Forside > Uncategorized > Skibet der gik ned…

Skibet der gik ned…

2. august 2008

Skibet der gik ned…


Det er underligt, men pressen har slet ikke fortalt om det – et skib gik ned i sidste uge, med nogle tusinde passagerer.

I hundredvis druknede de stakler.


Det skete på den store flod mellem to lande. På blot en halv time var skibet væk. Mange lykkedes det at svømme tilbage til bredden, men hundredvis af stakler lå i timer og skreg om hjælp. Først da mørket faldt på, blev der ro.


Nogle enkelte var heldigere end andre! De havde med sig hver især deres egen lille private redningsbåd med indbygget motor. Med et vemodigt smil om munden forlod de det synkende skib, og de druknende stakler satte kursen mod den modsatte bred – det rige land – som de alle ønskede sig hen til. Inde på stranden stod en større skare mennesker – fine fruer og en del mænd – og tog imod dem. Godt nok var de hverken våde eller forkomne, men alligevel stod disse mennesker klar med varme frottehåndklæder, og nænsomt pakkede de dem ind.


Ude fra floden lød de rædselsvækkende skrig stadig. Der var masser af mennesker at redde, men ingen gjorde noget. De “fine damer” stillede sig tættere sammen og vendte ryggen til de uhyggelige skrig. Så kunne de næsten ikke høre dem. I stedet smilede de varmt til de nyankomne på stranden, og bar dem ind til staden, hvor de hver især hurtigt fik sig en bolig, møbler, o.s.v. og tilmed så mange penge hver måned, at selv om de var blandt de øverste i det fattige land, så var de nærmest overvældede over så store beløb, de nu modtog.


Det skal i slet ikke tænke på, svarede de fine fruer. I har ærligt fortjent dem. Det kunne lige passe andet.


Forsigtigt spurgte de til deres landsmænd fra skibet, hvordan det var gået dem.


De fine fruer rystede på hovedet. “Nej, ingen fik vi reddet, de lå jo næsten en halv kilometer ude i vandet og hylede og skreg, så det var en gru. Men i brave mænd i kom jo selv frem til os; i har så ærligt fortjent, at vi passer på jer. Vi er kun et lille land, så vi kan jo ikke redde hele verden vel min ven, sluttede den fine dame, medens hun med et varmt smil og forførende øjne forsøgte at smelte sig ind i hjertet på den bronzefarvede mand.


Allerede samme aften mødtes de fine fruer og mænd. De talte meget sammen om, hvor godt det var, at de havde reddet alle de 10 stakler, der selv kom sejlende ind til stranden i deres fine redningsmotorbåde. Og de takkede sig selv og hinanden for, at de hver især var så gode. De priste hinanden for deres gode hjerter, og de takkede Gud for, at de ikke var som de andre i det rige land. Tænk hvor skammeligt dog: Nogen syntes det var forkert, at man end ikke forsøgte at hjælpe de mange, der var ved at drukne ude på floden, men kun tog sig af den lille gruppe, der havde haft råd til at medbringe egen redningsbåd. Det var næsten for meget for de fine.


Inden de gik hjem i seng, gik de forbi Rådhuset. Her hævede de deres løn for at være så hjertensgode, og de krævede en mægtig stabel af forvarmede frottehåndklæder klar til næste morgen, for de vidste jo, at næste dag ville der igen gå et skib ned og de få af dem, der flyder ovenpå vil lande i et rige land, og i deres inderlige godhed ville de igen stå klar til at modtage de stakler. De vidste ganske nøje, hvordan det hele skulle arrangeres, for det samme skete hver eneste dag. Fra tid til anden måtte regeringen godt nok finde på nye skatter, for det kostede uhyre summer med alle de forvarmede frottehåndklæder. Vi kan ikke blive ved at finde på nye skatter“, klagede regeringen. “Jamen, så må i tage pengene fra de gamle, de skal jo alligevel snart dø, hvorimod vore gæster er unge og smukke, så vi er nødt til at give dem ekstra ydelser. Og i morgen kommer der igen flere.


Til tider slog den tanke da de fine, at det faktisk var underligt, at der ikke var nogen, der stoppede al det drukneri. Men hvad kunne de selv gøre, de havde jo hænderne fulde af frottehåndklæder. Så staklerne derude måtte jo så dø eller lade være! Og de takkede igen Gud for, at de var så gode af hjertet.


De syntes ganske at have glemt, at Gud på et tidspunkt havde sendt sin søn til Jorden netop for at lære menneskene om kærlighed. Han selv var det kærligste væsen, som tænkes kan, og han hjalp de store skarer og de aller fattigste. Dem der flød ovenpå havde jo rigeligt at gøre med at bjerge mere til sig selv.


Men den beretning havde de fine i landet nok aldrig hørt, for det kan da ikke være med fuldt overlæg, at de hver dag lader tusinder ynkeligt dø, medens de forgylder tilværelsen for ti, vel?


Og pressen siger intet? Jo, den beretter gladelig om de ti og laver ofte fine interviews med dem, hvori disse forklarer om, hvor slemt det var, den dag de sejlede ind til stranden, mens så forfærdeligt mange skreg og hylede.


Nej. Disse tusinder beretter pressen intet om. Pressen har nemlig ganske samme holdning som de fine damer: 

Det er os, der har den rigtigste mening.


E. Mortensgaard

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 30. årgang / juni 2002 

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 4. marts 2009 kl. 12:31
  2. 4. marts 2009 kl. 12:37
  3. 13. april 2009 kl. 11:35
  4. 13. april 2009 kl. 11:42
  5. 20. juni 2009 kl. 12:27
  6. 18. april 2010 kl. 08:39
  7. 13. maj 2010 kl. 05:47
  8. 14. maj 2010 kl. 04:37
  9. 21. maj 2010 kl. 03:18
  10. 25. maj 2010 kl. 14:23
  11. 25. maj 2010 kl. 16:38
  12. 8. juni 2010 kl. 08:30
  13. 8. juni 2010 kl. 08:32
  14. 9. juni 2010 kl. 15:24
  15. 10. juni 2010 kl. 03:51
  16. 10. juni 2010 kl. 04:56
  17. 10. juni 2010 kl. 05:33
  18. 14. juni 2010 kl. 05:55
  19. 17. maj 2011 kl. 03:19
  20. 4. november 2012 kl. 04:48
  21. 14. marts 2013 kl. 06:27
  22. 17. marts 2013 kl. 04:58
  23. 17. marts 2013 kl. 06:04
  24. 18. marts 2013 kl. 06:39
  25. 19. marts 2013 kl. 07:35
  26. 19. marts 2013 kl. 09:28
  27. 20. marts 2013 kl. 07:15
  28. 20. marts 2013 kl. 07:34
  29. 24. marts 2013 kl. 06:54
  30. 24. marts 2013 kl. 09:01
  31. 31. august 2013 kl. 04:45
  32. 1. september 2013 kl. 13:09
  33. 23. oktober 2013 kl. 09:01
  34. 6. december 2013 kl. 06:58
  35. 6. december 2013 kl. 08:08
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: