Forside > Økonomi, Det konservative Folkeparti, Venstre > Nej til uansvarlig gældsforøgelse

Nej til uansvarlig gældsforøgelse

26. august 2009

Nej til uansvarlig gældsforøgelse

I over 5 år har regeringen (V og C, red.) kujonagtigt skubbet en skatteforhøjelse foran sig i form af årlige milliard-underskud på statsfinanserne. 1993 vil fortsætte kursen ud i gældens kviksand, siger Fremskridtspartiets finansordfører Kim Behnke i en kommentar til regeringens forslag til finanslov for 1993.

Regeringen har ikke haft mod til at indløse regningen for det statslige overforbrug. Balance på statsfinanserne vil kræve store skattestigninger eller målrettede realistiske besparelser, hvoraf Fremskridtspartiet foretrækker det sidste.

En finanslov for 1993 må bygge på nytænkning og politisk mod. Det er uansvarligt at fortsætte gældsætningspolitikken, og derfor skal et finanslovsforslag indeholde en realistisk aftale om nedbringelse af statens katastrofale underskud og gæld.

Erfaringen fra de seneste mange år viser, at regeringens skøn over det årlige driftsunderskud altid er for lavt. For 1992 har regeringen således indtil nu regnet ca. 10 milliarder kroner forkert eller svarende til over 30 pct!

Fremskridtspartiet er derfor ikke tryg ved regeringens skøn for 1993. Det uacceptable 34 milliarder kroners-underskud vil ende på mindst 45 milliarder kroner, medmindre der seriøst og ansvarsfuldt gribes ind.

Finansminister Henning Dyremose (C) må bide i det sure æble og foretage et valg. Ønsker finansministeren fortsat gæld og uansvarlighed, kan han få forlig med socialisterne. Et forlig med Fremskridtspartiet kræver kød på bordet i form af en målrettet realistisk indsats over for statens gældskrise, slutter Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / 20. årgang / september 1992 

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 9. april 2011 kl. 11:22
  2. 9. april 2013 kl. 07:41
  3. 10. juni 2013 kl. 10:24
  4. 10. juni 2013 kl. 10:42
  5. 14. juni 2013 kl. 06:36
  6. 7. august 2013 kl. 07:27
  7. 8. august 2013 kl. 09:00
  8. 18. august 2013 kl. 09:10
  9. 21. august 2013 kl. 08:29
  10. 27. august 2013 kl. 07:07
  11. 3. september 2013 kl. 06:05
  12. 5. september 2013 kl. 06:48
  13. 13. september 2013 kl. 08:33
  14. 27. september 2013 kl. 06:01
  15. 28. september 2013 kl. 09:09
  16. 29. september 2013 kl. 05:46
  17. 29. september 2013 kl. 09:12
  18. 30. september 2013 kl. 07:46
  19. 3. oktober 2013 kl. 10:14
  20. 10. oktober 2013 kl. 09:50
  21. 12. oktober 2013 kl. 09:41
  22. 13. oktober 2013 kl. 06:46
  23. 16. oktober 2013 kl. 07:55
  24. 19. oktober 2013 kl. 09:40
  25. 18. december 2013 kl. 08:08
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: