Arkiv

Posts Tagged ‘indvandringen’

“Gæsternes” mange ulovligheder

27. januar 2012 1 kommentar

“Gæsternes” mange ulovligheder 

Med den sidste tids optøjer, hærværk, tyverier, blokader, vold og besættelse af Marmorkirken m.v. må det vel være gået op for politikerne på Christiansborg, at vedtagelsen af udlændingeloven i 1983 var en fatal letsindighed.

Ingen retsinstans kan med rimelig sikkerhed afgøre, om disse “flygtninge” i deres hjemlande er forfulgt for dette eller hint, og fremtiden vil vise, at fejltagelser er begået i massevis.

Selv om en del politikere nu er på tilbagetog, kan de ikke frigøre sig for ansvar for skader, som de i deres letsindighed har påført det danske folk, og de foretager lapperier, som gøres for at begrænse tilstrømningen redder ikke situationen effektivt – ligesom udenrigsministerens (Uffe Ellemann-Jensen, V, red.) seneste udspil ved gennem EF og FN, at få de vestlige lande med på samme galej som Danmark er totalt slået fejl.

Der er kun én ting at gøre, og det er at genindføre udlændingeloven fra før 1. oktober 1983 og bekendtgøre dette for alverden, så ikke flere “lykkeriddere” lokkes hertil af løgnagtige pengegriske agenter til forhold, som de slet ikke havde forventet – eller til ulykkelig afslag om asyl og udvisning, som vist normalt bliver forhindret af såkaldte “flygtningevenner” og dermed til yderligere belastning af retssystemet og det i forvejen overbebyrdede politi.

Sigurd Høy

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 43 / 14. årgang / 12. december 1986

Den bagvendte nationalisme

17. maj 2011 3 kommentarer

Den bagvendte nationalisme 

Idiotiske danskere… de helt store, blafrende tåber og idioter… et grænseland, hvortil kloge, dygtige mennesker kom rejsende fra syd for at udvikle og hjælpe de primitive nordboere… selv vort såkaldte nationalsprog er et mixmax af påvirkning fra plattysk, hollandsk og en masse europæiske sprog. Hvad er en dansker? Og hvad er det dog, vi bilder os ind? – hva´ faen er det for et land mit skib har fortøjet til?.

Eder og injurier mod danskerne

Hvem har sagt det? Det har skuespilleren Erik Wedersøe, hjemvendende fra sin jordomsejling i et skumsprøjt af eder og forbandelser rettet mod danskernes holdning til fremmedpolitikken. Han fik sine gloser trykt i Berlingske Tidende – og udnævntes hurtigt derefter til propagandafører for ”Flygtning 86”. Hr. Wedersøe er på linje med andre personligheder i den anskuelse, at indvandrerne kan tilføre os meget af det, vi så åbenbart mangler.

For eksempel gav professor Joh. Sløk nogenlunde samtidig udtryk for i Jyllands-Posten, at man ikke skal være stolt af sin danske nationalitet, for hvad er ”den danske, kristne, traditionsrige kultur… andet end selvbedrag… selvglad i sin egen usselhed, fedladen… pylret”. Nej, ”indbyd alle og hvem som helst… lad os se, hvor langt vor vidunderlige kultur i grunden holder”.

Andre kommentatorer med tække hos medierne har ligefrem brugt udtrykket: Tilførsel af frisk blod og taler om velsignelserne ved ”folkeblanding”, så det nærmest minder om faglige erklæringer fra en stutteriejer.

Prisværdige fremmede

Gennem de sidste 4-5 år har en lille mediedominerende klike systematisk nedrakket danskerne, deres kultur og historie, alt imens samme klike har hyldet indvandrernes kvaliteter – herunder i realiteten deres traditions- og ”farverige” kvindeundertrykkelse, som end ikke hærdede rødstrømper har vovet at udtrykke betænkelighed ved. Man skal jo stikke fingeren i jorden…

Til denne gode vane bekender også lederen af Tv-showet ”Flygtning 86”, Dirckinck-Holmfeld, der over for Ekstra Bladet priste, hvad han anser for muhamedanernes vigtigste egenskaber: Beskedenhed, ydmyghed, trofasthed, et fasttømret familieliv – i kontrast til danskernes hovedegenskaber der er: Rodløshed, rastløshed, pengegriskhed; – tænk på, hvad vi kan lære af muslimerne. Jeg synes, vi skal lade verdens flygtninge vælte ind over vore grænser og labbe al deres kultur i os.

Hvad er det egentlig for et fænomen, vi står overfor med den slags udtalelser? I nyere dansk historie ses der ikke at være helt noget sidestykke hverken i politik eller medier til denne offentlige degradering af og diskriminering mod befolkningens flertal og dets troskyldige opfattelse af at være danske med ære såvel som med fuld uantastelig ret.

Det klør i fingrene…

Ej heller ses paralleller til den åbenlyse, ekstreme og ubeherskede ondsindethed, som den lille klike lægger for dagen i personlige angreb på befolkningsflertallets fortalere.

Det kan således næppe betegnes som helt normalt, når Politikens medarbejder Bettina Heltberg i en TV-anmeldelse skrev, at det klør i hende efter at lange den suffisante præst (Krarup) en på tæven – ,og når hun i en senere anmeldelse har beskrevet sin uovervindelige kulturradikale lede ved hans ”ubetydelige lillepurk-ansigt”.

Det kan ikke undre, hvis sådanne signaler skulle virke opmuntrende på gadens parlament, som på det sidste synes oplagt til også at tage den direkte vold i brug mod fremmedpolitikkens modstandere.

Et tilsvarende forkrøblet had har formanden for Flygtningehjælpen – med nogle nuanceforskelle – ladet komme til udtryk.

På indlandsisen

At det ikke har drejet sig om en blot kort periodes drastiske forløbelser – på fremmedinvasionens højdepunkt – fremgår blandt andet af en artikel skrevet af Weekendavisens kulturredaktør (Berlingske Hus) så sent som 1. maj i år:

”Redaktøren kan heller ikke lide den folkelige uvilje mod udlændingestrømmen. Han vil derfor ”pille de tåbelige meninger ud af hovedet” på ”ignoranterne”; de skal AFPROGRAMMERES for deres ”fladpandethed… kynisme… såkaldte kristendom og danskhed”. Redaktøren kunne derfor tænke sig til det formål at internere de stædige på indlandsisen ”uden mad og drikke, uden bolig, uden tilstrækkeligt med tøj… uden papirer, ejendele… berøvet deres værdighed” etc. etc.

Det ville gøre ”hjernen fri for åndelig svamp og flødeskum”… thi; en overvejende del af dansk hjernemasse fremstilles hos bageren”.

Orwells diagnose

Man kunne nøjes med at notere sig at sådanne anskuelser og advare folk mod at nærme sig de ærede talere og medier, der betjener dem så villigt. Men fænomenet fortjener alligevel at blive fastholdt til en nærmere analyse, og til den ende kan man finde nyttig vejledning hos den velkendte engelske forfatter og politiske iagttager Georg Orwell. Ganske vist har han nok aldrig haft noget for øje, der i udbredelse og skamløshed kunne måle sig med den danske klikeforrykthed, men i princippet er fænomenet ham særdeles bekendt, og han har især fundet det vidt og bredt blandt mennesker, der ynder at se sig selv som ”intellektuelle”. Den diagnose han stiller og redegør for i et essay, benævner han ”transfereret nationalisme”.

Det ytrer sig ved at den angrebne personer overfører al den loyalitet, han normalt ville have forbeholdt sit land eller sin folkegruppe eller en udenlandsk folkegruppe, eventuelt begge dele under ét. Det er vigtigt at bruge glosen nationalisme til beskrivelse af fænomenet, for det drejer sig – i modsætning til fædrelandskærlighed / patriotisme, der er en ikke-aggressiv følelse – om en højligt aggressiv attitude. Den så at sige ”bagvendte nationalist” forsømmer ingen lejlighed til at fremhæve sin udvalgte nations eller folkegruppes egenskaber og berettigede interesser på den mest angrebslystne måde og omvendt at nedrakke sin fædrene nation / folkegruppe med tilhørende kultur, historie, politiske interesser m.v.

Den bagvendte nationalist – siger Orwell – er i den særlige position, at han kan beskrive den udvalgte ”enhed” i bombastiske og romantiske vendinger, som han ville være den første til at håne, hvis modstandere brugte dem om deres mere traditionelle loyalitetsvalg. Han betragter desuden den mindste ytring, der kan udlægges som vendt mod hans loyalitet som et personligt angreb, der må imødegås på det skarpeste, og han tillader sig selv til det formål at være ”mere vulgær, mere stupid, mere ondsindet, mere uærlig, end han nogensinde kunne være på sit fædrelands vegne. Han svælger netop i de nationalistiske følelser, han mener at have frigjort sig for”.

Det er slående, fremhæver Orwell i sin konklusion, at visse politikere også er blevet så inficeret af denne ”bagvendte nationalistiske” sult efter prestige for den udvalgte ”enhed”, at det viser sig næsten umuligt at gennemføre en ægte rational debat med dem.

Med dette – et kort resumé af dagens henholdsvise nedrakning og lovprisning af danskere og udlændinge samt en diagnose til vejledning gennem skældsordenes labyrint – vil vi overlade til læseren at drage sine egne slutninger og eventuelt nikke genkendende, når de af Orwells beskrevne tilfælde gestikulerer på den danske scene.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 21 / 15. årgang / 12. juni 1987 

Korstogenes renæssance

28. april 2011 3 kommentarer

Korstogenes renæssance

Et af valgets hovedpunkter – måske det vigtigste – er en revideret politik mht. indvandrere og flygtninge.

Kun Fremskridtspartiet går helhjertet ind for, at danskerne ikke skal være andenrangs borgere i deres eget land.

De gamle politikere i de såkaldte borgerlige partier kan ikke overskue konsekvenserne af de love, de har vedtaget, mens de socialistiske er særdeles klar over dem. Deres mål er ikke Danmarks vel, men socialismens fremme, og indvandrerne er netop det stemmekvæg, som skal opfylde drømmen om et socialistisk Danmark. Derfor hilses de velkommen og lægges ”på lager”, til de får stemmeret. I mellemtiden indoktrineres de grundigt af fagforeningerne og bringes på rette spor, hvilket vil sige det socialistiske.

En taknemmelig opgave. For enten er de socialister eller kommunister hjemmefra, eller de er analfabeter, som let kan overtales med følelsesladet, men urealistisk snak. Desuden, har fagforeningerne måske ikke sørget godt for dem lige fra begyndelsen? Jovist, der er god grund til taknemmelighed, og den udmøntes ved at stemme på socialister.

Alligevel har de dummet sig – vore socialistiske medborgere –, de har nemlig klart undervurderet Islam, der for flertallet af indvandrerne fra de muslimske lande går forud for alle politiske ideologier. Også den socialistiske. Islam er, – siger de – løsningen på alle menneskelige problemer.

I dag går ”korstogene” den modsatte vej, og uanset om vi er kommunister, socialister, liberale eller bare uinteresserede tilskuere, så er vi kort og godt fjender, hvis vi sætter os mod Islam. En ung iransk lærerinde formulerede det ganske klart i TV: Enten må mennesker erkende, at Islam er sandheden og den eneste rigtige religion, eller de må dø! Da intervieweren spurgte, om hun selv ville dræbe for Islam, var der ingen tøven: Ja, sagde hun, – det ville hun.

Hvis Danmark ikke skal ende som en barbarisk islamisk provins, er det på høje tid, at vi sætter hælene i jorden og sørger for Danmarks vel frem for den store verden.

Det er Fremskridtspartiet mod dumheden – husk det på valgdatoen!

Claus Frost-Hansen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 29 / 15. årgang / 4. september 1987

Flygtningeinvasionen er ikke slut

23. august 2008 1 kommentar

Flygtningeinvasionen er ikke slut

Efter at Folketinget i 1983 vedtog den siden så omtalte ændring af udlændingeloven, skete der som bekendt en eksplosion i antallet af flygtninge, som meldte sig ved den danske grænse og anmodede om asyl.

Det betød i første omgang, at flygtningecentre over hele landet blev overfyldte med flygtninge, som ventede på at få svar på, hvorvidt de kunne opnå asyl i Danmark.

18 måneder

Flygtningene bliver enten afvist og sendt tilbage til det land, de sidst har været, hvis det er et “sikkert” land. Eller de opnår asyl i Danmark.

Alle der opnår asyl skal igennem et 18 måneders program, som Dansk Flygtningehjælp afholder. Her skal de undervises i dansk, have fast bolig og undersøges med hensyn til hvilke erhvervsmuligheder, de har.

Dette 18 måneders program koster 120.000 kr. for hver flygtning. Selvom Dansk Flygtningehjælp er en privat organisation, så er det skatteyderne, som betaler alle 120.000 kr. pr. flygtning. Der bruges således f.eks.:

1. 39.820 kr. til personale

2.  1.749 kr. undervisningsmaterialer

3.  2.768 kr. til tøj

4. 42.282 kr. til forsørgelse

5. 20.399 kr. til indkvartering o.s.v.

Men skatteyderregningen slutter ikke ved de 120.000 kr. Efter de 18 måneders integrationsprogram overgår de til det almindelige bistandssystem med status af fremmedarbejder.

Tvangsbolig

Det store boom af flygtninge i perioden 1984 til 86 betød, at hele 11.000 flygtninge fik asyl. Disse mange mennesker skal, efter de 18 måneder, – hvor de bor i flygtningecentre – placeres i egen bolig. Det er kommunernes problem at finde bolig til flygtningene.

Men der presses hårdt på – både fra politisk side og fra Flygtningehjælpen – for at få bolig til flygtningene.

Det betyder, at kommunerne tvinges til at bruge de lejligheder, som de har anvisningsret til i de (a)sociale boligselskaber. Lejligheder, som er beregnet til danskere med bolignød.

Resultatet bliver, at skattebetalende danskere bliver sat længere tilbage i boligkøerne. En studerende fra Århus kunne således opleve, at hun i 4 år havde “kæmpet” sig frem i boligkøen ved Brabrand Boligforening fra en 56. plads til en 7. plads. Derefter fik Århus kommune et kontingent flygtninge at huse,og hun står nu helt nede på en 42. plads! Og hun er dansk statsborger.

Da hovedparten af flygtningene ankom i 1986, så vil der i slutningen af 1987 og starten af 1988 blive ekstra stort behov for bolig til flygtninge, som har overstået de 18 måneder hos Flygtningehjælpen.

Det ved politikerne godt. Tilbagemeldingerne fra kommunerne har godtgjort, at enten må der findes anden bolig end de lejligheder, som kommunerne har placeringsret til, eller også må der tages hoteller i brug.

Socialdemokratiet – der er en varm ven af alle flygtninge – har imidlertid for længst været ude med en helt anden ide.

Nationalisering af lejligheder

Socialdemokratiet – med Hans Hækkerup i spidsen – har fremsat forslag/udtalelser gående ud på at det offentlige skal have ret til at tvangsanbringe flygtninge i private udlejningsejendomme, og hvis det ikke er nok så også i større villaer, hvor der skønnes at være plads!

Der er med andre ord tale om egentlig nationalisering af private ejendomme blot for at få plads til flygtningene.

Det er selvfølgelig en uhyggelig og grundlovsstridig udvikling, som enhver må tage afstand fra.

Da Fremskridtspartiet advarede mod at Danmark lukkede så mange flygtninge ind, var det blandt andet velvidende, at de også skal have tag over hovedet.

11.000 med krav på arbejde

Allerede nu forsøger Dansk Flygtningehjælp – gennem ansættelse af folk fra Arbejdsformidlingen – at skabe plads til de 11.000 flygtninge, som Dansk Flygtningehjælp har på vej gennem systemet i øjeblikket (forår 87).

Tidligere kunne Danmarks andel af flygtningene placeres på såvel politikere som Dansk Flygtningehjælp, at det ikke er muligt med 11.000 personer, med arbejds- og kulturbaggrund, der ligger fjernt fra den danske. Tidligere tiders vietnamesere var lettere at anbringe på arbejdsmarkedet, idet deres arbejdsmoral er meget høj. Personer fra Mellemøsten har et andet syn på arbejde, end det vi har i det nordlige Europa. Det giver ekstra problemer ved erhvervsplaceringen. Dertil kommer, at specielt iranere “forlanger” højtbetalt arbejde lige fra starten.

Placeringen af de mange tusinder flygtninge kommer til at give mange problemer. Ikke mindst fordi politikerne er rede til at tvinge arbejdsgivere til at aftage en vis mængde. Opnås der ikke arbejde til flygtningene, hænger skatteyderne på dem, for så skal de have bistandshjælp til evig tid!

Kim Behnke

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19 / 15. årgang  / 29. maj 1987

35.000 kr. til vore egne pensionister – 120.000 kr. til muslimske “flygtninge”

2. august 2008 42 kommentarer

Dansk velfærdspolitik anno 1985: 

35.000 kr. til vore egne pensionister -120.000 kr. til muslimske “flygtninge”.

Mens danske pensionister – der gennem et langt liv har slidt og slæbt og tjent deres land – bliver spist af med en ussel årlig folkepension på 35.580 kroner, 32.688 kroner til gifte (grundbeløb), er de samme pensionister via deres skat med til at finansiere, at Dansk Flygtningehjælp kan anvende 120.000 kr. over en 18 måneders integrationsperiode på hvert enkelt individ – barn som voksen – i den muslimske hærskare, der i disse år invaderer Danmark.

Dansk Flygtningehjælp ynder at kalde sig en privat hjælpeorganisation. Men sandheden er, at det er skatteyderne der betaler gildet. 350 millioner kr. er det foreløbigt blevet til i år, men Thor A. Bak og hans folk har administreret således, at pengene allerede er opbrugt med udgangen af denne måned. Så må statskassen atter punge ud. Over 500.000 millioner kr. regnes der med, at den “private” organisation suger til sig i år. Det er fem gange så meget som i 1984. Og det bliver fortsat dyrere. Over 500 ansatte fordelt i 35 “filialer” spredt ud over hele landet, og hr. Baks stab vokser med omkring 25 nye medarbejdere om ugen.

Tilbud til alle

Alle udlændinge – der opnår asylstatus i Danmark – får tilbudt danskundervisning, og der kan blive tale om højskoleophold og egentlig uddannelse med videre.

Flygtningehjælpen udbetaler hver flygtning en månedlig kontant hjælp på 2.256 kr. til enlige og 4.147 til par.

Indkvarteringen foregår ofte på hoteller og lignende. Det betyder, at udgiften kan løbe op til det tredobbelte af den normale pris for den slags indkvarteringer, viser Flygtningehjælpens egne beregninger.

Der eksisterer hverken noget lovgrundlag eller nogen form for skriftlig aftale mellem staten og Dansk Flygtningehjælp om, at det er Flygtningehjælpen, der skal stå for den slags opgaver. Men det gør den. Og skatteyderne betaler.

Sideløbende med Dansk Flygtningehjælps udpumpning af skatteydermillioner anvender Dansk Røde Kors et lignende beløb til flygtningehalløjet. Som FREMSKRIDT kunne afsløre allerede ved juletid, forventes det, at de danske statsborgeres pris for politikernes åbne grænser i nær fremtid vil runde 1.000 millioner kr. i årlige udgifter og måske 2.000 millioner kr. i 1986.

For meget for Palme

Når der i dag nærmest er kø ved de danske grænser skyldes det, at selv for Palmes Sverige er den muslimske invasion blevet for meget.

Om det beretter Jyllands-Posten blandt andet:

“En meget restriktiv svensk flygtningepolitik er årsag til, at flygtninge strømmer til Danmark, selv om de oprindeligt havde Sverige som mål. Danske myndigheder modtager udlændingene, uanset om deres papirer er i orden, og det ved svenskerne, så det er nemt for dem at eksportere problemerne hertil.

Kriminalassistent Henning Falden – den centrale politiafdeling, som foretager den første afhøring af flygtningene -siger, at ingen bliver afvist, når de ankommer til Danmark, hvis de søger om at få politisk asyl. Svenskerne er mere konsekvente. De afviser en del, der kommer med færgen fra Sassnitz i DDR til Trelleborg. Flygtningene afhøres ligesom her, men medbringer de falske papirer, er resultatet ofte, at de udvises. Jeg kan ikke forestille mig, at de pågældende frivilligt tager tilbage til DDR. De meddeler snarere, at de vil søge asyl i Danmark, hvorefter de sejler til Helsingør eller København.”

Intet til hinder for

I et svar i Folketinget har statsminister Poul Schlüter (C) måtte erkende: 

“Der er hverken i grundloven eller i lovgivningen i øvrigt fastsat bestemmelser, der er til hinder for, at et politisk parti har et programpunkt med det indhold, at flygtninge og fremmedarbejdere bør udvises. Der er således intet til hinder for, at et politisk parti arbejder på, at den danske lovgivning indrettes i overensstemmelse hermed, og at Danmark frigør sig for sine internationale forpligtelser i denne henseende.”

Og Pia Kjærsgaard har spurgt socialministeren (Elsebeth Kock-Petersen, V, red.: “Med hvilken begrundelse bevilger man 100 kr. om måneden til buskort til flygtninge, når pensionister kun kan bevilges HT-kort til en tredjedel af prisen med tilsvarende forringede kørselsmuligheder”?

“Pensionister kan købe HT-pensionistkort til 3 zoner for en pris af 115 kr. hver 3. måned. Dette kort giver pensionisten begrænset tidsmulighed for at køre med HT, men den ringe folkepension giver ikke store muligheder for at betale et “normalt” månedskort.

Flygtninge har derimod mulighed for gratis at få et buskort til en værdi af 100 kr. om måneden og er samtidig fri for begrænsningen i muligheden for at køre med HT. Denne forskel bedes begrundet, da det for spørgeren er svært at finde logikken i denne forskelsbehandling. Ikke mindst når det tages i betragtning, at en flygtning koster staten ca. 120.000 kr. om året. En dansk folkepensionist modtager som bekendt langt under det halve”.

Og så er vi tilbage ved udgangspunktet: Dansk velfærdspolitik anno 1985.

T. Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 28 / 13. årgang / 23. august 1985

%d bloggers like this: