Kun Fremskridtspartiet tør rydde op

21. januar 2012

Kun Fremskridtspartiet tør rydde op 

Ja, så har Folketinget haft jule- og nytårsferie – faktisk velfortjent, for uanset hvad man mener om det arbejde, der foregår i Folketinget, så foregår der et stort og tungt stykke arbejde med utrolig megen læsning, skrivning, debat, udvalgsmøder m.v., som sammenlagt giver meget lange arbejdsdage og det uanset hvilket parti, man tilhører. For landet som helhed der tror jeg, det er udmærket, når Folketinget holder pauser, så sker der trods alt færre og mindre ulykker fra den kant.

Aviserne og pressen har gjort et stort nummer ud af 3 ting de sidste par måneder og har gentagne gange sagt, at NU bliver der folketingsvalg o.s.v., men kære læser, det er kun for at lave en overskrift og for at få spændingen til at stige, så I måske læser hele teksten og får noget at snakke om. De 3 ting, jeg her tænker på, og som har været mest omtalt, er:

Nyrups radikale rådgiver

Niels Helveg Petersens (B) selvbiografi hvor han blandt andet skriver, at han var en slags rådgiver for Poul Nyrup (Poul Nyrup Rasmussen, A, red.), inden han tog kampen op med Svend Auken  gav stor omtale og blev udråbt som den helt store mærkværdighed, men det kan den jo næppe være. Enhver, der vil forsøge at tage magten fra en anden, er nødt til at sondere terrænet for at finde ud af, hvad baglandet mener, og selv om det ikke har stået i Niels Helvegs bog, så vil jeg da regne med, at alle var klar over, at inden Nyrup tog kampen op med Svend Auken, så var det helt naturligt, at Nyrup både spurgte sine egne tillidsfolk til råds, men også de andre partier, han skulle kunne samarbejde med efter en eventuel sejr over sin partifælle Svend Auken.

Det er jo noget, enhver ved, og det er ikke blot på Christiansborg, det sker, men også andre steder. Hvis f.eks. en person ønsker at blive formand for en idrætsklub eller en lokal partiforening, så må han også sondere terrænet for at vælte den siddende formand.

Salman Rushdies danmarksbesøg

Sagen om Salman Rushdies besøg i Danmark gav jo også anledning til det store postyr i pressen, men jeg vil da gerne lige fortælle læserne, at mange har spurgt, om vi ikke havde andet at få tiden til at gå med, og hvordan vi har tid til at beskæftige os med sådanne bagateller. Her vil jeg gerne sige, at vi menige medlemmer af Folketinget ikke har brugt så meget som 2 minutter på Rushdie-sagen Det er kun lige de ministre, der har været involveret i sagen plus enkelte andre partiledere, der har udtalt sig.

Én ting må vi jo så støtte Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen, A, red.) i, og det er, at hvis regeringen (A og B, red.) ikke havde udvist stor forsigtighed, og der måske under Rushdies besøg var sket en bombesprængning, hvorunder 2-300 danskere var omkommet, så ville regeringen jo blive bebrejdet, at den ikke havde taget eventuelle advarsler alvorligt. Selv om vi alle går ind for ytringsfrihed – også for Rushdie i hans hjemland – så må vi sige, at det han har skrevet er en hån imod den religion, der er gældende i hans land. Hvis en person skrev en meget, meget kritisk bog om kristendommen, den danske folkekirke og om den måde danskerne gebærder sig på inden for det kristne område, så ville der også være folk her, der ville reagere. Jeg husker endnu den kamp, der var for 5-10 år siden inden for Indre Mission her i landet bl.a. om kvindelige præster, om vielse af bøsser og lesbiske, gravpladser til muslimer o.s.v.

Religion er et ømtåleligt punkt for næsten alle folkeslag. Dette skriver jeg ikke for at forsvare muslimerne, for jeg synes selvfølgelig, det er helt urimeligt, at de bruger mordtrusler o.s.v. mod dem, der ytrer sig imod deres religion, men enhver sag skal altid ses fra to sider. Det viste sig, at Salman Rushdie ikke selv var særlig ydmyg eller taknemlig over, at regeringen arrangerede prisoverrækkelsen her i landet for EU. Rent faktisk havde vi ingen forpligtelser til at gøre det.

Finansloven

Den tredje ting, der har været meget omtalt som emne for udskrivningen af valg, har jo været finansloven, og som det er sket hver eneste gang i de otte år, jeg har siddet i Folketinget, så har oppositionen været meget kritisk over for den siddende regering og truet med både det ene og det andet og i samtlige år – fra 1993 og frem – hvor vi har haft en socialistisk regering, har Venstre og Konservative fire måneder før finanslovsvedtagelsen brystet sig i den ene avisartikel og Tv-udsendelse efter den anden med, at nu ville de rigtigt rette op på tingene, nu ville de finde besparelser, det var en uforsvarlig finanslov, regeringen fremlagde o.s.v., men hvert eneste år er de fuldstændig faldet til patten, og det vidste jeg allerede, da jeg så deres første udtalelse for fire måneder siden, at det ville de også gøre i år.

V og K farer op som trold af en æske for at prøve at bilde befolkningen ind, at de ønsker noget andet end socialisterne, men ved målstregen falder de ned og stemmer for hele den socialistiske finanslov. Det er altså mere et propagandanummer end et reelt ønske om forandringer, og vi må vel også sige, at selv om Mogens Lykketoft (A) som finansminister får megen skældud, så er han såmænd nok lige så hård over for sine egne kernevælgere, som en VK-regering ville være.

Det hjælper altså ikke, at hvis f.eks. Venstre alene bliver større, det er kun, hvis Venstre og Konservative sammen med Fremskridtspartiet får et flertal ved det kommende valg, at der virkeligt vil blive ryddet op, for hvis Fremskridtspartiet bliver en VK-regerings parlamentariske grundlag, så vil vi jo konstant holde den kurs, de lægger op til hvert eneste år i forbindelse med finanslovsforhandlingerne og op til et folketingsvalg.

Det bedste finanslovsforlig Danmark har haft, det var i 1990, hvor Fremskridtspartiet gik sammen med den daværende borgerlige regering. Der kom vitterligt forbedringer. Derfor kan jeg godt love allerede nu, at der ikke kommer folketingsvalg, (med mindre der sker noget helt uforudsigeligt), før september 1998. Grunden til at jeg tør forudsige det er, at den eneste der kan udskrive valg før den 21. september 1998, er statsminister Poul Nyrup Rasmussen, og det gør han ikke.

Hvorfor skulle han frivilligt udskrive valg, nu hvor han står til at miste 10-15 af sine folketingsmedlemmer?

CDs (Centrum Demokraterne, red.) udtræden af regeringen vil ikke fremprovokere et valg. CD er trådt ud af trekløveret for bedre at kunne profilere sig, men vil – for ikke at tvinge Nyrup til en Dronningerunde – gøre alt for at hjælpe S og R til at hutle sig igennem de næste halvandet år. Men samtidig vil CDs partiformand – Mimi Jacobsen – og partiets gruppeformand – Peter Duetoft – udtale sig kritisk om regeringens politik.

Det radikale Venstre (B) ønsker heller ikke et valg. Hvis de fremprovokerer et folketingsvalg, er de faktisk nødt til at skifte side – altså gå over til V og K igen.

Hvis Enhedslisten og SF går sammen med de borgerlige partier, så kan de vælte regeringen på enkelte lovforslag, men det er ikke ensbetydende med et valg.

Da V og K sad som regering, kom de også i mindretal ved afstemningen om flere lovforslag, f.eks. CO2-afgiftsloven, men da valgte VK-regeringen jo at lave en lov om CO2-afgift, selvom de selv var imod – altså i stedet for at udskrive folketingsvalg.

Hvis f.eks. de borgerlige plus SF og Enhedslisten fandt sammen om et mistillidsvotum til regeringen, så betød det heller ikke valg. Det ville blot betyde, at Nyrup var nødt til at foretage en ny Dronningerunde, hvor alle partier bliver inviteret for at anbefale, hvem der så skal danne regering. Derved ved både SF og Enhedslisten, at de vil komme i et dilemma. De er nødt til at pege på Nyrup igen, så derfor vil de ikke ydmyge sig selv ved at tvinge Nyrup til at foretage en Dronningerunde, som igen vil betyde, at et flertal vil pege på ham. Så derfor kære læser: alt det der med valgtrusler og valgrumlen har intet på sig. Det er, hvad jeg kalder et spil for galleriet.

Men fakta er, at Danmark har en samlet gæld på ca. 800 milliarder kroner, hvilket er ca. kr. 154.000 pr. indbygger. Og det er altså både det nyfødte barn og den 90-årige på plejehjemmet, der skal betale denne gæld, og der er reelt kun mellem 6-700.000, der arbejder i de produktive erhverv, som kan betale forrentning og afdrag på denne gæld. Derfor er det faktisk ikke så rosenrødt, som mange vil gøre det til.

Det eneste parti, der virkelig tør rydde op og gøre noget ved problemerne, er Fremskridtspartiet. Husk det, ved det kommende valg!

Hermed vil jeg ønske alle et godt nytår.

Aage Brusgaard

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 25. årgang / januar 1997

%d bloggers like this: