Landbrugets muligheder

28. januar 2009

Landbrugets muligheder


Landbruget er i klemme økonomisk og organisatorisk. Tvangsauktionerne breder sig i annoncespalterne, i dag er det 38 i Jyllands-Posten.


Landbrugets arbejdere på slagterier og mejerier kræver lønforhøjelse på lige fod med andre lønmodtagere, og det er ikke at fortænke dem i, landbruget har blot ikke råd til at betale.


Hvad gør man?

Regeringen (Socialdemokratiet, red.)  har gennemført en række lapperier med ”støtteordninger”, der intet er værd. Det viser sig igen, at hver gang man støtter med en million, plyndrer man landbruget med nye skatter og afgifter på 2 millioner.


Landbruget forbløder langsomt og sikkert, ødelagt af jordskatter, særskat, formueskat, kapitalvindingsskat og urimelige renter.


Bønderne arbejder gratis og forærer samfundet 30.000 millioner kroner årligt, samtidig med at de beskæftiger 300.000 mennesker. Til gengæld bliver de hånet og trådt på. Man diskuterer hidsigt ”jobordninger” for unge arbejdsløse, og samtidig uddannes årligt 2.400 unge landmænd for lidt. Om få år står man med en lang række ødelagte gårde og et lavproducerende landbrugserhverv.


Hvornår går landbruget i aktion?

Landbrugets ledere er rådvilde og desværre fastlåst i gammel partipolitisk og ortodoks tankegang.


Se dog til andre erhverv, og lær af dem: Udviklingen skal jo vendes, og så er det åbenbart nødvendigt med hårde midler.

Landbrugsforhandlingerne må have en anden form og ikke godkendes, før de har været til urafstemning. Så vil lederne vågne op og blive virkelig aktive.


Modforholdsreglerne

Dersom der ikke kan opnås rimelige vilkår, må landbruget tage til modforholdsregler. Det kan landbrugerne ikke blive enige om, siges der. Jamen så brug dog nogle midler der ikke kræver 100 % enighed, og som ikke slår noget i stykker for den enkelte landmand.


Nedsæt produktionen med 10 % og dersom det ikke er nok så med 20 % eller 30 %. Det vil koste samfundet 3.000 – 10.000 millioner kroner årligt og koster ikke landbruget noget, når de alligevel ikke tjener på produktionen.


Midlertidigt vil en produktionsnedsættelse tilmed øge likviditeten og afskaffe de dyreste lån.


Afsætning gennem fælles terminaler

Terminalerne bør nu etableres. De vil blive et meget effektivt våben i kampen for retfærdighed. Disse terminaler behøver ikke at koste noget, når de etableres som fem kontorer, – et på Sjælland og Fyn, og tre i Jylland. Gennem disse terminalkontorer distribueres alle landbrugsvarer, og landmændene kan lukke et eller flere, til målet er nået.

Ingen landmand behøver at holde svin, kreaturer eller mælk tilbage under aktionen.


Et landbrugsproletariat bør ikke tolereres

Landbruget skal naturligvis have samme indtægter og levevilkår som andre befolkningsgrupper.


Den eneste vej til at gennemtvinge dette er, at reducere de offentlige udgifter, stoppe for offentlig låntagning og heraf følgende renteplyndring, nedsætte almindelige skatter og afskaffe særskatter. Dette vil tilmed skabe nye arbejdspladser og afskaffe arbejdsløsheden.


Landbruget har midlerne. Ja, men hvorfor bruger man dem så ikke?


A. Th. Riemann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19  / 9. årgang / 22. maj 1981

%d bloggers like this: