, Socialdemokratiet Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Reallønsfremgang for offentligt ansatte

4. august 2012 Skriv en kommentar

Reallønsfremgang for offentligt ansatte

Organisationslederne forsøger med urigtige påstande at vildlede medlemmerne, som opfordres til indgående at studere nedstående opstilling.

Danmark bliver et meget rigere samfund, når fremskridtspolitikken sejrer. Når den samlede samfundskage bliver større, bliver der selvsagt også noget mere til hver enkelt dansker.

  1. kolonne (løn): For at få en fornemmelse af, hvordan det vil gå i året med 60.000 kr. skattefri bundgrænse, har vi udarbejdet nedenstående oversigt. Dens første kolonne viser 1977-lønindtægten gående fra den deltidsbeskæftigede med 23.000 kr. til den toplønnede på 250.000 kr.
  2. kolonne (skatteplg. indtægt): I den anden kolonne finder man, hvad der typisk svarer hertil som skattepligtig indkomst, altså efter fradrag.
  3. kolonne (skat): Dernæst viser tredje kolonne 1977-indkomstskatten, når amt, kommune og kirke udskriver gennemsnitssatsen 24,2 %.
  4. kolonne (Z-skat):  længe den skattepligtige indkomst er under 60.000 kr., er fremskridtssamfundets skat naturligvis 0 kr. som vist i den fjerde kolonne. Når vi kommer højere op, må vi tage hensyn til de lønudgiftsreduktioner, der skal være med til at finansiere skatteomlægningen. De er på gennemsnitligt 14 % – størst for den højtlønnede administrator, mindst for den lavtlønnede. En lønsats på 75.000 kr. vil gennemsnitligt blive nedsat med ca. 9.000 kr., en på 120.000 kr. med 18.000 kr. og en på 250.000 kr. med 51.000 kr. Derfor ville den typiske Z-skat blive som vist i fjerde kolonne, hvis Folketinget havde vedtaget de den 8. september 1975 (forslag nr. 240 og 241) og igen i marts 1976 stillede fremskridtsforslag om en enhedsbeskatningssats på 50 % af skattepligtig indtægt udover 60.000 kr.
  5. kolonne (skattelettelse): Den femte kolonne viser skattebesparelsen, der i sidste kolonne er reduceret med bruttolønnedgangen. Facit bliver altså nettolønfremgangen.
  6. kolonne (lønfremgang): Det vil ses, at for alle fuldtidsbeskæftigede er der tale om en lønstigning på 12.-15.000 kr. Da Fremskridtspolitikken vil bremse inflationen, vil købekraftsfremgangen nok gennemgående ligge omkring de 19.000 kr. Selv om børnetilskud bortfalder, og der skal betales fuld pris for teaterbilletter m.v., vil så at sige alle offentligt ansatte få udvidet forbrug og opsparing med over 1.000 kr. om måneden.

Løn                      Skattepl.                Skat                      Z-skat                   Skatte-                  Lønfrem-

                            Indtægt.                                                                               lettelse.                 gang

23.000                  20.000                  3.167                             0                       3.167                   1.267

33.000                  30.000                  7.447                             0                       7.447                   4.447

43.000                  40.000                11.272                             0                     11.272                   7.527

54.000                  50.000                16.007                             0                     16.007                 10.007

64.000                  60.000                20.287                             0                     20.287                 13.187

75.000                  70.000                25.028                          500                     24.528                 15.528

86.000                  80.000                30.748                       4.400                     26.348                 15.148

97.000                  90.000                36.469                       8.000                     28.469                 14.469

108.000               100.000                42.188                     12.000                     30.188                 14.188

120.000               110.000                47.908                     16.000                     31.908                 13.908

133.000               120.000                53.628                     19.500                     34.128                 13.128

147.000               130.000                60.395                     22.500                     36.895                 11.895

162.000               140.000                67.197                     25.500                     41.697                 12.697

178.000               150.000                73.995                     28.000                     45.995                 11.995

250.000               200.000               107.995                     44.500                     63.495                 12.495

Redaktionen

Fremskridt nr. 20 / 4. årgang  / 18. november 1976

Otte hovedveje fra 124.000 til 91.000 millioner kroner

5. juli 2012 68 kommentarer

Otte hovedveje fra 124.000 til 91.000 millioner kroner 

Udgiftsreduktionerne fra 124.000 til 91.000 millioner kroner kører ad otte hovedveje: 

Fra én kasse til en anden                                                                                                             

En del af de milliardbeløb borgerne indbetaler i den ene offentlige kasse, får de samme borgere senere udbetalt af en anden offentlig kasse. Havde skattevæsenet blot ladet folk i fred, havde de selv været i stand til at betale deres egne udgifter. Både økonomisk og menneskeligt vil det være langt bedre. Ud fra denne synsvinkel spares for eksempel børnetilskud, fritidsundervisning, boligsikring og teaterstøtte.

Forældede udgifter                                                                                                                     

Det offentlige har gennem årerne påtaget sig at betale for et væld af aktiviteter, hvor Fremskridtspartiet under nutidens forhold prioriterer indkomstskatteafviklingen højere end fortsat skatteyderfinansiering. Nye udgiftsområder (f.eks. forureningsbekæmpelse) og vækst på gamle (folkepension og sygelønnens overgang fra arbejdsgiver til stat) bevirker, at man for ikke at havne i uacceptable skatteresultater må bortsanere offentlige udgiftsfelter, der er groet op under andre samfundsforhold end de nu rådende. Eksempelvis kan nævnes diplomatiske repræsentationer, store dele af biblioteksvæsenet, erhvervstilskud, Ribe, Roskilde og Aalborg Universitets Centre og uddannelser i sociologi, psykologi og snesevis af luksusuddannelser.

Urimelige udgifter                                                                                                                     

Staten og kommunerne har for skatteborgernes penge indladt sig på at yde tilskud til formål, om hvilke der er vidtstrakt uenighed. Fremskridtspartiet mener, at den enkelte selv må afgøre, hvad hun eller han vil bidrage til. Derfor bør man ikke skatteyderfinansiere f.eks. ulandsbistand, idræt og kunstfonds.

Kirken                                                                                                                                         

Med indkomstskatteafviklingen forsvinder kirkeskatten pr 1. januar 1978. Menighederne får herefter økonomisk selvstyre. Ved at gøre statens kirke til folkets kirke modvirkes den ligegyldighedspræst, der på lidt længere sigt truer den lutherske kirke.

Færøerne og Grønland                                                                                                                              

Færøerne og Grønland er ikke naturlige områder under Danmark. Ønsker færinger eller grønlændere at flytte til Danmark, skal de være velkomne, men at fortsætte med at styre disse områder fra Syddanmark, er hverken i den færøske eller den grønlandske nations interesse.

Offentlige lønninger                                                                                                                    

Indkomstskatteafvikling vil især være en fordel for de offentligt ansatte. I praksis rammes de nemlig særlig hårdt af indkomstskatten.  Dette er nok en del af baggrunden for, at der sideløbende med indkomstskattens himmelflugt i de sidste 12-14 år er sket større forhøjelser i de offentligt ansattes arbejdsvederlag pr. effektiv arbejdstime, end de privatansatte har opnået. Alle, der forbliver i offentlig tjeneste, vil få mindre bruttoløn efter alternativ Z. Forskellen bliver minimal for de lavtlønnede tjenestemænd og så meget desto større for de højtlønnede overenskomstansatte. Gennemsnitsnedsættelsen bliver på 14 %. Med den samtidige indkomstskattereduktion skulle alligevel næsten alle få levestandardsfremgang, men det offentlige sparer ca. 9 % af de 33.000 millioner kroner, der skal findes.

Det er naturligvis ikke de offentligt ansatte som mennesker, Fremskridtspartiet har noget imod. Det, vi går i krig mod er, at vi i Danmark fejlanvender vort vigtigste råstof, arbejdskraften. Det har vi simpelthen ikke råd til at fortsætte med. Slet ikke efter at stigende råvarepriser og den unødvendige arbejdsløshed har gjort os fattigere. I de næste par år bør man nok holde op med at øge antallet af offentligt ansatte med ca. 2500 om måneden og i stedet mindske det med omkring 4300. Den gradvise mindskning skal først og fremmest ske ved, at man undlader at foretage nyansættelser ved naturlig afgang. Der bliver jo rigeligt med beskæftigelsesmuligheder i det private erhvervsliv i et samfund, hvor indkomstskatten er under afvikling. Egentlige afskedigelser kommer der nok kun ca. 100 af pr. måned (mindre end 1/7000 del af de offentligt ansatte).

Ens pension                                                                                                                                 

Den skatteyderfinansierede pension til tidligere offentligt ansatte må i længden ikke være større end andre borgers folkepension. Som led i overgangsordningen nedskæres aktuelle tjenestemandspensioner med 55 %, samtidig med indkomstskatteafviklingens iværksættelse den 1. januar 1978. Dette betyder, at det disponible pensionsbeløb bliver nogenlunde uændret for den enkelte tjenestemandspensionist. I og med forhøjelsen af den almindelige folkepension ophæves særpensionsordningerne såsom ATP og den til 1979 planlagte tillægspension fra den sociale pensionsfond.

Mindre administration

Fremskridtspartiets lovforenklingsindsats vil medføre, at det administrative personale – også i den offentlige sektor – bliver formindsket meget væsentligt. Herved spares naturligvis ikke blot lønudgifter til de pågældende, men også alle de mange følgeudgifter, som det nuværende kontoriusseri fører med sig.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 20 / 4. årgang / 18. november 1976 

500 millioner kr. for at kunne klare skatte”reformen”

27. juni 2012 14 kommentarer

500 millioner kr. for at kunne klare skatte”reformen”

Kommunerne vil ansætte 600 nye medarbejdere på skattekontorerne.

Kommunerne forlanger 100 millioner kroner af staten til nye medarbejdere og omskoling af gamle, for at kunne opfylde kravene i skatte”reformen”.

Berlingske tidende skriver: ”Der er katastrofestemning på skattekontorerne. Medarbejderne flygter, og resten skal på kursus for at sætte sig ind i den nye skatteopkrævnings-reforms mysterier. Der skal mindst 600 nye medarbejdere til!

Spørgsmålet er, hvem der skal betale for de flere nye medarbejdere, som er nødvendige. Der er over de næste fem år tale om en udgift på 500 millioner kroner. Kommunerne siger, at deres økonomi er så anstrengt, at de ikke har mulighed for at betale. De mener, det må være statens opgave”.

Et bogholderispørgsmål

Til det sludder har Ekstra Bladet denne kommentar: ”Nu er der heldigvis ikke tale om en naturkatastrofe, men en menneskeskabt. Det havde været muligt at forme et forenkelt skattesystem, men i stedet valgte politikerne at sammenflikke en ny serie revisorbeskæftigelses-venlige regler. Det skal nok blive et skattefestligt 1987.

Det er ret misvisende at spørge, hvem der skal betale. Der er kun én gruppe: Skatteyderne. Om det bliver via stats- eller kommuneskat er alene et bogholderispørgsmål”.

Ekstra Bladet og

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 23 / 14. årgang / 20. juni 1986

Udbyttedelingsrodet

18. maj 2012 Skriv en kommentar

Udbyttedelingsrodet 

Fremskridtspartiets forslag om afskaffelse af Udbyttedelingsrådets ud fra den begrundelse, at det intet foretog sig, blev imødegået af samtlige partier undtagen Retsforbundet og VS.

Under debatten i folketinget oplyste arbejdsministeren (Svend Auken, red.), at Udbyttedelingsrådet ikke mere havde sin egen konto på finansloven, men var puttet ind under Centraladministrationen.

Da Fremskridtspartiet første gang i 1976 foreslog rådet ophævet, var der ifølge finansloven beskæftiget 6 mennesker og en udgift på 460.000 kroner. Nu oplyser arbejdsministeren, at der kun er én person, der delvis beskæftiger sig med ingenting.

Konklusion:

Fremskridtspartiets forslag skal skam ikke vedtages, men i det skjulte er man godt i gang med at nedlægge rådet.

Blot et enkelt eksempel på Fremskridtspartiets indirekte påvirkning af lovgivningen.

Ole Maisted

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 7. årgang / 5. marts 1979

%d bloggers like this: