Forside > Økonomi, Dansk Dynamik, Vækst > Liberaliseringer – Dansk dynamik

Liberaliseringer – Dansk dynamik

20. maj 2013

6. Liberaliseringer

Kilde:

DANSK DYNAMIK – en helt ny vækststrategi.

Udgivet af Fremskridtspartiets folketingsgruppe 1993

Må gengives med fuld kildeangivelse

———————————————————————————

Regulering af virksomhedernes etableringsret og erhvervsudøvelse er en af de mest undervurderede statslige aktiviteter. Da der endnu ikke eksisterer et kvalificeret mål for det samlede reguleringstryk, er det yderst vanskeligt at danne sig et samlet billede af reguleringens rækkevidde og de samfundsøkonomiske konsekvenser.

I en nyligt offentliggjort undersøgelse – foretaget af konsulentfirmaet McKinsey & Co. – fremhæves den statslige regulering ligefrem som den værste trussel mod produktivitetstilvæksten (18). Undersøgelsen anfører, at det netop kan forklare den relative produktivitetsforskel mellem USA og de europæiske lande.

Undersøgelsen påviser, at den fri etableringsret og erhvervsudøvelse er dét produktivitetsforhold, der har den største betydning for et lands konkurrenceevne. Det interessante ved den omtalte undersøgelse er, at uddannelse ikke figurerer som et afgørende produktivitetskriterium. Der var i 80´erne en international konkurrence, der gik ud på at tiltrække så mange virksomheder som overhovedet muligt. Desværre indtog Danmark en tilbagetrukket rolle i denne konkurrence med en mindre liberalisering af lukkeloven som det mest kreative højdepunkt.

Skal de danske virksomheders konkurrenceevne sikres, skal der foretages mere omfattende liberaliseringer. Ellers vil de danske virksomheder flytte til de steder i Europa, hvor etableringsretten og erhvervsudøvelsen er mindst reguleret.

Fremskridtspartiet har i denne forbindelse valgt at fokusere på tre områder:

  • Energisektoren
  • Transportsektoren
  • Boligsektoren

6.1. Energisektoren

Fremskridtspartiet foreslår, at der foretages en gennemgribende liberalisering af energisektoren, der ophæver el-selskabernes monopol. Derved vil de billigste energiformer fortrænge de dyreste og skabe et optimalt energimarked, der er i overensstemmelse med virksomhedernes langsigtede behov. Forudsætningen er imidlertid, at den offentlige regulering af el-priserne bringes til ophør. Staten skal således stoppe favoriseringen af en energiform frem for en anden.

6.2. Transport og Kommunikationssektoren

Liberaliseringen skal dels ske ved, at private virksomheder får adgang til at operere på det samlede europæiske jernbanenet, dels ved at staten umiddelbart overlader det til private entrepriser at etablere faste forbindelser over Øresund og Femernbælt.

Private skal desuden inddrages i udbygning og drift af det danske motorvejsnet.

Fremskridtspartiet foreslår også, at dereguleringen af luftfarten intensiveres. Formålet er at gøre flytrafikken til en mere konkurrencedygtig transportform – både for person- og cargoflyvning. I den forbindelse er det nødvendigt, at monopolrettighederne på indenrigsflyvningen fjernes, samtidig med at statens aktiebeholdning i De Danske Luftfartsselskaber A/S (SAS) afhændes.

Inden for kommunikationssektoren er der allerede foretaget væsentlige liberaliseringer; fx er apparat- og mobiltelefonområdet i dag underlagt en konkurrence, der både sikre et frit forbrugsvalg og prisbillige løsninger. Sammenlægningen af telefonselskaberne under TeleDanmark A/S ved tvangsindløsning af private investorers aktiebeviser i KTAS (Københavns Telefon Aktieselskab, red.) og JTAS (Jydsk Telefon Aktieselskab, red.), var en bevægelse i forkert retning med øget statskontrol og monopolisering. Derfor skal TeleDanmark A/S udbydes til salg samtidig med, at retten til at drive televirksomhed liberaliseres.

6.3. Boligsektoren

Et af de områder, hvor reguleringens konsekvenser har været mest synligt, er inden for boligsektoren. Det er nærmest en tilsnigelse at tale om et marked, for intet sted er forholdet mellem udbud og efterspørgsel mere forvredet af planøkonomi.

Huslejekontrollen har fx medvirket til:

  • at fastlåse den eksisterende beboelsesstruktur, idet besiddelsen af et lejemål, der har en større værdi end den betalte husleje, har fjernet tilskyndelsen til at flytte.
  • at reducere arbejdskraftens geografiske mobilitet, hvilket kan forklare en del af den såkaldte strukturarbejdsløshed.
  • at skabe en ineffektiv udnyttelse af boligmassen, idet midaldrende mennesker sjældent fraflytter deres lejlighed, selvom børnene har forladt hjemmet. Boligvalget er således betinget af økonomiske forhold og ikke af kapacitetsmæssige behov.
  • at ejendomssaneringen er blevet nedprioriteret, idet udlejerne ikke har fundet det lønsomt at opretholde dets beboedes værdi.
  • at mindske byggeaktiviteten og dermed reducere udbuddet af lejligheder.

Disse negative ´virkninger kan bedst imødegås ved en ophævelse af huslejekontrollen. Fremskridtspartiet er opmærksom på, at en sådan liberalisering – i en overgangsperiode – kan få alvorlige følger for enkelte familiers privatøkonomi. Men vi vil hellere medvirke til en midlertidig finansiering af disse enkelte lejeres forhøjede boligudgifter end at fortsætte med den helt uacceptable forvridning af boligmarkedet.

De samme problemer optræder på erhvervslejeområdet, hvor reguleringen også forvrider den naturlige prisdannelse. Her kan der dog ikke argumenteres for forholdet mellem en stærk og svar part, idet der altid er tale om stort set jævnbyrdige parter. Derfor bør aftale- og kontraktfriheden genskabes og reguleringsbestemmelserne i erhvervslejeloven udgå.

Henvisninger:

18. Undersøgelsen af konsulentfirmaet McKinsey & Co. er gengivet i ugeskriftet Mandag Morgen; ”Regeringen spænder ben for høj produktivitet”, nr. 38 – 2. november 1992, s. 10-13.

Reklamer
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 30. maj 2013 kl. 09:04
  2. 14. juni 2013 kl. 06:48
  3. 9. juli 2013 kl. 05:01
  4. 24. juli 2013 kl. 05:57
  5. 24. juli 2013 kl. 05:59
  6. 24. juli 2013 kl. 06:23
  7. 25. juli 2013 kl. 05:41
  8. 31. juli 2013 kl. 08:24
  9. 3. august 2013 kl. 08:06
  10. 5. august 2013 kl. 10:03
  11. 6. august 2013 kl. 04:43
  12. 11. august 2013 kl. 04:08
  13. 22. august 2013 kl. 05:12
  14. 25. august 2013 kl. 08:29
  15. 26. august 2013 kl. 04:30
  16. 31. august 2013 kl. 10:16
  17. 1. september 2013 kl. 14:08
  18. 4. september 2013 kl. 05:28
  19. 8. september 2013 kl. 08:40
  20. 9. september 2013 kl. 08:53
  21. 10. september 2013 kl. 05:57
  22. 12. september 2013 kl. 06:26
  23. 17. september 2013 kl. 09:36
  24. 23. september 2013 kl. 08:42
  25. 24. september 2013 kl. 03:47
  26. 24. september 2013 kl. 05:37
  27. 29. september 2013 kl. 05:30
  28. 29. september 2013 kl. 07:53
  29. 4. oktober 2013 kl. 11:33
  30. 5. oktober 2013 kl. 08:28
  31. 6. oktober 2013 kl. 09:12
  32. 6. oktober 2013 kl. 10:27
  33. 8. oktober 2013 kl. 06:45
  34. 12. oktober 2013 kl. 10:14
  35. 17. oktober 2013 kl. 08:10
  36. 18. oktober 2013 kl. 08:27
  37. 19. oktober 2013 kl. 05:08
  38. 20. oktober 2013 kl. 06:22
  39. 23. oktober 2013 kl. 07:20
  40. 27. oktober 2013 kl. 07:29
  41. 29. oktober 2013 kl. 07:42
  42. 29. oktober 2013 kl. 08:30
  43. 29. oktober 2013 kl. 09:29
  44. 2. november 2013 kl. 08:27
  45. 2. november 2013 kl. 09:01
  46. 7. november 2013 kl. 08:23
  47. 11. november 2013 kl. 07:51
  48. 11. november 2013 kl. 07:52
  49. 12. november 2013 kl. 12:25
  50. 28. januar 2014 kl. 07:59
  51. 3. april 2014 kl. 08:00
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: