Vort store gæstebud

29. oktober 2012

Vort store gæstebud

Det er ikke god skik at diskutere, om gæster er velkomne, når gæsterne selv er til stede, og om de er dukket op på en noget ureglementeret måde. Men hvis der stadig dukker flere og flere gæster op, som ikke er inviteret, og som endog laver om på husets orden og åbent praktiserer egen sæd og skik, som er huset fremmed, – ja, så er det på tide at holde husmøde om sagen.

På husmødet viser det sig, at den ansvarlige for indbydelsen har skrevet: “Alle er hjertelig velkomne til gæstebuddet”! Der er ikke sat nogen begrænsninger i indbydelsen – hverken på antal gæster eller varigheden på gæstebuddet. Gæsterne kan altså ikke klantres, det er indbydelsen, der er noget i vejen med.

Hvem er de ansvarlige?

Det er en sådan situation, Danmark befinder sig i i dag, fordi vore politikere i 1983 vedtog en fremmedlov, som ikke sætter nogen grænser for det antal asylsøgere, vort land skal være forpligtet til at modtage.

Dansk retsområde, der ellers kun omfatter rigets territorium, er udvidet til at omfatte den vide verden, så enhver udvandrer fra den tredje verdens mange befolkningseksploderende lande, der ved grænsen eller på et dansk konsulat i udlandet er i stand til at stave til “A-s-y-l“, har ret til at blive modtaget enten som såkaldt flygtning – eller mere ærligt og redeligt – som bekvemmelighedsindvandrer. For Danmark er et dejligt land – har de hørt, – hvor få har for meget og færre for lidt. Ganske vist kom der i 1987 en lille stramning af loven, men ikke nær tilstrækkeligt til at standse folkevandringen, som 1983-loven afstedkom. Vore politikere har forpligtet det danske folk – uden at spørge det – til at være værter for et ubegrænset antal fremmede, som af en eller anden grund finder det opportunt at fremstille sig som asylansøger, fordi græsset er grønnere på vore marker.

Hvem bør de ansvarlige være?

Ikke politikerne, som af frygt for en fædrelandsforagtende og alt dominerende presses verbale overgreb og terror har vedtaget lovene hen over hovedet på det menige folk, der alene bør træffe en så vigtig afgørelse, der berører folkets råderum over sit eget territorium. Det er danskernes soleklare ret til at udforme en fremmedlov, der er i overensstemmelse med almindelige menneskers retsopfattelse. En sådan lov er vigtigere end nogen anden paragraf i den danske grundlov, fordi den får konsekvenser for vore børn ikke blot i 2 og 3 led, men i 10 og 20 led, og videre endnu. Den får konsekvens for Danmark som nationalstat. Derfor skal loven laves om, indvandringen af fremmede religioner og kulturer stoppes, ved en folkeafstemning og reglerne for dansk statsborgerskab skærpes meget.

Hvor og hvem skal vi hjælpe?

Vi skal hjælpe nødlidende mennesker i den 3 verden så nær deres hjem som muligt. Der kan vi hjælpe langt flere og bedre end i Danmark.

T. Lassen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 37 / 16. årgang / 11. november 1988

%d bloggers like this: