Forside > Uncategorized > 13 er lykketallet i Californien

13 er lykketallet i Californien

1. august 2012

13 er lykketallet i Californien 

Kaj Mieritz skrev den 11 januar 1980 om den lykkelige situation Californien er kommet i, efter at lov nr. 13 blev vedtaget.

Vi citerer direkte, hvad Mieritz skrev i dagbladet Børsen.:

” I Californien er tallet 13 lykke. Det er lovforslag nr. 13 fra 1978, der er skyld i, at Californiens økonomi udvikler sig langt bedre end i nogen anden af USA’s stater.

For os i Danmark er lovforslag 13 anskuelsesundervisning i, at økonomisk nytænkning betaler sig. Den økonomiske udvikling i Californien i de sidste 18 måneder burde være pligtstof for økonomer i Danmark. Først og fremmest dem der rådgiver regeringen.

Opskriften i lovforslag nr. 13 er ganske enkelt: Sæt skatten ned i stedet for ustandseligt at skrue den i vejret. Når folk får flere penge mellem hænderne vil aktiviteten stige, produktionen og beskæftigelsen lige så. Lavere skat betyder ganske vist færre ansatte i den offentlige sektor – og måske hen ad vejen et forringet serviceniveau. Men forringelsen kan begrænses ved eksempelvis at genindføre betaling for en række offentlige ydelser.

Et gode

Ifølge det britiske tidsskrift The Economist er der bred enighed blandt økonomer og andre akademikere, finanseksperter, erhvervsledere og endog statsansatte om, at lovforslag nr. 13 har været et overbevisende gode for staten og en vældig stimulans for økonomien.

Vedtagelsen af lovforslag nr. 13 i Californien betød, at de californiske ejendomsbesiddere fik reduceret deres ejendomsskatter med 55%. Det betød, at statens indtægter fra ejendomsskatter i 1979/1980 bliver reduceret fra 12.400 millioner dollars til 5.400 millioner dollars.

Dertil kommer, at lovforslag nr. 13 er blevet fulgt op af endnu en restriktiv skattelov i november i fjor: Et flertal på tre fjerdedele af stemmerne har bestemt, at der aldrig mere må ske nogen reel stigning i de offentlige udgifter pr. indbygger. De offentlige budgetter kan altså kun sættes i vejret i takt med inflation og befolkningstilvækst.

For den offentlige sektor i Californien har skatteændringen fået voldsomme følger. Antallet af offentligt ansatte fladt i året mellem maj 1978 og maj 1979 med 103.000 job – en reduktion på 7 pct. Det var især undervisningssektoren, der blev ramt. Der lever 22.25 million mennesker i Californien.

En målestok

Tallet sættes klart i relief af udviklingen op til skattelovens vedtagelse: I årerne op til 1978 steg antallet af offentlige ansatte årligt med 8,6 pct., mens statens befolkningstal kun voksede med 3,3 pct. Hvis tendensen var fortsat i 1979, ville der i stedet for være blevet oprettet 226.000 flere. En forskel på 329.000.

På trods af at der på et år blev 103.000 færre stillinger i den offentlige sektor, måtte kun 20.000 direkte afskediges, skriver The Economist. Af de øvrige gik en hel del på tidlig pension, mens flertallet blev optaget i et ekspanderende privat erhvervsliv.

For det er først og fremmest erhvervslivet, som nyder godt af skatteomlægningen og især den del af erhvervslivet, som ejer betydeligt fast ejendom. Standard Oil of California (Chevron) fik således en skattereduktion på mellem 12 og 24 millioner dollars (afhængig af lovens fortolkning), og Bank of America skulle betale 7 millioner dollars mindre i ejendomsskat. Pacific Gas and Electric, der forsyner hovedparten af indbyggerne i Nord-Californien, fik formindsket sin skatteregning med 60 millioner dollars. Her forlangte myndighederne dog, at besparelserne blev brugt til at nedsætte forbrugerpriserne.

Forbedring 

To professorer ved University of California har (stadig ifølge The Economist) undersøgt 68 californiske virksomheders præstationer og sammenlignet dem med tilsvarende virksomheder andre steder i USA. I perioden maj 1977 til maj 1979 (lovforslag nr. 13 blev vedtaget midtvejs), var de californiske firmaers præstationer i gennemsnit 8,4 pct. bedre end konkurrenternes.

Serviceniveau

Det er formentlig lidt for dristigt at fastslå, at den gunstige udvikling i Californien udelukkende skyldes lovforslag nr. 13. Det hører med til det korrekte billede, at staten også før skattelovene og stoppet for de offentlige udgifters stigning var inde i en bedre økonomisk udvikling end de fleste andre amerikanske stater.

Men skattelovene accelererede denne udvikling.

Det store spørgsmål er nu, hvilken indflydelse nedskæringen i den offentlige sektor vil få på det offentlige serviceniveau.

Den første reaktion har været indførelse af betaling af en række tidligere gratisydelser. I de første seks måneder efter lovens vedtagelse indførte californiske byer vederlag for 130 millioner dollars. Nu skulle der betales for at benytte biblioteker, svømmebade, zoologiske haver, tennisbaner, museer etc. Og de husejere der nu slipper billigere i ejendomsskat skal til gengæld betale for affaldshentning og brandværn.

I nybygningsområder er kommunerne begyndt at pålægge bygherrerne afgifter til etablering af veje, kloak, el, politi og brandværn, mens gader og parker i gamle byområder begynder at blive ringere vedligeholdt end før.

Stadig flere offentlige tjenesteydelser udliciteres til private virksomheder, således at det offentliges pensionsforpligtelser holdes nede.

Og hvad virkningerne bliver for de fattige og børnene står endnu tilbage at se.

Men mange i forretningsverdenen er enig med professor Arthur Laffer fra University of Southern California, som siger til The Economist:

“Det bedste vi kan gøre for de fattige er, at få økonomien til at vokse så stærkt, at der bliver en større kage at fordele og job til de fattige. Det er bedre end socialhjælp.”

Kommentar

Som i Californien-fremgang gennem skattelettelser – således har Fremskridtspartiet talt for fremgang til Danmark siden partiets start. Fremskridtspolitikken er altså afprøvet med held.

Hvornår bliver der flertal for også at prøve i Danmark?

Børsen &

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 8. årgang / 17 marts 1980

Advertisements
%d bloggers like this: