London-bombningerne

21. november 2008

London-bombningerne


De muslimske selvmordsbombninger i London den 7. juli med 55 dræbte blev enden på perioden med nogenlunde fredelig sameksistens mellem islam og den vesteuropæiske kultur. Det – som havde været målet for dette sociale eksperiment, integrationen af mellemøstlige muslimer i den vestlige kultur – har vist sig at være en katastrofe. Velintegrerede moderat udseende muslimer med gode uddannelser og i stabile forhold udløste de dødbringende bomber. Antageligt for – som såkaldte martyrer – at nå en hurtig vej til paradis.


Næppe alle muslimer er selvmordsbombekandidater. Problemet er, at man åbenbart ikke kan se på folk, om de er på vej ud i blodig terror. Og historisk set har det typisk været de aggressive muslimer, som har sat dagsordenen. I England har man i nogle år taget hensyn til risikoen for bomber, når man planlagde butikscentre. Nu er det uhyggelig virkelighed, at palæstinensiske tilstande har nået Vesteuropa.


Det er historiens ironi, at da bomberne sprang, sad den mand i Vordingborg Arrest, som mest klartskuende at alle, har advaret mod denne udvikling. Den 79-årige Mogens Glistrup afsonede 20 dages fængsel for en såkaldt overtrædelse af straffelovens paragraf 266 b, racismeparagraffen. Vi kender hans udtalelser. De var ikke diplomatiske – for at sige det mildt. Men racist har Glistrup aldrig været. Da han som ung studerede i USA, boede han hos en sort familie. På universitetet rynkede man på næsen af denne unge dansker, der ikke rigtigt ville forstå lagdelingerne i det amerikanske samfund. Og i sit politiske virke har Glistrup været totalt kompromisløs, når han har foretaget sin analyse. Men landets forenede magthavere har været uden nåde, når de har tilbagevist denne demagog, som han er blevet kaldt. Dæmoniseringen har været komplet og sort som kul.


Hvad mange af os ikke ved er, at Mogens Glistrup har skrevet tusinder af sider om islam. F.eks. “De fremmede i landet“, der udkom med første bind i 1991 og andet bind i 1994 – i alt mere end 1.000 sider med faktuelle oplysninger. Havde landets politiske ledelse læst disse, kunne meget have været anderledes i dag.


Begrundelsen for at have en statsmagt er primært, at den skal sørge for borgernes sikkerhed. I dag står Danmark og Vesteuropa uforberedt over for den ultimative trussel. Politiets Efterretningstjeneste skønner, at vi har omkring 1.000 potentielle terrorister i landet. Men her medregner man kun personer, som bevæger sig i ekstreme miljøer. Londonbombningerne viser os at også moderate, veltilpassede og veluddannede muslimer pludseligt kan stå som dødsensfarlige jihadkrigere. Dermed stiger mængden af potentielle terrorister voldsomt. Hertil kommer de internationale terrorister, der rejser rundt til brændpunkterne i Afghanistan, Tjetjenien, Irak, Palæstina m.v.


Der menes at være 1,2 milliarder muslimer på jorden. Det startede med profeten Muhammed, som for 1.400 år siden grundlagde sit imperium med militære magtmidler. Islam er ikke en omvendelsesreligion lige som kristendommen. Islams vej til storhed har typisk været erobringer og tvangskonverteringer. Og man fastslår, at hele verden tilhører islam. De steder hvor islam ikke har magten, kaldes for krigens hus. Dette symboliseres ved, at der ofte i moskéerne disse steder hænger et sværd synligt for alle. For – som profeten Muhammed sagde – sværd er nøglerne til paradis.


Men sprængstof er også taget i brug og nu i stærkt stigende omfang. I Juli måned har vi kendskab til følgende bombeattentater:


Juli 2005 Antal dræbte Lokation
1. 10 Sydlige Rusland nær Tjetjenien
2. 10 Tyrkiet
6. 13 Mashruh, Irak
7. 55 London
10. 19 Bagdad
12. 2 Israel
12. 2 Beirut
13. 27 Bagdad
15. 20 Bagdad
16. 5 Tyrkiet
16. 98 Syd for Bagdad

Vesten har handlet ved at invadere bl.a. Irak. Men denne invasion er en katastrofe. Demokrati har man ikke fået noget af, for regeringsorganerne styrer ikke landet. De vestlige troppers tilstedeværelse er motivation for at gå til modangreb. Oprørerne – der givetvist anser sig selv for at være ægte jihadkrigere – forhindrer selv politiet i at virke. De utallige angreb er bevis på en omfattende og stærk organisation. Irak er i dag primært en stor terroristtræningslejr. Derfor bør de danske tropper trækkes hjem.


Hvad skal vi så gøre for at sikre dansk sikkerhed? Vi skal under ingen omstændigheder bruge ufredelige midler. Vi skal ikke gøre som serberne, der greb til modterror. Men vi må udvise fasthed. Vi ser indvandrerbanderne optræde med en sådan grovhed, at rockerne bliver ydmyget og slået af banen. Brugen af organiseret vold må forhindres med alle nødvendige midler.


Det må konstateres, at eksperimentet med det multietniske samfund er blevet livsfarligt for vort land. Derfor må det ophøre. Vi skal ikke have bomber på danske stationer. Vi vil have fred. De, der ikke vil freden, må retur til deres hjemland.

Ole Gerstrøm

Bragt i Danmarks Radio, P1, den 21. juli 2005 i “Dagens Spids”

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 34. årgang / februar 2006

Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: