Mon vælgerne vidste, at det kun gjaldt prominente socialdemokrater?

Mon vælgerne vidste, at det kun gjaldt prominente socialdemokrater?

 

I år – som i de tidligere år – er der ca. 700.000 forkert udfyldte selvangivelser. Efter bedste rouletteprincip udtrækkes de mennesker, der skal igennem knusemaskinen. De eneste der slipper, – hvis de er så uheldige at blive udtrukket -, er troende socialdemokrater.

 

Vi har set – hvorledes den fhv. justitsminister, fhv. skatteminister og nuværende fiskeriminister Karl Hjortnæs (A) – kunne få henlagt sin forkert udfyldte selvangivelse fordi den offentlige anklager, – der er udnævnt af den fhv. justitsminister – skønnede, at et telefonisk forbehold overfor en skatteinspektør var tilstrækkeligt til, at anklagen for grov uagtsomhed ikke kunne holde.

 

Skatteinspektøren kunne ikke huske telefonsamtalen, og han havde ikke noteret det påstående forbehold. Alle andre skatteydere havde selvfølgelig fået deres sag for retten, men den kendte socialdemokrat slap for knusemaskinen.

Formanden for skatte- og afgiftsudvalget – socialdemokraten Bernhard Tastesen – demonstrede for åben Tv-skærm, at han i de sidste 10 år uberettiget havde fratrukket ca. 1.500 kr. om året. Det var sådan et dejligt rundt beløb uden dokumentation, som skattevæsenet i Kolding havde godkendt. TVs statsautoriserede revisor kendte ikke den regel, Tastesen brugte til at fratrække små runde beløb.

 

Skatteministeren mente, det var en bagatelagtig sag, og at ligningsmyndighederne i Kolding havde optrådt fornuftigt. Man må håbe, at ligningsmyndighederne overalt i landet vil optræde fornuftigt og tillade skatteyderne at trække små runde beløb på ca. 1.500 kr. fra indkomsten, selv om der ingen regler er om fradrag findes.

 

I øvrigt havde skatteministeren et afslappet forhold til skattepligtige indkomster, når det drejer sig om indkomster til socialdemokrater.

 

På følgende spørgsmål: “Hvorledes beregner skattevæsenet det indkomstbidrag, kandidater til amts-, kommunal- og folketingsvalg modtager i form af personlige valgannoncer fra skattebegunstigede organisationer og blade, og hvor stort er det skønnede samlede skattepligtige beløb?”, svarer skatteministeren: “Statsskattedirektoratet har i anledning af spørgsmålet oplyst, at kandidater til amts-, kommunal- og folketingsvalg efter praksis ikke beskattes af et beløb svarende til de udgifter, som af andre er afholdt til personlige valgannoncer.

 

Jeg kan tilslutte mig den nævnte ligningsmæssige praksis idet jeg vil tilføje, at støtte ydet i form af valgannoncering jo ydes som støtte til den pågældende kandidats synspunkter og politiske arbejde og ikke som støtte til personen som sådan”.

 

Svaret viser, at skatteministerens holdning til demokratiet er helt afhængig af, hvad der gavner Socialdemokratiet og dets folketingskandidater. Der anvendes millioner af tvangsudskrevne kroner til at finansiere de socialdemokratiske valgkampe. Der annonceres i statsstøttede blade, der betales med skattefri kroner til gavn for den enkelte kandidat.

 

Hvis skatteministeren ikke havde disse skattefri penge til sin rådighed, er det temmelig sikkert, at hverken han eller mange af hans partifæller havde været valgt til Folketinget/amt/kommune.

 

Store personportrætter – som valgannoncer viser -, at skatteministerens argumentation er falsk. Andre kandidater – der ikke kan få skattefri indtægter -, må føre valgkamp for indkomstbeskattede midler.

 

Demokratiet i Danmark er et skindemokrati.

 

Der er en vidunderlig bemærkning i svaret, at Statsskattedirektoratet har oplyst, at det er praksis, at socialdemokrater ikke skal betale skat, og denne ligningsmæssige praksis tilslutter skatteministeren sig.

 

Magt korrumperer, og vi har set, hvad skattefri gaver fører til i f.eks. Aalborg (Borgmester Marius Andersen, A, red.). Og der er tale om millionbeløb, som socialdemokrater har modtaget fra skattefri organisationer og blade. Her er der ikke tale om dobbeltbeskatning, men om dobbeltskattefrihed. Til gengæld har Danmark mistet sin frihed.

 

Ole Maisted

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 /10. årgang / 26. februar 1982