Et typisk socialforskningsprodukt

28. februar 2012

Et typisk socialforskningsprodukt

Under lederskab af cand.psyk – Eszter Körmendi har det skatteyderbetalte Socialforskningsinstitut i maj 1984, august 1984 og oktober 1985 spurgt 2.000 danskere om deres syn på de fremmede i landet.

Resultatet er blevet en ligeledes skatteyderbetalt bog (Socialforskningsinstituttets skrift nr. 153), der hadsk tager anti-danskeres parti ved hele tiden at betegne fædrelandets venner som ”negative”. TV og andre medier har selvsagt slugt produktet råt og forgyldt det.

At optræde så uneutralt og forhåndsværdiladet gør selvsagt bogen til et propagandanummer. Videnskabeligt set er det også et makværk: Man har konstrueret nogle udsagn, som man beder folk sige ja eller nej til. Men det er udformet så prokuratorfiffigt, at mange af os der er negative – efter fru Körmandis mening – må give et svar, som kun kan henføres til sin positivkategori.

Et eksempel – blandt mange – er: Hvis arbejdsløsheden stiger, bør vi så tvinge de fremmede til at rejse hjem? Jeg vil erklære mig uenig heri, fordi jeg ikke mener, at arbejdsløshedsstigning skal føre til ændret udvisningspraksis. Derfor vil Socialforskningsinstituttet sige, at jer er, hvad de kalder positiv overfor de fremmede i Danmark, selv om jeg selv med stolthed vil hævde, at i Socialforskningssagsbehandlernes opfattelsesverden, er jeg udpræget negativ.

Men hvis mit job var at udfinde, hvordan den danske befolkning fordeler sig mellem de anti-muhammedanergræsrødder, som jeg anser for fædrelandsvenner, og de jeg betragter som Danmarksødelæggere, ville jeg selvsagt ydmygt gå til opgaven uden, at min egen personlige holdning på nogen måde ville have så meget som en millidøjts indflydelse.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 15. årgang / 20. februar 1987

Reklamer
%d bloggers like this: