Forside > Økonomi, Landbrugspolitik > Landbrugsødelæggelsen

Landbrugsødelæggelsen

4. maj 2009

Landbrugsødelæggelsen

Hvad ABCVQM-partiernes højrentepolitik har forøvet.

Viceborgmesteren i Nr. Snede kommune, Otto Krogh Møller, beskriver landbrugets ulykkelige situation:

“Ejendomspriserne halveres gennem tvangsauktioner. Som regel med et ødelagt produktionsapparat og en nedslidt maskinpark. De mest initiativrige og de mest produktive landmænd går fallit.”

En af de mange menneskeskæbner fremdrages i Information:

“Søren Nør Christensen erhvervede for fire år siden et 38 tønder land stort brug i Voldby mellem Silkeborg og Århus. I dag har familiens gæld oversteget halvanden million kroner, og selv om kreditorerne har opfordret Søren Nør til at fortsætte, mener han ikke, at der er anden vej tilbage end tvangsauktionen. Jeg kunne godt fortsætte driften, men i så fald skulle jeg låne yderligere – uden udsigt til at få min gæld nedbragt. Den rentebyrde, vi må slås med for tiden er simpelthen umulig at hamle op med, når man er en forholdsvis ung landmandsfamilie med et nystartet brug.”

I en periode på næsten halvandet år supplerede Søren Nør familiens indtægt som specialarbejder på aften- og nathold i Bjerringbro på pumpefabrikken Grundfos. I dagtimerne passede han gården.

“Jeg kunne naturligvis ikke holde til at have døgnarbejde i det lange løb. Til sidste var jeg ved at gå helt i stykker og måtte sige op på fabrikken.”

Søren Nørs hustru har bortset fra en længere sygdomsperiode haft udearbejde som hjemmehjælper. Det har simpelthen været nødvendigt for at skaffe brød på bordet til ægteparret og de to børn på fem og to år.

I 1976 købte han gården for 1 million kroner. ”Jeg kalkulerede ud fra, at ejendommen ville stige yderligere i værdi, og at jeg så ville få lånemuligheder. Men udviklingen gik den anden vej – ejendomspriserne stagnerede”.

Ægteparret stillede til købet med 70.000 kr. som de selv havde sparret op. Dertil lånte de privat 115.000 kroner og kunne således præstere en udbetaling på knap 200.000 kr.

Driften skulle startes op og finansieres af et ti-årigt banklån på 300.000 kr., som blev brugt til bl.a. investeringer i smågrise.

“Budgettet så meget rimeligt ud fra starten”, fortsætter Søren Nør, ”men hvem kunne vide, at diskontoen og renten ville springe, som den gjorde? Jeg har regnet ud, at diskontospringet alene har givet mig en merudgift på 20.000 kr. Ved siden af har vi så oplevet omkostningsstigninger, især på opvarmningssiden.

En 26 kgs gris kostede i september 1977 296 kr. I dag er prisen under 250 kr.

En ny svinestald i 1978 blev vurderet hos realkreditinstituttet DLR, som sagde god for projektet. Det kostede 276.000 kroner og var nødvendigt for overhovedet at få en produktion i gang. DLR var dengang villig til at låne mig 480.000 kr. kontant.”

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 23 / 9. årgang / 19. juni 1981

Reklamer
%d bloggers like this: