Arkiv

Posts Tagged ‘journalistik’

Sådan behandles Fremskridtspartiet af medierne

8. september 2012 16 kommentarer

Sådan behandles Fremskridtspartiet af medierne

Fortielser, fordrejelser og direkte usandheder er hverdagskost i avisers, radios og Tv’s behandling af Z-politikken og Z-folk. FREMSKRIDT dokumenterer to aktuelle eksempler. 

Foretager Fremskridtspartiets folketingsgruppe sig aldrig noget? Man læser aldrig om det i aviserne! Hvad er der blevet af Mogens Glistrup? Man hører aldrig noget til ham!

Sådan lyder et par af de spørgsmål hovedbestyrelsens og folketingsgruppens medlemmer og andre fra partiets centrale organer meget ofte mødes med i deres daglige omgang med andre mennesker ude i den virkelige verden.

Svaret lyder, at mediernes aktuelle holdning til Fremskridtspartiet er, at et hel- eller halvglemt parti har svært ved at skaffe sig stemmer. Vi skal derfor omtales så lidt som muligt. “Fremskridtspartiet skal dø i fred”, som de så slangefromt udtrykker det.

Og omtales partiet eller dets ledende medlemmer en sjælden gang, sker det med fordrejelser og direkte løgnagtigheder, så Z-kilden har mere end vanskeligt ved at genkende den oprindelige historie og de faktiske kendsgerninger.

Den sædvanlige flæben om uvederhæftige journalister og manipulerende presse? Nej!

At det virkelig forholder sig som overfor beskrevet, vil FREMSKRIDT i denne uge – med to aktuelle eksempler – dokumentere sort på hvidt.

Berlingske Tidendes lede leder

Den 2. februar holdt partiets hovedbestyrelse møde hos Ib Stæhr i Silkeborg. Et medarbejderhold fra Tv-avisen aflagde besøg og optog omkring 10 minutters snak med landsformand Annette Just. I TV-A´s udgave, “Søndagsavisen”, samme aften, blev det til ca. 20 sekunders enetale af Annette Just, der gav seerne indtryk af, at forsamlingen stort set intet fornuftigt havde beskæftiget sig med den hele dag. Der stod ellers flere store sager af både politisk og organisatorisk karakter på dagsordenen.

Berlingske Tidende beskæftigede sig med samme HB-møde i en leder den 4. februar, under overskriften “Lavvande i kassen” hed det blandt andet: “Fremskridtspartiet er i vanskeligheder. Det går dårligt i opinionsmålingerne, og det bliver stadigt sværere for partiet at markere sig i den praktiske politik. (…) I et forsøg på at sanke stumperne har partiledelsen overvejet, hvorledes der kan stilles et værn op over for den stadige udsivning. En ting er, at den rammer partiet på dets politik, noget andet – og næsten endnu alvorligere – er, at det betyder svindende indtægter for partikassen. De vederlag, som kommunalbestyrelsesmedlemmer modtager, er for store deles vedkommende gået i partiets pengetank. (…) Derfor arbejdes der nu med et forslag, ikke om større partiskat, men om bindinger, som hindrer frafaldne i at ramme partiet to gange: Først ved at gå, dernæst ved at tage indtægter fra vederlag mv. med sig. Det kan blive småt for enhver”.

Ikke sandt, løgn og sludder! For hvilken partiskat er det Fremskridtspartiets medlemmer af kommunalbestyrelser, amtsråd, Folketinget, Radiorådet, statsrevisionen o.s.v. betaler eller har måttet betale? Ingen, aldrig én eneste krone! Ikke fordi partikassen ikke har haft – og har – god brug for det, men fordi partiet som bekendt er imod indkomstskat – under alle former. Derfor har Fremskridtspartiet, i modsætning til en række af landets øvrige politiske partier, aldrig tvangsopkrævet så meget som én eneste rød femøre hos så meget som ét eneste medlem.

Noget helt andet er selvfølgelig de frivillige bidrag til partiarbejdet og valgkampagner, som adskillige, både medlemmer og andre, gennem årerne har været villige til at yde. Men det er nu vist i øvrigt langt fra de, der har haft indtægter fra partiarbejde eller tillidserhverv, der har været de største og de flittigste bidragsydere.

Glistrups dementi

Allerede samme dag, som Berlingske Tidende offentliggjorde sin lede leder, sendte Mogens Glistrup avisen følgende brev:

“Virum den 4. februar 1986

Berlingske Tidende, Pilestræde 34, 1147 København K.

De bedes optage følgende protest-indlæg:

Nok er Fremskridtspartiet helt alene på markedet med et sammenhængende program for at fjerne gælds- og skatteåget på den danske befolkning. Alligevel arbejder vi hårdt hele tiden for stadig at være på højde med udviklingen.

Vort syv timers hovedbestyrelsesmøde i søndags beskæftigede sig således med EF, socialpolitik, landbrugsforhold og mange andre samfundsmæssige anliggender. Da mødet stod på kanten af sin afslutning, blev det nævnt, at der var en, der havde sagt noget om, at det er urimeligt, at Fremskridtsfolk gang efter gang offervilligt spytter tusindvis af kroner i bøssen for at føre valgkamp for folk, der på den basis kommer ind i kommunalbestyrelser og på fire år får scoret mellem en halv og en million ned i deres egen lomme, men som – måske dagen efter valget – svigter det Fremskridtsgrundlag, de er valgt på, og går over til Venstre eller andre landsødelæggerpartier.

Disse rent parentetiske bemærkninger er det eneste, som Berlingske Tidende har beskæftiget sig med  fra mødet . Bl.a. i en leder den 4 ds., som groft forvansker sandheden.

Sådan som Berlingske Tidende altid har forvansket og undertrykt sandheden om Fremskridtspartiet.

Skal vore børn og børnebørn have nogensomhelst mulighed for at leve i et lykkeligt samfund med personlig frihed, er det på tide, at Berlingske og de andre medier går i gang med at meddele sandfærdige oplysninger om Fremskridtspolitikken. Den er landets eneste redningsplanke.

 

Mogens Glistrup, Hummeltoftevej 125, 2830 Virum”.

—————————

Men protesten kom aldrig i Berlingske Tidende. Den 14. marts, altså halvanden måned efter(!), modtog Mogens Glistrup dette brev fra avisen:

“Tak for Deres brev, som vi har læst med interesse.

Vi ser desværre ingen mulighed for at placere det, hvorfor det vedlagt returneres.

 

Med venlig hilsen, Berlingske Tidende, Jørgen Ginnerup”. 

Mogens Glistrup måtte altså ikke komme til orde, og hans dementi ikke offentliggøres. Berlingskes løgne-leder skulle ikke modsiges.

————————–

Jyllands-Postens fortielser

I FREMSKRIDT nr. 12-86 (side 5) blev der vist, hvorledes Morgenavisen Jyllands-Posten i en leder skamroste CD “for at tale husejernes sag” og helt “glemte”, at det rent faktisk er Fremskridtspartiet, der i Folketinget har fremsat forslag til lov, som skal neutralisere den nye gigantiske “lejeværdi af egen bolig“, som bliver følgen af den 18. almindelige ejendomsvurdering.

 

Påske-søndag var den igen gal med hukommelsen i bladhuset i Viby J.

Dagen før, lørdag den 29. marts, havde Fremskridtspartiets politiske ordfører, Pia Kjærsgaard, via telex ladet udsende en pressemeddelelse om at Z-gruppen i Folketinget atter vil forsøge at få bilernes fartgrænser ændret. I pressemeddelelsen henviste Pia Kjærsgaard til en ny undersøgelse, der viser, at de nugældende hastighedsbestemmelser ikke overholdes og at det vil være bedre for både trafiksikkerheden og retsbevidstheden om loven ændres, så hastigheden skal afpasses efter forholdende. På den måde kan bilisterne koncentrere sig om selve kørslen og ikke om speedometret. Endelig mindede Pia Kjærsgaard om, at den nugældende forfejlede lov blev vedtaget af et meget spinkelt flertal i Folketinget (èn stemme), og at man derfor kan håbe på, at et nyt folketingsflertal vil være med til at ændre den igen.

Jyllands-Posten bragte dele af pressemeddelelsen i en beskeden 1-spaltet opsætning i søndagsudgavens 1. del, side 8. I samme udgave behandlede redaktionen det selv samme emne og den selv samme problematik i en stor 4-spaltet leder. Men (naturligvis!) uden hverken at nævne eller henvise til Fremskridtspartiets dagfriske folketings-initiativ på området.

Dårlig journalistik.

Beskidt manipulation.

Flere forglemmelser

I sin leder skrev Jyllands-Posten blandt andet:

Undersøgelser tyder på, at fartgrænserne for biler ikke overholdes. For folk, som selv kører bil, kommer det altså ikke som nogen stor overraskelse.(…) Sagen er, at fartgrænserne er en misforståelse, og det vil de blive ved med at være, indtil den dag Folketinget finder på at ophæve dem igen.

De trådte i kraft pr. 1. oktober sidste år, efter at være blevet vedtaget i Folketinget af Socialdemokratiet, Det radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Venstresocialisterne med et flertal på kun én stemme. Allerede i november havde tinget en ny diskussion om fartgrænserne, men der kunne ikke skaffes flertal for at sætte dem op, skønt borgerlige politikere ønskede det.

Redaktionen “glemte” altså også at nævne, at den folketings-diskussion “allerede i november”, som den selv henviste til, var foranlediget af Fremskridtspartiet, og at de “borgerlige politikere der ønskede det” (at ændre loven), var Fremskridtspartiets folketingsgruppe.

Skoleeksempler

Det, der her er dokumenteret, er skoleeksempler på, hvordan medierne fupper med deres orientering om Fremskridtspartiet, dets politik og dets folk. Og er blot et par eksempler ud af mange.

Stol på FREMSKRIDT.

Pressen er fuld af løgn.

T. Zinglersen

P.S.: Ved redaktionens slutning har pressen – ikke mindst Radioavisen – travlt med at fortælle om skatte”reform” partiernes indgreb mod den forventede store stigning i lejeværdi af egen bolig, som følge af den nye ejendomsvurdering. Selvfølgelig uden at fortælle, at Fremskridtspartiet spillede ud i den sag for allerede 6 uger siden med et lovforslag i Folketinget. Se FREMSKRIDT nr. 8 og 9 -86.  

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 14 / 14. årgang / 31. januar 1986

Det kan ikke være et tilfælde

11. marts 2012 12 kommentarer

Det kan ikke være et tilfælde

Fortsætter radioens og TVs ansvarlige ledere og medarbejdere, hvor de slap før valget? 

Har d’herrer statsmonopoliserende mediepaver fortsat tænkt sig at negligere – for nu ikke at sige chikanere – landets næststørste parti.

Har man vedblivende til hensigt ikke at bringe en saglig information og nyhedsdækning om Fremskridtspartiets arbejde, og vil man stadig hindre de politiske repræsentanter for en halv million vælgere i at komme til orde i mikrofonen og på Tv-skærm?

Noget kunne tyde på det.

Onsdag den 9. januar kunne TV-A i sin kl. 19.30-udgave bringe meddelelse om og fotos af hvilke partirepræsentanter, der var valgt til formænd i Folketingets faste udvalg. Blot ikke et eneste ord om eller skyggen af et billede af Jason Träff, Kristen Poulsgaard, Jørgen Holten eller Ole Gerstrøm, der var valgt til formand i henholdsvis, Miljøudvalget, Indfødsretsudvalget, Kommuneinddelingsnævnet og Marshalludvalget.

Lørdag den 12. januar i programpunktet “Næste uges TV” oplystes om en “TV-høring” onsdag den 16. En lang række medvirkende blev nævnt herunder også en del politiske repræsentanter. Men igen intet om nogen fra landets næststørste parti.

Søndag den 13. januar kl. 19.30 i TV-A og kl. 22.00 i Radioavisen blev citeret kommentarer fra ledende politikere i forbindelse med lønmodtagerorganisationernes afvisning af Baunsgaards (B) forslag vedrørende dyrtidsportionerne. Men atter blev Fremskridtspartiet forbigået i tavshed.

Ikke alene er den slags en uartighed imod Danmarks Radios licensbetalende kunder og en meget omfattende vælgerskare, men det er direkte dårlig journalistik og en helt utilstedelig holdning fra et statsmonopols side.

Sagen er rejst i Radiorådet.

T. Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 2. årgang / 22. januar 1974

Hr. radiorådsformand Ole Espersen

10. februar 2012 3 kommentarer

Hr. radiorådsformand Ole Espersen

Provinsafdelingen skal ikke have utak for at ”Landet Rundt” i to indslag har fokuseret på, hvilken elendig behandling samfundet har udsat fiskerenkerne i Thorsminde for. Med sine indslag har ”Landet Rundt” klart demonstreret, at vort socialistisk dirigeret bureaukrati sparker til folk, der gerne ønsker at klare sig selv, men som følge af en ulykkelig hændelse har øjeblikkelig hjælp behov.

Så langt så godt.

Men her holder Danmarks Radios gode indsats op, og man lader licensbetalerne i stikken i bestræbelserne på endnu engang at være tjenestevillige mikrofonholdere for de socialistiske magthavere. Det skete da, ”Landet Rundt” tog fat på de politiske aspekter i sagen.

Redaktionen kunne ikke være uvidende om, at kun ét parti har sat sig ind i sagen og rejst problemerne i folketinget og stillet spørgsmål til fiskeriministeren (Svend Jakobsen, A, red.) og socialministeren (Erling Jensen, A, red.) for at få hjulpet de ulykkelige enker. Hvorfor fortier ”Landet Rundet” dette?

Hvorfor slæber man lige Inge Fischer Møller (A) i studiet? Det fremgik klart af hendes udtalelser, at hun ikke kendte sagen, og at hun derfor ikke kunne give licensbetalerne – eller enkerne – nye oplysninger i sagen, men hun kunne aflevere de sædvanlige socialdemokratiske floskler. Det er dårlig journalistik!

Hvorfor ikke forsøge at give seerne nye oplysninger i sagen ved at udspørge et menneske der har sat sig ind i problemerne og vist interesse for sagen.

Jeg er jo udmærket klar over, at man i monopolet til stadighed gør, hvad man kan for at holde Z-synspunkter og Z-folk ude af programmerne – også når det som i dette tilfælde ville have været det mest saglige rigtige at udspørge den politiker, der efter at have sat sig ind i enkernes problemer har rejst sagen i folketinget.

Ville man ikke det – og det ville man jo altså ikke, fordi det er en Z-mand – så kunne man da have spurgt en minister, som må formodes at kende til sagen eller en af de forsikringsfolk, der også må kende til forløbet?

Hvorfor slæbe den – også i denne forbindelse – aldeles ligegyldige nullitet Inge Fischer Møller i studiet? Jeg ser ikke anden begrundelse end, at monopolet igen ville være villig mikrofonholdende marionetdukker for socialisterne.

Men jeg hører altså gerne på førstkommende PU-møde, hvilken forklaring driftsledelsen denne gang kan finde på.

T. Zinglersen

Radiorådsmedlem

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 7. årgang / 8. oktober 1979

Politisk forurening

19. juni 2011 1 kommentar

Politisk forurening

Den største forureningskilde af alle er den politiske. Således udtalt af Helge Dohrmann, Fremskridtspartiet, ved landbostævnet i Herning, men Jyllands-Postens reporter fandt overhovedet ingen anledning til – med ét ord,– at omtale Fremskridtspartiets indsats i Folketinget om at bringe miljøhysteriet ned på et fornuftigt plan – endsige nævne Fremskridtspartiets udtalelser på stævnet, men partiet kan  ikke i længden kules ned.

Det største problem i brugen af det frie ord ligger i debatredaktionerne, der beklipper, redigerer, hensylter eller afviser læserindlæg, som afslører de virkelige sandheder, og deri er J-P desværre ingen undtagelse, selvom avisen i den henseende ikke hører til de værste.

De værste eksempler på knægtelse af ytringsfriheden er synspunkter om de såkaldte flygtninge. For tre år siden var det praktisk talt umuligt at få optaget kritik af indvandrerloven fra 1983, som nu skaber større og større problemer, men for de fleste må det vel nu stå klart, at Fremskridtspartiet som det eneste parti – også i dette forhold – havde ret i sine advarsler.

Sigurd Høy 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 15. årgang / 15. maj 1987

Nutids-journalistik

2. juni 2011 16 kommentarer

Nutids-journalistik 

Ekstra Bladet vil slås for den lille mand, hvis der er en god historie i sagen. Mange ulykkelige mennesker har oplevet, at det der var sidste uges tophistorie nu er fuldstændig uinteressant for redaktionen. De er blevet affærdiget af en utålelig journalist, der skal deltage i kampen om den næste sensation og derfor ikke har tid til at være socialrådgiver.

Menneskeskæbner er det råstof, som en ferm redaktion skærer til i bestræbelserne på at underholde læserne.

Hvis der er personer, man ikke kan lide, er bladets fotografer eksperter i at fremstille billeder, der klart viser læserne, at her har man med neandertalere eller åndssvage alumner at gøre. Disse fotografiske pletskud bliver brugt igen og igen i velkomponerede sammenhænge. Fotografier lyver jo ikke, vel?

Noget af det første kommende journalister undervises i på Danmarks Journalisthøjskole er, at en artikels budskab skal stå i overskrifter, billedtekster og indledninger på selve teksten. Kun et fåtal af læserne kommer mere end to-tre afsnit ned i hovedartiklen, før de stopper og går videre til næste artikel.

Ekstra Bladet har også udnyttet denne viden, når et emne skulle have en drejning uden, at man bagefter kunne beskylde redaktionen for at have udeladt de egentlige kendsgerninger.

Et hensynsløst blad uden moral kan ikke stoppes af dementier. Heller ikke af en domstolsfrifindelse. Sammensætning af kendsgerninger – der hver for sig er korrekte, eller i hvert fald repræsenterer alvorlige usandheder – opbygger hos læserne det indtryk, som bladet ønsker.

Man kan heller ikke dementere påstande om, at man er desperat, panisk eller skrækslagen. Bladet ville i øvrigt juble, hvis nogen skulle forsøge noget så latterligt.

Endnu mindre kan man korrigere unavngivne oplysninger fra ”advokatkredse”, ”erhvervsfolk” eller stille noget op mod offentlig tilkendegivne meninger, som kommer i kølvandet på skriverierne.

Jeg er sikker på, at de gentagne postulater sammen med illustrationer og den redaktionelle opsætning til sidst får mange læsere til at mene, hvad bladet ønsker.

Læserne har jo ikke mulighed for at høre den angrebne parts synspunkter. Og selv om man tager til orde i Ekstra Bladet, vil det altid være på bladets præmisser, og ens udsagn vil kun tjene til at legitimere bladets angreb.

Bonde Nielsen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 15. årgang / 15. maj 1987

Hovsa-Danmark

31. maj 2011 7 kommentarer

Hovsa-Danmark 

Regeringen (V, C, CD og KrF, red.) er p.t. helt ude i tovene med de mest vidtløftige hovsaløsninger i problemerne om grænsehandelen. For at holde ”skuden flydende” endnu et stykke tid er man indstillet på at lade hånt om EF-regler, som fallitpartierne selv har vedgået for år tilbage.

En afgørelse ved EF-domstolen i Luxembourg er en langsommelig affære, men det er særdeles bekvemt og giver respit (udsættelse, red.) for politikerne, som så kan ”træde vande” så længe, og uanset resultatet sker der dem ikke en døjt.

Det hele flyder, og de fleste politikere på Christiansborg er komplet uden jordforbindelse. Denne rodløshed i blandt andet forurenings- og miljøhysteriet blev efterhånden de fornuftige landboere for meget og endte med det største protestmøde af sin art nogensinde.

Omkring 15-16.000 samledes i Herning den 6. april, og det var i sandhed lidet flatterende for regering og folketing, men takket være journalister af den rette observans, blev referaterne fra mødet så floromvundne, at de bedst må betegnes som dårlig journalistik.

Ved gennemgang af syv dagblade måtte man konstatere at Fremskridtspartiets indsats i Folketinget med at bringe miljøkravene til landbruget ned på et fornuftigt plan, overhovedet ikke var nævnt, selv om Dohrmanns (Z) tale herom gav det største bifald sammenlignet med de øvrige politiske talere.

Derimod kunne man i visse blade læse, at ”Uffe Ellemann-Jensen (V) modtog forsamlingens mest velvillige klapsalver,” og ”de mest kontante udsagn kom fra Niels Helveg Petersen fra de radikale”.

Referater af den art virker både komiske og tragiske og må skyldes, at man efterhånden er virkelig skræmt for Fremskridtspartiet. Tilfældet forstærker frygten for uredelig journalistik og i politiske spørgsmål, hvorfor blandt andet Fremskridtspartiets forslag i Folketinget fornylig om direkte transmission fra folketingsdebatterne er højst påkrævet.

Det bør dog – for skams skyld – nævnes, at radioavisen samme dags aften undtagelsesvis ”kom for skade” – ikke alene i oversigten -, men også i kortere indslag gav såvel Fremskridtspartiet som Helge Dohrmann den omtale, som var fortjent.

Sigurd Høy

P.S. 

Ovenstående afvist optagelse i ”Jyllands-Posten”.

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 16 / 15. årgang / 8. maj 1987

Fremskridtsfolk afslørede Ekstra Bladets løgn og misbrug af Mogens Glistrups og Simon Wiesenthals navne

15. juli 2008 27 kommentarer

Fremskridtsfolk afslørede Ekstra Bladets løgn og misbrug af Mogens Glistrups og Simon Wiesenthals navne

Mogens Glistrups injuriesag mod Ekstra Bladet, formelt anlagt med bladets daværende ansvarshavende chefredaktør Axel Sjölin og A/S Dagbladet Politiken, der udgiver boulevardbladet, og som med 30.000 kroners-erstatningen og den klare undskyldning nu er forligt, har sit udgangspunkt den 16. april 1985.

Denne dag udskreg Ekstra Bladet dels over hele forsiden, dels i stor opsætning på side 6 i avisen Mogens Glistrup som værende nazist og en nazitrussel. Avisens uvederhæftige smædeskriver, journalist (?), Axel Kristensen, postulerede at citere den verdensberømte østrigske nazijæger Simon Wiesenthal og hans Dokumentationszentrum i Wien for uhyrlighederne.

Men det var løgn!

Forhåbningen har formentlig været, at der skulle være tilstrækkeligt langt til Wien til, at falsummet ikke blev opdaget. Men dèr gjorde man regning uden gode fremskridtsfolk. Takket være Johs. Lorenzen og frue i Lyngby, der flere gange både telefonisk og pr. brev var i forbindelse med Wiesenthal, kunne FREMSKRIDT allerede den 17. maj 1985 -ved at fremlægge et brev underskrevet at Simon Wiesenthal selv dokumentere -, at Ekstra Bladets infame og lede skriblerier var digt, opspind og usandhed fra ende til anden.

Med Simon Wiesenthals egne ord i brev af 24. april 1985 til ægteparret J. Lorenzen (her i dansk oversættelse):

Angående Axel Kristensens artikel i Ekstra Bladet fra den 16. april 1985 påpeger vi meget eftertrykkeligt, at det fra vort kontor aldrig er fremsat påstand om, at Mogens Glistrup er en “Nazi” eller en “Neonazi.

Sådan!

Mere krystalklart kan et dementi næppe forlanges. Ekstra Bladet har da heller aldrig imødegået FREMSKRIDT´S dokumentation eller beklaget det grove misbrug af den berømte nazijægers gode navn og anseelse.

Presseloven

I første omgang reagerede den energiske Johs. Lorenzen ved på vegne af Fremskridtspartiet, men naturligvis i særdeleshed på vegne af Mogens Glistrup at kræve, at Ekstra Bladet tilbagekaldte og beklagede artiklerne. I et anbefalet brev til Axel Sjölin skrev Lorenzen blandt andet:

Den 16. april i år bragte Ekstra Bladet artikler, hvor dele af indholdet angiveligt fremstod som udtalelser af Simon Wiesenthal – lederen af det jødiske dokumentationscenter i Wien. Udtalelser som – hvis de var rigtige – ville være dybt krænkende for Fremskridtspartiet og Fremskridtsfolk i almindelighed og Fremskridtspartiets stifter i særdeleshed.

Men de anførte udtalelser er ikke rigtige. Hverken hr. Simon Wiesenthal selv eller ansatte på hans kontor har udtalt sig som foregivet. Det fremgår klart af vedlagte kopi af brev fra Dokumentationszentrum, dateret den 24. april 1985 og underskrevet af Simon Wiesenthal selv.

Da artiklernes indhold ikke bliver mindre krænkende af at være pure opspind, skal vi anmode Dem om – inden den 1. juni 1985 til Fremskridtspartiets Valgfond, Christiansborg, 1218 København K., som en symbolsk og beskeden erstatning – at indbetale 25.000 kroner.

Blev klogere

På trods af Johs. Lorenzens krav var juridisk bæredygtig i henhold til presseloven og gældende dansk ret i øvrigt, afviste advokat Niels Monberg på Ekstra Bladets og Axel Sjölins vegne efter et par ugers betænkningstid. Det skete med et brev med følgende indhold:

Jeg har gennemgået den omtalte artikel og må bemærke, at der efter det for mig oplyste ikke er noget urigtigt i artiklen, og at der i øvrigt ikke ses at være noget, som vedrører Dem eller nogen, som De repræsenterer. Det af Dem fremsatte krav må allerede af disse grunde afvises.

Senere er såvel advokaten som Ekstra Bladets chefredaktion altså blevet både klogere og fornuftigere. Endda i en sådan grad at de gerne afstod fra at høre rettens bedømmelse af og dom over avisens smæderier og frivilligt betalte 5.000 kroner mere end erstatningskravet i første omgang lød på.

T. Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 25 / 14. årgang / 8. august 1986 

%d bloggers like this: