Fremskridt 1980

13. december 2008

Fremskridt 1980

1979 sluttede i skyggen af det fædrelandsødelæggende resultat af folketingsvalget den 23. oktober.

Det kan ikke undgås at komme til at svie hårdt til hele befolkningen, at vælgerne var så dårligt underrettede om landets virkelige problemer.

Målet for 1980 er at gøre lidelserne så små og korte som muligt. Hvis Danmark kommer til at dalre videre, er det ikke blot vor generations velfærd, der sættes på spil, men også vore børns.

Man skulle tro, at det efterhånden stod klart for enhver, at de andre partier ikke evner andet end at skade landet. Nødtvunget af situationen er jo Schlüter (C), Anker Jørgensen, Christophersen (Vo.s.v. kommet ind på at indrømme, at Danmarks fremtidsudsigter er forfærdelige. Hvorfor i alverden kan man da ikke få folk til at stille spørgsmålet: Hvem er det, der har regeret os i den tid, hvor alt er gået så rablende galt til det katastrofetruende?

Ikke blot burde det være indlysende, at man må forkaste de andre partier. Det turde være lige så klart og logisk, at man slutter op om det Fremskridtspartiet, der i sine 1149 finanslovsændringsforslag har været ene om at påvise, hvor og hvordan der skal spares penge og arbejdskraft inden for stat, amt og kommuner, så kræfterne kan overføres til det produktionsliv, som ene kan hjælpe os ud af vanskelighederne.

Erfaringerne viser imidlertid, at det kan 89 % af vælgerne altså ikke umiddelbart forstå. Derfor må vi Z-folk lægge os enormt i selen for at forklare, hvad der skal til.

Anker Jørgensen-regeringen har for længst afsløret, at den ikke magter at gøre noget godt. Det forfærdelige er imidlertid, at Venstre, Konservative (C) og de mange andre, som den 20. december 1979 stemte for finansloven med det kæmpestore underskud, ikke er mange døjt bedre. I hvert tilfælde ikke, hvis de skulle komme til at regere uden at have Fremskridtspartiet med. Hvad Anker Jørgensen ikke kan, kan heller ikke den mand, som i 14 landsødelæggende måneder var Anker Jørgensens udenrigsminister. Eller den Schlüter, som trippede så forfængeligt for at klatre på denne post.

Så forfærdelig som situationen er, må vi åbent vedstå, at det må være et hovedsynspunkt for de kommende år, at Danmark skal drives som en forretning. Der skal dygtige folk i ministerstolene. Ikke de taburatklæbende selvforfængelighedspolitikere.

For at 1980`ernes hovedsag ikke skal forflygtiges, må vi love hinanden, at al indbyrdes kævleri og diskussion er ophørt. Når hovedbestyrelsen eller folketingsgruppen har truffet en afgørelse, må alle indrette sig derefter. Er det personspørgsmål, må videre debat om det emne være afsluttet. Er det noget politisk, kan man selvfølgelig arbejde for at få et andet politisk standpunkt gennemført, men indtil det er sket, må man loyalt arbejde efter, hvad folketingsgruppen nu har fastlagt som partiets politik på det pågældende område.

Med andre ord: 1980 vil af os Fremskridtsfolk kræve selvopofrelse, slid, slæb og selvdisciplin.

Godt nytår.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 8. årgang / 21. januar 1980 

%d bloggers like this: