Forside > Uncategorized > Beskæftigelsesneutrale offentlige besparelser – Dansk dynamik

Beskæftigelsesneutrale offentlige besparelser – Dansk dynamik

20. maj 2013

4. Beskæftigelsesneutrale offentlige besparelser

Kilde: DANSK DYNAMIK – En helt ny vækststrategi

         Udgivet af Fremskridtspartiets folketingsgruppe 1993

         Må gengives med fuld kildeangivelse

 ——————————————————————————————

Råderummet i dansk økonomi er ikke blevet større, blot fordi betalingsbalancen når et forventet årsoverskud på over 30 mia. kroner i 1993. Overskuddet er ikke en provenukilde, som staten kan anvende efter forgodtbefindende. Det giver alene staten mulighed for at konvertere sin udenlandske gæld til indenlandske lån som følge af øgede valutapositioner.

Råderummet bliver således ikke større, der foretages kun en simpel låneomlægning.

Denne låneomlægning er imidlertid ikke betydningsløs. Statens øgede aktivitet på det danske kapitalmarked bevirker, at en større del af udlånsmassen går til passive offentlige udgifter i stedet for aktive investeringer, der fortrænger de private investeringsprojekter. Det er derfor ikke ubetinget godt, at staten ombytter udenlandske lån med indenlandske.

Fortrængningsproblemet understreger mere end noget andet, at det er nødvendigt at stoppe den statslige underskudsfinansiering. Dels fordi den er truende for vor fremtidige vækst og beskæftigelsesmuligheder, og dels fordi den forvrænger befolkningens opfattelse af de offentlige aktiviteters sande omkostninger.

Men det er ikke ligegyldigt, hvordan gældsspiralen stoppes.

Forsøget på at nedbringe den store statsgæld, som i 1993 vil andrage mindst 633 mia. kroner, bør i starten ske ved at foretage så mange beskæftigelsesneutrale besparelser som muligt.

Fremskridtspartiets udspil er derfor underlagt en tidshorisont, der tager hensyn til den nuværende beskæftigelsessituation. Der foreslås således ingen afskedigelser af offentligt ansatte i 1993, ud over den naturlige afgang. Reduktionen i den offentlige arbejdsstyrke er i stedet fremskudt til finansårerne 94 og 95, hvor den private sektor forventes at kunne opsuge en del af den offentlige sektors overkapacitet.

Der er principielt tale om en nyskabelse inden for økonomisk politik, idet der foretages en kombineret finanspolitisk stramning og lempelse med positive beskæftigelsesmæssige konsekvenser. Stramningen sker ved at justere overførselsindkomsterne og fjerne en lang række tilskud. Og lempelsen effektueres ved de føromtalte skattelettelser, der alle opfylder et strategisk sigte.

Udspillet imødekommer dermed flere formål samtidig.

Fremskridtspartiet erkender, at offentlige besparelser er et spørgsmål om prioritering, og at vi netop i dette udspil tillægger beskæftigelseshensynet størst betydning. På lang sigt er det dog nødvendigt, at der gennemføres mere gennemgribende ændringer af den offentlige sektor. Derfor bør der allerede nu nedsættes et uafhængigt ekspertudvalg, der i 1993 kan præsentere forslag til en egentlig udgiftsreform. Ønsket er bl.a. begrundet af, at antallet af offentligt ansatte er vokset fra 420.000 i 1972 til 870.000 i 1992. Udvalget skal derfor præsentere løsninger til, hvordan de offentlige udgifters naturlige vækstmekanismer kan stoppes.

4.1. Målrettede offentlige besparelser

Besparelsesforslagene er sammensat på en sådan måde, at de ud fra en netto-betragtning er beskæftigelsesneutrale. Der kan således godt forekomme variationer i hvert enkelt besparelsesforslag uden, at der samlet set er tale om en netto-forskydning.

  • Reduktion af dansk ulandsbistand

Ulandsbistanden, som i 1993 er berammet til 8,3 mia. kroner, foreslås beskåret med 5 mia. kroner, hvorefter det reducerede beløb kan søges suppleret med frivillige private donationer. Lignende besparelser er foretaget i bl.a. Sverige, Norge og Finland, hvorfor der ikke er tale om et isoleret dansk fænomen. Det er dog Fremskridtspartiets mål, at der kun skal være en statslig katastrofereserve på 500 mio. kroner.

  • Afvikling af børnechecken

Den indkomstuafhængige børneydelse på 7.850 kroner for 0-6-årige og 5.900 for 7-17-årige afvikles. Det er helt urimeligt, at staten optræder som medforsørger for børn, som de enkelte familier har besluttet at få. Der er tale om et privatøkonomisk anliggende, som der kun kan kompenseres for i socialt begrundede tilfælde. Disse udgifter kan imidlertid afholdes inden for rammen af de øvrige børneydelser. Udgifterne på godt 7 mia. kroner skal derfor gradvis afvikles, begyndende med 1 mia. kroner i 1993.

  • Forhøjet egenbetaling for børnepasning

I Danmark anvendes der godt 11 mia. kroner til drift af vuggestuer, børnehaver, integrerede daginstitutioner og dagpleje, hvoraf det offentlige betaler ca. 8,5 mia. kroner. Det er et i international sammenligning uhørt beløb. Forældrebetalingen til den offentlige børnepasning skal derfor forhøjes således, at der etableres en bedre overensstemmelse mellem forbrug og finansiering. Den forhøjede egenbetaling, der skal give en samlet besparelse på 2 mia. kroner vil især ramme højindkomstgrupperne. I en undersøgelse foretaget af Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF), er det også blevet bekræftet, at det er denne gruppe, der benytter sig mest af de forskellige offentlige børnepasningsordninger (13)..

  • Kultursektoren

De offentlige kulturudgifter andrager godt 13. mia. kroner (14). Ved at forhøje egenbetalingen på dette område kan der opnås en besparelse på mindst 1 mia. kroner, uden at det påvirker beskæftigelsessituationen inden for kultursektoren. På længere sigt er det imidlertid nødvendigt, at der foretages mere gennemgribende tilskudsreduktioner og privatiseringer på dette område. Statsstyret kultur er et potentielt undertrykkelsesredskab, som passivere det kreative til fordel for det konforme og afrettede.

  • Færre tilskud

En lang række offentlige tilskud foreslås enten fjernet eller reduceret.

Det gælder fx tilskuddene til:

  1. Erhvervslivet på ca. 6 mia. kroner.
  2. Boligselskaberne på ca. 5 mia. kroner.
  3. Grønland og Færøerne på ca. 3,5 mia. kroner.
  4. Østhjælpen på ca. 2 mia. kroner.
  5. Foreninger og organisationer på ca. 1,2 mia. kroner.

De forskellige tilskudskonti beskæres, så der opnås en samlet besparelse på i alt 5 mia. kroner.

  • Arbejdsmarkedsuddannelserne

De nuværende arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger foreslås erstattet med den såkaldt virksomhedsrelaterede uddannelse (VRU). Derved opnås dels en forbedret uddannelses- og beskæftigelsesindsats, dels en besparelse i de samlede offentlige udgifter til arbejdsmarkedsformål på 5 mia. kroner. De personer, der i øjeblikket er omfattet af ordningen, færdiguddannes, hvorefter systemet langsomt afvikles. På længere sigt skal de såkaldte AMU-centre sælges, men indtil da, kan erhvervslivet leje dem til deres uddannelsesaktiviteter. De ansatte på centrene skal fortsat fungere som undervisere og betjene de funktioner, VRU-ordningen indebærer.

I princippet kan denne kombinerede omlægning og besparelse ikke betragtes som beskæftigelsesneutral. Det nuværende system bidrager nemlig ikke til skabelse af varige arbejdspladser, hvilket vil være tilfældet med VRU-ordningen.

Besparelsen er derfor paradoksalt nok beskæftigelsesfremmende.

  • Dagpengejustering

Forhøjelsen af den skattefri bundgrænse til 60.000 kroner har en skatteværdi på ca. 15.000 kroner. Indtil der er etableret en finansieringsform på dagpengeområdet, foreslås det derfor, at der foretages en generel nedjustering af dagpengene, så rådighedsbeløbet for dagpengemodtagerne er uforandret. Det vil dels øge udbuddet af arbejdspladser, der har et lønindhold under de nuværende maksimumsydelser og dels fjerne en række af de samspilsproblemer, der i dag afholder personer fra aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet.

Nedjusteringen har en provenuværdi på 3 mia. kroner.

  • Lavere lønudvikling

Gennemførslen af skattelettelser vil få en positivt afsmittende effekt på lønudviklingen, både på det private og offentlige arbejdsmarked. Hvis lønstigningen i den offentlige sektor blot begrænses med 2 %, vil der kunne opnås en besparelse på over 3 mia. kroner. Det bør derfor også være finansministerens forhandlingsmål ved de kommende overenskomstforhandlinger.

  • Brugerbetaling

Private virksomheder, der i dag benytter sig af offentlige servicetilbud, skal i højere grad dække de omkostninger, der er forbundet med at levere ydelsen. Det samme gælder for privatpersoner, der modtager ydelser fra det offentlige. At gennemføre brugerbetaling er dog en tung proces, der kræver en vis indkøringsperiode. Derfor er besparelsen på dette område kun berammet til 2 mia. kroner i 1993.

  • Opstramning af udlændingeloven

Der foreligger ikke eksakte opgørelser over, hvor meget den offentlige sektor samlet anvender på udlændingeformål. Budgetoplysninger fra stat, amter og kommuner viser dog, at der på konti med direkte henvisning til udlændinge er tale om ca. 9 mia. kroner. For eksempel har Justitsministeriet oplyst, at de i 1993 skal bruge mellem 3 og 4 mia. alene til modtagelse af asylansøgere m.v. Hertil kommer forskellige socialudgifter samt udgifter til uddannelse, bolig kriminalforsorg, politi og mange udgifter i kommunerne på skønsmæssigt 8 mia. kroner. Ved en opstramning af udlændingeloven og en ændring af flygtninges sociale status vil der kunne opnås en minimums besparelse på 3 mia. kroner.

  • Kontanthjælpsreduktion

I forsøget på at fjerne en række af de såkaldte samspilsproblemer foretages en reduktion i de forskellige kontanthjælpsydelser. De samlede udgifter til kontanthjælp andrager i dag godt 11 mia. kroner, hvorfor en besparelse på 1 mia. kroner vil kunne fordeles med 10 % nedjustering af de forskellige ydelsesformer uden mærkbare ændringer i rådighedsbeløbet. Justeringen vil imidlertidvære af en sådan størrelsesorden, at der opnås en betydelig indkomstfremgang ved overgangen fra passiv hjælp til beskæftigelse.

Dermed etableres den motivation, som bl.a. Socialkommissionen har efterlyst i deres seneste rapport (15).

  • Driftsbesparelser ved privatisering

Ved en totalprivatisering af en række udvalgte statsopgaver vil der skønsmæssigt kunne opnås driftsbesparelser på 2 mia. kroner i 1993. Alene en delprivatisering af DSB skønnes at lette statens budgetmæssige driftsunderskud på 3,9 mia. kroner. Viften af privatiseringsmodne offentlige institutioner er imidlertid så stor, at der ikke alene bør fokuseres på de største statsvirksomheder.

4.2. Budgetforbedringer

Sideløbende med de ovenstående besparelser på i alt 33,5 mia. kroner, vil der kunne opnås en række budgetforbedringer som følge af den øgede økonomiske aktivitet.

  • 40.000 flere i arbejde

Det meget beskedne skøn om 40.000 flere personer i beskæftigelse vil alene føre til en budgetforbedring på 10 mia. kroner. Den forbedre budgetposition er en sammensætning af sparede dagpenge og øget skattegrundlag. Idet omfang, der sideløbende med dette udspil ikrafttrædelse indtræffer en international konjunkturopgang, vil virkningen naturligvis forstærkes.

  • Øgede momsindtægter som følge af større forbrug

De foreslåede skattelettelser vil især i det første skatteår blive omsat til tidligere uindfriede forbrugsønsker. Det vil ud fra en ret præcis vurdering føre til øget moms og afgiftsindtægter på 30 % af de 53 mia. kroner, en skattefri bundgrænse på 60.000 koster eller 15 mia. kroner i alt. For eksempel vil køb af biler med 180 % i registreringsafgift betyde, at 2 ud af 3 kroner havner i statskassen, ud over den almindelige moms på 25 %.

  • Dynamiske effekter

De planlagte skattelettelser for 1993, 1994 og 1995 vil medvirke til, at arbejdsindsatsen og investeringsomfanget øges kraftigt allerede i 1993. Forklaringen er, at både personer og virksomheder indretter sig efter de skattemæssige forhold, som de har sikkerhed for bliver gennemført i fremtiden. Der opnås således dynamiske effekter, før de planlagte skattelettelser er i funktion. Det vil både betyde øget indkomst- og selskabsskat på skønsmæssigt 6 mia. kroner.

4.3. Besparelser er ikke nok

De foreslåede besparelser og budgetforbedringer beløber sig til i alt 64,5 mia. kroner. Der er således tale om en overfinansiering i forhold til de skattelettelser, som Fremskridtspartiets udspil lægger op til. I forsøget på at stoppe den gældsspiral, som i de sidste mange år har præget dansk økonomi, er det dog nødvendigt at finde yderligere provenukilder. Målet er i første omgang at reducere det forventede underskud på finansloven for 1993 på 40,3 mia. kroner. Det kræver engangsindtægter i størrelsesordnen 30-35 mia. kroner.

Det er imidlertid vanskeligt at foretage større offentlige besparelser, uden at det får uheldige beskæftigelsesvirkninger. Derfor foreslår Fremskridtspartiet, at der rejses så meget provenu som muligt ved øget udlicitering og privatisering.

Tiltag af den karakter er også i overensstemmelse med kravet om beskæftigelsesneutralitet.

Henvisninger

13. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF), ”Offentlige børnepasningsordninger”, AKFs Forlag, København, oktober 1988.

14. Kulturministeriet, ”Kulturens penge: Offentlige udgifter til kultur og folkeoplysning”, København, oktober 1992, s. 10.

15. Socialkommissionen, ”Tabt?” – Debatoplæg om midtergruppen”, København, november 1992.

Advertisements
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 20. maj 2013 kl. 08:29
  2. 27. maj 2013 kl. 09:57
  3. 28. maj 2013 kl. 11:05
  4. 29. maj 2013 kl. 09:52
  5. 1. juni 2013 kl. 07:32
  6. 2. juni 2013 kl. 08:00
  7. 5. juni 2013 kl. 06:16
  8. 5. juni 2013 kl. 06:19
  9. 5. juni 2013 kl. 06:25
  10. 7. juni 2013 kl. 06:14
  11. 8. juni 2013 kl. 09:15
  12. 10. juni 2013 kl. 09:20
  13. 10. juni 2013 kl. 09:44
  14. 10. juni 2013 kl. 10:42
  15. 17. juni 2013 kl. 09:21
  16. 20. juni 2013 kl. 05:29
  17. 21. juni 2013 kl. 07:18
  18. 23. juni 2013 kl. 08:48
  19. 27. juni 2013 kl. 07:51
  20. 28. juni 2013 kl. 06:34
  21. 28. juni 2013 kl. 06:57
  22. 28. juni 2013 kl. 07:22
  23. 28. juni 2013 kl. 09:45
  24. 30. juni 2013 kl. 05:18
  25. 2. juli 2013 kl. 08:58
  26. 3. juli 2013 kl. 05:38
  27. 3. juli 2013 kl. 06:10
  28. 4. juli 2013 kl. 07:03
  29. 5. juli 2013 kl. 06:34
  30. 6. juli 2013 kl. 05:22
  31. 9. juli 2013 kl. 04:18
  32. 10. juli 2013 kl. 04:57
  33. 11. juli 2013 kl. 06:43
  34. 17. juli 2013 kl. 06:29
  35. 17. juli 2013 kl. 09:32
  36. 18. juli 2013 kl. 10:00
  37. 18. juli 2013 kl. 11:14
  38. 18. juli 2013 kl. 11:19
  39. 22. juli 2013 kl. 06:25
  40. 25. juli 2013 kl. 04:47
  41. 25. juli 2013 kl. 07:00
  42. 29. juli 2013 kl. 11:27
  43. 30. juli 2013 kl. 10:25
  44. 1. august 2013 kl. 05:04
  45. 1. august 2013 kl. 15:53
  46. 2. august 2013 kl. 07:31
  47. 3. august 2013 kl. 07:41
  48. 3. august 2013 kl. 08:13
  49. 5. august 2013 kl. 10:08
  50. 5. august 2013 kl. 11:27
  51. 5. august 2013 kl. 12:38
  52. 6. august 2013 kl. 06:10
  53. 6. august 2013 kl. 07:06
  54. 6. august 2013 kl. 07:46
  55. 7. august 2013 kl. 06:04
  56. 7. august 2013 kl. 09:35
  57. 7. august 2013 kl. 10:00
  58. 8. august 2013 kl. 07:21
  59. 8. august 2013 kl. 08:16
  60. 10. august 2013 kl. 10:35
  61. 12. august 2013 kl. 09:32
  62. 14. august 2013 kl. 09:50
  63. 15. august 2013 kl. 12:43
  64. 18. august 2013 kl. 09:26
  65. 20. august 2013 kl. 06:28
  66. 20. august 2013 kl. 11:39
  67. 21. august 2013 kl. 05:17
  68. 21. august 2013 kl. 08:29
  69. 22. august 2013 kl. 04:53
  70. 23. august 2013 kl. 06:39
  71. 25. august 2013 kl. 09:42
  72. 26. august 2013 kl. 04:31
  73. 26. august 2013 kl. 07:19
  74. 26. august 2013 kl. 07:38
  75. 27. august 2013 kl. 03:53
  76. 27. august 2013 kl. 08:18
  77. 31. august 2013 kl. 04:44
  78. 31. august 2013 kl. 09:30
  79. 31. august 2013 kl. 09:58
  80. 2. september 2013 kl. 04:38
  81. 2. september 2013 kl. 09:12
  82. 3. september 2013 kl. 10:33
  83. 3. september 2013 kl. 10:45
  84. 4. september 2013 kl. 05:29
  85. 4. september 2013 kl. 10:26
  86. 5. september 2013 kl. 06:48
  87. 7. september 2013 kl. 10:00
  88. 8. september 2013 kl. 07:05
  89. 8. september 2013 kl. 08:45
  90. 8. september 2013 kl. 08:56
  91. 8. september 2013 kl. 09:20
  92. 9. september 2013 kl. 04:35
  93. 10. september 2013 kl. 06:57
  94. 10. september 2013 kl. 08:04
  95. 10. september 2013 kl. 09:26
  96. 10. september 2013 kl. 09:53
  97. 11. september 2013 kl. 08:39
  98. 12. september 2013 kl. 08:02
  99. 13. september 2013 kl. 04:21
  100. 13. september 2013 kl. 08:33
  101. 13. september 2013 kl. 09:22
  102. 13. september 2013 kl. 10:07
  103. 14. september 2013 kl. 09:01
  104. 16. september 2013 kl. 09:11
  105. 17. september 2013 kl. 06:05
  106. 18. september 2013 kl. 08:31
  107. 23. september 2013 kl. 08:06
  108. 23. september 2013 kl. 09:58
  109. 24. september 2013 kl. 03:40
  110. 25. september 2013 kl. 13:58
  111. 26. september 2013 kl. 04:21
  112. 27. september 2013 kl. 06:30
  113. 29. september 2013 kl. 05:46
  114. 29. september 2013 kl. 07:36
  115. 29. september 2013 kl. 08:27
  116. 29. september 2013 kl. 09:12
  117. 2. oktober 2013 kl. 06:51
  118. 2. oktober 2013 kl. 07:53
  119. 2. oktober 2013 kl. 09:56
  120. 3. oktober 2013 kl. 04:43
  121. 3. oktober 2013 kl. 09:25
  122. 3. oktober 2013 kl. 10:14
  123. 4. oktober 2013 kl. 04:53
  124. 5. oktober 2013 kl. 11:16
  125. 6. oktober 2013 kl. 09:12
  126. 8. oktober 2013 kl. 06:03
  127. 9. oktober 2013 kl. 09:59
  128. 9. oktober 2013 kl. 10:29
  129. 12. oktober 2013 kl. 09:14
  130. 14. oktober 2013 kl. 08:19
  131. 14. oktober 2013 kl. 09:17
  132. 14. oktober 2013 kl. 09:21
  133. 15. oktober 2013 kl. 09:40
  134. 16. oktober 2013 kl. 09:08
  135. 17. oktober 2013 kl. 11:14
  136. 19. oktober 2013 kl. 09:42
  137. 20. oktober 2013 kl. 07:48
  138. 22. oktober 2013 kl. 07:46
  139. 23. oktober 2013 kl. 07:11
  140. 10. november 2013 kl. 06:50
  141. 11. november 2013 kl. 07:51
  142. 12. november 2013 kl. 12:25
  143. 9. december 2013 kl. 11:13
  144. 18. december 2013 kl. 05:30
  145. 20. december 2013 kl. 08:02
  146. 28. januar 2014 kl. 07:29
  147. 3. april 2014 kl. 05:57
  148. 3. april 2014 kl. 07:45
  149. 17. maj 2015 kl. 06:29
  150. 26. maj 2015 kl. 06:57
  151. 19. december 2015 kl. 08:46
  152. 16. februar 2016 kl. 08:51
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: