Forside > Økonomi, Erhvervspolitik, Skat og afgifter > Har vi en erhvervsvenlig regering?

Har vi en erhvervsvenlig regering?

6. april 2011

Har vi en erhvervsvenlig regering?

Når jeg rejser dette spørgsmål, skyldes det, at regeringens (V, C, CD og KrF, red.) forskellige ministre er enige om, at et godt erhvervsliv – med vægt på eksporterhvervene – er den eneste udvej af den økonomiske sump, vi er havnet i. Dette problem er i øvrigt soleklart, at Socialdemokratiets kronprins endda fortæller, at industrien skal forkæles.

Er det realistisk af regeringen at tro, at erhvervslivet vil pukle endnu mere, end det altid har gjort, på de vilkår erhvervslivet lever på?

De erhvervsledere vi har i dag er fra årgange, hvor flid, energi, opfindsomhed etc. ligefrem var indbygget i os. Hver gang en regering lagde nye byrder på os, indrettede vi os efter de skærpede betingelser med et minimum af protest.

Det samlede erhvervsliv har adskillige gange haft betydelig mere grund til at strejke end de risikofrie lønmodtagere. Det er måske en stor fejl, at vi ikke har meddelt samfundet, at grænsen for vor tålmodighed er nået. Jeg erindrer et forslag fra en driftig grosserer gående ud på, at vi skulle omringe Christiansborg med en ring af evigt tudende biler. Vi har da bilerne endnu – så måske.

Hvordan er erhvervslivets vilkår?

Formålet med at drive risikofyldt erhverv er, at der skal indtjenes en profit. Den skal bruges til at afholde et firmas udgifter, og så skulle der gerne være en fortjeneste til den/de, som løber risikoen.

Skal vi se på vilkårene, må vi begynde med dette lands skattesystemer.

Den personlige skat

Skattereformen er vedtaget og gennemføres nu. For driftige erhvervsfolk er det intet godt nyt at hente der. Vi skal stadig leve med en marginalskat på op til 78 %, hvor et land som Tyskland i øjeblikket er ved at reducere deres marginalskat fra 56 til 53 %. En god indtjening skal straffes med verdens højeste personskat.

Selskabsskatten

Medens et land som Holland er i fuld gang med at reducere denne form for beskatning, fandt vor såkaldte liberale regering anledning til at forhøje denne skat med 25 %. Det gav 8 milliarder kroner mere i den bundløse statskasse. Altså 8 milliarder som kunne være brugt til investeringer i blandt andet eksportindustrien samtidig med, at kostprisen pr. produceret enhed kunne holdes nede og altså dermed forbedre vor konkurrenceevne på de udenlandske markeder.

Formueskatten

Danmark er ene om denne ”opfindelse”, der alene kan føres tilbage til de danske socialisters misundelseskompleks. Skatten er ganske enkelt helt igennem uhæderlig.

Hvorfor?

Den bygger på følgende:

  1. Opkrævning af penge der allerede er beskattet én gang.
  2. Skat af erhvervslivets driftsmidler: Maskiner, bygninger, inventar, lager af råvarer og halvfabrikata.
  3. Skat af fiktive værdier ansat af det offentlige gennem ”vurdering” af ejendomme, grunde etc.

Vi kender alle en mand, der herhjemme blev straffet hårdt, fordi han arbejdede med såkaldte fiktive værdier.

Det offentlige gør det straffrit.

Har en driftig mand lavet et A / K, og er han af den gamle skole, der hvert år konsoliderer sit firma til glæde for de ansatte og for efterfølgerne, så mener staten, at han bør straffes på det alvorligste. Lidt efter lidt forhøjes skattekursen til det tidobbelte, og så kræves der 2,2 % i formueskat. Mon det opmuntrer til fortsat konsolidering? Mon de generationer der kommer efter os er lige så tåbelige?

Energiafgifter

Vi ved alle, at olieprisen har været oppe på 38 dollar pr. tønde ,og at den nu er et godt stykke under det halve. Hvem andre end staten har fået glæde heraf? Se på benzinprisen og på prisen på fyringsolier. De har aldrig været så højt oppe som nu til glæde for statskassen og til hård belastning for erhvervslivet. Varerne må bære disse omkostninger, og konkurrenceevnen nedsættes atter.

Miljøafgiften

Industrien og landbrugets forurening har jo affødt rent hysteriske udtalelser og krav. Er det virkeligt rigtigt at belaste disse erhverv med 20 milliarder kroner i omkostninger, og har ”de vise” foretaget konsekvensberegninger?

Diverse

I hvert firma er der en statsafgift på over 6.000 kroner pr. ansat til dækning af førtidspensionering og diverse forsikringer.

Konsekvenserne af disse belastninger

Jeg har allerede påpeget, at den første konsekvens er, at vore varer fordyres og dermed gør os mindre konkurrencedygtige i udlandet. Den anden konsekvens er, at driftige erhvervsfolk – med penge, der kunne være brugt til investeringer – ganske enkelt forlader landet for at undgå skatteplyndringer og de uantagelige arbejdsvilkår herhjemme. Det er ikke de ringeste, der pakker sammen. En enkelt bank hjælper hvert år ca. 2.000 danskere med de praktiske arrangementer i forbindelse med emigreringen.

Hvor skal pengene komme fra

…vil regeringens finansfolk straks spørge?

Herpå er 2 klare svar:

  1. For det første vil en anstændig skattepolitik gøre eksporterhvervene mere konkurrencedygtige. Eksporten vil stige og mange flere komme i arbejde.
  2. For det andet må de offentlige omkostninger ned. Det kan ikke være rigtigt, at der skal ca. 900.000 offentlige ansatte til at administrere et land med 5,1 million indbyggere.

Et godt forslag

Send 5 virkelig dygtige folk med forstand på administration og økonomi til Schweiz og lad dem blive der, lige til de har opdaget, hvorledes et land skal ledes. Et land hvor det offentlige er en tredjedel af det danske regnet pro capita (pr. hoved, red.). Jeg håber, vor udenrigsminister (Uffe Ellemann-Jensen, red.) læser dette. Han var i TV så klog, at han talte om en kraftig reduktion af de offentlige udgifter. Han brugte for resten de samme argumenter som et progressivt politisk parti i 1972. Inkubationstiden har været lang.

H. Kjær-Hansen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 15 / nr. 15 / 1. maj 1987

Reklamer
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 15. marts 2013 kl. 07:08
  2. 15. marts 2013 kl. 07:28
  3. 15. marts 2013 kl. 07:34
  4. 15. marts 2013 kl. 07:36
  5. 15. marts 2013 kl. 11:29
  6. 18. marts 2013 kl. 08:48
  7. 19. marts 2013 kl. 09:47
  8. 26. marts 2013 kl. 08:25
  9. 9. april 2013 kl. 04:32
  10. 9. april 2013 kl. 05:35
  11. 9. april 2013 kl. 07:11
  12. 28. april 2013 kl. 04:38
  13. 28. maj 2013 kl. 08:37
  14. 5. juni 2013 kl. 10:47
  15. 20. juni 2013 kl. 07:44
  16. 23. juni 2013 kl. 11:02
  17. 26. juni 2013 kl. 07:08
  18. 3. juli 2013 kl. 05:20
  19. 6. juli 2013 kl. 06:01
  20. 6. juli 2013 kl. 06:32
  21. 7. juli 2013 kl. 09:00
  22. 15. juli 2013 kl. 05:38
  23. 15. juli 2013 kl. 09:44
  24. 17. juli 2013 kl. 09:06
  25. 17. juli 2013 kl. 09:18
  26. 21. juli 2013 kl. 13:05
  27. 23. juli 2013 kl. 09:01
  28. 23. juli 2013 kl. 09:57
  29. 1. august 2013 kl. 13:26
  30. 1. august 2013 kl. 15:49
  31. 3. august 2013 kl. 06:32
  32. 5. august 2013 kl. 10:48
  33. 5. august 2013 kl. 12:52
  34. 6. august 2013 kl. 04:42
  35. 6. august 2013 kl. 06:33
  36. 6. august 2013 kl. 07:09
  37. 11. august 2013 kl. 15:28
  38. 18. august 2013 kl. 05:04
  39. 22. august 2013 kl. 06:59
  40. 23. august 2013 kl. 06:17
  41. 24. august 2013 kl. 04:37
  42. 27. august 2013 kl. 09:26
  43. 31. august 2013 kl. 09:34
  44. 31. august 2013 kl. 10:16
  45. 1. september 2013 kl. 14:08
  46. 8. september 2013 kl. 08:40
  47. 10. september 2013 kl. 05:57
  48. 11. september 2013 kl. 09:34
  49. 12. september 2013 kl. 06:37
  50. 13. september 2013 kl. 08:24
  51. 16. september 2013 kl. 04:19
  52. 17. september 2013 kl. 09:22
  53. 23. september 2013 kl. 08:16
  54. 24. september 2013 kl. 05:37
  55. 25. september 2013 kl. 06:56
  56. 25. september 2013 kl. 07:09
  57. 25. september 2013 kl. 11:44
  58. 25. september 2013 kl. 13:50
  59. 26. september 2013 kl. 14:22
  60. 29. september 2013 kl. 07:32
  61. 29. september 2013 kl. 08:26
  62. 30. september 2013 kl. 07:38
  63. 30. september 2013 kl. 08:05
  64. 2. oktober 2013 kl. 09:56
  65. 4. oktober 2013 kl. 06:26
  66. 4. oktober 2013 kl. 11:33
  67. 5. oktober 2013 kl. 08:28
  68. 6. oktober 2013 kl. 06:59
  69. 6. oktober 2013 kl. 07:27
  70. 6. oktober 2013 kl. 10:26
  71. 10. oktober 2013 kl. 08:46
  72. 15. oktober 2013 kl. 07:54
  73. 15. oktober 2013 kl. 08:03
  74. 16. oktober 2013 kl. 08:29
  75. 19. oktober 2013 kl. 09:37
  76. 22. oktober 2013 kl. 08:13
  77. 5. november 2013 kl. 11:21
  78. 9. december 2013 kl. 12:12
  79. 8. maj 2015 kl. 05:19
  80. 19. november 2015 kl. 06:43
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: