E R H V E R V S Z O N E R

E R H V E R V S Z O N E R – et frit marked

 

Erhvervszoner er noget ganske nyt i dansk lovgivning og i dansk politik. I udlandet er erhvervszoner imidlertid en velgennemprøvet metode til at skaffe flere i arbejde og oprette mange nye virksomheder.

 

Nærværende forslag er derfor også et udtryk for et af Fremskridtspartiets bud på, hvordan dansk erhvervsliv opnår bedre konkurrenceforhold end konkurrenterne.

 

Erhvervszoner – 90´ernes løsning:

Idéen med erhvervszoner er ikke ny. Der har i udlandet været erhvervszoner lige siden 1958. Der er derfor tale om et velfungerende, internationalt afprøvet system. Alle steder har resultatet været etablering af mange tusinde nye virksomheder og millioner af arbejdspladser.

 

I 1958 oplevede den irske by Shannon en krise. Ud af en arbejdsstyrke på 2.000 mistede 300 deres arbejde som følge af lukning af en større virksomhed. Byrådet indstillede, at området blev udlagt til skatte-fri-zone. Regeringen gav tilladelse. Dertil kom en garanti fra alle myndigheder om, at alle ansøgninger ville blive besvaret inden for 24 timer.

 

Dermed var det 20. århundredes første industri-zone etableret under navnet Shannon Free Zone. 27 år efter var der i området etableret 23.000 jobs. Der produceres/omsættes for ca. 400 millioner irske pund i Zonen. Midwestern regionen har oplevet, at yderligere ca. 10.000 nye jobs er blevet etableret i nye udenlandske virksomheder som følge af afledt effekt fra Zonen. Zonen har betydet, at 300 irske arbejdere har etableret egen virksomhed uden for Zonen.

 

Deres virksomheder beskæftiger i alt 3.000 personer.

 

Rådgivningsfirmaet Institutum Europaeum, Bruxelles, har medvirket til etablering af ikke mindre end 226 Zoner i 39 lande og med over 1 million beskæftigede. Det amerikanske rådgivningsfirma International Parks Inc., Arizona har etableret 37 Zoner i 20 forskellige lande.

 

I EF er der industrizoner i Irland, Storbritannien, Belgien, Grækenland og Spanien. Dertil kommer at Frankrig, Belgien og Luxembourg arbejder med etablering af meget store multinationale frizoner.

 

Storbritannien har hele 24 Zoner og 6 frihavne. Erfaringen fra den engelske Corb. Enterprise Zone er, at der på bare fem år blev etableret 5.000 jobs ved etablering af 200 små virksomheder. Så længe en Erhvervszone tillader etablering af virksomheder fra alle lande (alle EF lande) har EF ingen indvendinger mod disse zoner.

 

Fælles for de mange Erhvervszoner er, at der inden for et geografisk areal er blevet givet særlige begunstigelser til nyetablerede virksomheder. Begunstigelserne er ikke i form af tilskud, men i form af fritagelse for afgifter og skatter samt hurtig offentlig godkendelsesprocedure. Den typiske frizone i udlandet har karakter af at være et område udlagt til industri. Myndighederne kan derfor med få dages varsel give godkendelse til etablering. Virksomhederne har en meget høj frihedsgrad i forhold til produktion, udvidelse, produktvalg o.s.v. Som ekstra gulerod er der også lavere skat eller skattefrihed for virksomhederne i Zonen. Skattefriheden kan være åremålsbestemt, afgrænset til særlige afskrivninger eller lignende begunstigelse.

 

Det er vigtigt at fastslå, at der ikke er tale om tilskud til virksomhederne. Altid frihed: Frihed for skat og frihed til erhverv.

 

Finansielle konsekvenser:

Indførelsen af Erhvervszoner adskiller sig fra andre politiske forsøg på at nedbringe ledigheden og andre politiske indgreb på flere væsentlige områder.

 

For det første er der ikke tale om øgede offentlige udgifter.Der er tale om færre offentlige indtægter. Det er værd at bemærke, at hver gang det offentlige betaler tilskud til erhvervslivet, betyder det, at der i gennemsnit skal opkræves tilsvarende beløb plus 30 pct. fra andre skatteydere, eftersom det koster at administrere pengestrømmen.

 

Færre indtægter koster derimod alene det reducerede provenu og ikke et “velfærdsøkonomisk tab“. Denne mekanisme er velargumenteret beskrevet i Skattepolitisk Redegørelse fra maj 1990.

 

For det andet vil etableringen af Erhvervszoner give sig udslag i etableringen af mange nye arbejdspladser. Derved sparer det offentlige udgifter til dagpenge og bistandshjælp, lige som der opnås større skatte- og afgiftsindtægter til det offentlige.

 

For det tredje er der nøje parallelitet mellem det provenue det offentlige mister som følge af mange virksomheder, der benytter Erhvervszone-tilbuddet og det provenue det offentlige opnår gennem sparede udgifter og øget skat og øgede afgifter. Jo flere nye virksomheder – jo flere arbejdspladser.

 

Der er med andre ord ingen ubehagelige overraskelser i dette forslags økonomiske virkninger.

 

De Erhvervszoner, der er etableret i andre lande, har alle opnået en betydelig tilgang af udenlandske virksomheder. Fremskridtspartiet er derfor ikke et øjeblik i tvivl om, at indførelse af Erhvervszoner i Danmark vil betyde en betydelig interesse fra udlandet – og nyetablering her i landet.

 

Anslår vi forsigtigt, at f.eks. 5 Erhvervszoner vil give 25.000 nye arbejdspladser på 5 år, giver det en betydelig besparelser på de offentlige budgetter. Sparede dagpenge og bistandshjælp vil akkumulerende over de fem år nå op på en årsværdi, det femte år, svarende til en besparelse på mindst 2,5 milliarder kroner. I tilgift kommer der så yderligere skatte- og afgiftsindtægter fra de 25.000 personer, der går fra offentlig hjælp til beskæftigelse og egen-indtjening.

 

Regeringen taler meget om begrebet krone-til-krone-finansiering. Det betyder, at man ikke vil give f.eks. en skattelettelse, med mindre der er fuld dækning i form af offentlige besparelser (eller oftere nye indtægter). Dette princip er selvfølgelig prisværdigt i det omfang, der er politisk mod og flertal bag offentlige besparelser. Er der ikke det, betyder en ultimativ krone-til-krone holdning, at alt går i stå.

 

Dette forslag lægger ikke op til at gennemføre kamikaze ændringer i den offentlige økonomi. Forslaget lægger op til, at man dels erkender sammenhængen i bedre forhold for erhvervslivet og reducerede dagpengeudgifter, og dels tager et politisk hop ud af den onde cirkel som økonomien i øjeblikket befinder sig i. Den onde cirkel er udgifter til ledige, højere skatter, flere ledige, flere udgifter til ledige…o.s.v.

 

Konkurrenceforvridning:

Det er selvfølgelig relevant at spørge, hvorvidt disse Erhvervszoner vil udgøre en konkurrenceforvridende faktor?

 

Svaret er ja!

 

Det forholder sig nemlig sådan, at et hvert politisk initiativ, enhver lov, et hvert tilskud, enhver skat o.s.v. er konkurrenceforvridning. Selv, hvis hele Danmark blev omgjort til en Erhvervszone på en gang vil det give konkurrenceforvridning. Titusinder af virksomheder er jo etableret under de nuværende højskatteforhold. De vil opleve forskelsbehandling i forhold til nyetablerede virksomheder under nye lavere skattebetingelser.

 

Erhvervszonernes succes vil få kommuner til at konkurrere om, hvem, der kan tilbyde virksomhederne de bedste forhold i retning af færre byrder og hurtigere sagsbehandling.

 

Erhvervszonerne vil give dynamik og fremgang for såvel det område, hvor de er placeret, som for hele samfundet. Den byrde, som hele landet lider under som følge af arbejdsløsheden og stagnationen, vil blive lettet betydeligt, når Erhvervszonerne kommer til at udgøre en art “Industri Lokomotiver”.

 

Erhvervszoner skal etableres ud fra følgende 6 forudsætninger:

 

1)

Erhvervszoner etableres, i første omgang som et forsøg, i fem amtskommuner. De fem amtskommuner udvælges som de amtskommuner, hvor ledigheden er størst. Fremskridtspartiet mener, at man sagtens kan gøre hele Danmark til een Erhvervszone. Det er imidlertid vigtigt at få startet, derfor vil en forsøgsordning med fem amter være bedre end ingenting.

 

2)

Erhvervszoner etableres som et geografisk afgrænset område inden for en enkelt amtskommune, men gerne således, at arealet overskrider flere kommunegrænser.

 

Det skal forstås således, at der kan være tale om et helt ubebygget område, der udlægges til Zone. Der kan også være tale om et område, der allerede er bebygget eller delvist bebygget (f.eks. Københavns havn).

 

Uanset arealets eksisterende bebygningsgrad kan arealet overskride kommunegrænser.

 

Arealets geografiske størrelse er ikke afgørende.

 

3)

Erhvervszoner tildeles forlods samtlige de myndighedsgodkendelser, der er behov for til brug for hurtig og fri etableringsret for virksomheder inden for Erhvervszonen.

 

Virksomheder, der ønsker at starte, skal ikke først afvente en stribe myndigheders godkendelser af deres etablering. Godkendelserne skal gennemføres forlods. De skal gennemføres i en form, som også gør det muligt for virksomhederne at udvide o.s.v. efter den egentlige etablering.

 

Denne godkendelsesprocedure udgør den offentlige sektors direkte bidrag til at få dette projekt til at lykkedes. For administrationen vil det også være en betydelig administrativ besparelse, at hver enkelt virksomhed ikke skal have særskilt godkendelsesprocedure.

 

Netop problemerne med den besværlige og langsommelige opnåelse af ret til etablering er i mange tilfælde den direkte årsag til, at virksomhederne opgiver deres planer. Det vil derfor være en meget betydelig lettelse for virksomhederne, at de har en egentlig etableringsret i disse Zoner.

 

4)

Erhvervszoner tildeles særstatus derved, at kommunalt, amtskommunalt og/eller statsligt pålagte afgifter, skatter og/eller gebyrer for erhvervsvirksomheder kan nedsættes eller helt bortfalde for virksomheder, der etableres inden for Erhvervszonerne.

 

Etableringsomkostningerne omfatter f.eks. udgifter til grundkøb, byggeudgifter, el-tilslutning, kloak-tilslutning, vand-tilslutning og byggesagsbehandling. I f.eks. Roskilde kommune må en nystartet entreprenør påregne 13 millioner kroner i udgift til kommunen, mens Skovbo kommune “kun” forlanger 7,5 millioner kroner for tilsvarende ydelser. Som et andet eksempel kan nævnes, at det koster næsten 3 millioner kroner mere at starte en bilforretning i Greve end i Skovbo.

 

Efter etableringen er der løbende udgifter til kommunen. En maskinfabrik vil i Roskilde skulle betale 325.000 kroner årligt mod 140.000 kr. i Skovbo! – Kilde: Jyllands-Posten 2.5.1991.

 

Der kan være tale om permanent eller periodisk bortfald af de skatter og afgifter, som virksomheder betaler til stat, amt eller kommune. Jo mere omfattende “lempelses-pakken” bliver, jo mere attraktivt bliver det for virksomhederne at starte i Erhvervszonen.

 

Af statslige skatter og afgifter, der kan indgå i lempelses-pakken kan nævnes følgende, hvor det for alle gælder, at de kan nedsættes, udgå helt – permanent eller være årmålsbestemt:

 

– Selskabsskatten og virksomhedsskatten på 34 %.

– Stempelafgifter.

– Energiafgifter.

– Forskellige arbejdsmarkedsbidrag.

– Kapitaltilførselsafgift.

 

Også indkomstskatten kan bringes i overvejelse. I forbindelse med etableringen af DIS (Dansk Internationalt Skibsregister) bortfaldt sømandsskatten. Forudsætningen er, at sømænd ikke længere skal betale sømandsskat af deres indkomst og nettolønnen forbliver uændret, idet nye overenskomster betyder, at skattelettelsen kom rederierne til fordel i form af lavere bruttoløn. Der kan i forbindelse med Erhvervszonerne etableres et DIE (Dansk Internationalt Erhvervsregister), hvor forudsætningen er, at alle eller en del af de beskæftigede på virksomheder i Zonen opnår en særlig personskattelettelse (f.eks. forhøjet personfradrag) mod, at der indgås særlige overenskomster, hvorved virksomhedernes bruttolønudgift reduceres samtidig med, at nettolønnen for de ansatte fastholdes (eller forbedres).

 

For at have faste rammer omkring denne del af skattelettelsen, vil det være hensigtsmæssigt om der sker en særlig registrering af virksomhederne i f.eks. et DIE.

 

I kommuner og amter kan følgende skatter og afgifter bl.a. indgå i Zonelettelserne:

 

– Amts- og primærkommunale grundskatter.

– Amts- og primærkommunale ejendomsskatter.

– Amts- og primærkommunal dækningsafgift.

– Kommunale koncessionsafgifter.

 

5)

Erhvervszoner tildeles særstatus ved, at afskrivningsreglerne for erhvervsvirksomheder etableret i Erhvervszonerne forbedres.

 

En række af de udenlandske Zoner har særlige regler om at virksomhederne opnår hurtige eller bedre afskrivningsregler, når de etableres i Zonen. Vi kender i Danmark reglen om 125 pct. afskrivning for særlige forskningsinvesteringer.

 

For at tilskynde virksomhederne til at etablere sig i Erhvervszonerne kan der også laves særlige gunstige afskrivningsregler for de etableringsudgifter, som virksomhederne har.

 

Det kan ske i form af mulighed for hurtigere afskrivning og/eller bedre afskrivning – f.eks. gøre 125 pct. afskrivnings ordningen gældende for alle investeringer inden for Zonen.

 

6)

Erhvervszoner tildeles særstatus derved, at virksomheder etableret i Zoner opnår mulighed for at søge dispensation fra lovgivning vedrørende ferieforhold, arbejdstid fastsættelse af erhvervsleje og lukkelov.

 

De nævnte forhold vil i stedet blive aftalt lokalt mellem arbejdsgiver og -aftager eller disses repræsentanter.

 

For mange virksomheder er de snævre regler vedrørende f.eks. ferieforhold, arbejdstid, fastsættelse af erhvervsleje og lukkelov med til at forhindre en dynamisk udvikling. Regler fastsat i lovgivning har det meget store problem, at virkelighedens mangfoldighed aldrig kan presses ned i en firkantet lovbestemmelse uden, at det giver problemer for en række virksomheder.

 

Det er Fremskridtspartiets grundlæggende opfattelse, at der slet ikke bør være lovgivning for de nævnte fire områder. Det har desværre nok lange udsigter at få lovgivningen ophævet. Derfor vil der med denne “forsøgsordning” blive skabt grundlag for at vurdere, hvordan lokale aftaler kan fungere i praksis, uden lovgivning.

 

Fremskridtspartiet