Stakkels Danmark

4. august 2008

Stakkels Danmark

Danmark er ikke mere et forbillede, – vi er blevet et land i forfald, skriver skribenten, som håber, Fremskridtspartiet vil få en kæmpe fremgang.

Hvad er der dog sket med Danmark? Vort land har altid tidligere været et forbillede for andre lande, men det kan man bestemt ikke sige mere. Det er desværre blevet et land i forfald. Det startede faktisk i de såkaldte glade tressere, hvor Anker Jørgensen  i en tale sagde, at landet slet ikke havde råd til al den velfærd, da så befolkningen virkelig sparede op, og der på den måde kom rigtig mange penge i bankerne, som erhvervslivet skulle nyde godt af, så blev han åbenbart grebet af panik, for så blev der ikke købt nok i butikkerne. Så sagde han, at nu skulle pengene sandelig bruges, men altså ikke af virksomhederne, men derimod til biler, både og sommerhuse for ellers var man ikke “in”. Da Danmark som bekendt aldrig har haft penge nok alligevel, nå hvad så, så lånte man da blot i udlandet, og det er altså det, der sviger til landet i dag. For så skete der nemlig det mærkelige, at da Danmark næsten var ved afgrundens rand, så skulle Anker Jørgensen sandelig ikke have mere med regeringsmagten at gøre, det var blot at luske sig ud af rodet.

Atter nedtur
Så kom Poul Schlüter (C) til. Så troede mange af os, at nu ville alt blive bedre. Det blev det også i to år, men så vendte bøtten igen. I stedet for at beholde den stramme linie begyndte han at rette sig efter oppositionen, som kun var ude på at slagte regeringen, for det passede aldeles ikke de venstre-drejede, at landet skulle komme på fode, for så kunne de ikke fortsætte med deres misundelse og nedrakning af regeringen og erhvervslivet. Derfor begyndte så alle fodnoterne med Socialdemokratiet i spidsen om ødelæggelsen af vores forsvar, så i dag ligger landet åbent for en fjende.

Flere lån

Jo mere regeringen gav efter for oppositionen, jo flere lån skulle der optages i udlandet, jo større er gælden blevet, så vi i dag  dårligt kan betale renterne. Derfor skal der spares på alle mulige områder dog ikke på flygtningehjælpen, for de skal bestemt have det meget bedre end danskerne selv, for bare de hvisker ASYL, så bliver de nemlig modtaget med åbne arme, så skidt med at vore patienter ikke kan få hjælp til noget som helst. Nu skal de også selv betale for medicinen, de bliver sendt hjem før de er raske, og de unge kan ikke få den uddannelse, de skal have. Man skulle faktisk tro, at regeringen (V, C og B, red) og folketingsmedlemmerne aldrig læste i en avis, for det er som at slå i en dyne, når man læser de mange indlæg hver dag i aviserne om flygtningene. Hvorfor bliver de ikke sendt hjem til de respektive lande, hvor de hører til. Der er bl.a. ikke krig mellem Iran og Irak og flere andre lande, men de skal måske blive her til de når pensionsalderen, så siger jeg stakkels danske pensionister, så bliver der da intet til dem, idet hele politikken om flygtningene er, at de skal komme i første række.

Nu kan man se, hvordan Ninn-Hansen (C) skal forfølges, kun fordi han gjorde det rigtige.

Landsforræderi
Jeg tror nok, at hele den danske befolkning er meget interesseret i at vide, hvad det er for kredse, der står bag flygtningepolitikken, for den er i virkeligheden GRUNDLOVSSTRIDIG, idet at dersom dette bliver ved, så er der flere fremmede i år 2000, end der er danskere. Det må kaldes LANDSFORRÆDERISK.

Fængslet eller skudt ned
Prøv engang – alle i kloge hoveder – at tænke den tanke, at i kom til f.eks. Iran og forlangte asyl, ville have lejlighed med møbler, penge til at leve for foruden, at der selvfølgelig skulle bygges kirker, så ville i omgående enten blive sendt hjem med det første fly, fængslet eller skudt.

Alle venstre-partierne – som navnlig elsker flygtningene – skulle virkelig prøve at tage derover, så skulle de nok få syn for sagen. Hvorfor kritiserer i aldrig, for mig bekendt tager de ingen flygtninge nogen steder fra.

Læs Berlingeren
I skulle tage at læse i Berlingske Tidende pr 15/1-1989: “En historie fra det virkelige liv”, samt pr. 28/3-1989: “Magten misbruges”, dem kunne i måske lære af. Bliver der ikke lavet om på alt dette, går Danmark sin egen undergang i møde. Det eneste håb for Danmark er at komme med i Det indre Marked, så måske at vi til den tid har nogle fremsynede ministre, som kan se fremefter og ikke som nu sender alle dygtige forretningsfolk til udlandet, fordi alt ødelægges herhjemme p.g.a. skatter og afgifter samt den berømte danske misundelse.

Jeg -og mange andre ønsker -, at Fremskridtspartiet vil gøre en kæmpeindsats for at få virkelige mange mandater ved næste valg, som forhåbentlig kommer til efteråret, for ellers ender det med, at Danmark bliver et U-land.

E. Hansen

P.S.: Jeg håber meget at dette brev, – selv om det er ret langt – alligevel kan komme i Fremskridt, for det er nok ikke kun Fremskridtsfolk, der læser den lille avis.

Svar: – Det er os en fornøjelse at bringe brevet. Redaktionen.

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 14 / 17. årgang  / 21. april 1989

Reklamer
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 27. november 2013 kl. 08:34
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: