Arkiv

Posts Tagged ‘dansk erhvervsliv’

Socialdemokratiet bange for at VKZ får flertal

30. september 2012 18 kommentarer

Socialdemokratiet bange for at VKZ får flertal 

Når hovedparten af landets erhvervsledere og andre med tilknytning til den private sektor holder ferie, er der grund til, at den bliver brugt til grundigt at overveje, hvorledes udviklingen skal være efter efterårets folketingsvalg. Som alt står i øjeblikket, vil Socialdemokratiet kun kunne fortsætte, hvis de danner regering med støtte fra SF. Er det ønskeligt for dansk erhvervsliv? Eller vil man hellere prøve den mulighed, som meningsmålingerne har vist i mere end et år – et VKZ-flertal?

At VKZ ikke længere blot er teoretiske drømme, vidner Socialdemokratiets adfærd om. De er bange, meget bange, for at miste regeringsmagten. De ved, at hvis Nyrup må forlade statsministerposten og blive formand for et mindre folketingsudvalg, da vil Socialdemokratiet ikke komme i regering mere i dette årtusind.

Derfor er de bange, og derfor har de allerede givet smagsprøver på, hvorledes de vil søge at skabe et ekstremt skræmmebillede af, hvad et VKZ-flertal vil betyde. Det er der ingen grund til at blive skræmt over.

Fakta er, at den væsentligste opgave for et VKZ-flertal bliver at flytte centrum for den økonomiske udvikling i samfundet tilbage til den private sektor. Mens den nuværende regering (A, B, CD og KrF, red.) har brugt alle midler for at flytte vækstcentrum ind i staten, så skal et VKZ-flertal bruge ændrede skattelove, erhvervslove, arbejdsmarkedslove, finanslove m.v. til at flytte væksten over, hvor den er samfundsgavnlig, nemlig i den private sektor.

Den nuværende regering har mødt ethvert problem i samfundet med nye love, flere regler, flere embedsmænd og mere planøkonomi. Den nuværende regering tror på, at det er politikere og kommissærer, som skal styre udviklingen. Konsekvensen er blevet stigende skatter, afgifter og gebyrer for erhvervslivet til skade for erhvervsfriheden, konkurrenceevnen og beskæftigelsen. Det er på trods af, at den nuværende regering lovede, at den ikke ville forringe konkurrenceevnen. Hvordan tror man så, det vil blive, hvis CD og KrF bliver skiftet ud med SF?

Mange (alt for mange) ledere i erhvervslivet har valgt den typiske danske “lad-os-nu-se” holdning over for regeringens politik. De meget betydelige flytninger af ideologiske hegnspæle, som regeringen har gennemført – specielt inden for erhvervsområdet, har ikke alle vist deres sande ansigt endnu. Kommuners adgang til privat erhvervsdrift, ødelæggelse af udligningscirkulæret, statslige fonde til erhvervsinvesteringer m.v. er initiativer, som først om nogle år vil vise, hvor planøkonomiske og socialistiske de er. I mellemtiden rinder sandet ud af den private sektors timeglas. Erhvervsledere må derfor tænke lidt længere end til næste termin. De må bruge sommerferien til grundigt at tænke over hvilket politisk klima, de ønsker i Danmark.

Vil man have den planøkonomiske “tredje vej” med den snigende socialdemokratisme, der efter værste salamimetode skærer sig ind på erhvervslivets frihed? Eller vil man have et politisk flertal, hvis hovedmålsætning er at skabe fornyet vækst i den private sektor? VKZ vil møde problemer i samfundet ved at fjerne love, afbureaukratisere og deregulere til fordel for friheden og mangfoldigheden.

Den nuværende regering har gennemført hovedparten af sine initiativer for lånte midler. Væksten i den offentlige sektor har vi slet ikke haft råd til. Alene statens gæld vil i år runde 700 milliarder kroner. Hvor tror man, disse penge skal komme fra? Er det ved at ansætte flere embedsmænd i ToldSkat? Ved at lave nogle kulturprojekter? Ved at systemeksportere vores børnehaver til Østeuropa? Nej, midlerne kan kun komme fra den private sektor. Det bliver den private sektor, som gennem de næste mange år skal afdrage den store gæld. Skal det gøres muligt, må erhvervslivet have vækstfrihed og forbedret konkurrenceevne. Det hjælper jo ikke, at der bliver færre om at løfte byrden!

Ledere og beskæftigede i alle private erhverv fra fiskere, landmænd, industri, transport og håndværk, for slet ikke at tale om handel og service, må derfor bruge sommerferien til – meget grundigt – at overveje, hvad de vil satse på til efteråret. Det er en vigtig beslutning, måske den vigtigste. Det er langsigtede investeringer, der foretages, når Folketinget sammensættes ved efterårets valg.

Kim Behnke 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / 22. årgang / august 1994

Reklamer
Kategorier:Økonomi, Den offentlige sektor, Erhvervspolitik, Folkestyre/demokrati, Skat og afgifter, Socialdemokratiet Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Er pråsen ved at gå op for Venstre?

17. september 2012 7 kommentarer

Er pråsen ved at gå op for Venstre?

Gennem årerne har Venstre i Folketinget ligget under for alskens erhvervsorganisationers pression. På ordre fra Håndværksrådet, Landbrugsrådet, Industrirådet o.s.v. har partiet stemt for erhvervstilskud i massevis.

I de sidste 13 år har Fremskridtsfolk i indlæg efter indlæg påvist, hvor nærsynet dette har været.

Som den tålmodige lærer glæder sig, når pråsen omsider går op for den tunge elev, frydes vi Z-folk derfor over følgende 14 punkter i “Børsen”:

1. Erhvervsfremmeordningerne bør gradvis omlægges, så der anvendes færre midler til finansieringsstøtte og traditionelle anlægsprojekter, og til gengæld flere midler til forskning, uddannelse og indførelse af ny teknik i produktionen.

2. De mange forskellige ordninger bør samles i nogle få effektive ordninger. Administrationen skal forenkles af hensyn til brugerne.

3. Der skal satses mere på en iværksættelses politik med henblik på etablering af nye virksomheder.

4. Der skal sættes massivt ind på at fremme softwareprojekter (dvs. udvikling af Edb-programmel).

5. Generelt skal erhvervsstøtten gøres mindre selektiv. Der skal satses mere på de generelle virkemidler.

6. Venstre afviser at lade staten støtte nogle på forhånd udpegede teknologiske vækstbrancher (vinderstrategien). Denne strategi lider af mindst to svagheder: Risikoen for at udpege de forkerte vindere og det offentlige bureaukratis langsommelige omstilling til hastigt skiftende teknologiske vilkår.

7. Alternativet er en markedsbaseret strategi, hvor det offentliges rolle alene er at smøre markedsmekanismen, så den fremmer en vækstproces.

8. En vis erhvervsfremmende indsats kan være nødvendig på kort sigt. Men ordningerne skal være midlertidige og afvikles hurtigst muligt.

9. Direkte støtte til private virksomheder er farlig af mange grunde. Subsidier til nogle virksomheder betales blot af andre virksomheder i form af højere omkostninger.

10. Der er en risiko for, at støtten omsættes i højere omkostninger fremfor i bedre konkurrenceevne.

11. Støtte til udvalgte brancher vil altid medføre tilfældige afgrænsninger og tendens til konkurrenceforvridning.

12. Statslig støtte til erhvervslivet vikler virksomhederne ind i et net af reguleringer og kontrol friheden undermineres gradvist.

13. Erhvervsstøtteordninger er ikke til at komme af med igen. De virker som afhængighedsskabende narkotika, fordi visse virksomheder og erhvervslivets organisationer indretter sig på dem og til en vis grad lever af dem. Derfor er det farligt at indføre nye støtteordninger, og derfor er det en stor opgave at indskrænke omfanget af den bestående erhvervsstøtte.

14. Venstre er tilhængere af den frie markedsøkonomi. Vi tror på, at den frie konkurrence og selvhjulpne virksomheder sikrer forbrugerne de bedste produkter til de fordelagtigste priser. Det langsigtede mål bør derfor være helt at afvikle den direkte statslige støtte til erhvervsvirksomhederne. I takt med afviklingen af erhvervsstøtten skal beskatningen af virksomhederne lettes tilsvarende. Filosofien skal være, at virksomhederne skal have lov at beholde en større del af deres indtjening, så de selv kan finansiere det nødvendige forsknings- og udviklingsarbejde”.

Fortsat risiko

Selvfølgelig er risikoen stadigvæk stor for, at næste gang et stålvalseværk eller en landboforening vil have statspenge, vil Venstre på ny dumpe i det kortsynede stemmekøbs-hul og stemme ja. Lad os derfor skynde os at glæde os over den omvendte synder, så længe glæden kan nydes uden bitter smag i munden.

Men det er nu alligevel en million gange sikre at krydse Z end at løbe risikoen for en V-stemme, der meget vel også i fremtiden kan vise sig at være spildt for den vælger, der ønsker et selvhjulpent – og dermed stærkt – dansk erhvervsliv.

Børsen og

Mogens Glistrup 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 40 / 12. årgang / 16. november 1984

Socialistisk gok

28. juni 2012 Skriv en kommentar

Socialistisk gok

”Den væsentligste grund til ubalancen er et offentligt overforbrug til forældede marxistiske mærkesager, en betragtelig sjofling af det eksporterende erhvervsliv og et socialistisk gok i nødden på folk, der er dumme nok til at spare op”.

H. Mathiesen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 8. årgang / 4. februar 1980

Krav om regeringsindgreb mod bureaukrati

18. december 2011 1 kommentar

Krav om regeringsindgreb mod bureaukrati 

– Miljøminister Svend Auken og dermed regeringen (A, B og Centrum Demokraterne (D), red.) må gribe ind og sørge for at få sat en stopper for det bureaukrati, der hærger virksomhederne nu også inden for miljøområdet. Det kræver Fremskridtspartiets miljøordfører, næstformand i Folketingets miljøudvalg, Aage Brusgaard, der gennem en række spørgsmål kræver handling.

– Der er eksempler på, at virksomheder lukker, fordi de bruger al deres tid på at udfylde det ene skema efter det andet. Små virksomheder med kun gangske få ansatte er nødt til at friholde en medarbejder til skema-vanviddet, og det er der selvfølgelig ikke råd til. Vi er ved at få italienske tilstande.

Senest skal virksomhederne nu til – detaljeret – at indberette om energi- og vandforbrug. Endvidere skal alle råvarer og hjælpestoffer i en produktion skematiseres. Dels indholdet i råvarerne, dels de miljømæssige konsekvenser ved brugen af dem. Dette skema-tyranni må der sættes en stopper for øjeblikkeligt. Virksomhederne bruger mere tid på at udfylde blanketter end med at tjene penge. Penge, der i sidste ende kommer den danske statskasse til gode, siger Aage Brusgaard og fortsætter:

– Det er den stik modsatte strategi, man skal gå efter, hvis der igen skal skabes vækst i det danske samfund. Det må være et absolut krav, at der kæles for virksomhederne, og de får de muligheder, der skal til for at drive en sund forretning.

Derfor må de ministre – der via deres blanket-vanvid er med til at kvæle erhvervslivets udvikling – gennemgå deres krav om skemaer, blanketter etc., og nøje overveje, om man ikke er gået for vidt. Det er på høje tid, vi får ryddet op i papirjunglen, slutter Aage Brusgaard.

Aage Brusgaard

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 24. årgang / maj 1996

Besparelser må ikke længere være tabu

11. december 2011 2 kommentarer

Besparelser må ikke længere være tabu 

– Regeringen (A, B og CD, red.) har med sin nye budgetredegørelse dokumenteret, at der er behov for betydelige ændringer i finanslovsforslaget, siger Fremskridtpartiets finansordfører, Kim Behnke, i anledning af budgetredegørelsen.

– Regeringens krampagtige kamp for at opretholde et urealistisk højt afgiftsniveau må afløses af vilje til at få bragt orden i økonomien. Det er komplet uforsvarligt med over 40 milliarder kroner i underskud på statsfinanserne i 1995. Særligt det manglende fald i ledigheden peger på, at underskuddet kan blive meget større. Underskuddets størrelse er desuden tæt bundet op på forventninger om øgede indtægter i 1995. Men da det er indtægter, som skyldes højere privatforbrug og ikke sunde erhvervsinvesteringer, bygger regeringen på kviksand. Forbrugsfesten vil brat ende, når nye grønne afgifter og højere bruttoskat tager fat – derefter vil regeringen stå med et kæmpe hul i statens finanser, siger Kim Behnke og fortsætter:

– Regeringen må aktivt få genskabt investeringslysten i den private sektor. Det sker ikke med klapjagt erhvervslivet, men med lavere skatter og administrative lempelser.

Fremskridtspartiet opfordrer regeringen til aktivt at medvirke til rentefald og lavere inflation gennem betydelig opstramning af finanslovsforslaget, siger Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11-12 / 22. årgang / december 1994 

Stop for ansættelse af bureaukrater i offentlig sektor

10. december 2011 102 kommentarer

Stop for ansættelse af bureaukrater i offentlig sektor

– Det er direkte undergravende for dansk økonomi, at regeringen (A, B og Centrum Demokraterne (D), red.) annsætter så mange nye bureaukrater i disse år, siger Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører, Kim Behnke.

– I forbindelse med forhandlingerne om næste års finanslov vil Fremskridtspartiet foreslå et totalt stop for nyansættelse af bureaukrater i hele den offentlige sektor. Amter og kommuner skal også stoppe for ansættelsen af disse totalt uproduktive og unødvendige folk. Til gengæld skal der fortsat ansættes folk i sundhedssektoren, ældreforsorgen m.v. – de steder, hvor skatteyderne får velfærd og tryghed for pengene.

– Regeringen har de senere år ansat mange tusind ekstra bureaukrater i statens regi. Det er miljø– og arbejdsmarkedsområdet, der er topscorer, når det gælder om at udvide antallet af papirnussere. Det samfundsøkonomisk skadelige ved at ansætte de mange skrankepaver er, at hver eneste af dem skal retfærdiggøre sin stilling ved at pine og plage dansk erhvervsliv og den almindelige borger ved at indføre mere regulering og ufrihed.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 24. årgang / september 1996

Industriens forhold forringes

5. december 2011 2 kommentarer

Industriens forhold forringes

– Regeringen (A, B og Centrum Demokraterne (D), red.) skal ikke regne med Fremskridtspartiets støtte i bestræbelserne på at få lagt afgifter på industriens spildevand. Lovforslaget – som regeringen vil fremsætte inden sommerferien – er endnu en byrde for erhvervslivet, og det er ganske uacceptabelt, siger Fremskridtspartiets miljøpolitiske ordfører, Aage Brusgaard.

– Regeringen og erhvervsministeren (Mimi Jakobsen, D, red.) har gang på gang lovet at forbedre forholdene for erhvervslivet. Men den gør det stik modsatte ved gang på gang at opfinde nye afgifter og skatter.

Nu skal virksomhederne – oveni det kolossale papirarbejde staten i forvejen pålægger dem – også til at udfylde skemaer og lave statistiker for hvor meget spildevand, der bliver ledt ud. Efterhånden bruger erhvervslivet mere tid på at udfylde skemaer end at drive virksomhed, og det er mildest talt en katastrofe.

Det kan efterhånden ikke undre at færre og færre vælger at slå sig ned som selvstændig. Med alt det administrative arbejde der bliver pålagt dem, mister man modet, inden man overhovedet er kommet i gang.

Hvornår indser regeringen, at des bedre forhold der skabes for erhvervslivet, des bedre går det dem? I sidste ende er det de danske virksomheder, der skal tjene penge til den danske statskasse. Derfor er det gangske uforståeligt, at regeringen gang på gang prøver at gøre livet for dem så surt som muligt, slutter Aage Brusgaard.

Aage Brusgaard

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 24. årgang / april 1996

%d bloggers like this: