Arkiv

Posts Tagged ‘Danmarks fremtid’

Z-genrejsningen

7. november 2012 10 kommentarer

Z-genrejsningen

Fremskridtspartiet havde før september 1982 en ikke helt så ringe indflydelse.

Men så startede Thorndahlismen en bølge af bortforæringer af Z-synspunkter. Fremskridtsfolk blev så selvopgivende, at det lignede et totalt ophørsudsalg.

Midt i al traurigheden i afvigte vinter tør vi håbe på, at sabotagen indefra mod vort nødvendige parti alene var noget forbigående og midlertidigt.

Men vi skal ikke være overmodige over, at det nu er gået så fredeligt indadtil i de sidste par år. Vi bøder stadig for synderne i halvandet året med de mange faneflugter. Derfor er det stadig nødvendigt at handle disciplineret og uselvisk og opofrende at afstå fra egotrips:

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 14 / 14. årgang / 18. april 1986

Reklamer

Opskriften på et muhamedaner-helvede!

24. oktober 2012 26 kommentarer

Opskriften på et muhamedaner-helvede!

Det er ganske enkelt umenneskeligt. Bare ved at læse beretningen, græder hjertet. Tænk så på de stakler, der lever midt i disse forfærdende tilstande, og nu har gjort det i mere end en håndfuld år.

Jeg taler om de små øsamfund i Indonesien. Der, hvor næsten paradisiske tilstande herskede, hvor ingen behøvede at sulte – naturen gav rigeligt til alt og alle. Temperaturen var året rundt, p.g.a. det omgivende hav så tilpas, at det bare var herligt sommer og vinter. Og de mange mennesker kom fortrinligt ud af det med hinanden på trods af, at de omfattede flere forskellige trosretninger. Den katolsk kristne dog den dominerende.

Da kom en slange ind i paradiset. En slange i form af nye love fra regeringen. Regeringen havde et voldsomt overskud af fødsler blandt de muslimske grupper på hovedøerne. Man besluttede nu, under ekspræsident Suharto, at sende mægtige grupper af disse til andre øer. Endda totalt i et hundredtusindtal. Rent umiddelbart en sød og menneskelig tanke – lade de rige dele med de fattige. Der var protester, men regeringen og de ledende kvalte modstanden.

Få år senere gik det galt. Pludselig udgjorde muslimerne 40-45 % af befolkningen, og nu forlangte de muslimske tilstande. Vi har alle gennem årerne læst om de hundredvis af nedbrændte landsbyer, som fulgte i kølvandet på de forfærdende tilstande, hvor muslimerne nedbrændte de kristne kirker, og de kristne svarede igen ved at nedbrænde moskeer. Hele muslimske eller kristne kvarterer og forretninger blev raseret, huse brændt ned, alt og alle blev voldtaget, skændet og/eller dræbt. Og et hundredtusindtal af mennesker på flugt, brændt eller tortureret ihjel.

Men endnu er det ikke slut. Newsweek (Februar /12, 2001) har genbesøgt et par af øerne. Det er forfærdende læsning. November 2000 ankom en flok muslimer fra naboøen med sværd i hånd til en landsby på øen Kesui og forlangte, at de skulle omvende sig. De fleste af de 100 indbyggere var romersk katolske. De følte sig tvunget til at sige ja til en omvendelse. På dette tidspunkt var de uvidende om, hvad en omvendelse til Islam medførte.

Thomas Oury (billede i artiklen, red) fortæller, at den 5. december ankom muslimske kvinder til deres hjem. De tog hans 6-årige datter, Emillian, og omskar hende (skærer noget af hendes kønsdele bort). “Det var bare så smertefuldt for hende”, forklarer Thomas.

Fire dage senere kom de muslimske mænd. Thomas – og de andre mænd i landsbyen – havde jo sagt ja til omvendelse, nu skulle de omskæres (have forhuden skåret bort fra penis). Og omskåret blev de. Med samme sløve barberblad, som måtte skære 2-3 gange. Thomas fik en så slem infektion, at han ikke engang kunne bære bukser mere.

Den 15. december flygtede 69 personer fra byen. Af disse havde de 63 allerede været tvunget “under muslimsk behandling”. De flygtede til øen Ambon, den tidligere attraktion for store grupper af turister. Men også denne ø er ramt af infektionen, eftersom muslimerne – i øvrigt efter opfordring fra præsident og parlament – var ankommet i hobetal. Snart udgjorde de 40-45 % af indbyggerne. For et par år siden eksploderede det hele i et kristent-muslimsk blodbad; 8.000 dræbte og 500.000 mennesker stod tilbage uden hjem. “Verdens til dato værste borgerkrig”, kaldes den.

Tilbage er resterne. Ambon ligner i dag de sørgelige rester i Beirut. Alt er udbombet og udbrændt. Der er nu skarpt adskilte distrikter i det, der var byer, med neutralt ingenmandsland, bevogtet af militæret. For 2 uger siden blev et dusin mennesker dræbt i en regn af kugler.

På alle, de over 1.000, øer er man nu nødt til at kæmpe hårdt for sin religion. Kommer muslimerne først ind, bliver alle omskåret, og økonomien er få år senere kørt i sænk. Begge de to hovedreligioner (kristendom og islam) kæmper hårdt mod den anden.

I en anden kristen landsby på Kesui fortæller Tommy Rusin om, hvordan de (muslimerne) en dag for nylig kom og forlangte, at alle skulle omvende sig. En kristen lærer, David Balubum, nægtede. Han blev trukket til side. Resten af eftermiddagen blev hans afskårne hoved båret rundt i landsbyen, som opfordring til omvendelse. To andre protesterede også, og hovedforbindelsen blev prompte afbrudt. Deres hoveder blev sat på 2 pæle nær den muslimske moske. Resten konverterede straks til islam. Nogle dage senere blev alle i landsbyen, fra 2 år og op, selv de gamle og syge, omskåret. “The razor-blade wasn´t clean and the pain was unimaginable”.

Ambon: Blot for 5 år siden var det områdets foretrukne ferieparadis, med betagende strande, vældige turistområder, en enestående natur, venlige mennesker, og et velstående samfund. Så ændrede regeringen på strukturen – fordelte de store fødselsoverskud fra muslimske øer rundt på de kristne øer. Derefter forsøgte man at tvinge en integrering igennem; alle skulle holde af hinanden.

Men helvede brød løs i paradis. Tusinder og atter tusinder er brændt ihjel. I hundredvis er kirker og moskeer brændt ned til grunden. Tusinder og atter tusinder overlevede – men måtte acceptere at blive omskåret.

På mindre end 5 år ændredes Indonesiens vel nok smukkeste ø – fra et rigt og blomstrende samfund – til en rygende og stinkende ruinhob, hvor folket på begge sider, nu lever i usselhed, fattigdom og frygt.

Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal afslutte! Kan ikke rigtig finde ord. Så jeg stopper bare her.

E. Mortensgaard

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 og 4 / 29. årgang / marts og april 2001

O.B.S. – Hr. Schlüter!

6. oktober 2012 2 kommentarer

O.B.S. – Hr. Schlüter! 

FREMSKRIDT 1979-13 side 15 dokumenterede, at Henning Christophersen (V) og Anders Andersen (V) erkender, at de i mange år ikke har evnet, at klare landets problemer fornuftigt, dengang vanskelighederne var langt mindre end nu.

I Børsens kronik for den 10. august 1979 er det Poul Schlüters (C) tur til at skrifte fortidens synder.

Han var med i det største parti i VKR-regeringen, og som har været aktiv i augustforlig m.v., skriver nu:

Det er mange års letsindig ledelse i dansk politik og organisationsliv, vi nu skal betale regningen for.

Skylden er vor egen og kun i ringe grad en følge af den internationale lavkonjunktur og energifordyrelsen.

Hvordan kan vælgerne dog betro en sådan umulius indflydelse på at helbrede de meget alvorlige sygdomme for Danmark, som er blevet resultatet af blandt andet hans uduelighed?

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 14 / 7. årgang / 3. september 1979

Nyhedsformidling i radio og TV

3. april 2012 5 kommentarer

Nyhedsformidling i radio og TV

Der kan anlægges følgende betragtninger over Danmarks Radios forpligtigelser til nyhedsformidling: 

  • Befolkningens vigtigste politiske opgave er at sætte de krydser ved folkeafstemninger og folketingsvalg, som er afgørende for, hvordan forretningen Danmark skal styres. Derfor gælder det om, at befolkningen får tilført mest muligt korrekt kundskab om, hvad de partier som udgør valgmulighederne, i virkeligheden står for. Dansk avisjournalistik er ikke særlig god. Derfor må staten benytte sine medier – nutidens allervigtigste – til at give denne oplysning.
  • Journaliststanden ved Danmarks Radio er meget ensidigt rekrutteret. Selv om de gjorde sig ærlige anstrengelser for at dække de virkelige samfundsproblemer, må det konstateres, at resultatet er særdeles pauvert. Det er kun bestemte emnekredse, der har deres hovedinteresse nemlig de spørgsmål, der drøftes i salonkommunistkredse inden for Valby Bakke.
  • Dét, danske vælgere skal befatte sig med er forholdene i Danmark, medens de ikke skal klare ærterne hverken i Angola eller Spanien. Derfor må meget betydelige ressourcer flyttes over fra de udenrigske anliggender til de komplicerede indenrigske problemer.

Min konklusion af disse tre præmisser er, at Tv-avisen hver aften burde deles op i tre afsnit á 10 minutter således, at journalisterne alene fik lov til at have den ene sektion, medens de politiske partier (på skift) skulle have hver en afdeling. Derudover burde lydradioen i endnu større omfang give de politiske partier daglig adgang til at underrette befolkningen korrekt.

Den ensidighed der drives i øjeblikket frembyder en mægtig risiko for demokratiet på blot lidt længere sigt.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / 4. årgang / 22. april 1976 

Nye kræfter må til

12. marts 2012 Skriv en kommentar

Nye kræfter må til

De gamle politiske partier er desværre kørt fast. 

I deres fortvivlelse er de svajet hid og did med den ene reform efter den anden uden jordforbindelse.

Redningen ligger derfor hverken i at sætte kryds ved Ninn-Hansen (C) eller ved Anker Jørgensen.

Hvis samfundet ikke skal synke dybere og dybere i sumpen, så det ikke mere får råd til at sørge for sine gamle, er der kun én mulighed på valgdagen: At give stor indflydelse til Fremskridtspartiet.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 1. årgang / 23. november 1973

Følgende indgik i Kim Behnkes Grundlovstale på Mors

4. februar 2012 Skriv en kommentar

Følgende indgik i Kim Behnkes Grundlovstale på Mors 

”Under besættelsen af Danmark gik en gruppe modige mænd og kvinder til modværge mod besættelsesmagten. De brød den danske lov, de overtrådte regler og påbud – men de gjorde en gavnlig indsats for Danmark. Efter krigen blev de hyldet som frihedskæmpere på trods af, at de var lovbrydere.

Der er nemlig grænser for, hvilke love Folketinget kan vedtage og så forlange, at de overholdes. Den grænse nærmer flertal sig ofte med hovedrysten fra befolkningen som resultat.

De ministre og embedsmænd, der så bort fra Folketingets vedtagelse om retskrav for tamilske familier brød nok loven, men de udførte et prisværdigt stykke arbejde. De overtrådte regler, som befolkningen heller ikke vil acceptere”.

”Grundloven giver i § 44 mulighed for, at udlændinge kan erhverve dansk statsborgerskab. Folketinget udnytter den mulighed groft, når der bevilges op imod 3.000 statsborgerskaber om året. Det er også groft, når Folketinget bevilger statsborgerskab til personer, der har en lang kriminel fortid med sig.

Grundlovens fædre vil vende sig i graven, hvis de præsenteres for det misbrug af § 44, som finder sted i disse år”.

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 19. årgang / juni 1991

%d bloggers like this: