Forside > Erhvervspolitik, Mogens Glistrup, Skat og afgifter, Socialdemokratiet, Venstre > Statstilskud gør ikke erhvervslivet effektivt

Statstilskud gør ikke erhvervslivet effektivt

3. april 2011

Statstilskud gør ikke erhvervslivet effektivt

Tilskud kræver øgede skatter –  og hvad der så gavner den ene, skader den anden, skriver Mogens Glistrup.

Flere statstilskud til dansk eksport har i mange år været en regeringsparole – , og SV-regeringen fremturer med den.

Fremskridtspartiet kan ganske klart slå fast, at det ikke er ved flere statstilskud – og altså mere umyndiggørelse – ,at dansk erhvervsliv gøres mere effektivt. Vi ved alle sammen, at statstilskud kræver øgede skatter. Hvad man derfor måtte gavne hos den, der får tilskuddet, skader man dobbelt hos den, der skal betale merskatten.

Ministerbehandling af tilskudsansøgninger er ikke egnet til at støtte de pioneerproduktioner, som der virkelig er fremtid i. Ny virksomheds fornuft kan sjældent belægges med regnskabstal og anden dokumentation. Den kan først komme til eksistens efter nogen tid. Og i mellemtiden er initiativet måske slået ihjel af statsordninger og skatteplyndring. Dertil kommer, at igangsætterigerningen kræver sin mand 100 %. Han har ikke tid til at nusse med bogholderi og andet papirpjatteri.

De gamle firmaer får mest støtte

Den skatteyderbetalte hjælp tilfalder derfor i overmål de gamle firmaer, som ikke mere er dynamiske, men er kommet ind i en mere stille periode, hvor man har tid til at studere tilskudslovene og tålmodighed og overskudskraft til at køre ansøgningssager for offentlige myndigheder.

Bedst chance har de større foretagender. De har størst politisk pressionsstyrke, og de er i besiddelse af det største kontorapparat til at forsyne ministrene med alle de mange bilag, som udkræves, for at en ansøgning kan gå igennem.

Mest energisk presses der på overfor ministerierne af hensygnende firmaer, som kun kan overleve, hvis de kan få deres snabelsugerør ned i statskassen. Mens andre kan tage det med største påhøjet ro, om de får støtte eller ej, gælder det liv eller død for de virksomheder, som er dårligst ledede, har forældede produktionsapparater og dårlige varer. En aldeles uforholdsmæssig stor del af statsstøtten havner derfor hos virksomheder, der ingen overlevelsesmuligheder havde uden statstilskud.

Et eksempel på internationalt plan – franske og belgiske stålværker – er beskrevet i ”EF med Z” side 24-25. det er godt at få almindelig forstand af.

Hvem er eksportnyttige?

I det virkelige liv er det tilmed nok så svært af finde frem til hvilke firmaer, der bør få stemplet ”eksportnyttig”. Nogle virksomheder er underleverandører til eksportforetagender. Andre har hjemmemarkedsandele af en hvis størrelse. Det er ikke til at sige, om støtten reelt går til privatforbrug eller til at forbedre eksportmulighederne.

Det eneste sikre resultat af at give statstilskud til nogle erhvervsvirksomheder er, at man forvrider konkurrencen. I stedet for at den der arbejder mest rentabelt og lønsomt, også bedst kan sælge sine varer, begunstiger man den, som har den bedste evne til at trykke på de rigtige knapper for at få statspenge.

Dertil kommer så, at statstilskudsordningerne overdrives af udenlandske konkurrenter overfor deres regeringer og parlamentarikere. Resultatet bliver, at de andre landes statskasser så iværksætter repressalier overfor dansk næringsliv – såvel dettes sunde virksomheder som dem, der lever på socialhjælpsnas. Man beskylder danskerne for groft at bryde internationale aftaler – for eksempel inden for GATT, EF eller OECD – og bruger de danske statstilskudsordninger som undskyldning for, at man selv endnu grovere kan overtræde disse regler –, fremmede lande har jo som regel flere penge at gøre godt med i deres statskasser, end vi har i Eva Gredals (A), Ritt Bjerregaards (A), Niels Matthiasens (A) og Lise Østergaards (A) fædreland.

De penge staten har til rådighed, må derfor langt hellere anvendes til at forbedre det almindelige økonomiske klima – allerbedst ved forhøjelse af det skattefri bundfradrag.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 20 / 6. årgang / 20. november 1978 

Reklamer
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 9. marts 2013 kl. 09:24
  2. 9. marts 2013 kl. 09:28
  3. 9. marts 2013 kl. 10:43
  4. 9. marts 2013 kl. 10:46
  5. 9. marts 2013 kl. 11:51
  6. 9. marts 2013 kl. 11:58
  7. 15. marts 2013 kl. 06:15
  8. 9. april 2013 kl. 04:16
  9. 31. maj 2013 kl. 06:12
  10. 8. juni 2013 kl. 08:46
  11. 13. juni 2013 kl. 07:13
  12. 15. juli 2013 kl. 09:44
  13. 17. juli 2013 kl. 07:29
  14. 18. juli 2013 kl. 10:20
  15. 24. juli 2013 kl. 07:26
  16. 25. juli 2013 kl. 04:47
  17. 25. juli 2013 kl. 06:57
  18. 30. juli 2013 kl. 05:23
  19. 31. juli 2013 kl. 08:25
  20. 1. august 2013 kl. 15:19
  21. 4. august 2013 kl. 05:00
  22. 5. august 2013 kl. 10:02
  23. 6. august 2013 kl. 04:42
  24. 6. august 2013 kl. 07:46
  25. 8. august 2013 kl. 05:05
  26. 8. august 2013 kl. 08:08
  27. 20. august 2013 kl. 11:39
  28. 21. august 2013 kl. 08:40
  29. 22. august 2013 kl. 05:12
  30. 25. august 2013 kl. 08:29
  31. 27. august 2013 kl. 06:50
  32. 31. august 2013 kl. 10:57
  33. 4. september 2013 kl. 10:11
  34. 8. september 2013 kl. 08:40
  35. 9. september 2013 kl. 08:49
  36. 10. september 2013 kl. 05:56
  37. 14. september 2013 kl. 09:01
  38. 29. september 2013 kl. 07:53
  39. 29. september 2013 kl. 09:11
  40. 5. oktober 2013 kl. 10:48
  41. 6. oktober 2013 kl. 08:49
  42. 15. oktober 2013 kl. 09:16
  43. 30. oktober 2013 kl. 06:42
  44. 30. oktober 2013 kl. 06:58
  45. 30. oktober 2013 kl. 07:05
  46. 30. oktober 2013 kl. 07:23
  47. 1. november 2013 kl. 08:00
  48. 2. november 2013 kl. 08:25
  49. 2. november 2013 kl. 10:03
  50. 25. november 2013 kl. 08:01
  51. 15. december 2013 kl. 12:10
  52. 18. december 2013 kl. 05:41
  53. 18. december 2013 kl. 05:59
  54. 7. april 2014 kl. 09:57
  55. 22. februar 2016 kl. 07:18
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: