Arkiv

Posts Tagged ‘Christiansborg’

Sundhedsvæsenet i en statsopgave

6. juni 2012 12 kommentarer

Sundhedsvæsenet i en statsopgave 

Personer og brancher, som nu om dage kommer ud for modgang klynker, at samfundet har pligt til at klare vanskelighederne.

Jo flere uselvstændige og ansvarsforskydende borgere des dårligere samfund. Des tungere bliver det for Folketinget at løse opgaverne. For besværlighederne gror sig store, mens statsapparatet bruger 5 år og en formiddag på at lægge kursen.

Når det endelig er sket, har den mellemliggende udvikling sørget for, at virkelighedens problemer er blevet helt andre, end hvad Christiansborg sammen med diverse komiteer og organisationer har tærsket langhalm på.

Et samfund der ikke holder fast ved, at ansvaret i næsten alle anliggender ligger hos det enkelte individ tømmes for mange af de kvaliteter, som i fortiden resulterede i mere hensigtsmæssig brug af de til rådighed værende ressourcer.

Men livet er mangfoldigt. Nok er det sund fornuft at henvise raske, arbejdsdygtige mennesker til – ved deltagelse i produktionen – selv at tjene til, hvad de vil forbruge.

Men vi har alle en risiko for, at fremtiden vil påføre os sygdom og invaliditet. Ingen ved, hvem, der rammes, og hvordan det sker. Det offentlige sundheds- og sygesikringsvæsen forøger derfor på praktisk måde den samlede nyttevirkning af samfundets kræfter.

Når indsatsen så endda krones med hel eller delvis helbredelse, er grunden dobbelt: Et bedre liv for vedkommende. Men da også ved, at samfundets arbejdskraftreserve genoprettes.

Mogens Glistrup 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 15. årgang / 22. maj 1987

Kun Fremskridtspartiet tør rydde op

21. januar 2012 4 kommentarer

Kun Fremskridtspartiet tør rydde op 

Ja, så har Folketinget haft jule- og nytårsferie – faktisk velfortjent, for uanset hvad man mener om det arbejde, der foregår i Folketinget, så foregår der et stort og tungt stykke arbejde med utrolig megen læsning, skrivning, debat, udvalgsmøder m.v., som sammenlagt giver meget lange arbejdsdage og det uanset hvilket parti, man tilhører. For landet som helhed der tror jeg, det er udmærket, når Folketinget holder pauser, så sker der trods alt færre og mindre ulykker fra den kant.

Aviserne og pressen har gjort et stort nummer ud af 3 ting de sidste par måneder og har gentagne gange sagt, at NU bliver der folketingsvalg o.s.v., men kære læser, det er kun for at lave en overskrift og for at få spændingen til at stige, så I måske læser hele teksten og får noget at snakke om. De 3 ting, jeg her tænker på, og som har været mest omtalt, er:

Nyrups radikale rådgiver

Niels Helveg Petersens (B) selvbiografi hvor han blandt andet skriver, at han var en slags rådgiver for Poul Nyrup (Poul Nyrup Rasmussen, A, red.), inden han tog kampen op med Svend Auken  gav stor omtale og blev udråbt som den helt store mærkværdighed, men det kan den jo næppe være. Enhver, der vil forsøge at tage magten fra en anden, er nødt til at sondere terrænet for at finde ud af, hvad baglandet mener, og selv om det ikke har stået i Niels Helvegs bog, så vil jeg da regne med, at alle var klar over, at inden Nyrup tog kampen op med Svend Auken, så var det helt naturligt, at Nyrup både spurgte sine egne tillidsfolk til råds, men også de andre partier, han skulle kunne samarbejde med efter en eventuel sejr over sin partifælle Svend Auken.

Det er jo noget, enhver ved, og det er ikke blot på Christiansborg, det sker, men også andre steder. Hvis f.eks. en person ønsker at blive formand for en idrætsklub eller en lokal partiforening, så må han også sondere terrænet for at vælte den siddende formand.

Salman Rushdies danmarksbesøg

Sagen om Salman Rushdies besøg i Danmark gav jo også anledning til det store postyr i pressen, men jeg vil da gerne lige fortælle læserne, at mange har spurgt, om vi ikke havde andet at få tiden til at gå med, og hvordan vi har tid til at beskæftige os med sådanne bagateller. Her vil jeg gerne sige, at vi menige medlemmer af Folketinget ikke har brugt så meget som 2 minutter på Rushdie-sagen Det er kun lige de ministre, der har været involveret i sagen plus enkelte andre partiledere, der har udtalt sig.

Én ting må vi jo så støtte Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen, A, red.) i, og det er, at hvis regeringen (A og B, red.) ikke havde udvist stor forsigtighed, og der måske under Rushdies besøg var sket en bombesprængning, hvorunder 2-300 danskere var omkommet, så ville regeringen jo blive bebrejdet, at den ikke havde taget eventuelle advarsler alvorligt. Selv om vi alle går ind for ytringsfrihed – også for Rushdie i hans hjemland – så må vi sige, at det han har skrevet er en hån imod den religion, der er gældende i hans land. Hvis en person skrev en meget, meget kritisk bog om kristendommen, den danske folkekirke og om den måde danskerne gebærder sig på inden for det kristne område, så ville der også være folk her, der ville reagere. Jeg husker endnu den kamp, der var for 5-10 år siden inden for Indre Mission her i landet bl.a. om kvindelige præster, om vielse af bøsser og lesbiske, gravpladser til muslimer o.s.v.

Religion er et ømtåleligt punkt for næsten alle folkeslag. Dette skriver jeg ikke for at forsvare muslimerne, for jeg synes selvfølgelig, det er helt urimeligt, at de bruger mordtrusler o.s.v. mod dem, der ytrer sig imod deres religion, men enhver sag skal altid ses fra to sider. Det viste sig, at Salman Rushdie ikke selv var særlig ydmyg eller taknemlig over, at regeringen arrangerede prisoverrækkelsen her i landet for EU. Rent faktisk havde vi ingen forpligtelser til at gøre det.

Finansloven

Den tredje ting, der har været meget omtalt som emne for udskrivningen af valg, har jo været finansloven, og som det er sket hver eneste gang i de otte år, jeg har siddet i Folketinget, så har oppositionen været meget kritisk over for den siddende regering og truet med både det ene og det andet og i samtlige år – fra 1993 og frem – hvor vi har haft en socialistisk regering, har Venstre og Konservative fire måneder før finanslovsvedtagelsen brystet sig i den ene avisartikel og Tv-udsendelse efter den anden med, at nu ville de rigtigt rette op på tingene, nu ville de finde besparelser, det var en uforsvarlig finanslov, regeringen fremlagde o.s.v., men hvert eneste år er de fuldstændig faldet til patten, og det vidste jeg allerede, da jeg så deres første udtalelse for fire måneder siden, at det ville de også gøre i år.

V og K farer op som trold af en æske for at prøve at bilde befolkningen ind, at de ønsker noget andet end socialisterne, men ved målstregen falder de ned og stemmer for hele den socialistiske finanslov. Det er altså mere et propagandanummer end et reelt ønske om forandringer, og vi må vel også sige, at selv om Mogens Lykketoft (A) som finansminister får megen skældud, så er han såmænd nok lige så hård over for sine egne kernevælgere, som en VK-regering ville være.

Det hjælper altså ikke, at hvis f.eks. Venstre alene bliver større, det er kun, hvis Venstre og Konservative sammen med Fremskridtspartiet får et flertal ved det kommende valg, at der virkeligt vil blive ryddet op, for hvis Fremskridtspartiet bliver en VK-regerings parlamentariske grundlag, så vil vi jo konstant holde den kurs, de lægger op til hvert eneste år i forbindelse med finanslovsforhandlingerne og op til et folketingsvalg.

Det bedste finanslovsforlig Danmark har haft, det var i 1990, hvor Fremskridtspartiet gik sammen med den daværende borgerlige regering. Der kom vitterligt forbedringer. Derfor kan jeg godt love allerede nu, at der ikke kommer folketingsvalg, (med mindre der sker noget helt uforudsigeligt), før september 1998. Grunden til at jeg tør forudsige det er, at den eneste der kan udskrive valg før den 21. september 1998, er statsminister Poul Nyrup Rasmussen, og det gør han ikke.

Hvorfor skulle han frivilligt udskrive valg, nu hvor han står til at miste 10-15 af sine folketingsmedlemmer?

CDs (Centrum Demokraterne, red.) udtræden af regeringen vil ikke fremprovokere et valg. CD er trådt ud af trekløveret for bedre at kunne profilere sig, men vil – for ikke at tvinge Nyrup til en Dronningerunde – gøre alt for at hjælpe S og R til at hutle sig igennem de næste halvandet år. Men samtidig vil CDs partiformand – Mimi Jacobsen – og partiets gruppeformand – Peter Duetoft – udtale sig kritisk om regeringens politik.

Det radikale Venstre (B) ønsker heller ikke et valg. Hvis de fremprovokerer et folketingsvalg, er de faktisk nødt til at skifte side – altså gå over til V og K igen.

Hvis Enhedslisten og SF går sammen med de borgerlige partier, så kan de vælte regeringen på enkelte lovforslag, men det er ikke ensbetydende med et valg.

Da V og K sad som regering, kom de også i mindretal ved afstemningen om flere lovforslag, f.eks. CO2-afgiftsloven, men da valgte VK-regeringen jo at lave en lov om CO2-afgift, selvom de selv var imod – altså i stedet for at udskrive folketingsvalg.

Hvis f.eks. de borgerlige plus SF og Enhedslisten fandt sammen om et mistillidsvotum til regeringen, så betød det heller ikke valg. Det ville blot betyde, at Nyrup var nødt til at foretage en ny Dronningerunde, hvor alle partier bliver inviteret for at anbefale, hvem der så skal danne regering. Derved ved både SF og Enhedslisten, at de vil komme i et dilemma. De er nødt til at pege på Nyrup igen, så derfor vil de ikke ydmyge sig selv ved at tvinge Nyrup til at foretage en Dronningerunde, som igen vil betyde, at et flertal vil pege på ham. Så derfor kære læser: alt det der med valgtrusler og valgrumlen har intet på sig. Det er, hvad jeg kalder et spil for galleriet.

Men fakta er, at Danmark har en samlet gæld på ca. 800 milliarder kroner, hvilket er ca. kr. 154.000 pr. indbygger. Og det er altså både det nyfødte barn og den 90-årige på plejehjemmet, der skal betale denne gæld, og der er reelt kun mellem 6-700.000, der arbejder i de produktive erhverv, som kan betale forrentning og afdrag på denne gæld. Derfor er det faktisk ikke så rosenrødt, som mange vil gøre det til.

Det eneste parti, der virkelig tør rydde op og gøre noget ved problemerne, er Fremskridtspartiet. Husk det, ved det kommende valg!

Hermed vil jeg ønske alle et godt nytår.

Aage Brusgaard

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 25. årgang / januar 1997

Historien gentager sig

30. august 2011 1 kommentar

Historien gentager sig

Ved Erik Eriksens fald i 1965 forsvandt den sidste Venstrehøvding af den historiske gedigne slags.

De efterfølgende tre akademikerledere har blot levet på at bruge Venstres formandsstol som springbræt til, at de personligt selv kunne få et internationalt topjob med den hermed forbundne nimbus og store egen økonomiske fordele. Blandt andet i kraft af de skatteforhøjelsesfiduser der er forbundet med den slags stillinger.

Jordforbindelsen har de savnet alle tre til at gavne den arbejdssomme flittige dansker. Derfor har de ødelagt landets økonomi. Især gennem deltagelse i VKR-regeringerne nr. 1 og 2 og SV-regeringen.

Om den nuværende gennemrejsende i stolen skriver Mette Kryger i Børsen:

Uffe Ellemann-Jensen håber nok på, at kan fortsætte som udenrigsminister, indtil han en dag drager ud i den store verden til en international topstilling.

Udenrigsministeren er måske allerede ved at vende blikket mod fjerne horisonter.”

Mogens Glistrup 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 14 / 15. årgang / 24. april 1987

Skattereform?

26. juni 2011 22 kommentarer

Skattereform?

En lektor i skat ved Handelshøjskolen i Århus udtaler: Jeg kan ikke udregne min egen skat.

Det er jo unægtelig barske ord til den ganske ”almindelige” skatteborger og endnu en bekræftelse på, at den af folketingsflertallet sammenstrikkede ”skattereform” er det skinbarlige makværk, som kun har ét eneste formål: At stjæle så mange skattekroner ud af borgernes lommer som muligt.

Fra en statsansat skattemand lyder det rystende, at det skam ikke er meningen, at skatteborgerne skal forstå deres skat endsige udregne, om det opkrævede beløb er rigtigt! Nu er vi altså nået dertil, at beslutningsflertallet i Folketinget efter forgodtbefindende kan plukke de danske skatteborgere efter behag, uden at de danske skatteborgere kan gøre en pind.

Gad vide hvornår de skatteplagede danske skatteborgere vågner op af deres dvaletilstand og protesterer markant mod at blive flået af et skattevæsen, som kun handler efter de love, som Christiansborg har udstyret det med.

JL

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 15. årgang / 16. januar 1987

Christiansborg kender intet til effektiv virksomhedsledelse

12. januar 2011 36 kommentarer

Mogens Glistrup:

Christiansborg kender intet til effektiv virksomhedsledelse.

Flere har villet markere 1-årsdagen for fremskridtstroppernes indmarch på Slotsholmen. Deriblandt ugebladet Hjemmet. Adam Wiehe har i den anledning haft en samtale med Mogens Glistrup.

Fremskridt lyttede med:

– Som arbejdsplads har Christiansborg været én eneste lang række af skuffelser. Det er ganske simpelt oprørende så meget tid, der bruges på ikke at producere noget fornuftigt. Hver dag må vi anvende timer på ligegyldige formaliteter, som hæmmer de demokratiske beslutninger og sinker os i det job, vi er sat til at udføre derinde nemlig styrer forretningen Danmark.

Tag bare en ting som stedfortrædere. Når folketingsmedlemmer er syge eller på rejse, skal de erstattes af andre. Men inden disse stedfortrædere kan gå i arbejde, skal Folketinget påhøre en redegørelse, hvorefter der skal stemmes om hver enkelt. Det gælder også stedfortrædere, som allerede flere gange har været i tinget. Det er en fuldstændig urimelig procedure. Man kunne bare lave et opslag om, at de og de stedfortrædere kommer ind, og hvis nogen vil protestere, kan de gøre det skriftligt, og så ville man måske få én protest hver 100. år.

Ingen kontakt

Eller tag noget andet som deputationer til Folketinget – murere, skolelærere, butiksfunktionærer, eller hvad det nu kan være. Når de kommer, så siger reglementet, at vi nok må stille dem spørgsmål, men vi må ikke snakke med dem bramfrit og lige ud ad landevejen. Det betyder, at lige meget, hvor meget vi klør efter det, så kommer vi aldrig rigtig ind på livet af disse mennesker og deres problemer. Og det bevirker igen, at en række af Folketingets beslutninger træffes på et alt for løst og tilfældigt grundlag.

Udvalgsmøderne er også et udtryk for den manglende effektivitet på Christiansborg. Det er her, en stor del af det saglige materiale kommer på bordet og bliver drøftet. Alligevel er disse møder lukket for pressen. Det er komplet urimeligt, at pressen ikke har adgang til at overvære alle møder på Christiansborg. Det er den danske befolkning, der er arbejdsgiver, og så har den også ret til at være repræsenteret overalt gennem presse, radio og TV.

Forfængeligheden skal plejes

Alt for meget af den dyre arbejdstid går med at pleje medlemmernes forfængelighed og nærtagenhed. Hvis et folketingsmedlem er blevet kritiseret i en avis, kan han eller hun bruge oceaner af tid på at tilbagevise, hvad der opfattes som en blodig personlig krænkelse. Men vi sidder her da for at træffe afgørelser – ikke for at overvære folks fornærmelser eller deres forfærdende smålige misundelse mod andre medlemmer. Det er den slags ting, som er med til at skabe den tomgang og den slendrian, som findes herinde, og som ikke ville blive tålt i en privat virksomhed.

I kroner og ører er Forretningen Danmark mindre end en række private firmaer rundt om i verden, men den bliver dårligere drevet, fordi Christiansborg ikke kender til virksomhedsledelse.

Ingen af de gamle partier ønsker nogen ting ændret på Christiansborg – man hygger sig med, at sådan er det nu engang, og sådan har det været siden 1849, og så er det nok udmærket.

Det er jo også et godt og bekvemt job at være folketingsmand. Med gage, fri transport, visse skattelettelser og diverse ben kan den samlede løn komme op på 300.000 kroner om året.

Det kan ikke blive ringere

Og de penge er mange af Folketingets medlemmer slet ikke værd. Det gælder blandt andet de folk, og det er mange, som er hentet fra vatterede stillinger på offentlige kontorer, og som aldeles savner berøring med det praktiske liv. Jeg er overbevist om, at vi ikke ville få et ringere Folketing – det kan simpelthen ikke blive ringere – hvis man via Folkeregistret tog 179 helt tilfældigt valgte mennesker ind. Det ville oven i købet indebære den fordel, at disse mennesker kendte noget til hverdagens problemer set med almindelige menneskers øjne. I øjeblikket sidder der kun én arbejdsmand og tre-fire hjemmegående husmødre på Christiansborg.

Der skal mange års skarp lud til for at gøre Folketinget til en effektiv arbejdsplads, og så længe har jeg ikke tænkt mig at blive derinde. Selv om der er mange, der gerne ville have mig havkat ud af hyttefadet – ja, det er selvfølgelig alle sildene og torskene, jeg tænker på.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 20  / 2. årgang / 3. december 1974

Arbejdsplads Christiansborg: Langt værre end dens omdømme

3. marts 2009 47 kommentarer

Arbejdsplads Christiansborg:

 

Langt værre end dens omdømme

 

To kæmpemånedslønninger har vi fået – vi, som den 4. december blev valgt til at løse landets problemer.

 

Intet problem har vi løst. Bare ladet alt dalre videre i den gamle skæve skure.

 

Dårlig samvittighed? Ikke, hvis vi sammenligner med grundlaget for Folketingets to foregående kæmpelønudbetalinger.

 

Heller ikke med de to næstforegående (august og september) og i og for sig heller ikke med juni/juli-portionerne.

 

De 179 lønmodtagere får frem for alt andet deres løn, for at de skulle være egnede til at tage beslutninger. I stedet har de været en samling snakkehoveder, som lader misundelse, personnag og partifiduseri være det altdominerende.

 

Endnu er det for tidligt at konstatere, om vælgerne denne gang virkelig fik udpeget nogle folk (måske 28), som kan virke til, at gysenes tid slutter for alle de mange danske. der er vænnede til, at på en arbejdsplads går man ind for effektivt holdarbejde uden persons anseelse og ser at få skabt et godt arbejdsresultat, hurtigt og med godt humør.

 

De 28 debutanter har det i al fald svært. Sleben glatvenlighed fra de professionelles side udvises, for at det skal gå Fremskridtspartiet, som det før er gået så mange andre folkebevægelser. Mon de erfarne modstandere kan anbringe så mange under-bæltestedsstød, at bevægelsen splittes og smuldrer bort?

 

Visionsløshed

Tomgangssnakdrøftelser spildes tiden med. Sladder. Intrigeren. Visionsløshed. Kun een gang har jeg oplevet i det såkaldte arbejde på Christiansborg, at et ikke-Fremskridts-Folketingsmedlem har sagt noget båret af usmålig visionsvingefang. Det var SF’eren Poul Dam, der talte om individets beskyttelse overfor myndighederne – inspireret af skrankepaveri, hvorved Folkeregisteret i Rønnede hindrede en af samfundets jævne borgere i at komme til at afgive sin stemme. At hun hørte til i et af de partier, som SF kraftigt går imod, nedsatte ikke den ægte indiknationsstyrke i Dams indlæg.

 

En sådan enligtstående foreteelse er naturligvis alt for lidt. Selvfølgelig bør man hverken på grund af dyrtid eller af andre årsager give lønforhøjelser på en så dårligt fungerende arbejdsplads det første års tid.

 

Lad os så håbe, at det ved næste årsskifte vil være muligt at komme med en bedre vurdering end den, som utvivlsomt i dag er sandheden: Folketinget er langt værre end dets omdømme i befolkningen.

 

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 2. årgang / 22. januar 1974

Nye millioner til partierne

12. januar 2009 15 kommentarer

Nye millioner til partierne

 

I 1986 vedtog et flertal i Folketinget, at de politiske partier skulle på statsstøtte. Fremskridtspartiet stemte imod, men ordningen blev indført. I de mellemliggende år er der udbetalt 270 millioner kroner til de politiske partier gennem tilskud beregnet ud fra valgtal. De 270 millioner kroner kunne med fordel have været anvendt til f.eks. at hjælpe vores samfunds svageste eller måske endnu bedre have været anvendt til skattelettelser.

 

Nu stiger statstilskuddet til de politiske partier meget betydeligt. Folketingets flertal – igen minus Fremskridtspartiet – vedtog lige før sommerferien, at forhøje partiernes tilskud med 53 millioner kroner om året. Det betyder, at der i 1996 vil blive udbetalt 83 millioner kroner i statsstøtte til partierne. Der er så desuden indført en ny reguleringsordning, hvorved beløbet automatisk bliver forhøjet med 2 pct. hvert år. Der kommer derfor ikke til at gå mange år, før beløbet runder 100 mio. kroner.

 

Fordelingen af pengene bliver ud fra følgende forhøjelser:

 

1) Tilskud til hovedbestyrelsen ud fra Folketingsstemmer bliver forhøjet til 19,50 kroner.

 

2) Tilskud til amtsorganisationerne – beregnet på amtsrådsstemmerne – forhøjes fra 2 til 2,50 kroner.

 

3) Tilskud til lokalforeningerne – beregnet på kommunestemmerne – bliver forhøjet fra 3 til 4 kroner.

 

4) For Københavns- og Frederiksberg kommune bliver forhøjelsen fra 5 til 6,50 kroner ud fra kommunalstemmerne.

 

Som noget nyt skal partierne hvert år søge om pengene. Mange steder har man hidtil kunnet klare sig med en ansøgning pr. valgperiode. Nu skal der søges hvert år!

 

Der er desuden vedtaget en ny lov om åbenhed i de politiske partiers regnskaber. For Fremskridtspartiet er det ikke noget problem. Vi har siden 1973 optrykt vores årlige regnskaber her i bladet, hvorved alle kan følge vores økonomi. Der er dog et nyt punkt.

 

Partierne skal oplyse, hvis vi modtager bidrag på 20.000 kroner eller mere. Hvis vi ved, hvem giveren er, skal det oplyses. Ved vi ikke, hvem giveren er, skal det stadig oplyses, at vi har modtaget pengene, så blot med anonym som giver. Dette gælder ikke kun hovedbestyrelsen, men også, hvis I modtager beløb i de lokale kredse eller lokalforeninger på 20.000 kroner og derover.

 

For det tredje har Folketinget vedtaget, at igangsætte den såkaldte Olsen-Plan – opkaldt efter Folketingets formand Erling Olsen (A). Planen bliver gennemført imod VKZ-stemmerne og derved i samarbejde med den yderste venstrefløj! Planens store punkt er, at partierne vil få flere penge til ansættelse af sekretærer og akademiske medarbejdere. Samlet bliver der tale om nyansættelser af ca. 130 personer. Det er så mange nye folk, at der selvfølgelig ikke er plads til dem i de lokaler, Folketinget i dag anvender. Derfor skal Folketinget udvide. I første omgang ved at inddrage nogle lokaler, Landbrugsministeriet hidtil har anvendt. På lidt længere sigt skal Rigsarkivet flyttes til Ørestaden, og den gamle Rigsarkivbygning skal så indrettes til kontorer for Folketinget. Det bliver meget dyrt. I dag er der et forsigtigt skøn, som siger 1 milliard kroner!

 

Fremskridtspartiet vil fra 1. oktober kunne ansætte 7-8 personer ekstra i forhold til vores nuværende stab af medarbejdere. Men foreløbigt får vi ikke mere plads. Vi skal derfor rykke sammen, hver gang en ny ansættes. Folketingsgruppen vil i løbet af sommeren grundigt diskutere, hvordan vi vil bruge de nye ressourcer. Og først i september vedtager vi en samlet plan for vores sekretariat.

 

Tager vi Olsen-Planens umiddelbare merudgift, så er det 60 millioner kroner årligt. Sammen med udgiften til partistøtte, som stiger med 53 million kroner,  så har et flertal i Folketinget vedtaget at yde sig selv over 100 millioner kroner i ekstra skatteyder finansieret tilskud! Det er groft, og vi vil fra Fremskridtspartiet fortsat kæmpe for at få flertal bag en ophævelse af lovene igen.

Kim Behnke

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 23. årgang / juni 1995

%d bloggers like this: