Arkiv

Posts Tagged ‘Internationale konventioner’

Muhammed og Birthe

1. maj 2011 Skriv en kommentar

Muhammed og Birthe 

Set i et perspektiv på nogle få årtier bliver terrorsabotagevåbene frygtelige trusler. De kan være baseret på atomkerneeksplosioner, på bakteriespredning, på kemiske gifte eller noget helt fjerde.

Enhver statsmagt vil kunne udruste massemordpatruljer, der let kommer ind i åbne lande – for eksempel Danmark.

Nutidens danske statsmænd – altså Fremskridtsfolk – handler her og nu ud fra dette perspektiv ved, at vi får så få kontakter som muligt med de mest udprægede fantastfolkeslag – altså den muhammedanske verden.

Har vi først Shiitter, libanesere og lignende i stort omfang inden for vore grænser, er det uundgåeligt, at misforståelser og forskellige tankemåder og virkelige modsætningsforhold vil udløse aktioner, som kan dræbe millionvis af danske.

Mogens Glistrup 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 24 / 15. årgang / 7. august 1987

Den nationale katastrofe

7. december 2008 36 kommentarer

Den nationale katastrofe

 

Muhamedanerne fører hellig krig i:

Palæstina, Bosnien, Kosovo, Libanon, Sudan, Eritrea, Tjetjenien, Etiopien, Somalia, Afghanistan, Turkmenistan, Usbekistan, Kirgisistan, Kashmir, Burma, Indonesien og Filippinerne. Herudover er der blodige muhamedanske stridigheder i Tyrkiet, Israel, Egypten, Algier, Iran og Irak – for lige at nævne de værste steder.

Ifølge det internationale samfunds normer skulle islam derfor stå øverst på dagsordenen, når FNs sikkerhedsråd holder møde. Men, man lader som om, denne verdensomfattende krigsstilstand ikke eksisterer og fortsætter i stedet med at hælde benzin på bålet i form af nye internationale konventioner, der skal sikre den muslimske indvandring i de kristne lande. Således – da Schlüter-regeringen (V, C, CD og KrF, red.) vedtog den nationale katastrofe, udlændingeloven af 1983, som gav retskrav for enhver af klodens beboere mod lille Danmark -, var det efter pres fra den internationale godhedsindustri.

 

Denne industri har det korrupte og uduelige FN som sit øverste symbol, men den styres effektivt af klodens eneste supermagt, USA. Det kan observeres, at skiftende regeringer konstant retter dansk udenrigspolitik ind efter USA, som f.eks. da vi skulle bombe Serbien. Den internationale godhedsindustri har New York Times (amerikansk avis, red.) som et af sine vigtigste talerør. Danmark bliver stort set aldrig nævnt i denne avis, men vi kom alligevel på forsiden lige før jul, hvor temaet var “vore problemer med at integrere de forskellige minoriteter”. Man var åbenbart forfærdet over Nyrups (A) udtalelser om muslimske bønner i arbejdstiden, og Danmark fik nogle rap med pisken. Straks herefter kom Nyrups regeringsomdannelse, hvor han som medlem af sit hold optog den radikale Johannes Lebech, der prædiker muslim-tolerance med en fanatisme kun overgået af Mimi Jakobsen (Centrum Demokraterne, D). Det interessante er, om Nyrupogså i denne sag – var udsat for internationalt pres.

 

Tyskland, Østrig, England og Frankrig er i øvrigt hårdere ramt end Danmark, men det er en ringe trøst, når man ser på fremskrivninger af befolkningssammensætningen i Danmark. “Gammeldanskerne” vil først komme i mindretal i visse storkøbenhavnske kommuner, men herefter vil de øvrige følge som dominobrikker.

 

Men hvad er det så, man går ind til, når Islams magt styrkes i et område? Fra Indonesien fortælles om, hvordan muslimer på øen Kasiui i øgruppen Molukkerne har dræbt 93 kristne, som nægtede at konvertere til islam. En flygtning fra massakrerne fortalte, at over 700 beboere på øen havde lovet at konvertere, efter at 3.000 personer fra fire landsbyer var flygtet ud i junglen efter et muslimsk angreb, hvor otte kristne var blevet dræbt. De tilbageblevne fik valget mellem at konvertere til islam eller blive dræbt. Den væbnede muslimske konflikt på Molukkerne har varet i 2 år, hvor 500.000 er flygtet, og over 4.000 er blevet dræbt.

 

I Brønshøj bor “flygtningenAbdul Aziz med kone og to børn. Det vil sige, for tiden sidder han i fængsel i Moskva anklaget for at udøve terror i Allahs navn i Tjetjenien. Ifølge hans dagbog har han taget gidsler og tortureret dem foran et videokamera for at tvinge store pengebeløb ud af familierne, så han kan finansiere Islams hellige krig – Jihad – i Tjetjenien. Den danske ambassade i Moskva assisterer Abdul Aziz,og har bl.a. foræret ham en koran.

 

Er det svært at forstå, at Fremskridtspartiet vil lukke de danske ambassader i udlandet og opsige en række internationale konventioner? Er vi enige om, at det er på høje tid?

 

O. Gerstrøm

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1-2 / 29. årgang / januar-februar 2001

Vi skal ud af konventionerne, hvis de hindrer opstramninger på udlændingeområdet

19. september 2008 15 kommentarer

Vi skal ud af konventionerne, hvis de hindrer opstramninger på udlændingeområdet


– Fremskridtspartiet tror ikke et sekund på, at de få og svage opstramninger regeringen (A og B, red.) lægger op til i sit udlændingeudspil, strider mod internationale konventioner. Hvis det alligevel viser sig at være tilfældet, foreslår Fremskridtspartiet, at Danmark tager initiativ til at komme ud af konventionerne. Det siger Fremskridtspartiets politiske leder, Kim Behnke.


– Hvis Danmark ikke har mulighed for at gennemføre selv mindre opstramninger i udlændingepolitikken, så hører alting op. Dansk udlændingepolitik skal gennemgå betydelige opstramninger de kommende år. Det må ikke stoppes af konventioner af ældre dato.


Danmark er altid duks i internationalt samarbejde. Det er pinligt, at hylekoret fra indvandrerlobbyen vil hævde, at opstramninger på udlændingeområdet er i strid med konventioner og aftaler, når en lang række andre vestlige lande har betydeligt strammere udlændingelove, slutter Kim Behnke.


Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 26. årgang / februar 1998

Misvisende redegørelse

15. september 2008 2 kommentarer

Misvisende redegørelse


Papir er taknemmeligt. Det viser økonomiministerens (Marianne Jelved, B, red.) redegørelse december 1997.

Ministerens redegørelse af asylanters, flygtninges og immigranters indflydelse på det danske samfund er, for at sige det mildt, misvisende. Udgifterne til fremmede statsborgere er langt større end økonomiministeren angiver.


Det værste ved den form for information, er de indlysende fejl ved anvendelsen af de angivne tal. Beskæftigelsestallene er forkerte og antallet af fremmede er forkerte.


Det mest interessante ved redegørelsen er boks 5.2 Immigrationsgevinsten. Uforvarende kommer ministeren til at tydeliggøre, hvad det kommer til at betyde for den danske befolkning med den førte politik.


De fremmede vil komme til at virke som løntrykkere for den almindelige danske lønmodtager. De offentlige udgifter vil stige. Skattetrykket vil stige. Det lyder utroligt, men der kommer endnu mere gang i alverdens former for afgifter.


Regeringen (A og B, red.) tror åbenbart, at blot den ikke kalder en skat for en skat, så kan den kradse uanede beløb ned i de offentlige kasser, uden befolkningen opdager det.


Dem der ejer produktionsapparatet og kapitalen skulle score kassen, fordi de ikke hæfter for de stigende sociale udgifter ved immigrationen. Det gør hele befolkningen.


Kapitalen har oven i købet den fordel, at den kan flyttes på sekunder, hvis stigende sociale udgifter lægges over på kapitalapparatet.


Man skulle ikke tro, at det var såkaldte lønmodtagerpartier, der stod for en sådan politik. Men det er S, SF og Enhedslisten, der er bannerfører fulgt op af “Kylle”, “Rylle” og “Pylle” politikerne fra V og K.


Investeringseffekten for en konvergenshastighed på 2 % pr. år vil tage 35 år for at eliminere 50 % af forstyrrelsen som følge af stigningen i arbejdsstyrken for at bruge ministerens ord.


Kære danske lønmodtagere. I er solgt til Amsterdam-aftalen vedrørende invasionen af fremmede. Jeres velfærd er truet af “ansvarlige” politikeres politik.

Nu er I advaret!

Ole Maisted

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5  / 26. årgang / maj 1998

Flygtningekonventionen bør straks opsiges

7. september 2008 30 kommentarer

Flygtningekonventionen bør straks opsiges

 

Flygtningelobbyen hævder, at “Danmark må leve op til dets internationale forpligtelser” – altså især Flygtningekonventionen af 1951. Udlændingeordførerne fra de øvrige partier efteraber kritikløst denne “alle-ved-jo-sandhed”, når de med (skin)hellig stemmeføring nedrakker og afviser Fremskridtspartiets forslag til stramninger i udlændingepolitikken. Intet land er imidlertid folkeretligt forpligtet af aftaler, som er ødelæggende for det. FN-konventionens faktiske betydning er dybt misforstået, idet den blot giver Danmark en ret til at fordele asyl trods hjemlandets eventuelle modstand. Men nok så vigtigt er, at konventionen formentlig ligefrem er ugyldig, fordi den i Danmark tilsyneladende er vedtaget på falsk grundlag og uden Folkestyrets medvirken. Lad mig kort gennemgå baggrunden for- og betydningen af konventionen i Danmark.

 

I 1950 vedtog FNs generalforsamling at oprette “United Nations High Commissioner for Refugees”, FNs Højkommissær for Flygtningeanliggender (UNHCR). Gennemførelsen af en ny flygtningekonvention til afløsning af en ny flygtningekonvention af 28. oktober 1933, der kun var blevet godkendt af otte lande skulle blive det nye Højkommissariats første afgørende opgave. Der skulle skaffes enighed om ansvaret for de resterende europæiske flygtninge efter Anden Verdenskrig.

 

Flygtningekonventionen af 1951 blev underskrevet den 28. juli 1951 af 12 lande -herunder Danmark – som afslutning på en FN-konference, afholdt i Geneve i dagene 2-25. juli 1951. Konventionen skulle senere ratificeres (endeligt, lovligt godkendes) af medlemslandene. Dette var i Danmark kongens (regeringens) ret, eventuelt efter forelæggelse for Rigsdagen, ifølge dagældende Grundlovs § 18. I dag er det efter grundlovsrevisionen af 1953 tilsvarende Dronningen (regeringen), Folketinget og Grundlovens § 19.

 

Danmark kom først med at ratificere. Det skete den 4. december 1952. Da Australien havde ratificeret, som den sjette stat 22. januar 1954, kunne traktaten træde i kraft den 22. april 1954. Det blev tronfølgeren arveprins Knud, der i Kongens fravær underskrev konventionen, medens H. C. Hansen (A) underskrev som udenrigsminister.

 

Konventionen blev ratificeret med forskellige forbehold af de deltagende stater. Hver artikel er i virkeligheden en traktat for sig, og når en stat har taget forbehold over for en artikel, gælder den ikke i relation til den pågældende stat. Danmark tog forbehold over for Artikel 14 (kunstnerret og industriel ejendomsret), Artikel 17 (lønnet beskæftigelse) og delvis over for Artikel 24 (arbejderlovgivning og social tryghed). Dansk lovgivning, der bl.a. sikrede danske statsborgere folkepension, invalidepension og enkepension, kunne ikke uden videre udstrækkes til flygtninge, men skulle laves om først. Det samme gjaldt Ophavsretsloven. Retten til at tage lønnet arbejde i Danmark var en ret, der ved gensidig traktat med de nordiske lande var forbeholdt statsborgere herfra. Dersom Danmark ikke havde taget disse forbehold, havde følgen været, at flygtningekonventionen efter Grundloven (daværende § 18) uden mindste tvivl skulle have været forelagt Rigsdagen til godkendelse. Med disse forbehold besluttede man, efter at have indhentet udtalelser i de berørte ministerier, at det ikke var nødvendigt at forelægge konventionen for Rigsdagen.

 

En interessant følge heraf er, at det i dag ikke ville have været nødvendigt at spørge Folketinget før Danmark – det vil sige Dronning Margrethe (regeringen) alene – kunne opsige samme Flygtningekonvention med virkning et år senere. Dette står nu i Grundlovens § 19, stk. 1. Selve konventionen indeholder en paragraf om almindelig opsigelse (altså uanset spørgsmålet om direkte ugyldighed).

 

En fortrolig rapport fra den danske delegation til konferencen i Geneve viser, at Danmark skulle have taget mange flere forbehold, end det endelige resultat blev. Når forbeholdene ikke blev taget, havde lovændringer været nødvendige, og dette havde krævet Rigsdagens medvirken. Rigsdagen blev tilsyneladende snydt. Det samme blev arveprins Knud og dermed Kongen. Disse forhold må betyde, at konventionen er indgået under falske forudsætninger eventuelt svig. Den er i så fald ugyldig.

 

Danmarks forbehold blev senere tilbagekaldt lige så stille og ubemærket, som konventionen i sin tid var blevet godkendt. Helt uden folkestyrets medvirken. Den oprindelige konvention gjaldt kun flygtninge fra før 1951. Nu sørgede en tillægsprotokol lige så stille for, at konventionen pludselig blev udvidet til at gælde alle flygtninge. Og nu havde flygtninge pludselig sociale rettigheder som danskerne. Disse ting skete i 1968 med Poul Hartling (V, senere Flygtningehøjkommissær) som nøgleperson. En uskyldigt udseende cirkulæreskrivelse af 21. juni 1968 fra Socialministeriet sikrede flygtninge folke-, invalide- og enkepension. Det var baseret på konventionens artikel 24, som var blevet lusket igennem. Det har sin egen historie (seDanskeren 2/94“.

 

Senere fulgte flere rettigheder. Flygtninge fik stemmeret og kunne vælges ved kommunal- og amtsvalg, når de blot havde boet i landet i 3 år. Dette byggede på konventionens artikel 7, som Danmark ikke havde ønsket. De flygtningevenlige partier sikrede sig ad denne vej mange indvandrerstemmer.

 

Fundamentet for Udlændingeloven står herefter i et ganske andet lys. Vigtigere er dog, at flygtningesituationen er ændret drastisk i forhold til 1951, idet flygtningestrømmen er vokset kolossalt, og idet Danmarks rolle som “foregangsland” har sikret sig, at vi nu drukner i flygtninge.

 

Danmark burde nu ganske enkelt opsige konventionen straks, som der jo er let adgang til. Det er en enkel, oplagt og berettiget varetagelse af Danmarks interesser, der er tale om. Dette er vore lederes pligt: Dronning, ministre og politikere.

 

Hele flygtningeproblemet – og Udlændingeloven – bør derefter nyvurderes, idet der som noget nyt også skal tages hensyn til danskerne. De har dog førsteret til Danmark. Og det kan ikke gå hurtigt nok. Vort tusinde år gamle fædreland er ved at smuldre. De, der på grund af deres magtposition har muligheden for at standse nedbrydningen af landet, men intet gør, begår forræderi.

 

Det er værre end landsforræderi. Det er et folkeforræderi – et forræderi frem for alt mod kommende generationer af danskere.

Cand. jur.

Knud Eriksen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11-12 / 22. årgang / december 1994

Asylbehandling tilbage til grænsen

2. september 2008 23 kommentarer

Asylbehandling tilbage til grænsen

Da Folketingets flertal i 1983 vedtog den daværende borgerlige regerings (V, C, CD og KrF, red.) nye udlændingelov, begyndte ulyksagelighederne i Danmark. Vi har som samfund lidt under denne lov i alle årerne derefter. En af de værste ting i loven er det forhold, at behandlingen af asylsagerne blev flyttet fra grænsestationen (Padborg, Kastrup lufthavn o.s.v.) til Sandholmlejren m.v. Det har givet en voldsom tilgang af asylsøgere, som udnytter ekspeditionstiden i Danmark til at få gratis ferieophold eller at klage så længe, at de får ophold alligevel.

I 14 år har Fremskridtspartiet krævet, at sagsbehandlingen blev flyttet tilbage til grænsestationen, men er blevet mødt med det argument, at Danmark var forpligtet af internationale konventioner. Det viser sig at være et forkert argument.

Vi har nu fra indenrigsminister Thorkild Simonsen (A) fået følgende konklusion på en lang redegørelse: ”Der er ingen internationale konventioner, der er til hindre herfor”.

Vi har nu mulighed for at få asylbehandlingen tilbage til grænsen og dermed spare det danske samfund for mange millioner kroner om året, når ubegrundede asylansøgere afvises inden for få timer eller maksimalt få dage.

Leder

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 12 / 25. årgang / december 1997

35.000 kr. til vore egne pensionister – 120.000 kr. til muslimske “flygtninge”

2. august 2008 42 kommentarer

Dansk velfærdspolitik anno 1985: 

35.000 kr. til vore egne pensionister -120.000 kr. til muslimske “flygtninge”.

Mens danske pensionister – der gennem et langt liv har slidt og slæbt og tjent deres land – bliver spist af med en ussel årlig folkepension på 35.580 kroner, 32.688 kroner til gifte (grundbeløb), er de samme pensionister via deres skat med til at finansiere, at Dansk Flygtningehjælp kan anvende 120.000 kr. over en 18 måneders integrationsperiode på hvert enkelt individ – barn som voksen – i den muslimske hærskare, der i disse år invaderer Danmark.

Dansk Flygtningehjælp ynder at kalde sig en privat hjælpeorganisation. Men sandheden er, at det er skatteyderne der betaler gildet. 350 millioner kr. er det foreløbigt blevet til i år, men Thor A. Bak og hans folk har administreret således, at pengene allerede er opbrugt med udgangen af denne måned. Så må statskassen atter punge ud. Over 500.000 millioner kr. regnes der med, at den “private” organisation suger til sig i år. Det er fem gange så meget som i 1984. Og det bliver fortsat dyrere. Over 500 ansatte fordelt i 35 “filialer” spredt ud over hele landet, og hr. Baks stab vokser med omkring 25 nye medarbejdere om ugen.

Tilbud til alle

Alle udlændinge – der opnår asylstatus i Danmark – får tilbudt danskundervisning, og der kan blive tale om højskoleophold og egentlig uddannelse med videre.

Flygtningehjælpen udbetaler hver flygtning en månedlig kontant hjælp på 2.256 kr. til enlige og 4.147 til par.

Indkvarteringen foregår ofte på hoteller og lignende. Det betyder, at udgiften kan løbe op til det tredobbelte af den normale pris for den slags indkvarteringer, viser Flygtningehjælpens egne beregninger.

Der eksisterer hverken noget lovgrundlag eller nogen form for skriftlig aftale mellem staten og Dansk Flygtningehjælp om, at det er Flygtningehjælpen, der skal stå for den slags opgaver. Men det gør den. Og skatteyderne betaler.

Sideløbende med Dansk Flygtningehjælps udpumpning af skatteydermillioner anvender Dansk Røde Kors et lignende beløb til flygtningehalløjet. Som FREMSKRIDT kunne afsløre allerede ved juletid, forventes det, at de danske statsborgeres pris for politikernes åbne grænser i nær fremtid vil runde 1.000 millioner kr. i årlige udgifter og måske 2.000 millioner kr. i 1986.

For meget for Palme

Når der i dag nærmest er kø ved de danske grænser skyldes det, at selv for Palmes Sverige er den muslimske invasion blevet for meget.

Om det beretter Jyllands-Posten blandt andet:

“En meget restriktiv svensk flygtningepolitik er årsag til, at flygtninge strømmer til Danmark, selv om de oprindeligt havde Sverige som mål. Danske myndigheder modtager udlændingene, uanset om deres papirer er i orden, og det ved svenskerne, så det er nemt for dem at eksportere problemerne hertil.

Kriminalassistent Henning Falden – den centrale politiafdeling, som foretager den første afhøring af flygtningene -siger, at ingen bliver afvist, når de ankommer til Danmark, hvis de søger om at få politisk asyl. Svenskerne er mere konsekvente. De afviser en del, der kommer med færgen fra Sassnitz i DDR til Trelleborg. Flygtningene afhøres ligesom her, men medbringer de falske papirer, er resultatet ofte, at de udvises. Jeg kan ikke forestille mig, at de pågældende frivilligt tager tilbage til DDR. De meddeler snarere, at de vil søge asyl i Danmark, hvorefter de sejler til Helsingør eller København.”

Intet til hinder for

I et svar i Folketinget har statsminister Poul Schlüter (C) måtte erkende: 

“Der er hverken i grundloven eller i lovgivningen i øvrigt fastsat bestemmelser, der er til hinder for, at et politisk parti har et programpunkt med det indhold, at flygtninge og fremmedarbejdere bør udvises. Der er således intet til hinder for, at et politisk parti arbejder på, at den danske lovgivning indrettes i overensstemmelse hermed, og at Danmark frigør sig for sine internationale forpligtelser i denne henseende.”

Og Pia Kjærsgaard har spurgt socialministeren (Elsebeth Kock-Petersen, V, red.: “Med hvilken begrundelse bevilger man 100 kr. om måneden til buskort til flygtninge, når pensionister kun kan bevilges HT-kort til en tredjedel af prisen med tilsvarende forringede kørselsmuligheder”?

“Pensionister kan købe HT-pensionistkort til 3 zoner for en pris af 115 kr. hver 3. måned. Dette kort giver pensionisten begrænset tidsmulighed for at køre med HT, men den ringe folkepension giver ikke store muligheder for at betale et “normalt” månedskort.

Flygtninge har derimod mulighed for gratis at få et buskort til en værdi af 100 kr. om måneden og er samtidig fri for begrænsningen i muligheden for at køre med HT. Denne forskel bedes begrundet, da det for spørgeren er svært at finde logikken i denne forskelsbehandling. Ikke mindst når det tages i betragtning, at en flygtning koster staten ca. 120.000 kr. om året. En dansk folkepensionist modtager som bekendt langt under det halve”.

Og så er vi tilbage ved udgangspunktet: Dansk velfærdspolitik anno 1985.

T. Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 28 / 13. årgang / 23. august 1985

%d bloggers like this: