Arkiv

Posts Tagged ‘muslimer i Danmark’

8.000 underskrifter mod moskébyggeri

15. oktober 2012 8 kommentarer

8.000 underskrifter mod moskébyggeri

Kim Behnke har afleveret de 8.000 underskrifter mod moskébyggeriet Amager til forsvarsminister Knud Enggaard (V).

Kim Behnke siger:

– Indsamlingen af underskrifter viser med al tydelighed, at der er modstand mod statsstøtte til bygning af en stormoské. Statsstøtten til muslimerne bliver på 450.000 kr. pr. år i 40 år. Det påtænkte byggeri har allerede medført uoverensstemmelser mellem forskellige muslimske fraktioner i Danmark. Hvis nærdemokratiet skal have en mening, må de i alt over 12.000 protester blive hørt.

Kim Behnke slutter:

– Røret omkring det planlagte moskébyggeri viser, at der nationalt – såvel som lokalt – er stærk utilfredshed mod byggeriet. Folk finder det simpelthen ikke rimeligt, at der med statsmidler placeres så stor en bygning centralt i København, der ikke er beslægtet det fjerneste med dansk kultur og religion.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 19. årgang / juni 1991

Uhyggelige muslimske meninger i Danmark

18. august 2012 4 kommentarer

Uhyggelige muslimske meninger i Danmark

Det er uhyggelige tilkendegivelser, som flere tusinde muslimer i Danmark giver, når de i samlet flok fistrer rundt på danske gader og agiterer for dødsdommen over den indisk-engelske forfatter Rushdie. Den slags meningstilkendegivelser hører simpelthen ikke hjemme i Danmark. Det er vi overbeviste om, at flertallet af danskere også mener, men af frygt for at blive stemplet som racister på arbejdspladsen eller i pressen, holder man sin kæft.

Det er et uhyggeligt perspektiv, at når en ubestrideligt usympatisk diktator i et fjernt tilsandet land udskriger en dødsdom, så flimrer etniske og religiøse minoriteter i Danmark rundt og tilkendegiver deres bifald. Det er uhyggeligt, fordi Islam ikke er nogen dansk sag, “De sataniske Vers” ikke endnu er udgivet på dansk, fordi Rushdie ikke rager os og under alle omstændigheder har ret til at udtrykke sin mening frit og fordi en bog, en ayatollah, en kritisk forfatter og 10.000 voldførte muslimske flygtninge i Danmark ikke skal undertrykke den danske tradition for meningsfrihed og verbal debat.

Morgenavisen Jyllands-Posten kunne i en artikel fastslå, at der er 10.000 muslimer i Danmark med ayatollah-venlige synspunkter. Spørgsmålet er, hvad de så egentlig laver her?

Hvis deres begreber om Paradis og ytringsfrihed befinder sig i Teheran, hvorfor i al verden så opholde sig i København og her desuden formørke debatten ved at agitere for synspunkter og handlinger, der er så fundamentalt udanske, antivestlige og forbryderiske.

Hvis nu det danske folk havde været ligeså gennemført unuancerede og fordømmende, intolerante og krigeriske som disse ayatollahtilbedere, og allerede i 1980 havde demonstreret imod Irans latterlige slør revolution og for ayatollahens henrettelser, så skulle man bare have hørt et ramaskrig fra den muslimske verden og de racisme-angste muslimske flygtninge, der sympatiserer med Middelalderuhyret fra Teheran…

Leder

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 17. årgang / 10. marts 1989

Muhamedanerfløjen i Socialdemokratiet

16. august 2012 21 kommentarer

Muhamedanerfløjen i Socialdemokratiet 

For kun 19 år siden kunne vi i Danmark leve et ubekymret liv og nøjes med at klare vore egne affærer. Som puslingeland kunne vi hygge os i smug, medens verden brændte om vor vugge. Men Schlüters (statsminister Poul Schlüter, C, red.) udlændingelov af 1983 vendte op og ned på danernes rige, nu skulle vi også få alverdens ufred at føle.

Glistrup straffet

For musliminvasionen vil gøre Danmark til et nyt Kosovo eller Palæstina i løbet af få årtier. Dette er et projekt, som skånselsløst bliver gennemført af nogle få nøglepersoner. Befolkningen er blevet holdt i uvidenhed om de ulykkelige konsekvenser af invasionen. Og den venlige og altopofrende Mogens Glistrup, som har gjort mest af alle for at vække danskerne, er som straf blevet dæmoniseret ud i det groteske.

Muhamedanerfløjen

De stærkeste kræfter i muslimprojektet har været de radikale (B). Men de seneste begivenheder i socialdemokratiet viser også her nogle magtfulde allierede. Det startede med, at Karen Jespersen (A) 1. september uskyldigt udtalte til Jyllands Posten, at:

Vi bør have en diskussion om, hvor mange mennesker fra den 3. verden, der kan bosætte sig permanent i Danmark.”.

Partiformand, Poul Nyrup Rasmussens kommentar hertil var blot lidt udglattende:

Jeg kan ikke stille det sådan op, at jeg er mere enig med den ene end den anden.

Dette brugte udlændingeordfører, Ritt Bjerregaard (A), som påskud for at forlade posten, og hermed var krigen mod Nyrup startet. Nu skulle han sættes på plads, så han kunne forstå, at enhver bevægelse hen mod en begrænsning i musliminvasionen, ville koste ham hovedet. Den ellers Nyrup-tro Lykketoft holdt sig stille i baggrunden, og Svend Auken smilede listigt, da store dele af Socialdemokratiet begyndte at rejse sig mod formanden med trussel om hans afgang. Nyrup forstod beskeden, og i sin tale på partikongressen erklærede han så om de fremmede, at det antalsmæssige jo ikke betød noget. Videre desavouerede han Karen Jespersen gennem et angreb på bogen om muslimer, som hendes mand, Ralf Pittelkow, havde skrevet. Pittelkow har tidligere været Nyrups nære rådgiver.

muhamedanerfløjen i Socialdemokratiet med Lykketoft, Auken og Ritt i spidsen fik demonstreret sin overvældende magt. Nedbrydningen af Danmark fortsætter. På forsiden af Weekendavisen blev Lykketoft gratuleret med overskriften “Maestro”.

O. Gerstrøm

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 30. årgang / oktober 2002

Vi stikker os selv blår i øjnene

26. juni 2012 2 kommentarer

Vi stikker os selv blår i øjnene 

“Mange mennesker tror, at en “integrering” i kombination med en tolerant “ikke-racistisk” holdning vil løse problemet”.

Undersøgelser og erfaringer tyder imidlertid på, at folk fra fremmedartede kulturer, som kommer i “klumper”, er vanskelige at integrere. De klumper sig sammen på specielle lokaliteter og opretholder egne miljøer. I stedet for sammensmeltning bliver der tale om en gennem “stille” invasionsskabt landsovertagelse.

Desto flere typer af forskelligartede kulturer, hver for sig med særlige vaner, tankesæt og leveregler, der kommer, desto vanskeligere vil det være at få samfundet til at fungere som en harmonisk helhed mod et højt velfærdsniveau som resultat.

I øvrigt er det faktisk således, at visse dele af de kulturer, vi for øjeblikket importerer, rummer træk, der – for nu at sige det pænt – er groft uforenelige med vore normer og tankesæt. For eksempel hyldes tanken om menneskenes og religionernes ligestilling, samt kravet om respekt for tankens og menneskets frihed, absolut ikke af alle. Diskussionen om muslimernes pligt til at respektere kønnenes ligestilling udgør kun toppen af dette isbjerg.

Alt dette opfordrer til den største påpasselighed på dette område. I stedet for ser det nærmest ud, som om vi stikker os selv blår i øjnene.

O. Hasselbalch

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 41 / 17. årgang / 8. december 1989

Den bagvendte nationalisme

17. maj 2011 3 kommentarer

Den bagvendte nationalisme 

Idiotiske danskere… de helt store, blafrende tåber og idioter… et grænseland, hvortil kloge, dygtige mennesker kom rejsende fra syd for at udvikle og hjælpe de primitive nordboere… selv vort såkaldte nationalsprog er et mixmax af påvirkning fra plattysk, hollandsk og en masse europæiske sprog. Hvad er en dansker? Og hvad er det dog, vi bilder os ind? – hva´ faen er det for et land mit skib har fortøjet til?.

Eder og injurier mod danskerne

Hvem har sagt det? Det har skuespilleren Erik Wedersøe, hjemvendende fra sin jordomsejling i et skumsprøjt af eder og forbandelser rettet mod danskernes holdning til fremmedpolitikken. Han fik sine gloser trykt i Berlingske Tidende – og udnævntes hurtigt derefter til propagandafører for ”Flygtning 86”. Hr. Wedersøe er på linje med andre personligheder i den anskuelse, at indvandrerne kan tilføre os meget af det, vi så åbenbart mangler.

For eksempel gav professor Joh. Sløk nogenlunde samtidig udtryk for i Jyllands-Posten, at man ikke skal være stolt af sin danske nationalitet, for hvad er ”den danske, kristne, traditionsrige kultur… andet end selvbedrag… selvglad i sin egen usselhed, fedladen… pylret”. Nej, ”indbyd alle og hvem som helst… lad os se, hvor langt vor vidunderlige kultur i grunden holder”.

Andre kommentatorer med tække hos medierne har ligefrem brugt udtrykket: Tilførsel af frisk blod og taler om velsignelserne ved ”folkeblanding”, så det nærmest minder om faglige erklæringer fra en stutteriejer.

Prisværdige fremmede

Gennem de sidste 4-5 år har en lille mediedominerende klike systematisk nedrakket danskerne, deres kultur og historie, alt imens samme klike har hyldet indvandrernes kvaliteter – herunder i realiteten deres traditions- og ”farverige” kvindeundertrykkelse, som end ikke hærdede rødstrømper har vovet at udtrykke betænkelighed ved. Man skal jo stikke fingeren i jorden…

Til denne gode vane bekender også lederen af Tv-showet ”Flygtning 86”, Dirckinck-Holmfeld, der over for Ekstra Bladet priste, hvad han anser for muhamedanernes vigtigste egenskaber: Beskedenhed, ydmyghed, trofasthed, et fasttømret familieliv – i kontrast til danskernes hovedegenskaber der er: Rodløshed, rastløshed, pengegriskhed; – tænk på, hvad vi kan lære af muslimerne. Jeg synes, vi skal lade verdens flygtninge vælte ind over vore grænser og labbe al deres kultur i os.

Hvad er det egentlig for et fænomen, vi står overfor med den slags udtalelser? I nyere dansk historie ses der ikke at være helt noget sidestykke hverken i politik eller medier til denne offentlige degradering af og diskriminering mod befolkningens flertal og dets troskyldige opfattelse af at være danske med ære såvel som med fuld uantastelig ret.

Det klør i fingrene…

Ej heller ses paralleller til den åbenlyse, ekstreme og ubeherskede ondsindethed, som den lille klike lægger for dagen i personlige angreb på befolkningsflertallets fortalere.

Det kan således næppe betegnes som helt normalt, når Politikens medarbejder Bettina Heltberg i en TV-anmeldelse skrev, at det klør i hende efter at lange den suffisante præst (Krarup) en på tæven – ,og når hun i en senere anmeldelse har beskrevet sin uovervindelige kulturradikale lede ved hans ”ubetydelige lillepurk-ansigt”.

Det kan ikke undre, hvis sådanne signaler skulle virke opmuntrende på gadens parlament, som på det sidste synes oplagt til også at tage den direkte vold i brug mod fremmedpolitikkens modstandere.

Et tilsvarende forkrøblet had har formanden for Flygtningehjælpen – med nogle nuanceforskelle – ladet komme til udtryk.

På indlandsisen

At det ikke har drejet sig om en blot kort periodes drastiske forløbelser – på fremmedinvasionens højdepunkt – fremgår blandt andet af en artikel skrevet af Weekendavisens kulturredaktør (Berlingske Hus) så sent som 1. maj i år:

”Redaktøren kan heller ikke lide den folkelige uvilje mod udlændingestrømmen. Han vil derfor ”pille de tåbelige meninger ud af hovedet” på ”ignoranterne”; de skal AFPROGRAMMERES for deres ”fladpandethed… kynisme… såkaldte kristendom og danskhed”. Redaktøren kunne derfor tænke sig til det formål at internere de stædige på indlandsisen ”uden mad og drikke, uden bolig, uden tilstrækkeligt med tøj… uden papirer, ejendele… berøvet deres værdighed” etc. etc.

Det ville gøre ”hjernen fri for åndelig svamp og flødeskum”… thi; en overvejende del af dansk hjernemasse fremstilles hos bageren”.

Orwells diagnose

Man kunne nøjes med at notere sig at sådanne anskuelser og advare folk mod at nærme sig de ærede talere og medier, der betjener dem så villigt. Men fænomenet fortjener alligevel at blive fastholdt til en nærmere analyse, og til den ende kan man finde nyttig vejledning hos den velkendte engelske forfatter og politiske iagttager Georg Orwell. Ganske vist har han nok aldrig haft noget for øje, der i udbredelse og skamløshed kunne måle sig med den danske klikeforrykthed, men i princippet er fænomenet ham særdeles bekendt, og han har især fundet det vidt og bredt blandt mennesker, der ynder at se sig selv som ”intellektuelle”. Den diagnose han stiller og redegør for i et essay, benævner han ”transfereret nationalisme”.

Det ytrer sig ved at den angrebne personer overfører al den loyalitet, han normalt ville have forbeholdt sit land eller sin folkegruppe eller en udenlandsk folkegruppe, eventuelt begge dele under ét. Det er vigtigt at bruge glosen nationalisme til beskrivelse af fænomenet, for det drejer sig – i modsætning til fædrelandskærlighed / patriotisme, der er en ikke-aggressiv følelse – om en højligt aggressiv attitude. Den så at sige ”bagvendte nationalist” forsømmer ingen lejlighed til at fremhæve sin udvalgte nations eller folkegruppes egenskaber og berettigede interesser på den mest angrebslystne måde og omvendt at nedrakke sin fædrene nation / folkegruppe med tilhørende kultur, historie, politiske interesser m.v.

Den bagvendte nationalist – siger Orwell – er i den særlige position, at han kan beskrive den udvalgte ”enhed” i bombastiske og romantiske vendinger, som han ville være den første til at håne, hvis modstandere brugte dem om deres mere traditionelle loyalitetsvalg. Han betragter desuden den mindste ytring, der kan udlægges som vendt mod hans loyalitet som et personligt angreb, der må imødegås på det skarpeste, og han tillader sig selv til det formål at være ”mere vulgær, mere stupid, mere ondsindet, mere uærlig, end han nogensinde kunne være på sit fædrelands vegne. Han svælger netop i de nationalistiske følelser, han mener at have frigjort sig for”.

Det er slående, fremhæver Orwell i sin konklusion, at visse politikere også er blevet så inficeret af denne ”bagvendte nationalistiske” sult efter prestige for den udvalgte ”enhed”, at det viser sig næsten umuligt at gennemføre en ægte rational debat med dem.

Med dette – et kort resumé af dagens henholdsvise nedrakning og lovprisning af danskere og udlændinge samt en diagnose til vejledning gennem skældsordenes labyrint – vil vi overlade til læseren at drage sine egne slutninger og eventuelt nikke genkendende, når de af Orwells beskrevne tilfælde gestikulerer på den danske scene.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 21 / 15. årgang / 12. juni 1987 

Muslimer skal overholde loven

18. september 2009 1 kommentar

Muslimer skal overholde loven

Det er en helt utrolig situation, at de muslimske ambassadører i Danmark nægter at overholde landets lovgivning.

Det siger Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører, Kim Behnke i anledning af, at de muslimske ambassadører bag moskebyggeriet Amager har meddelt, at de nægter at betale de alt for høje pligtige skatter på 434.941 kr. Samtidig forlanger ambassadørerne, at få de seks millioner kroner retur, som er betalt i skatter over lejeperioden.

Kim Behnke har nu rejst sagen i et spørgsmål til forsvarsministeren (Knud Enggaard, V, red.), som skal oplyse, hvilke overvejelser han gør sig i anledning af betalingsnægtelsen.

Kim Behnke: – Muslimerne må ligesom alle andre affinde sig med dansk lovgivning. Situationen er jo fuldstændig grotesk og nu må forsvarsministeren opsige kontrakten med muslimerne. Det kan ikke være meningen, at visse befolkningsgrupper nægter at overholde lovgivningen, for så ender vi i det rene anarki. Forsvarsministeren bør derfor se meget alvorligt på denne sag, siger Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7  / 19. årgang / august 1991

%d bloggers like this: