Billigt spil for galleriet

Billigt spil for galleriet

Ny tilsvining af befolkningsflertallets ønsker (63 % iflg. Gallup), da Folketinget debatterede udlændingeloven.

Justitsministerens og med ham hele regeringens (V, C, CD og KrF, red.) holdning til dette spørgsmål kan kun tolkes som om, at man blot ønsker et spil for galleriet.

Sådan karakteriserede Fremskridtspartiets ordfører, Helge Dohrmann, firkløverregeringens opførsel, da Folketinget havde Z-gruppens forslag om en tilbageføring af udlændingeloven til første behandling.

Og Helge Dohrmann havde dette løfte til gammelpolitikerne:

Jeg håber så sandelig, at den udlændingelov, vi fortsat må leve under, fordi et flertal i Folketinget tilsyneladende ikke vil være med til at ændre noget som helst, vil være årsag til, at befolkningen bliver klar over, hvordan de politiske forhold er på Christiansborg: man vil gerne hælde vand ud af ørerne, men komme med forslag, der kan forbedre forholdene først og fremmest for danskerne, vil man ikke…det tør man ikke. Det er for dårligt, og jeg skal garantere for, at Fremskridtspartiet skal gøre, hvad vi kan for, at denne diskussion bliver ved både i og uden for Folketinget.

Z-forslaget til “Lov om ændring af udlændingeloven” har været nærmere omtalt i FREMSKRIDT nr.10-85. Fra Folketingets debat har vi plukket følgende.

Et fremskridt

Først på talerstolen var justitsminister Erik Ninn-Hansen (C). Han sagde blandt andet: “Det er jo alle bekendt her i Folketinget, at for mindre end to år siden gennemførte vi en helt ny udlændingelov. Bl.a. var det formålet med denne lovgivning at forbedre udlændingenes retsbeskyttelse. Samtlige partier i Folketinget stemte for lovforslagets endelige vedtagelse med undtagelse af Fremskridtspartiet, som stemte imod.

Det lovforslag, der nu er fremsat af Fremskridtspartiet, og hvis hovedindhold – så vidt jeg kan se -er, at vi skal tage et skridt tilbage, ikke blot til retstilstanden før den nye lov, men endnu længere tilbage, er ikke et forslag, jeg kan anbefale.

Fremskridtspartiet vil bl.a. have, at Direktoratet for Udlændinge og Flygtningenævnet skal nedlægges, at man begrænser adgangen til landet for så vidt angår både flygtninge og familiesammenføringer, og at man i øvrigt ophæver mange af de andre regler, der netop skulle øge retssikkerheden for udlændinge. Regeringen er tilhænger af, at denne retssikkerhed er til stede, og vi må derfor vende os imod det foreliggende forslag.

Efter min opfattelse er den forbedring af udlændingenes retsstilling – som Folketinget gennemførte i foråret 1983 – et fremskridt. Det betyder naturligvis ikke, at der ikke kan være problemer, som bør tages op til drøftelse.

Det er min opfattelse, at der i høj grad er problemer, når det drejer sig om flygtningeområdet, hvor vi jo har oplevet en meget stor tilstrømning navnlig af iranere, som søger asyl i Danmark”.

Et andet syn

Socialdemokraten Torben Lund fattede sig i absolut korthed: “Jeg skal på den socialdemokratiske gruppes vegne afvise forslaget fra ord til andet”. Det var alt, hvad landets største parti kunne svinge sig op til at mene.

Hagen Hagensen, konservativ, talte på de fire regeringspartiers vegne: “Idet jeg henholder mig til ministerens tale, skal jeg føje til, at regeringspartierne hverken kan eller vil drøfte disse forhold på basis af det af Fremskridtspartiet fremsatte lovforslag. Vi har et helt andet syn på mennesker i nød – og det gælder for flygtninges vedkommende”.

Alice Faber fra SF: “Jeg skal også på Socialistisk Folkepartis vegne afvise dette forslag. Vi kan ikke gå med til at forhandle hverken om indholdet eller om de holdninger, som ligger bag forslaget”.

Og den selvglade og højtidelige Bernhard Baunsgaard, (B): “Efter radikal opfattelse er dette lovforslag et led i Fremskridtspartiets hetz mod folk, der er i nød. Mit partis indstilling til dette forslag udtrykkes bedst af Ekstra Bladets forsideoverskrift i dag, hvoraf jeg skal nøjes med at citere det første ord. Det lyder: Føj”.

Jørgen lenger fra VS var meget ordknap: “VS afviser forslaget”, lød budskabet.

Chokeret over holdningen

Så var det Dohrmanns tur, og han lagde ikke fingrene imellem:

“Ja, der er jo ikke noget at sige tak til. Tværtimod må jeg indlede med at sige, at den behandling Fremskridtspartiets forslag har fået her svarer ganske nøje til den linje, massemedierne – først og fremmest statsmonopolet Danmarks Radio og TV – har kørt i de sidste måneder. Man er chokeret over, at befolkningen har en anden holdning end flertallet her i folketingssalen, og så forsøger man at indoktrinere befolkningen til en anden holdning. Man vil ikke stå ved de ting, man nu engang har stemt for her i folketingssalen. Det er sagen i en nøddeskal, og så forsøger man ved denne lejlighed at fremstille Fremskridtspartiet som de rene idioter.

Der skal ikke herske nogen tvivl om at formålet med fremsættelsen af dette forslag er at få ændret den tåbelige lovgivning, Folketinget vedtog i 1983 i juni måned, hvor samtlige partier stemte for den nugældende udlændingelov.

Vi sagde ved den lejlighed, at med dette lovforslag åbnede man op for risikoen for en sand invasion. Hvad er det, vi har oplevet? Jo, i 1984 er der stort set kommet lige så mange strømmende hertil – vel at mærke i de sidste måneder af 1984 – som der er kommet i årerne fra 1975 til 1981.

Jeg ved godt, at der er nogle, der siger, at vi skal være gode ved alle mennesker, og det er da en pæn tanke, men når man tager i betragtning, hvor lille et land Danmark er, og samtidig tager i betragtning, at langt, langt den overvejende del af dem, der kommer hertil, ikke er at betegne som rigtige flygtninge i ordets bogstaveligste forstand, så er dette simpelthen en hån mod den danske befolkning.

Hvordan loven bliver bedømt af offentligheden, og hvad man mener om den, kan jeg faktisk illustrere allerbedst ved at citere, hvad politimesteren i Tønder sagde i sin nytårsparole til sit mandskab. Han indledte med at sige: Politikere er dummere, end politiet tillader, og så nævnte han et eksempel. Han sagde, at før i tiden havde man noget, der hed grænseoverløbere. Det begreb kender vi ikke mere, sagde politimesteren, og hvorfor ikke?

Nej, i dag dukker de op ved landets grænser. De forsøger end ikke at snige sig over, men råber et ord: “Asyl”, og så er politiet tvunget til at tage dem ind i landet. Det kan overhovedet ikke sammenlignes med det, vi forstår ved reelle politiske flygtninge. Det er bekvemmelighedsflygtninge, der kommer hertil”.

Grænsen nået

Og Helge Dohrmann fortsatte:

Fremskridtspartiet har ikke, før vi fik den nye udlændingelov, på noget tidspunkt protesteret imod det antal flygtninge, der kom til landet. Vi synes, det var rimeligt, det har vi aldrig indvendt det mindste imod. Men med den lov, man vedtog i 1983, er grænsen nået. Uanset hvad man står og siger her i Folketinget, og uanset hvad man kalder os, er det vældig betryggende, at et flertal i befolkningen – det fremgår jo helt klart af de undersøgelser, der er foretaget – støtter Fremskridtspartiet.

Vi kender eksempler på, at der er betalt helt op til 300.000 kr. Hvem stryger pengene? Det gør man først og fremmest i Tyrkiet, og det gør man i DDR. Folk bliver lokket hertil af professionelle agenter. Jeg kan citere fra Jyllands-Posten den 21. oktober 1984, som har haft en mand i Tyrkiet, og dèr har spurgt nogle flygtninge, og de siger samstemmende, at Danmark er det bedste land at komme til. Dèr får man penge hver måned, et hus at bo i, og man begynder straks på universitetet.

Ministerens indlæg var næsten lige så kort som de andre ordføreres, men en af de ting, jeg så absolut synes ministeren burde have haft med er, hvor stort ministeren forventer antallet af flygtninge bliver i 1985. Jeg spørger, fordi det først var i de sidste måneder af 1984, der rigtig kom gang i tilstrømningen i invasionen her til landet.

Dette er ikke bare et økonomisk spørgsmål. Vel koster det mange penge, ikke alene for staten, men også for de kommuner, hvor man placerer flygtningene, for de skal jo betale en stor del af udgifterne, men der er så sandelig stor risiko for at man i det øjeblik, vi har virkelig mange såkaldte flygtninge fortsætter den religionskrig, vi ser mellem Iran og Irak på dansk område.

Hjælp til danske

Og Helge Dohrmann sluttede debatten med disse tankevækkende bemærkninger:

Vi har invalidepensionister her i landet og mange, mange andre, der lever under meget dårlige vilkår. De kan hverken få hjælp det ene sted eller det andet sted – ja, de kan henvende sig på socialkontoret og måske få – men det er som om, at et stort flertal her i folketingssalen, alle minus Fremskridtspartiet, mener, at man bør sørge bedre for de såkaldte flygtninge end for den danske befolkning.

Jeg er selvfølgelig ked af, at dette forslag ikke kan vinde tilslutning. Ministeren står heroppe og siger, at der er behov for ændringer. Ja, men hvorfor kommer ministeren så ikke med sig eget forslag? Vi har jo set, hvordan man ellers ikke har holdt sig tilbage, når man har optrådt i fjernsynet, radioen og andre steder, hvor der udelukkende er blevet indoktrineret i én bestemt retning. Hvorfor lægger ministeren ikke sit eget forslag på Folketingets bord? Jeg vil tillade mig foreløbig at tolke ministerens holdning således, at han og selvfølgelig hele regeringen ønsker at spille et spil for galleriet. Han siger til offentligheden, at man egentlig synes, det er noget forfærdeligt, man har vedtaget, men alligevel holder man sig godt gemt i baggrunden uden at komme med sine egne forslag og indskrænker sig til at skælde ud på disse forfærdelige Fremskridtsfolk.

Det må være deprimerende for de partier, der har afvist vores forslag, at de er kommet fuldstændig ud af trit med befolkningens ønsker. Jeg ved udmærket godt, at der er nogle danskere, der ønsker at gå videre, og som mener, at Danmark skal være et lukket land, at der overhovedet ikke skal være plads til andre end danskere. Det er absolut ikke vores opfattelse, men der bør være en grænse for dumhederne, og den grænse blev altså nået dén dag, man vedtog den nugældende udlændingelov.

Jeg håber så sandelig, at den udlændingelov, vi fortsat må leve under, fordi et flertal i Folketinget tilsyneladende ikke vil være med til at ændre noget som helst, vil være årsag til, at befolkningen bliver klar over, hvordan de politiske forhold er på Christiansborg: Man vil gerne hælde vand ud af ørerne, men komme med forslag, der kan forbedre forholdene først og fremmest for danskerne, vil man ikke…det tør man ikke. Det er for dårligt, og jeg skal garantere for, at Fremskridtspartiet skal gøre, hvad vi kan for at denne diskussion bliver ved både i og uden for Folketinget.

Helge Dohrmann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 13  / 13. årgang / 29. marts 1985