Forside > Folkestyre/demokrati, Mogens Glistrup, Venstre > Hartling bør tænke på landet – ikke på Venstre

Hartling bør tænke på landet – ikke på Venstre

15. november 2008

Hartling bør tænke på landet – ikke på Venstre


Arbejdsløshedsbekæmpelsen skulle være iværksat ved folketingsindkaldelse i august, men regeringen (V, red.) ville ikke afbryde sommerferien og Socialdemokratiet, der sammen med Fremskridtspartiet havde mandater nok til at gennemføre indkaldelse, slog syv kors for sig ved at være med i et Fremskridtsinitiativ.


Valget skulle have været afholdt i oktober, eller november, mens det endnu var relativt magsvejr. Et valg i januar kvartal 1975 bliver særdeles uheldigt med de kaosproblemstillinger, der til den tid vil være aktualiserede.

Indkomstskattelovgivningen for 1975 skulle have været gennemført under – evt. samtidig med – overenskomstafslutningerne på det private arbejdsmarked, der burde være fremskyndet.


Som følge af de andre partiers ulyst til at lytte i tide til Fremskridtspartiet, er vi havnet i miserabilititen, hvor det går værre og værre dag for dag.


Bl.a. dagbladet Politiken erklærer sig nu ude af stand til at afgøre, om Venstre er blevet afvist af Fremskridtspartiet. Jeg skal gerne hjælpe med at afklare denne tvivl. Det omvendte er tilfældet. Vi har tilbudt regeringen at være med i et parlamentarisk beredskab, der kan handle hurtigt og effektivt til sammenhængende og perspektrigt, at klare de kæmpevanskeligheder, der tårner sig op i de næste fem måneder: Arbejdsløshed – Overenskomstsituationen for offentligt og privat beskæftigede – Valutakasseudtømningen – Inflation – EF – Saltholm – Finanslov 1975/76.

På alle områder kan vi tilføre folketingsarbejdet og landets ledelse velafbalancerede saglige synspunkter, der er tilpasset, at problemerne nu har nået en sådan styrkegrad, at det ikke mere er nok med de kvarthedsløsninger, under hvilke landets politiske ledelse har dalret af sted i den sidste snes år.


De forlig, som Venstrepropagandisterne har haft held til at smykke sig så stærkt med i offentlighedens bevidsthed, er jo stort set rent bluff og blålys.


Forligets indhold er sådanne, at de ikke løser reelle problemer, men blot skaber øjenforblændelser.


Både kortsigtet og langsigtet ligger nøglen til de syv hovedproblemers løsning i hurtig vedtagelse af et forslag til lov om afvikling indenfor bestemte tidsterminer – formentlig over en seksårig periode – af vore indkomstskatter. De nærmere enkeltheder og timingen skal imidlertid være velgennemtænkte. Alt for længe har vi humpet os igennem med kortsigtsforlig.


Måtte Venstre og dets vasalpartier komme til besindelse af, at i de krisetider, vi nu slumper os ind i, bør der ikke mere være plads til kortsigtet partiegoisme. Ét er, at kommunister og SF´ere næppe vil eller kan bidrage til de nuværende problemers afklaring. Ét andet er, at de fire Socialdemokratier i Folketinget næppe egner sig til mere end bløde ubrugelige forlig i denne vinter. Ét tredje er, at der tilbage er 112 folketingsmedlemmer, som burde kunne indse, at nu går den ikke længere på den gammeldags facon, men at man må lægge alle fordomme og fornærmethedskomplekser bort for at få løst de problemer, der nu strammer til, efter at man så ryggesløst har set væk fra alle advarselssignalerne, udsendt gennem årene fra så forskelligartede mennesker som Rindal og Erik Ib Schmidt, Poulsgaard og Steen Danø.


VKR-regeringen var så umådelig selvbevidst, men fik med rette et dårligt eftermæle. Da Poul Hartling (V) og Nyboe Andersen (V) på ny blev ministre, forsøgte de så at gøre i 1974, hvad der skulle være gjort i 1968. Selvfølgelig må man erkende, at det er en tragedie, at der derved blev tale om endnu større fejldispositioner, men af hensyn til landet er det strengt nødvendigt nu at få dem revet ud af deres brat-af-slaget-rammet-forstyrrelse. Problemerne er af en helt anderledes størrelsesorden og af en helt anden art nu end dengang. Gid regeringschefen dog kunne holde op med at tænke på Venstre og tænke på landet i stedet for. I den nuværende situation kan der nemlig bestemt ikke sættes lighedstegn imellem, hvad der er godt for Venstre, og hvad der er godt for Danmark.


Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19 / 2. årgang / 19. november 1974

Reklamer
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 3. marts 2009 kl. 09:17
  2. 27. maj 2010 kl. 16:44
  3. 17. juni 2013 kl. 09:21
  4. 2. juli 2013 kl. 08:27
  5. 22. juli 2013 kl. 10:34
  6. 29. juli 2013 kl. 10:34
  7. 6. august 2013 kl. 05:44
  8. 11. august 2013 kl. 07:22
  9. 11. august 2013 kl. 14:33
  10. 16. august 2013 kl. 06:52
  11. 30. august 2013 kl. 14:57
  12. 2. september 2013 kl. 08:01
  13. 2. september 2013 kl. 09:02
  14. 5. september 2013 kl. 09:10
  15. 8. september 2013 kl. 04:19
  16. 8. september 2013 kl. 04:29
  17. 8. september 2013 kl. 07:50
  18. 11. september 2013 kl. 06:23
  19. 12. september 2013 kl. 05:55
  20. 12. september 2013 kl. 06:25
  21. 12. september 2013 kl. 06:53
  22. 17. september 2013 kl. 08:58
  23. 30. september 2013 kl. 05:31
  24. 1. oktober 2013 kl. 08:38
  25. 15. oktober 2013 kl. 09:35
  26. 10. november 2013 kl. 07:20
  27. 11. november 2013 kl. 08:05
  28. 20. november 2013 kl. 08:47
  29. 21. november 2013 kl. 07:10
  30. 16. december 2013 kl. 08:31
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: