Forside > Det konservative Folkeparti, Det radikale Venstre, Miljøpolitik, Venstre > Miljøpaverne lægger op til ny belastning af danske landbrug

Miljøpaverne lægger op til ny belastning af danske landbrug

18. december 2009

Miljøpaverne lægger op til ny belastning af danske landbrug

Som en kommentar til miljøminister Lone Dybkjærs (B) redegørelse om vandmiljøplanen siger Fremskridtspartiets landbrugspolitiske ordfører og medlem af Miljøudvalget, Ernst B. Schmidt:

Planen er endnu et udtryk for den borgerlige regerings (V, C og B, red.) manglende forståelse for, at dansk landbrug er rygraden i samfundet. Man kan belaste en rygrad så meget, at den knækker og sker det, er der intet at stille op. EF har gennem årerne lagt en række åg på danske landmænd og den danske regering har gang på gang uden reel modstand optrådt som ”klassens artige dreng”.

Mælkekvoter, braklægninger o.s.v. er alle tiltag, der har medvirket til, at begrænse dansk landbrugs muligheder for en maksimal udnyttelse af sine ressourcer.

Redegørelsen om vandmiljøplanen er endnu et overgreb, den lægger op til yderligere indgreb mod landbrugets eksistensret og ord som begrænsninger og krav går igen og igen i de midler, Miljøministeren vil tage i brug overfor landbruget. Landbruget har gjort sit til at opfylde de urimelige mål, regeringen har stillet, men når man ”rækker Lone Dybkjær en lillefinger…”.

Ernst B. Schmidt

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 18. årgang / maj 1990

Reklamer
%d bloggers like this: