Forside > Arbejdsmarkedspolitik, Mogens Glistrup, Social- & sundhedspolitik > Invalidepension bør være hjælp til selvhjælp

Invalidepension bør være hjælp til selvhjælp

7. september 2012

Invalidepension bør være hjælp til selvhjælp 

Fremskridtspartiets forslag vil afskaffe den følelse af nyttesløshed, der nu forpester tilværelsen for mange handicappede. 

Desværre sker debatten omkring samfundets bistand til invalidepensionisterne ofte i en atmosfære af, at hjælpen til de handicappede medborgere skal udkrystalliseres som et resultat af forargelse og had mellem de såkaldte samfundsklasser.

Fremskridtspartiet ligger ikke på denne gammeldags linje. Partiet erkender, at mere end 90 % af den danske befolkning nok er indstillet på, at det offentlige i meget vidt omfang med pengepungen skal være solidarisk overfor de medborgere, som bliver ramt af invaliditetens forbandelser. Dette selvfølgelige fremhæves, fordi et klip TV bragte for nogen tid siden, fejlagtigt har fået nogle til at tro, at Fremskridtspartiet mener noget andet.

21.000 nye invalide

Skal vi imidlertid hjælpe invaliderne må løsningen af denne, som af alle andre arbejdsopgaver, ske på realistisk grundlag. Det slår ikke til med blot at lade følelserne strømmer over. Ifølge tidligere offentliggjort materiale var der i finansåret 1972/73 på ny tale om 21.000 nye invalidepensionister. Da en gennemsnitsårgang i aldersgrupperne 22 til 66 år er på 63.000 danskere, vil det sige, at den stadig stigende tendens af nye invalidepensionstilkendelser er nået op på, at en tredjedel af en normal årgang tilkendes invalidepension.

Uanset, hvor stort et hjerte man har, kan man sige sig selv, at skatteyderne ikke kan blive ved med at bære en byrde af den størrelse, og at der følgelig må gøres noget.

Enhver af os har jo givetvis kendskab til tilfælde, hvor malerarbejde eller andet er blevet udført sort af en person, der havde sit alibi overfor skattevæsenet i orden, fordi han var invalidepensionist, mens han i øvrigt var særdeles habil til at udføre sit arbejde.

Rotteræset

Hele den opdragelse som massemedierne i de senere år har plaget den danske befolkning med har også haft den uheldige virkning, at der findes unge mennesker, som har fundet det rigtigt at stå af rotteræset i foragt for det elendige samfund, vi gamle har givet dem at leve i og i stedet ernære sig ved invalidepension.

Det nytter naturligvis ikke at henvise den slags tilfælde til skærpet kontrol fra lægerne. En læge er til for at hjælpe sin patient. Gør han ikke det, går patienten blot til en anden læge.

Samfundsmagten må derfor få en vis form for styring af tilgangen af nye invalidepensionister. Så længe krige, vulkanudbrud eller lignende ikke er gået hen over vort land, kan tilvæksten af virkeligt invalide i en befolkning som vor ikke være over ca. 10.000 om året. Blandt dem, der er indstillet til invalidepension på et givet tidspunkt, bør pensionen derfor højst tilkendes 60 nye pr. arbejdsdag i invalideforsikringsretten. På den måde opnås i øvrigt som tillægsgevinst en mulighed for, at også denne del af finansloven kan styres budgetteknisk mere hensigtsmæssigt end nu.

Ud i produktionen

Blandt de invalidepensionsberettigede vil der være mange, der kan påtage sig lettere arbejdsopgaver som for eksempel telefonbordspasning, billetsalg, datakodning i Edb-maskiner og vagtopgaver. Både af hensyn til de pågældende selv og af hensyn til samfundet, foreslår Fremskridtspartiet, at de bliver ansat i det offentlige eller i private virksomheder til fuld tarifmæssig løn. I stedet for at udbetale invalidepension gives der så et tilskud til arbejdsgiveren til delvis dækning af denne løn. Dette tilskud bliver faldende år for år, efterhånden som den handicappede opnår rutine i hvervet, og derfor kan gøre sådan fyldest, at produktionen kan bære en fuld løn til ham. I tilslutning til disse tilskudsordninger, vil de sparede penge på invalidepensionens budget også kunne anvendes til særindretning af arbejdsstederne for de handicappede ude på de almindelige produktive arbejdspladser.

Selvrespekten

Blandt andet ved Fremskridtspartiets forslag om afvikling af indkomstbeskatningen, boligsikring og andre indtægtsbestemte indtægtsoverførsler vil vi afskaffe den følelse af nyttesløshed, der under det nuværende system forpester tilværelsen for mange handicappede, fordi de straffes økonomisk så hårdt, hvis de kommer ud i arbejdslivet, uden at det sker skjult for myndighederne. Hjælp til selvhjælp og genskabelse af selvrespekten er ikke det mindst værdifulde, som samfundet kan yde til mange af vore invalider. Desværre har de nuværende revalideringscentre i meget vidt omfang spillet fallit, dels fordi de er blevet så bureaukratiske i deres form, og dels fordi det nok i centrene skorter på forståelsen af, at det at gå på arbejde ikke er nogen byrde for et menneske.

Det er med praktiske realisable forslag som de anførte, at man gør gavn overfor invalidepensionisterne og ikke ved blot at slynge om sig med følelsesladede postulater, som desværre har præget meget af diskussionen om dette emne i den tid, der er hengået, siden Fremskridtspartiet henledte offentlighedens opmærksomhed på, at her ikke var noget, hvor man blot kunne lade stå til.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 1. årgang  / juli 1973

Advertisements
%d bloggers like this: