Ninn bliver en dyr syndebuk

27. august 2008

Ninn bliver en dyr syndebuk

Medens Folketinget i pinlig enighed enes om at bringe Ninn-Hansen (C) for Rigsretten, kunne befolkningen sagtens finde på at hædre denne ærlige og modige politiker med en status for eftertiden.

Alle i Folketinget i 1987-89 vidste besked med nedprioriteringen af familiesammenføringen. Ingen kan foretage sig noget på Christiansborg, uden at alle 179 medlemmer ved besked, og slet ikke når det gælder flygtningespørgsmål.

Da de første ansøgninger om familiesammenføringer blev forsinket, har flygtningeinteresseorganisationerne omgående slået alarm og deres lobbyister informeret oppositionspolitikerne, der er ikke gået mange dage, før alle var fuldt informeret i tinget.

Socialdemokratiet og medløberpartierne må alle have en meget dårlig smag i munden. De holdt tand for tunge, medens nedprioriteringen foregik og ved et snedigt juridisk politisk kup overtog de magten og proklamerede en ny æra, moralens årti.

Regeringen Nyrup havde dog ikke siddet længe, før den moralske boomerang ramte den selv i nakken, med et alvorligt klask. Landets justitsminister, Pia Gjellerup (A), måtte forlade kamppladsen, grundet urent trav.

Derefter var det så socialministerens tur til at gå. Moralen er høj, tre socialministre inden for tre uger og en skatteminister på vej ud af skatteplanken.

Rigsretsagen mod Ninn-Hansen vil koste skatteyderne 50 millioner kr. at gennemføre, til ingen verdens nytte. Den fortsættes udelukkende for at renvaske og pleje en anløben politisk magtsyge.

Alle vender sig nu mod Ninn-Hansen, der bliver danmarkshistoriens dyreste syndebuk og offerlam, for politisk magtkamp og dobbeltmoral i et politisk rævekagespil.

Sjældent har danske politikere haft så meget at stå til regnskab for som ved det kommende folketingsvalg.

A. Møller

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / 22. årgang / august 1994

Advertisements
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 7. december 2013 kl. 09:40
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: