Forside > Danmarks Radio, Personlig frihed > Det er latterligt at ville forbyde virkeligheden

Det er latterligt at ville forbyde virkeligheden

30. august 2008

Det er latterligt at ville forbyde virkeligheden

Så sikkert som Tv-avisens tekniske uheld opstår med mellemrum. Et par af Gyngemosens sarte mimoser bliver stødt på manchetterne, og straks har vi balladen.

Jeg tænker på problemet omkring reklamerne på sportsarenaer, der via fjernsynstransmissioner fra badmintonstævner, fodboldkampe, nævefægteopgør, gynmastikopvisninger eller andre idrætsbegivenheder ryger med på skærmen ude omkring i de små hjem. Hvilken helligbrøde mener mimoserne, der slår syv kors for sig og truer med aflysning, sort skærm og gabestok.

Har man ikke opfattet, at en stor del af Tv-kiggerne enten fordi de bor, så Tyskland kan tages direkte, eller fordi de er tilsluttet en antenne/kabelordning daglig får reklamer på skærmen. Og ved man ikke, at flere og flere også af de hjemlige idrætsgrene har bevæget sig over i professionalisme, og at reklame- og sponsorordninger er grundlaget for, at idræts”forretningen” kan køre rundt. Det er nu i øvrigt også for mange af de idrætsgrene, der ikke (endnu) har bekendt sig til professionalismen.

Fremfor at stille sig an som det er tilfældet, skulle Danmarks Radio være lykkelig for idrætslivets sponsorordninger og reklamer. Tog frivillige og ulønnede ledere sig ikke også denne opgave på og derved – ved timeres og dages indsats – skabte et økonomisk fundament, måtte monopolet betale helt andre beløb end de ofte rene spotpriser, der i dag er tale om for at sikre sig – og seerne – noget af det bedste fjernsynsunderholdningsstof, der gives nemlig topidræt af mange slags.

Hvad vi dog har oplevet

Hvad har vi så oplevet i den seneste tid? En DR-sportschef – Finn Heiner -, der ifølge Berlingske Tidende, siger: ”Blot én eneste ulovlig reklame… giver sort skærm”. ”Vi har politisk opbakning til at sørge for, at EBU-reglerne bliver overholdt. Danmarks Radio vil sende en medarbejder til Rom for at påse, at det sker. Skulle nogen annoncør bryde reglerne, overvejer man i DR, om man skal ”hænge synderen” ud, inden man går i sort”.

Fulgt op af en Radiorådsformand, Ole Espersen (A) der overfor Politiken i oktober har tilkendegivet: ”… ansvaret for reklamerne og den mulige afbrydelse af transmissionen ligger hos de firmaer, der formidler dem”.

Man tør påstå, at her er der ikke alene tale om magtfordrejning, så det klodser, men også om statsmonopolet ligefrem truer enkeltpersoner eller dele af det frie danske erhvervsliv med gabestokken. Tiltalende, ikke!

Den politiske opbakning

Beklageligvis må man medgive Finn Heiner, at han har den ”politiske opbakning”. På programudvalgsmødet den 14. oktober forlangte jeg spørgsmålet taget op – også i lyset af, at en planlagt transmission fra en uofficiel badmintonlandskamp mod de fremragende kinesere, på det tidspunkt var truet (og senere kun blev gennemført, fordi Badmintonforbundet bøjede sig for et urimeligt DR-krav og dermed led en økonomisk bet). Jeg ønskede at konstatere, hvem der stod bag ”opbakningen”.

At det først og fremmest var formanden for Arbejdernes Radio- og Fjernsynsforbund – Bøge E. Nielsen -, og hele den fløj af socialister overrasker ikke. Men at Rådets PR-syge næstformand – Venstres Jørgen Kleener -, der ellers forsøger at score billige points ved at rejse land og rige rundt og forkynde Venstreevangeliet: Bryd monopolet, opret et frit TV 2, var med i Heiners opbakningsgruppe vil måske undre én og anden. Men sådan kendes Venstre jo. Der siges eet på vælgermøderne, men stemmes for noget helt andet, når beslutning skal træffes. Efter PU-mødet udtalte Kleener til pressen (citat efter Aktuelt den 15. oktober): “Reklamefolkene skal ikke lege kispus med DR længere. Nu må de have at vide, at de er årsag til transmissionsstop, hvis de ikke holder op.

EBU bureaukrati

At Jørgen Kleener på mødet henviste til nogle EBU-regler (EBU = Den europæiske Radiounion) gør ikke stort. Dels er det velkendt, at andre lande gør, hvad der passer dem, dels burde det vel også, (navnlig) for en repræsentant fra et parti, der vedkender sig det ”nære samfund” være indlysende, at nogle tilfældige EBU-bureaukrater – siddende rundt omkring i deres elfensbenstårne – ikke skal kunne diktere, hvad danske licensbetalere kan tåle at se på skærmen.

“Kan vi dog ikke snart blive fri for al det pjat og alle de barnagtigheder, som emsige og bedrevidende beskyttere af folket stabler sammen under foregivende af at ville håndhæve nogle principper, som den civiliserede verden har lagt bag sig? Det er latterligt at ville forbyde virkeligheden.”

For nu afslutningsvis at citere en leder i Jyllands-Posten.

T. Zinglersen

Medlem af Radiorådet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 9. årgang / 23. januar 1981

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 30. september 2013 kl. 04:44
  2. 6. november 2013 kl. 08:55
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: