Arkiv

Posts Tagged ‘Firkløverregeringens flygtningepolitik’

Vort store gæstebud

29. oktober 2012 4 kommentarer

Vort store gæstebud

Det er ikke god skik at diskutere, om gæster er velkomne, når gæsterne selv er til stede, og om de er dukket op på en noget ureglementeret måde. Men hvis der stadig dukker flere og flere gæster op, som ikke er inviteret, og som endog laver om på husets orden og åbent praktiserer egen sæd og skik, som er huset fremmed, – ja, så er det på tide at holde husmøde om sagen.

På husmødet viser det sig, at den ansvarlige for indbydelsen har skrevet: “Alle er hjertelig velkomne til gæstebuddet”! Der er ikke sat nogen begrænsninger i indbydelsen – hverken på antal gæster eller varigheden på gæstebuddet. Gæsterne kan altså ikke klantres, det er indbydelsen, der er noget i vejen med.

Hvem er de ansvarlige?

Det er en sådan situation, Danmark befinder sig i i dag, fordi vore politikere i 1983 vedtog en fremmedlov, som ikke sætter nogen grænser for det antal asylsøgere, vort land skal være forpligtet til at modtage.

Dansk retsområde, der ellers kun omfatter rigets territorium, er udvidet til at omfatte den vide verden, så enhver udvandrer fra den tredje verdens mange befolkningseksploderende lande, der ved grænsen eller på et dansk konsulat i udlandet er i stand til at stave til “A-s-y-l“, har ret til at blive modtaget enten som såkaldt flygtning – eller mere ærligt og redeligt – som bekvemmelighedsindvandrer. For Danmark er et dejligt land – har de hørt, – hvor få har for meget og færre for lidt. Ganske vist kom der i 1987 en lille stramning af loven, men ikke nær tilstrækkeligt til at standse folkevandringen, som 1983-loven afstedkom. Vore politikere har forpligtet det danske folk – uden at spørge det – til at være værter for et ubegrænset antal fremmede, som af en eller anden grund finder det opportunt at fremstille sig som asylansøger, fordi græsset er grønnere på vore marker.

Hvem bør de ansvarlige være?

Ikke politikerne, som af frygt for en fædrelandsforagtende og alt dominerende presses verbale overgreb og terror har vedtaget lovene hen over hovedet på det menige folk, der alene bør træffe en så vigtig afgørelse, der berører folkets råderum over sit eget territorium. Det er danskernes soleklare ret til at udforme en fremmedlov, der er i overensstemmelse med almindelige menneskers retsopfattelse. En sådan lov er vigtigere end nogen anden paragraf i den danske grundlov, fordi den får konsekvenser for vore børn ikke blot i 2 og 3 led, men i 10 og 20 led, og videre endnu. Den får konsekvens for Danmark som nationalstat. Derfor skal loven laves om, indvandringen af fremmede religioner og kulturer stoppes, ved en folkeafstemning og reglerne for dansk statsborgerskab skærpes meget.

Hvor og hvem skal vi hjælpe?

Vi skal hjælpe nødlidende mennesker i den 3 verden så nær deres hjem som muligt. Der kan vi hjælpe langt flere og bedre end i Danmark.

T. Lassen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 37 / 16. årgang / 11. november 1988

Reklamer

Der må være en grænse

20. september 2012 Skriv en kommentar

Der må være en grænse 

Den 11. marts 1985 sagde jeg, at Danmark ikke kan sørge for ordentlige forhold for enhver tibetansk burhøne. Der må være en grænse. Den udtalelse udløste en kæmpestorm fra Thor A. Bak (Formand for Dansk Flygtningehjælp, red.) og mange andre pressionsgruppesærinteressefolk om, at jeg skulle bures inde for racisme.

Den 8. oktober 1986 fremsatte VS i Folketinget et forslag, hvori der ordret står: ”Selvfølgelig kan Danmark ikke løse hele verdens flygtningeproblemer”.

Realitetsforskellen på de to udtalelser er lig med 0.

Når magthaverpartiet VS ikke udsættes for tilsvarende hetz, er forklaringen, at Danmark er et af de lande, hvis magthavere dyrker apartheid og forfølgelse af anderledes tænkende. Så snart sandheden kommer fra Fremskridtspartiet, – og det gør den altid – forbandes partiets folk ned i det sorteste helvede af alle, der vil tækkes de regerende partier i dette land.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 15. årgang  / 27. marts 1987

Indvandreudgifter

12. september 2012 Skriv en kommentar

Indvandreudgifter 

Som immigrant til USA i over 30 år må jeg stemple som barnagtig og virkelighedsfjern al diskussion om, ”hvilke kommuner, der skal betale hvad” i forbindelse med de indvandrere og ”flygtninge”, som nu har gjort Danmark til et multiracialt land. Erfaringerne fra indvandrerlandets USA viser, at indvandrere automatisk søger til områder (bydele), hvor der allerede findes landsmænd og racefæller.

Dels for med disse at drøfte – på deres fælles sprog – indlevelsesproblemer – dels fordi, de der kan regne med at finde krydderier, levnedsmidler og aviser fra det gamle land.

At immigrere er ingen let sag, og i USA regner man med, at 2-3 generationers tid er nødvendigt for assimilering.

I øvrigt har man i USA lovbestemmelser, der tillader deportation (udvisning, red.) af immigranter, som gennem deres adfærd beviser, at de ikke ønsker at følge det nye hjemlands skikke og lovbestemmelser.

Findes en lignende deportationstrussel ikke i de danske indvandrerbestemmelser, kan disse kun betegnes som forræderi imod det af vore forfædre skabte Danmark.

B. Vidkjær

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 15. årgang / 22. maj 1987

Hotel, kost og 400 kr. i lommepenge om ugen

11. september 2012 3 kommentarer

Asylsøgeres levevilkår i Danmark:

Hotel, kost og 400 kr. i lommepenge om ugen 

Det er Dansk Røde Kors, der med sit præasyl-arbejde tager hånd om flygtningene i Danmark.

Men det er staten, der betaler! 

Det er Dansk Røde Kors, der i første omgang sørger for indkvartering og underhold af de flygtninge, der kommer til Danmark og søger om asyl.

De indlogeres på hoteller eller det tidligere rekonvalescenshjem Næsseslottet i Holte i Nordsjælland. Her får de bolig, kost og andre fornødenheder samt 400 kr. om ugen i lommepenge. Staten betaler.

I den seneste udgave af Dansk Røde Kors blad hedder det om ordningen blandt andet:

“Dansk Røde Kors’ såkaldte præasyl-arbejde blev formelt godkendt af Justitsministeriet i foråret. Indtil da havde ordningen kørt godt halvandet år som forsøg. Initiativet går i første række ud på at yde hjælp til de udlændinge, der søger om politisk asyl her i landet. Økonomisk støtte til de to første trin på et danskkursus er den aktivitet, der er mest populær blandt flygtningene.

Rettigheder

For at kunne bevilge en asylsøger politisk asyl i henhold til Flygtningekonventionen af 1951, er det nødvendigt at undersøge hver enkelt sag. Det er nemlig ikke tilstrækkeligt, at flygtningen føler sig forfulgt for at blive anerkendt som konventionsflygtning. Det skal kunne bevises, at vedkommende har forladt sit land som følge af “velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller politiske anskuelser”.

Foruden at bevilge asyl i henhold til 1951-konventionen – som giver flygtninge samme rettigheder som alle andre statsborgere – kan man i Danmark også opnå status som “de facto-flygtning”. Denne gruppe, for eksempel militærnægtere eller personer, der har forladt deres land og alene af den grund bliver forfulgt, hvis de kommer tilbage har en mindre grad af beskyttelse i det samfund, der modtager dem. I tiden mellem at den fremmede asylsøger kommer til modtagerlandet og enten får asyl eller bliver sendt hjem, eksisterer der derimod ikke nogen klart definerede retningslinjer om rettigheder eller beskyttelse. Over 800 udlændinge i Danmark venter i øjeblikket på at få asyl. Der går ikke en uge, uden at nye kommer til”.

Fremskridtspartiet og

Dansk Røde Kors

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 38 / 12. årgang / 2. november 1984

Terrorister truer Danmark

24. august 2012 Skriv en kommentar

Terrorister truer Danmark

En følge af den lemfældige danske flygtningepolitik, mener anset britisk ugemagasin. 

Vestlige sikkerhedsfolk er blevet advaret om, at en palæstinensisk terrorgruppe forbereder et nyt angreb, muligvis på Danmark, skriver Foreign Report i London.

Politiet frygter nye udbrud af vold på linie med de bombeeksplosioner, som hærgede amerikansk og jødisk ejendom i København i juli og september.

“Omkring 10.000 flygtninge fra Mellemøsten ventes i år at strømme til Danmark, som har usædvanligt frie indrejseregler“, anfører Foreign Report. “Danskerne, der tilhører propalæstinensiske grupper, siges at bruge deres lørdag-søndage på at deltage i våben-øvelser. Politiet frygter, at palæstinenserne vil forsøge at bombe hoteller med mange amerikanske gæster”, skriver bladet.

Foreign Report udgives ugenligt af den ansete Economist-koncern og menes at have gode forbindelser til flere vestlige efterretningstjenester.

Danmark med et lavt politiberedskab og en høj grad af retssikkerhed har længe været betragtet som et “blødt” mål for udefra kommende terrorister. At landet var sparet for terrorangreb frem til de blodige attentater 22. juli mod synagogen og det amerikanske luftfartsselskab Northwest Orient i København viser kun, siger eksperter, at Danmark kan have haft andre funktioner, som f.eks. ferieparadis for udbrændte terrorister”.

Foreign Report  og 

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 43 / 13. årgang / 6. december 1985

Ingen udvist har lidt overlast

23. august 2012 33 kommentarer

Ingen udvist har lidt overlast 

Det fastslår Ninn-Hansen (C) i et svar til Pia Kjærsgaard. 

Justitsministeriet er ikke bekendt med tilfælde hvor asylsøgere, der har fået afslag på asyl i Danmark senere er blevet udsat for forfølgelse i hjemlandet.

Sådan skriver den konservative justitsminister Erik Ninn-Hansen i et svar til folketingsmedlem Pia Kjærsgaard.

Pia Kjærsgaard havde, på baggrund af en masse rædselshistorier i dagspressen spurgt ministeren om, hvor mange eksempler justitsministeriet er i besiddelse af, der dokumenter at asylsøgere der efter at have fået afslag på ophold i Danmark, og som derefter er blevet sendt tilbage, hvor de kom fra er blevet forfulgt med fængsel, tortur eller henrettelse i deres hjemland.

Og det er, som det altså klart fremgår af Ninn-Hansens svar: Nul!

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 14. årgang / 7. februar 1986

Forskellen på dengang og nu

3. august 2012 Skriv en kommentar

Forskellen på dengang og nu

På snesevis af måder er danske besættelsestidsflygtninge i Sverige forskellige fra muhammedanerinvasionen af Danmark i 1980´erne.

Det danske samfund ville således bedre tåle hundredetusinde svenske flygtninge end tre tusinde libanesere.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 15. årgang / 20. marts 1987 

%d bloggers like this: