Arkiv

Posts Tagged ‘skattelove’

Socialdemokratiet bange for at VKZ får flertal

30. september 2012 18 kommentarer

Socialdemokratiet bange for at VKZ får flertal 

Når hovedparten af landets erhvervsledere og andre med tilknytning til den private sektor holder ferie, er der grund til, at den bliver brugt til grundigt at overveje, hvorledes udviklingen skal være efter efterårets folketingsvalg. Som alt står i øjeblikket, vil Socialdemokratiet kun kunne fortsætte, hvis de danner regering med støtte fra SF. Er det ønskeligt for dansk erhvervsliv? Eller vil man hellere prøve den mulighed, som meningsmålingerne har vist i mere end et år – et VKZ-flertal?

At VKZ ikke længere blot er teoretiske drømme, vidner Socialdemokratiets adfærd om. De er bange, meget bange, for at miste regeringsmagten. De ved, at hvis Nyrup må forlade statsministerposten og blive formand for et mindre folketingsudvalg, da vil Socialdemokratiet ikke komme i regering mere i dette årtusind.

Derfor er de bange, og derfor har de allerede givet smagsprøver på, hvorledes de vil søge at skabe et ekstremt skræmmebillede af, hvad et VKZ-flertal vil betyde. Det er der ingen grund til at blive skræmt over.

Fakta er, at den væsentligste opgave for et VKZ-flertal bliver at flytte centrum for den økonomiske udvikling i samfundet tilbage til den private sektor. Mens den nuværende regering (A, B, CD og KrF, red.) har brugt alle midler for at flytte vækstcentrum ind i staten, så skal et VKZ-flertal bruge ændrede skattelove, erhvervslove, arbejdsmarkedslove, finanslove m.v. til at flytte væksten over, hvor den er samfundsgavnlig, nemlig i den private sektor.

Den nuværende regering har mødt ethvert problem i samfundet med nye love, flere regler, flere embedsmænd og mere planøkonomi. Den nuværende regering tror på, at det er politikere og kommissærer, som skal styre udviklingen. Konsekvensen er blevet stigende skatter, afgifter og gebyrer for erhvervslivet til skade for erhvervsfriheden, konkurrenceevnen og beskæftigelsen. Det er på trods af, at den nuværende regering lovede, at den ikke ville forringe konkurrenceevnen. Hvordan tror man så, det vil blive, hvis CD og KrF bliver skiftet ud med SF?

Mange (alt for mange) ledere i erhvervslivet har valgt den typiske danske “lad-os-nu-se” holdning over for regeringens politik. De meget betydelige flytninger af ideologiske hegnspæle, som regeringen har gennemført – specielt inden for erhvervsområdet, har ikke alle vist deres sande ansigt endnu. Kommuners adgang til privat erhvervsdrift, ødelæggelse af udligningscirkulæret, statslige fonde til erhvervsinvesteringer m.v. er initiativer, som først om nogle år vil vise, hvor planøkonomiske og socialistiske de er. I mellemtiden rinder sandet ud af den private sektors timeglas. Erhvervsledere må derfor tænke lidt længere end til næste termin. De må bruge sommerferien til grundigt at tænke over hvilket politisk klima, de ønsker i Danmark.

Vil man have den planøkonomiske “tredje vej” med den snigende socialdemokratisme, der efter værste salamimetode skærer sig ind på erhvervslivets frihed? Eller vil man have et politisk flertal, hvis hovedmålsætning er at skabe fornyet vækst i den private sektor? VKZ vil møde problemer i samfundet ved at fjerne love, afbureaukratisere og deregulere til fordel for friheden og mangfoldigheden.

Den nuværende regering har gennemført hovedparten af sine initiativer for lånte midler. Væksten i den offentlige sektor har vi slet ikke haft råd til. Alene statens gæld vil i år runde 700 milliarder kroner. Hvor tror man, disse penge skal komme fra? Er det ved at ansætte flere embedsmænd i ToldSkat? Ved at lave nogle kulturprojekter? Ved at systemeksportere vores børnehaver til Østeuropa? Nej, midlerne kan kun komme fra den private sektor. Det bliver den private sektor, som gennem de næste mange år skal afdrage den store gæld. Skal det gøres muligt, må erhvervslivet have vækstfrihed og forbedret konkurrenceevne. Det hjælper jo ikke, at der bliver færre om at løfte byrden!

Ledere og beskæftigede i alle private erhverv fra fiskere, landmænd, industri, transport og håndværk, for slet ikke at tale om handel og service, må derfor bruge sommerferien til – meget grundigt – at overveje, hvad de vil satse på til efteråret. Det er en vigtig beslutning, måske den vigtigste. Det er langsigtede investeringer, der foretages, når Folketinget sammensættes ved efterårets valg.

Kim Behnke 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / 22. årgang / august 1994

Kategorier:Økonomi, Den offentlige sektor, Erhvervspolitik, Folkestyre/demokrati, Skat og afgifter, Socialdemokratiet Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Hvorfor holder Socialdemokratiet fast ved en politik, der er så åbenlys forkert?

21. august 2012 97 kommentarer

Hvorfor holder Socialdemokratiet fast ved en politik, der er så åbenlys forkert? 

Jeg tænker her på Socialdemokratiets politik m.h.t. den voldsomt store offentlige sektor, der har medført en forskel mellem udgifter og indtægter i milliardklassen.

Statsgælden kommer op på ca. 400 mia. kr. i 1983 som et resultat af mange års forsyndelser. Tallet sættes i relief, når man kan konstatere, at de personlige indkomster i 1983 forventes at udgøre 390,7 mia. kr., og de samlede skatter og afgifter vil beløbe sig til 234,3 mia. kr.

Hvis man havde ønsket, at der skulle være balance mellem statens indtægter og udgifter, skulle der have været opkrævet skatter og afgifter for yderligere ca. 400 mia. kr.

Man trykker statspapirer

Det turde Socialdemokratiet ikke. I stedet valgte man at trykke statspapirer, der kunne sælges – skulle man tro – til Socialdemokratiets politiske modstandere, nemlig kuponklipperne. For at dække underskuddet ind, måtte Socialdemokratiet give kuponklipningen imellem 10 til 20 mia. kr. i skattefri gevinster forlods, for at nogle overhovedet ville købe statspapirerne. Dernæst måtte Socialdemokratiet give kuponklipperne ca. 40 mia. kr. i renteindtægter. Altså en stensikker indkomst af passive investeringer der ikke har medvirket til nye produktive arbejdspladser.

Hvem skal nu betale denne statsgæld, kursgevinster og renteindkomster til kuponklipperne? Det skal de lønmodtagere, der ikke har mere i indkomst, end til at betale skatter, husleje og andre fornødenheder. Fremskridtspartiet finder, det er en ejendommelig fordelingspolitik, Socialdemokratiet fører. Dette parti tager fra de fattige og giver til de rige (kuponklipperne).

Det er ikke os, der er asociale

Når Socialdemokratiet skælder Fremskridtspartiet ud for at være asocialt, så kan Fremskridtspartiet melde hus forbi. I stedet for at skabe balance på de offentlige budgetter har Socialdemokratiet ved sin asociale politik yderligere skabt over 300.000 arbejdsløse i den private sektor. Det kan man da kalde fiasko på alle fronter.

Socialdemokratiet har haft travlt med at forsvare kuponklippernes, de finkulturelles, de højtlønnede offentligt ansattes interesser, frem for almindelige lønmodtageres interesser. Oven i alle de andre ulykker Socialdemokratiet har påført de mindre indkomster her i landet, har Socialdemokratiet forbitret bekæmpet Fremskridtspartiets idé med at hæve den skattefri bundgrænse. Socialdemokratiet vil kun være med til at forbedre statens budget ved at opkræve nye skatter og afgifter.

De lave indkomster skal ud af skattesystemet

Uanset hvordan man vender og drejer skattelovene, så må det være indlysende, at det er en fordel for de laveste indkomster, at de bliver løftet ud af skattesystemet. At hæve den skattefri bundgrænse er et udtryk for, at de laveste indkomster ikke kan bære skattebyrden.

Hvordan Socialdemokratiet kan få en sådan skattepolitik til at være asocial, kan kun være et udtryk for, at Socialdemokratiet har mistet enhver tillid til, at indkomstskatten er anvendelig til noget som helst.

Hvis det skulle være tilfældet, så støt Fremskridtspartiet i, at vi får afskaffet et asocialt skattesystem.

Ole Maisted

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 38 / 11. årgang / 28. oktober 1983 

Kategorier:Økonomi, Den offentlige sektor, Offentligt ansatte, Skat og afgifter, Socialdemokratiet Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Skattelovjungleriet

2. februar 2009 1 kommentar

Skattelovjungleriet 

Samtidig med, at skattereglerne i traditionelt tempo bliver mere og mere indviklede hvert eneste folketingsår, hykler den siddende skatteminister (Anders Fogh Rasmussen, V, red.) som sædvanligt, at han vil forenkle.

Anders Fogh Rasmussen har nok det særkende, frem for forgængerne, at han kan udtrykke sig i mere fortryllende sprog.

Som for eksempel:

For skatteyderne og for samfundsøkonomien som helhed består skattesystemets belastning ikke alene i det, der rent faktisk skal svares i skat. Hertil skal lægges de direkte og indirekte omkostninger, som er forbundet med at orientere sig i skattereglerne og med administrative byrder. Komplicerede skatteregler kan endvidere bevirke, at borgerne er tilbageholdende med, at iværksætte nye initiativer, fordi de skattemæssige konsekvenser er vanskelige at overskue. I en vis forstand kan forenklinger af skattereglerne således siges, at lette “skattetrykket”, selvom det ikke nødvendigvis indebærer lavere indtægter for det offentlige.

Men væksten i Juristforbundets skattelovssamling fra 1.008 sider i 1980 til 1.980 sider i 1989 foregår ikke i aftagende tempo. Og de mange tilvækster er ikke mere forståelige end de tidligere regler.

Sådan er bare de faktiske forhold.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 18. årgang / april 1990

E R H V E R V S Z O N E R

22. januar 2009 108 kommentarer

E R H V E R V S Z O N E R  et frit marked

 

Erhvervszoner er noget ganske nyt i dansk lovgivning og i dansk politik. I udlandet er erhvervszoner imidlertid en velgennemprøvet metode til at skaffe flere i arbejde og oprette mange nye virksomheder.

 

Nærværende forslag er derfor også et udtryk for et af Fremskridtspartiets bud på, hvordan dansk erhvervsliv opnår bedre konkurrenceforhold end konkurrenterne.

 

Erhvervszoner – 90´ernes løsning:

Idéen med erhvervszoner er ikke ny. Der har i udlandet været erhvervszoner lige siden 1958. Der er derfor tale om et velfungerende, internationalt afprøvet system. Alle steder har resultatet været etablering af mange tusinde nye virksomheder og millioner af arbejdspladser.

 

I 1958 oplevede den irske by Shannon en krise. Ud af en arbejdsstyrke på 2.000 mistede 300 deres arbejde som følge af lukning af en større virksomhed. Byrådet indstillede, at området blev udlagt til skatte-fri-zone. Regeringen gav tilladelse. Dertil kom en garanti fra alle myndigheder om, at alle ansøgninger ville blive besvaret inden for 24 timer.

 

Dermed var det 20. århundredes første industri-zone etableret under navnet Shannon Free Zone. 27 år efter var der i området etableret 23.000 jobs. Der produceres/omsættes for ca. 400 millioner irske pund i Zonen. Midwestern regionen har oplevet, at yderligere ca. 10.000 nye jobs er blevet etableret i nye udenlandske virksomheder som følge af afledt effekt fra Zonen. Zonen har betydet, at 300 irske arbejdere har etableret egen virksomhed uden for Zonen.

 

Deres virksomheder beskæftiger i alt 3.000 personer.

 

Rådgivningsfirmaet Institutum Europaeum, Bruxelles, har medvirket til etablering af ikke mindre end 226 Zoner i 39 lande og med over 1 million beskæftigede. Det amerikanske rådgivningsfirma International Parks Inc., Arizona har etableret 37 Zoner i 20 forskellige lande.

 

I EF er der industrizoner i Irland, Storbritannien, Belgien, Grækenland og Spanien. Dertil kommer at Frankrig, Belgien og Luxembourg arbejder med etablering af meget store multinationale frizoner.

 

Storbritannien har hele 24 Zoner og 6 frihavne. Erfaringen fra den engelske Corb. Enterprise Zone er, at der på bare fem år blev etableret 5.000 jobs ved etablering af 200 små virksomheder. Så længe en Erhvervszone tillader etablering af virksomheder fra alle lande (alle EF lande) har EF ingen indvendinger mod disse zoner.

 

Fælles for de mange Erhvervszoner er, at der inden for et geografisk areal er blevet givet særlige begunstigelser til nyetablerede virksomheder. Begunstigelserne er ikke i form af tilskud, men i form af fritagelse for afgifter og skatter samt hurtig offentlig godkendelsesprocedure. Den typiske frizone i udlandet har karakter af at være et område udlagt til industri. Myndighederne kan derfor med få dages varsel give godkendelse til etablering. Virksomhederne har en meget høj frihedsgrad i forhold til produktion, udvidelse, produktvalg o.s.v. Som ekstra gulerod er der også lavere skat eller skattefrihed for virksomhederne i Zonen. Skattefriheden kan være åremålsbestemt, afgrænset til særlige afskrivninger eller lignende begunstigelse.

 

Det er vigtigt at fastslå, at der ikke er tale om tilskud til virksomhederne. Altid frihed: Frihed for skat og frihed til erhverv.

 

Finansielle konsekvenser:

Indførelsen af Erhvervszoner adskiller sig fra andre politiske forsøg på at nedbringe ledigheden og andre politiske indgreb på flere væsentlige områder.

 

For det første er der ikke tale om øgede offentlige udgifter.Der er tale om færre offentlige indtægter. Det er værd at bemærke, at hver gang det offentlige betaler tilskud til erhvervslivet, betyder det, at der i gennemsnit skal opkræves tilsvarende beløb plus 30 pct. fra andre skatteydere, eftersom det koster at administrere pengestrømmen.

 

Færre indtægter koster derimod alene det reducerede provenu og ikke et “velfærdsøkonomisk tab“. Denne mekanisme er velargumenteret beskrevet i Skattepolitisk Redegørelse fra maj 1990.

 

For det andet vil etableringen af Erhvervszoner give sig udslag i etableringen af mange nye arbejdspladser. Derved sparer det offentlige udgifter til dagpenge og bistandshjælp, lige som der opnås større skatte- og afgiftsindtægter til det offentlige.

 

For det tredje er der nøje parallelitet mellem det provenue det offentlige mister som følge af mange virksomheder, der benytter Erhvervszone-tilbuddet og det provenue det offentlige opnår gennem sparede udgifter og øget skat og øgede afgifter. Jo flere nye virksomheder – jo flere arbejdspladser.

 

Der er med andre ord ingen ubehagelige overraskelser i dette forslags økonomiske virkninger.

 

De Erhvervszoner, der er etableret i andre lande, har alle opnået en betydelig tilgang af udenlandske virksomheder. Fremskridtspartiet er derfor ikke et øjeblik i tvivl om, at indførelse af Erhvervszoner i Danmark vil betyde en betydelig interesse fra udlandet – og nyetablering her i landet.

 

Anslår vi forsigtigt, at f.eks. 5 Erhvervszoner vil give 25.000 nye arbejdspladser på 5 år, giver det en betydelig besparelser på de offentlige budgetter. Sparede dagpenge og bistandshjælp vil akkumulerende over de fem år nå op på en årsværdi, det femte år, svarende til en besparelse på mindst 2,5 milliarder kroner. I tilgift kommer der så yderligere skatte- og afgiftsindtægter fra de 25.000 personer, der går fra offentlig hjælp til beskæftigelse og egen-indtjening.

 

Regeringen taler meget om begrebet krone-til-krone-finansiering. Det betyder, at man ikke vil give f.eks. en skattelettelse, med mindre der er fuld dækning i form af offentlige besparelser (eller oftere nye indtægter). Dette princip er selvfølgelig prisværdigt i det omfang, der er politisk mod og flertal bag offentlige besparelser. Er der ikke det, betyder en ultimativ krone-til-krone holdning, at alt går i stå.

 

Dette forslag lægger ikke op til at gennemføre kamikaze ændringer i den offentlige økonomi. Forslaget lægger op til, at man dels erkender sammenhængen i bedre forhold for erhvervslivet og reducerede dagpengeudgifter, og dels tager et politisk hop ud af den onde cirkel som økonomien i øjeblikket befinder sig i. Den onde cirkel er udgifter til ledige, højere skatter, flere ledige, flere udgifter til ledige…o.s.v.

 

Konkurrenceforvridning:

Det er selvfølgelig relevant at spørge, hvorvidt disse Erhvervszoner vil udgøre en konkurrenceforvridende faktor?

 

Svaret er ja!

 

Det forholder sig nemlig sådan, at et hvert politisk initiativ, enhver lov, et hvert tilskud, enhver skat o.s.v. er konkurrenceforvridning. Selv, hvis hele Danmark blev omgjort til en Erhvervszone på en gang vil det give konkurrenceforvridning. Titusinder af virksomheder er jo etableret under de nuværende højskatteforhold. De vil opleve forskelsbehandling i forhold til nyetablerede virksomheder under nye lavere skattebetingelser.

 

Erhvervszonernes succes vil få kommuner til at konkurrere om, hvem, der kan tilbyde virksomhederne de bedste forhold i retning af færre byrder og hurtigere sagsbehandling.

 

Erhvervszonerne vil give dynamik og fremgang for såvel det område, hvor de er placeret, som for hele samfundet. Den byrde, som hele landet lider under som følge af arbejdsløsheden og stagnationen, vil blive lettet betydeligt, når Erhvervszonerne kommer til at udgøre en art “Industri Lokomotiver”.

 

Erhvervszoner skal etableres ud fra følgende 6 forudsætninger:

 

1)

Erhvervszoner etableres, i første omgang som et forsøg, i fem amtskommuner. De fem amtskommuner udvælges som de amtskommuner, hvor ledigheden er størst. Fremskridtspartiet mener, at man sagtens kan gøre hele Danmark til een Erhvervszone. Det er imidlertid vigtigt at få startet, derfor vil en forsøgsordning med fem amter være bedre end ingenting.

 

2)

Erhvervszoner etableres som et geografisk afgrænset område inden for en enkelt amtskommune, men gerne således, at arealet overskrider flere kommunegrænser.

 

Det skal forstås således, at der kan være tale om et helt ubebygget område, der udlægges til Zone. Der kan også være tale om et område, der allerede er bebygget eller delvist bebygget (f.eks. Københavns havn).

 

Uanset arealets eksisterende bebygningsgrad kan arealet overskride kommunegrænser.

 

Arealets geografiske størrelse er ikke afgørende.

 

3)

Erhvervszoner tildeles forlods samtlige de myndighedsgodkendelser, der er behov for til brug for hurtig og fri etableringsret for virksomheder inden for Erhvervszonen.

 

Virksomheder, der ønsker at starte, skal ikke først afvente en stribe myndigheders godkendelser af deres etablering. Godkendelserne skal gennemføres forlods. De skal gennemføres i en form, som også gør det muligt for virksomhederne at udvide o.s.v. efter den egentlige etablering.

 

Denne godkendelsesprocedure udgør den offentlige sektors direkte bidrag til at få dette projekt til at lykkedes. For administrationen vil det også være en betydelig administrativ besparelse, at hver enkelt virksomhed ikke skal have særskilt godkendelsesprocedure.

 

Netop problemerne med den besværlige og langsommelige opnåelse af ret til etablering er i mange tilfælde den direkte årsag til, at virksomhederne opgiver deres planer. Det vil derfor være en meget betydelig lettelse for virksomhederne, at de har en egentlig etableringsret i disse Zoner.

 

4)

Erhvervszoner tildeles særstatus derved, at kommunalt, amtskommunalt og/eller statsligt pålagte afgifter, skatter og/eller gebyrer for erhvervsvirksomheder kan nedsættes eller helt bortfalde for virksomheder, der etableres inden for Erhvervszonerne.

 

Etableringsomkostningerne omfatter f.eks. udgifter til grundkøb, byggeudgifter, el-tilslutning, kloak-tilslutning, vand-tilslutning og byggesagsbehandling. I f.eks. Roskilde kommune må en nystartet entreprenør påregne 13 millioner kroner i udgift til kommunen, mens Skovbo kommune “kun” forlanger 7,5 millioner kroner for tilsvarende ydelser. Som et andet eksempel kan nævnes, at det koster næsten 3 millioner kroner mere at starte en bilforretning i Greve end i Skovbo.

 

Efter etableringen er der løbende udgifter til kommunen. En maskinfabrik vil i Roskilde skulle betale 325.000 kroner årligt mod 140.000 kr. i Skovbo! – Kilde: Jyllands-Posten 2.5.1991.

 

Der kan være tale om permanent eller periodisk bortfald af de skatter og afgifter, som virksomheder betaler til stat, amt eller kommune. Jo mere omfattende “lempelses-pakken” bliver, jo mere attraktivt bliver det for virksomhederne at starte i Erhvervszonen.

 

Af statslige skatter og afgifter, der kan indgå i lempelses-pakken kan nævnes følgende, hvor det for alle gælder, at de kan nedsættes, udgå helt – permanent eller være årmålsbestemt:

 

Selskabsskatten og virksomhedsskatten på 34 %.

Stempelafgifter.

Energiafgifter.

Forskellige arbejdsmarkedsbidrag.

Kapitaltilførselsafgift.

 

Også indkomstskatten kan bringes i overvejelse. I forbindelse med etableringen af DIS (Dansk Internationalt Skibsregister) bortfaldt sømandsskatten. Forudsætningen er, at sømænd ikke længere skal betale sømandsskat af deres indkomst og nettolønnen forbliver uændret, idet nye overenskomster betyder, at skattelettelsen kom rederierne til fordel i form af lavere bruttoløn. Der kan i forbindelse med Erhvervszonerne etableres et DIE (Dansk Internationalt Erhvervsregister), hvor forudsætningen er, at alle eller en del af de beskæftigede på virksomheder i Zonen opnår en særlig personskattelettelse (f.eks. forhøjet personfradrag) mod, at der indgås særlige overenskomster, hvorved virksomhedernes bruttolønudgift reduceres samtidig med, at nettolønnen for de ansatte fastholdes (eller forbedres).

 

For at have faste rammer omkring denne del af skattelettelsen, vil det være hensigtsmæssigt om der sker en særlig registrering af virksomhederne i f.eks. et DIE.

 

I kommuner og amter kan følgende skatter og afgifter bl.a. indgå i Zonelettelserne:

 

Amts- og primærkommunale grundskatter.

Amts- og primærkommunale ejendomsskatter.

Amts- og primærkommunal dækningsafgift.

Kommunale koncessionsafgifter.

 

5)

Erhvervszoner tildeles særstatus ved, at afskrivningsreglerne for erhvervsvirksomheder etableret i Erhvervszonerne forbedres.

 

En række af de udenlandske Zoner har særlige regler om at virksomhederne opnår hurtige eller bedre afskrivningsregler, når de etableres i Zonen. Vi kender i Danmark reglen om 125 pct. afskrivning for særlige forskningsinvesteringer.

 

For at tilskynde virksomhederne til at etablere sig i Erhvervszonerne kan der også laves særlige gunstige afskrivningsregler for de etableringsudgifter, som virksomhederne har.

 

Det kan ske i form af mulighed for hurtigere afskrivning og/eller bedre afskrivning – f.eks. gøre 125 pct. afskrivnings ordningen gældende for alle investeringer inden for Zonen.

 

6)

Erhvervszoner tildeles særstatus derved, at virksomheder etableret i Zoner opnår mulighed for at søge dispensation fra lovgivning vedrørende ferieforhold, arbejdstid fastsættelse af erhvervsleje og lukkelov.

 

De nævnte forhold vil i stedet blive aftalt lokalt mellem arbejdsgiver og -aftager eller disses repræsentanter.

 

For mange virksomheder er de snævre regler vedrørende f.eks. ferieforhold, arbejdstid, fastsættelse af erhvervsleje og lukkelov med til at forhindre en dynamisk udvikling. Regler fastsat i lovgivning har det meget store problem, at virkelighedens mangfoldighed aldrig kan presses ned i en firkantet lovbestemmelse uden, at det giver problemer for en række virksomheder.

 

Det er Fremskridtspartiets grundlæggende opfattelse, at der slet ikke bør være lovgivning for de nævnte fire områder. Det har desværre nok lange udsigter at få lovgivningen ophævet. Derfor vil der med denne “forsøgsordning” blive skabt grundlag for at vurdere, hvordan lokale aftaler kan fungere i praksis, uden lovgivning.

 

Fremskridtspartiet

Skattevæsen opfinder ny selskabsleg

8. januar 2009 6 kommentarer

Skattevæsen opfinder ny selskabsleg

 

Administrativ forenkling gør tingene værre

Oprindelig var der den udmærkede selskabsleg “Sænke slagskibe”, der var populær inden for administrationernes tykke mure, med kildeskattedirektoratet i Birkerød har for nylig opfundet en helt slags tidsfordriv, der viser sig egnet til at more og adsprede flere af direktoratets medarbejdere.

 

100-kroners-spillet

Venlige lovgivere har besluttet, at skattevæsenet ikke skal ulejliges med at opkræve restancer under 100 kroner, hvilken bestemmelse skatteopkræverkorpset er gået i gang med at overholde efter alle kunstens regler.

 

Resultaterne er fantastiske. For eksempel havde en stakkels skatteyder en restskat på 92 kroner og 88 øre, således at han efter alt at dømme skulle slippe for at punge ud. Men da procenttillægget var lagt på, viste det sig, at han kom til at skylde 100 kr. og 31 øre og dermed havde passeret 100-kroners opkrævningsgrænsen.

 

De 100 kroner skulle nu deles i 6 rater, men da man ikke opkræver ørebeløb, viste det sig, at man kun kunne opkræve 6 rater á 16 kr. eller i alt kr. 96,-.

 

Den plagede skatteyder er dermed igen kommet ned under 100-kroners-grænsen. Og skattevæsenet må ikke opkræve beløb under 100 kroner.

 

Men betale skal han.

 

Syv onde ånder

Kildeskattefolkenes disposition er et smukt eksempel på, at lov skal holdes samtidig med, at den overtrædes. Lovgiverne har som sædvanlig handlet i blinde og skattefolkene har fået mere legetøj til disposition. Lovgiverne har hørt nogle rygter om, at skattelovene ikke er så gode, som de burde være, og derfor giver man sig til at forbedre dem efter bedste evne.

 

Resultat: Administrationsskandalen vokser, og man mindes beretningen om de syv onde ånder, der tog huset i besiddelse, da den oprindelige djævel var jaget på flugt. Hvornår bliver man træt af at huse onde ånder i Birkerød og sænke slagskibe eller skatteborgere?

 

Hvornår afskaffer man sit umulige skattesystem?

 

Neuf

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 1. årgang / 16. november 1973

Registerpolitik

20. december 2008 1 kommentar

Registerpolitik

Den 13. marts 1980 vedtog folketingsgruppen: De tre fremskridtssynspunkter må være i nævnte rækkefølge:

1)

  1. Folk skal ikke tvinges til at udføre administrativt arbejde i større omfang end aldeles strengt nødvendigt.
  2. Skatteyderpenge skal anvendes så rentabelt som muligt.
  3. Vi skal ikke ligge under for popidèerne om, at en række oplysninger skal søges hemmeligholdt som vedrørende privatlivets fred. Selvfølgelig må det enkelte menneske stå ved, hvad vedkommende virkelig har foretaget sig. Det er menneskeligt naturligt at nære frygt for en ny teknologi (her EDB), som man ikke er fortrolig med og ikke kan forstå. Af hensyn til Fremskridt i samfundet er det imidlertid ikke fornuftigt af politikerne at understøtte og styrke denne frygt, men tværtimod skal de mase på for at få udnyttet ny tekniks muligheder hurtigst muligt til fremme af levestandardens vækst for den almindelige befolkning.

2)

Ud fra de nævnte hensyn tager Fremskridtspartiet bl.a. følgende konkrete standpunkter:

  1. Lovforslag nr. 10 af 8. januar 1974 om ophævelse af loven om Danmarks Statistik fastholdes. Som fremhævet – bl.a. ved førstebehandlingen af forslaget den 24. januar 1974 (spalte 1091-1109) – indebærer dette ikke, at al statslig statistik pludselig falder fra hinanden, men kun, at vi vender til den tilstand, som var gældende indtil 1. juli 1966, nemlig at der ikke er nogen almindelig straffesanktioneret pligt til at indsende alskens oplysninger, som statens enøjede specialister kan finde på at forlange.
  2. Fremskridtspartiet fortsætter sit hidtidige arbejde med at befri borgerne for papirpligter (skattelove, ATP, planlægningslove o.s.v. – se for eksempel FREMSKRIDT 1977-16 side 18).
  3. CPR-numre gøres tilgængelige for alle. Det er vildt overdrevet, når man i den offentlige debat spiller på, at der sker urimeligheder ved samkørsel. Tværtimod er fordelene herved større end ulemperne – for eksempel ved sygdomsbehandling og i politiets efterforskningsarbejde.
  4. Loven af 8. juni 1978 om private registre ophæves. Private får derigennem adgang til at føre og bruge de registre, som det passer dem, uden at det offentlige skal blande sig heri (for eksempel skal der være fri adgang til lokalt eller centralt at udsende sandfærdige navnelister over butikstyve, dårlige betalere o.s.v.)
  5. På privatregisterområdet skal herefter kun gælde èn eneste indskrænkning. Den angår organisationer, hvori medlemskabet faktisk er tvunget (Arbejdsgiverforening, fagforeninger og visse brancheforeninger). De skal ikke kunne kræve indsendt oplysninger af deres medlemmer i det omfang, sådan pligt bliver ophævet af Folketingets Erhvervsudvalg.
  6. Lov nr. 294 af 8. juni 1978 om offentlige myndigheders registre ophæves i det store og hele, og dermed falder Registertilsynet væk.
  7. Når et register engang er opbygget, er det rent destruktivt at tilintetgøre det igen. Derfor skal der aldrig være lovmæssige krav herom.
  8. Enhver person skal – mod at forlods betale et gebyr svarende til de dermed forbundne omkostninger – have krav på fra ethvert register (privat som offentligt) at få oplyst, om han er optaget i registret, og hvad der i bekræftende flad står om ham.

Fremskridtspartiets folketingsgruppe

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 8. årgang  / 14. april 1980

Pensionister i vanskeligheder

14. december 2008 Skriv en kommentar

Pensionister i vanskeligheder

Flere hundrede tusinde pensionist-ægtepar slås med kildeskattevæsenet om opkrævninger på mellem 200 og 500 kroner, der nu kræves betalt til sidste øre og på dato.

 

Pensionisterne havde været af den tro, at kildeskattevæsenets beregninger holdt stik, således at julen ikke skulle ødelægges af budgetsprængende girokort. Men pensionisterne gjorde regning uden Birkerød, der hverken kan regne beløb sammen eller lade være.

 

Forholdet er grotesk og fantastisk ud over al forstand. Det er endnu et bevis på kildeskattesystemets og indkomstskattesystemets umulighed. Men hvor mange beviser skal de såkaldt ansvarlige politikere have, før de kommer i tanke om at ændre landets skattelove i fornuftig retning?

 

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 1. årgang / 16. november 1973

%d bloggers like this: