Forside > Økonomi, Erhvervspolitik, Mogens Glistrup, Venstre > Tre-fire linjer til landets frelse

Tre-fire linjer til landets frelse

3. november 2008

Tre-fire linjer til landets frelse


Misundelsesfølelser er drivkraften bag masser af de lovparagraffer, hvormed Folketinget tildænger land og rige. Det stikker i øjnene, at Petersen har det bedre end Hansen. Virker Petersen indenfor det private erhvervsliv, er Folketingets domininansgrupper af offentligt aflønnede meget hurtigt klar til at stjæle Petersens fordel fra ham.


Her har vi hovedmotivationen bag kapitalvindingsskatten. I mange år har vi måske haft råd til at leve med denne indrømmelse til den herskende klasses sadisme. Nu går den imidlertid ikke længere, efter at olieproducenter, råstofleverandørlande og Hartling-regeringen (V, red.) i uskøn treenighed har tilvejebragt kæmpevalutadeficit (Deficit = det at regeringen bruger flere penge end den får ind via skatter og afgifter, red.), rekordinflation og storarbejdsløshed.


Kapitalvindingsskatten forstærker nemlig de nævnte samfundssygdomme. Forklaringen herpå er, at samfundsøkonomien bliver sundere og stærkere, hvis virksomheder, faste ejendomme og andre kapitalgoder til enhver tid ejes af dem, som bedst formår at få noget produktivt ud af dem. Kan Folketinget ikke lave noget godt, bør det i al fald lade være med at vanskeliggøre kapitalgodernes frie omsættelighed.


Det er imidlertid lige præcis dens fremmeste virkning af kapitalvindingsskatten. Rundt omkring i Danmarks erhvervsbedrifter – i landbrug som i byerhverv – sidder der indehavere, som ikke længere er på toppen med at følge udviklingen. Imidlertid holder kapitalvindingsskatten dem stavnsbundne til bedriften, fordi de ikke ved at sælge den vil kunne klare resten af deres og deres familiers tilværelse, når staten skal skære den fede luns af afståelsessummen, som kapitalvindingsskatten vil udgøre.


I mange andre virksomheder sidder unge driftige folk, som er velegnede til at overtage større bedrifter, men som hindres i naturlig vækst af, at deres kapitalgrundlag vil blive åreladt, hvis de giver sig ud på den i forvejen for pengebeholdningen, stærkt belastende disposition at flytte virksomheden til større og bedre forhold.


Hvis Danmark havde tabt en krig, kunne man forstå, at fjenden havde påtvunget os en kapitalvindingsskat, som den vi nu har for at hindre, at vi igen kom på fode. At vi frivilligt har påtaget os den udfordring at skulle kæmpe med en så samfundsskadelig indretning som kapitalvindingsskatteloven, er kun forståeligt, når man erindrer sig Folketingets specielle sammensætning og baggrund.


Når erhvervslivet hindres i – på hensigtsmæssig måde – at skabe fornuftige arbejdspladser, er det umiddelbart klart, at vi får vækst i arbejdsløsheden og forringede muligheder for valutaskabende erhverv. På lidt længere sigt er det imidlertid også samfundets evne til at opretholde sociale indretninger, det går ud over. Fra folkepension til børnehospitaler kommer jo alt i den sociale sektor fra, hvad forretningen Danmark kan yde. Når man binder forretningens ene hånd på ryggen, er arbejdsresultatet naturligvis tilsvarende lavt.


Når udbuddet svigter, stiger priserne. Dertil kommer, at de virksomhedsoverdragelser, der finder sted, også kommer til at ske til stærkt forhøjede priser. Dels fordi kapitalvindingsskatten afskrækker de nuværende indehavere fra, at sælge så tidligt, som de ellers ville. Dels fordi sælgerne i deres prisforlangender indkalkulerer, hvad de med eller uden føje forestiller sig, at skulle udrede i kapitalvindingsskat.


Det er i sandhed en indsats til landets frelse, Fremskridtspartiet har gjort ved at fremsætte et lovforslag, som med 3-4 linjers tekst beordrer øjeblikkelig totalophævelse af kapitalvindingsskatten.


Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 2. årgang / 5. september 1974

Advertisements
%d bloggers like this: