Arkiv

Posts Tagged ‘skatteregler’

Fed skattetænkning – fagforening vil ikke betale skat

2. august 2012 6 kommentarer

Fed skattetænkning – fagforening vil ikke betale skat

Nyt fra Folkebevægelsen for Frie Fagforeninger er kommet i besiddelse af dokumentationsmateriale, der afslører, hvad der sker, når fagforeninger, i dette tilfælde Lokomotivpersonalets Afdeling, holder tillidsmandsmøde.

Lokomotivpersonalets Afdeling er en afdeling under Dansk Jernbaneforbund.

Den 14. og 15. april 1988 var Lokomotivpersonalets Afdelings tillidsmænd samlet til et 2 dages møde på Hotel Landssoldaten i Fredericia. Af det skriftlige referat fra mødet fremgår det, at der er en betydelig harme over, at rige organisationer som fagforeninger og deres fonde skal til at betale skat af renteindtægter over et vist beløb. (De første 200.000 kr. er skattefri).

Lokomotivpersonalets Afdeling skal for 1987 betale 146.000 kr. i skat. Men af formanden Ulrik Salmonsens beretning fremgår det, at der har været gang i skattetænkningen.

Ulrik Salmonsen siger: “Hvis ikke vi havde foretaget investeringer i offsetmaskine, renovering af huset m.v. var Schlüters (Danmarks daværende statsminister (C), red.) andel blevet endnu større”, sagde formanden Ulrik Salmonsen og fortsætter: “Det er en streg i regningen, at vi nu skal aflevere disse penge til Schlüter og hans kumpaner. Vi har derfor undersøgt, hvordan vi eventuelt kan undgå at betale denne skat. Det er en mulighed at anskaffe et antal sommerhuse, som kan udlejes billigt til medlemmerne af Lokomotivpersonalets Afdeling. Det er afdelingens holdning, at det er bedre, at medlemmerne får glæde af pengene på denne måde”.

Ovenstående er ordret fra Lokomotivpersonalets Afdelings eget referat.

Kilde: Bladet Nyt fra Folkebevægelsen for Frie Fagforeninger

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 40 / 16. årgang / 2. december 1988

”Skatteburhøns”

18. april 2012 3 kommentarer

”Skatteburhøns”

Stavnsbåndet blev ophævet i 1788 til stor glæde for de mange bønder, der led under stavnsbåndets svøbe.

199 år senere agter en såkaldt ”borgerlig-liberal” regering (V, C, CD og KrF, red.) at indføre ”skattestavnsbåndet” for de danske borgere, så muligheden for at kunne nyde ”høsten” af sit livsværk under skattevenlige himmelstrøg nu effektivt stoppes, så skattefolket svinestavnsbindes til at fylde det stenalder politikerfyldte gælds-danaidernes kar.

På trods af den misregerende skatteminister Isi Foighel (C) udtalelser om at han ikke vil være med til at omdanne Danmark til en form for skattefængsel, indfører han et 14-punkts program, der skal sikre, at ”malkekøerne” holder sig inde i folden. Trøstende udtaler ”skatteprofessoren” dog, at skattestavnsbåndslovene” ikke skal have tilbagevirkende kraft.

Når det drejer sig om ”burhøns”, er bølgerne jo gået meget højt for at beskytte de stakkels kræ, så de kan få en rimelig tilværelse at leve i.

Når det gælder skattefolket, er der ingen grænser for hvor lille et rådighedsrum, der levnes dem.

Der er i sandhed tale om ”skatteburhøns”.

LO 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 15. årgang / 30. januar 1987

Væk med gamle småskattesager

4. april 2012 13 kommentarer

Fremskridtsforslag: Væk med gamle småskattesager

Mogens Glistrup redegør for lovforslag, der skal afskaffe umådeligt tidsspilde for offentligt ansatte, skatteborgerne og deres rådgivere, fordi skattevæsenet har alt for travlt med unødvendige småkorrektioner af skatteregningen.

Samfundsmæssigt er det rent spild af beslaglagte ressourcer til indkomstskattevæsenet. Herved tilvejebringes intet trivselsskabende. Danmarks kosteligste råstof – arbejdskraften – bør derfor ikke benyttes til bureaukrati ud over, hvad der er strengt nødvendigt for at opretholde nødvendige funktioner.

Faktum er imidlertid, at umådelig megen tid bruges både af de offentligt ansatte, skatteborgerne og deres rådgivere til noget så nyttelyst som at korrigere skatteligningen. Under alle omstændigheder vil den være skrigende uretfærdig, fordi indkomstskattesystemet ikke kan tilpasses det moderne samfund, og fordi den danske indkomstskattelovgivning er så rædselsfuld dårlig.

Lovforslaget

Fremskridtspartiet har derfor i folketinget fremsat følgende lovforslag om begrænsning af skattesagernes antal:

”Har en skatteyder (fysisk person) ikke senest den 8. november i det efter indkomståret følgende år fået meddelelse om iværksættelse af forhøjelse af ansættelsen af hans skattepligtige indkomst, formue eller særlige indkomst, kan sådan forhøjelse ikke senere ske, medmindre den udløser skattekrav for de pågældende indkomstår på mindst 40.000 kroner.

En sådan ordning vil medføre større tryghed i danske hjem og stærkt nedsætte skattevæsenets personalebehov. Den vil næppe medføre noget nævneværdigt nettoprovenuetab og ej heller forøge skatteuretfærdighederne.

Et af degenerationselementerne i indkomstskattesystemet ligger i myndighedernes overnidkærhed med skønsvilkårlige indkomstforhøjelser, for eksempel vedrørende et længst udrundet års befordring, privatforbrug og overarbejdsfradrag. I det offentliges mangemilliardforretning er det småpenge. Men skatteyderen rejser børster. Og hurtigt har sagen slugt mere til administration m.v., end skattekravet udgør. Og ingen ved, om det rejste krav eller det oprindeligt selvangivne, er det mindst ukorrekte for en millimeterretfærdig optimus vir (juridisk for en idealperson som er i besiddelse af den højeste viden på et givet livsområde, red.).

Landsskatteretten overdynges med sager i forhold til, hvad den på sit nuværende ineffektivitetsniveau har kapacitet til at behandle og afgøre. Skattemyndighedernes tilbøjelighed til at gå tilbage i tiden for at foretage småreguleringer er en af hovedkilderne til overbebyrdelse af landsskatteretten.

Om ”8. november”

Når skattevæsenet skriver til skattesubjekterne om forhøjelser af skatteindkomsten, plejer man at anføre, at svar skal være meddelt i løbet af nogle få dage eller uger.

Man kunne – hvis det var nødvendigt – selvfølgelig opstille endnu kortere frister for det arbejde, som skattevæserne skal udføre. Deres folk er jo specialister, heldagsbeskæftigede og professionelle på skatteområdet.

Imidlertid er det for en hensigtsmæssig måde at tilrettelægge ligningsarbejdet på ikke nødvendigt at være så skrap over for eksperterne, som de er over for menigmand.

Man kan vente helt frem til begyndelsen af november måned med at forlange, at eksperterne skal være færdige med den selvangivelse som de har modtaget for 5-10 måneder forinden.

Fra 8. november er der cirka tre måneder til, at det næste års selvangivelser begynder at strømme ind. Disse tre måneder kan anvendes til afholdelse af ferier for skatteembedsmændene, færdiggørelse af de sager, som er rejst før 8. november for det foregående indkomstår og forberedelse af ligningsarbejdet for det nye år.

Dette sidste må så ske på en sådan måde, at nogle skatteydere eller skatteydergrupper ikke år efter år begunstiges ved at blive sat nederst i rækken, så deres selvangivelser er dårligere gennemgået end andre i perioden før 8. november.

Kernen er, at skattepersonalet under alle omstændigheder skal klare ét indkomstår på ét års arbejde. I stedet for inden for det enkelte år at beskæftige sig med mange indkomstår er det langt mere befolkningsvenligt til stadighed kun at beskæftige sig med det sidst indkomne hold selvangivelser.

Om ”40.000 kroner”

Hovedbetragtningerne bag det stillede lovforslag og hensynet til enkelhed i lovgivningen ville føre til, at tidsfristen 8. november var absolut.

Mange af betragtningerne taber imidlertid i vægt, hvis den enkelte sag drejer sig om et noget større skattebeløb.

Fremskridtspartiet mener derfor, at der i sådanne tilfælde skal kunne ske en afvigelse fra 8. november-grænsen.

Det er vigtigt, at få en helt skarp og klar grænse. Langt vigtigere end at man herved udsætter sig for ioniseringer vedrørende den, der ligger lige under grænsen i forhold til den, der ligger lige over grænsen. Sådanne angreb plejer socialdemokrater (herunder VCQMBF´ erne) at svælge i, men ret beset er de blot afkom af den lille misundelse over i den tarveligste og tommeste Christiansborgtone.

De 40.000 kroner er ikke noget helligt tal og for at kunne fremme med nytænkningen og lade denne chance for at vise sine velsignelser i praksis, vil Fremskridtspartiet gerne forhandle om et mindre grænsebeløb, som vi altid har været og altid vil være kompromisvillige, når blot udviklingen går i den rigtige retning.

En lav grænse vil imidlertid føre til, at mange gamle sager kommer op på ny. Sager, der ellers højst kunne føre til skatteforhøjelser på 8.000, 10.000 eller 12.000 kroner, undersøges. Fejlanvendelse af arbejdskraft finder derved sted, og man presser måske til syvende og sidst forhøjelser svarende til 15.000 kroner i merskat igennem, hvis grænsen for eksempel blev lagt på dette beløb.

Om ”strafbare forhold”

Det har været overvejet, om man ud over den objektive afgrænsede undtagelse på de 40.000 kroner, også skulle have en subjektivt afgrænset undtagelse, så strafbare forhold skulle føre til, at man under alle omstændigheder kunne foretage forhøjelser.

Herved ville man hidføre en enorm social ubalance. Det ville blive en undtagelse, som ramte rengøringskonen, den der privat udlejer sit sommerhus og andre ikke-skatteakrobater. Derimod er det typiske for den, der med Nureddin-mentalitet snu lægger sine skatteforhold til rette – eventuelt med revisorbistand – at hans skatteunddragelser bevæger sig uden for det strafbare område.

Dertil kommer, at dansk skattestrafferet er udformet så tilfældigt og vilkårligt, at myndighederne uden noget særligt overbevisende grundlag somme tider lader en sag falde inden for det strafbares område og til andre tider lader en ganske tilsvarende sag falde uden for.

Dette er tilfældighedernes hasardpræg over for skattevæsenshverdagen ville blot yderligere blive sat i skarp sovs, hvis der blev indført en undtagelse for strafbare forhold. Man ville meget vel kunne risikere, at skattevæsenerne i deres jagt på at få nogle flere personaleomkostninger ville undergrave hele lovens formål ved blot at kalde meget mere end nu for strafbart. I så fald ville man ikke nå den tilsigtede betydelige begrænsning af skattesagernes antal.

Selve lovforslaget og mere om spørgsmålet kan fås på folketingsgruppens kontor.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 7. årgang / 19. marts 1978

Sit fædreland skylder man alt

10. januar 2010 6 kommentarer

Sit fædreland skylder man alt

For at hjælpe sig egen søn i gang med egen virksomhed købte en far en minoritetsaktiepost på 500.000 kr. aktier i det nystartede selskab. Købet skete til parikurs. Aktiemajoriteten lå og ligger stadig hos sønnen. Siden selskabets start for 20 år siden er det gået godt, og det har været muligt at udlodde udbyttet af aktierne med 6 % af pålydende værdi.

Sådan begyndte en historie fra det virkelige liv, som fortælles i Industrirådets blad Dansk Industri. Aktierne noteres ikke på Børsen. Derfor har skattevæsenet fastsat en kurs på dem til brug ved beregning af formueskat. Denne kurs er 1300, og den har skattevæsenet hidtil ikke villet fravige. Resultatet er, at den omtalte far hvert år må skaffe ca. 100.000 kr. for at betale differencen mellem aktiernes afkast og formueskatten. Det er i længden hverken morsomt eller billigt.

Men efter de gældende skatteregler har aktionæren ikke råd til at sælge aktierne, uanset om han sælger dem til sønnen eller til fremmede , og han kan heller ikke forære dem til en fond.

I sin kvide foreslog han sin advokat, at han kunne forære sine aktier til skatteministeren (Mogens Lykketoft, A, red.), men en sådan gave ville øge ministerens indkomstskat med 3,9 millioner kr. samtidig med, at giveren skulle udrede 3 millioner kr. i særlig indkomstskat.

Mandender hjalp en ny virksomhed i gang sidder altså stadig i en skattefælde. Han har hverken råd til at beholde sine aktier eller skille sig af med dem.

Fremskridtspartiet og

Erhvervsbladet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 23 / 9. årgang / 19. juni 1981

Formår ikke at løse opgaverne

2. september 2009 Skriv en kommentar

Formår ikke at løse opgaverne

Folketinget har endnu ikke løst den mest presserende opgave: At få folk til at arbejde. Vi vil ikke arbejde over og være til grin, siger mange arbejdere.  Trækprocenten bevirker, at staten tager de 34 minutter af hver overarbejdstime og restskatten senere fire-fem minutter.

Den udvikling skyldes simpelthen, at politikerne på “Slotsholmen har mistet taget. Det er næppe sket på grund af ond vilje, men fordi de ikke har kunnet overskue konsekvenserne af, hvad de lavede.

Man må konstatere, at de nuværende partier simpelthen ikke formår at løse opgaverne i nutidens samfund. De offentlige udgifter er kommet op på et alt for højt plan.

Skatteprocenterne stiger næste år igen, men politikerne trøster os. Der kommer skattelettelser om et par år. Det har vi imidlertid hørt på i flere år, og vi tror ikke mere på det. Fremskridtspartiet kan derimod starte med en ren ubelastet tavle, hvilket er en stor fordel.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 1. årgang  / 2. november 1973

Indkomstskatten er ubrugelig

1. juli 2009 67 kommentarer

Indkomstskatten er ubrugelig

Den er samfundsskadelig og uretfærdig.

Det er en grundtanke i fremskridtspolitikken, at de samlede offentlige udgifter skal nedsættes kraftigt, så borgerne skal af med mindre i samlede skatter og afgifter.

De samlede skatter og afgifter består af så forskelligartede ydelser som f.eks. indkomstskat, moms, ejendomsskat, told, A/S skat, afgift på øl, spiritus og tobak o.s.v., o.s.v.

En beskæring af de offentlige udgifter ville derfor kunne udmøntes i lempelser af mange slags skatter og afgifter.

Skat på arbejdsindsats

Fremskridtspartiet mener imidlertid, at det frem for alt er indkomstskatten, der skal lettes eller fjernes, fordi den i bund og grund er en skat på arbejde og på den indsats, hvorved arbejdspladser skabes. Da indfrielse af udlandsgælden og fortsat velfærdsfremgang først og fremmest kræver arbejdsindsats, er det særdeles uforstandigt, at bevare denne skatteform.

En 1903-model

Dertil kommer, at indkomstskatten hører til i tidligere tiders stillestående, let overskuelige samfund. Det er aldeles umuligt, at udforme den på hæderlig vis i det samfund, der nu er under udvikling. Dels udspecialiserer indtægtsdannelsen sig på mange forskellige arbejdsområder, så det ikke lader sig gøre for et embedsmandsapparat at foretage en rimelig og ligelig bedømmelse. Dels bevirker den stigende internationalisering, at kontrolarbejdet umuliggøres mere og mere for flere og flere skatteydere.

Indkomstbegrebet kunne bruges i det prisstabile, enkle samfund, vi havde ved indkomstskattens indførelse i 1903. Manglerne trådte ikke så skarpt frem, fordi satserne var så små – toppen lå på 2½ % og skavankerne var derfor ikke til at få øje på.

Uanvendelig

På baggrund af sit lektorat i skatteret ved Københavns Universitet og sin erfaring fra praktisk skattearbejde er Mogens Glistrup nået til den entydige konklusion, at indkomstskattebegrebet er aldeles uanvendeligt som beskatningsgrundlag under nutidens forhold.

Forslagene om at rydde op i fradragsjunglen hører kun hjemme hos ukyndige romantikere og hos kynikere, der ønsker et øget skattetryk.

Indkomstskatten er direkte samfundsskadelig, idet den beskatter arbejdsindsats og til trods for mange års ihærdigt arbejde på at gøre den millimeterretfærdig, er resultatet kun blevet en uoverskuelig jungle af regulativer, som til trods for et enormt administrationsapparat ikke giver retfærdighed.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19 / 4. årgang / 4. november 1976

Skattelovjungleriet

2. februar 2009 1 kommentar

Skattelovjungleriet 

Samtidig med, at skattereglerne i traditionelt tempo bliver mere og mere indviklede hvert eneste folketingsår, hykler den siddende skatteminister (Anders Fogh Rasmussen, V, red.) som sædvanligt, at han vil forenkle.

Anders Fogh Rasmussen har nok det særkende, frem for forgængerne, at han kan udtrykke sig i mere fortryllende sprog.

Som for eksempel:

For skatteyderne og for samfundsøkonomien som helhed består skattesystemets belastning ikke alene i det, der rent faktisk skal svares i skat. Hertil skal lægges de direkte og indirekte omkostninger, som er forbundet med at orientere sig i skattereglerne og med administrative byrder. Komplicerede skatteregler kan endvidere bevirke, at borgerne er tilbageholdende med, at iværksætte nye initiativer, fordi de skattemæssige konsekvenser er vanskelige at overskue. I en vis forstand kan forenklinger af skattereglerne således siges, at lette “skattetrykket”, selvom det ikke nødvendigvis indebærer lavere indtægter for det offentlige.

Men væksten i Juristforbundets skattelovssamling fra 1.008 sider i 1980 til 1.980 sider i 1989 foregår ikke i aftagende tempo. Og de mange tilvækster er ikke mere forståelige end de tidligere regler.

Sådan er bare de faktiske forhold.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 18. årgang / april 1990

E R H V E R V S Z O N E R

22. januar 2009 108 kommentarer

E R H V E R V S Z O N E R  et frit marked

 

Erhvervszoner er noget ganske nyt i dansk lovgivning og i dansk politik. I udlandet er erhvervszoner imidlertid en velgennemprøvet metode til at skaffe flere i arbejde og oprette mange nye virksomheder.

 

Nærværende forslag er derfor også et udtryk for et af Fremskridtspartiets bud på, hvordan dansk erhvervsliv opnår bedre konkurrenceforhold end konkurrenterne.

 

Erhvervszoner – 90´ernes løsning:

Idéen med erhvervszoner er ikke ny. Der har i udlandet været erhvervszoner lige siden 1958. Der er derfor tale om et velfungerende, internationalt afprøvet system. Alle steder har resultatet været etablering af mange tusinde nye virksomheder og millioner af arbejdspladser.

 

I 1958 oplevede den irske by Shannon en krise. Ud af en arbejdsstyrke på 2.000 mistede 300 deres arbejde som følge af lukning af en større virksomhed. Byrådet indstillede, at området blev udlagt til skatte-fri-zone. Regeringen gav tilladelse. Dertil kom en garanti fra alle myndigheder om, at alle ansøgninger ville blive besvaret inden for 24 timer.

 

Dermed var det 20. århundredes første industri-zone etableret under navnet Shannon Free Zone. 27 år efter var der i området etableret 23.000 jobs. Der produceres/omsættes for ca. 400 millioner irske pund i Zonen. Midwestern regionen har oplevet, at yderligere ca. 10.000 nye jobs er blevet etableret i nye udenlandske virksomheder som følge af afledt effekt fra Zonen. Zonen har betydet, at 300 irske arbejdere har etableret egen virksomhed uden for Zonen.

 

Deres virksomheder beskæftiger i alt 3.000 personer.

 

Rådgivningsfirmaet Institutum Europaeum, Bruxelles, har medvirket til etablering af ikke mindre end 226 Zoner i 39 lande og med over 1 million beskæftigede. Det amerikanske rådgivningsfirma International Parks Inc., Arizona har etableret 37 Zoner i 20 forskellige lande.

 

I EF er der industrizoner i Irland, Storbritannien, Belgien, Grækenland og Spanien. Dertil kommer at Frankrig, Belgien og Luxembourg arbejder med etablering af meget store multinationale frizoner.

 

Storbritannien har hele 24 Zoner og 6 frihavne. Erfaringen fra den engelske Corb. Enterprise Zone er, at der på bare fem år blev etableret 5.000 jobs ved etablering af 200 små virksomheder. Så længe en Erhvervszone tillader etablering af virksomheder fra alle lande (alle EF lande) har EF ingen indvendinger mod disse zoner.

 

Fælles for de mange Erhvervszoner er, at der inden for et geografisk areal er blevet givet særlige begunstigelser til nyetablerede virksomheder. Begunstigelserne er ikke i form af tilskud, men i form af fritagelse for afgifter og skatter samt hurtig offentlig godkendelsesprocedure. Den typiske frizone i udlandet har karakter af at være et område udlagt til industri. Myndighederne kan derfor med få dages varsel give godkendelse til etablering. Virksomhederne har en meget høj frihedsgrad i forhold til produktion, udvidelse, produktvalg o.s.v. Som ekstra gulerod er der også lavere skat eller skattefrihed for virksomhederne i Zonen. Skattefriheden kan være åremålsbestemt, afgrænset til særlige afskrivninger eller lignende begunstigelse.

 

Det er vigtigt at fastslå, at der ikke er tale om tilskud til virksomhederne. Altid frihed: Frihed for skat og frihed til erhverv.

 

Finansielle konsekvenser:

Indførelsen af Erhvervszoner adskiller sig fra andre politiske forsøg på at nedbringe ledigheden og andre politiske indgreb på flere væsentlige områder.

 

For det første er der ikke tale om øgede offentlige udgifter.Der er tale om færre offentlige indtægter. Det er værd at bemærke, at hver gang det offentlige betaler tilskud til erhvervslivet, betyder det, at der i gennemsnit skal opkræves tilsvarende beløb plus 30 pct. fra andre skatteydere, eftersom det koster at administrere pengestrømmen.

 

Færre indtægter koster derimod alene det reducerede provenu og ikke et “velfærdsøkonomisk tab“. Denne mekanisme er velargumenteret beskrevet i Skattepolitisk Redegørelse fra maj 1990.

 

For det andet vil etableringen af Erhvervszoner give sig udslag i etableringen af mange nye arbejdspladser. Derved sparer det offentlige udgifter til dagpenge og bistandshjælp, lige som der opnås større skatte- og afgiftsindtægter til det offentlige.

 

For det tredje er der nøje parallelitet mellem det provenue det offentlige mister som følge af mange virksomheder, der benytter Erhvervszone-tilbuddet og det provenue det offentlige opnår gennem sparede udgifter og øget skat og øgede afgifter. Jo flere nye virksomheder – jo flere arbejdspladser.

 

Der er med andre ord ingen ubehagelige overraskelser i dette forslags økonomiske virkninger.

 

De Erhvervszoner, der er etableret i andre lande, har alle opnået en betydelig tilgang af udenlandske virksomheder. Fremskridtspartiet er derfor ikke et øjeblik i tvivl om, at indførelse af Erhvervszoner i Danmark vil betyde en betydelig interesse fra udlandet – og nyetablering her i landet.

 

Anslår vi forsigtigt, at f.eks. 5 Erhvervszoner vil give 25.000 nye arbejdspladser på 5 år, giver det en betydelig besparelser på de offentlige budgetter. Sparede dagpenge og bistandshjælp vil akkumulerende over de fem år nå op på en årsværdi, det femte år, svarende til en besparelse på mindst 2,5 milliarder kroner. I tilgift kommer der så yderligere skatte- og afgiftsindtægter fra de 25.000 personer, der går fra offentlig hjælp til beskæftigelse og egen-indtjening.

 

Regeringen taler meget om begrebet krone-til-krone-finansiering. Det betyder, at man ikke vil give f.eks. en skattelettelse, med mindre der er fuld dækning i form af offentlige besparelser (eller oftere nye indtægter). Dette princip er selvfølgelig prisværdigt i det omfang, der er politisk mod og flertal bag offentlige besparelser. Er der ikke det, betyder en ultimativ krone-til-krone holdning, at alt går i stå.

 

Dette forslag lægger ikke op til at gennemføre kamikaze ændringer i den offentlige økonomi. Forslaget lægger op til, at man dels erkender sammenhængen i bedre forhold for erhvervslivet og reducerede dagpengeudgifter, og dels tager et politisk hop ud af den onde cirkel som økonomien i øjeblikket befinder sig i. Den onde cirkel er udgifter til ledige, højere skatter, flere ledige, flere udgifter til ledige…o.s.v.

 

Konkurrenceforvridning:

Det er selvfølgelig relevant at spørge, hvorvidt disse Erhvervszoner vil udgøre en konkurrenceforvridende faktor?

 

Svaret er ja!

 

Det forholder sig nemlig sådan, at et hvert politisk initiativ, enhver lov, et hvert tilskud, enhver skat o.s.v. er konkurrenceforvridning. Selv, hvis hele Danmark blev omgjort til en Erhvervszone på en gang vil det give konkurrenceforvridning. Titusinder af virksomheder er jo etableret under de nuværende højskatteforhold. De vil opleve forskelsbehandling i forhold til nyetablerede virksomheder under nye lavere skattebetingelser.

 

Erhvervszonernes succes vil få kommuner til at konkurrere om, hvem, der kan tilbyde virksomhederne de bedste forhold i retning af færre byrder og hurtigere sagsbehandling.

 

Erhvervszonerne vil give dynamik og fremgang for såvel det område, hvor de er placeret, som for hele samfundet. Den byrde, som hele landet lider under som følge af arbejdsløsheden og stagnationen, vil blive lettet betydeligt, når Erhvervszonerne kommer til at udgøre en art “Industri Lokomotiver”.

 

Erhvervszoner skal etableres ud fra følgende 6 forudsætninger:

 

1)

Erhvervszoner etableres, i første omgang som et forsøg, i fem amtskommuner. De fem amtskommuner udvælges som de amtskommuner, hvor ledigheden er størst. Fremskridtspartiet mener, at man sagtens kan gøre hele Danmark til een Erhvervszone. Det er imidlertid vigtigt at få startet, derfor vil en forsøgsordning med fem amter være bedre end ingenting.

 

2)

Erhvervszoner etableres som et geografisk afgrænset område inden for en enkelt amtskommune, men gerne således, at arealet overskrider flere kommunegrænser.

 

Det skal forstås således, at der kan være tale om et helt ubebygget område, der udlægges til Zone. Der kan også være tale om et område, der allerede er bebygget eller delvist bebygget (f.eks. Københavns havn).

 

Uanset arealets eksisterende bebygningsgrad kan arealet overskride kommunegrænser.

 

Arealets geografiske størrelse er ikke afgørende.

 

3)

Erhvervszoner tildeles forlods samtlige de myndighedsgodkendelser, der er behov for til brug for hurtig og fri etableringsret for virksomheder inden for Erhvervszonen.

 

Virksomheder, der ønsker at starte, skal ikke først afvente en stribe myndigheders godkendelser af deres etablering. Godkendelserne skal gennemføres forlods. De skal gennemføres i en form, som også gør det muligt for virksomhederne at udvide o.s.v. efter den egentlige etablering.

 

Denne godkendelsesprocedure udgør den offentlige sektors direkte bidrag til at få dette projekt til at lykkedes. For administrationen vil det også være en betydelig administrativ besparelse, at hver enkelt virksomhed ikke skal have særskilt godkendelsesprocedure.

 

Netop problemerne med den besværlige og langsommelige opnåelse af ret til etablering er i mange tilfælde den direkte årsag til, at virksomhederne opgiver deres planer. Det vil derfor være en meget betydelig lettelse for virksomhederne, at de har en egentlig etableringsret i disse Zoner.

 

4)

Erhvervszoner tildeles særstatus derved, at kommunalt, amtskommunalt og/eller statsligt pålagte afgifter, skatter og/eller gebyrer for erhvervsvirksomheder kan nedsættes eller helt bortfalde for virksomheder, der etableres inden for Erhvervszonerne.

 

Etableringsomkostningerne omfatter f.eks. udgifter til grundkøb, byggeudgifter, el-tilslutning, kloak-tilslutning, vand-tilslutning og byggesagsbehandling. I f.eks. Roskilde kommune må en nystartet entreprenør påregne 13 millioner kroner i udgift til kommunen, mens Skovbo kommune “kun” forlanger 7,5 millioner kroner for tilsvarende ydelser. Som et andet eksempel kan nævnes, at det koster næsten 3 millioner kroner mere at starte en bilforretning i Greve end i Skovbo.

 

Efter etableringen er der løbende udgifter til kommunen. En maskinfabrik vil i Roskilde skulle betale 325.000 kroner årligt mod 140.000 kr. i Skovbo! – Kilde: Jyllands-Posten 2.5.1991.

 

Der kan være tale om permanent eller periodisk bortfald af de skatter og afgifter, som virksomheder betaler til stat, amt eller kommune. Jo mere omfattende “lempelses-pakken” bliver, jo mere attraktivt bliver det for virksomhederne at starte i Erhvervszonen.

 

Af statslige skatter og afgifter, der kan indgå i lempelses-pakken kan nævnes følgende, hvor det for alle gælder, at de kan nedsættes, udgå helt – permanent eller være årmålsbestemt:

 

Selskabsskatten og virksomhedsskatten på 34 %.

Stempelafgifter.

Energiafgifter.

Forskellige arbejdsmarkedsbidrag.

Kapitaltilførselsafgift.

 

Også indkomstskatten kan bringes i overvejelse. I forbindelse med etableringen af DIS (Dansk Internationalt Skibsregister) bortfaldt sømandsskatten. Forudsætningen er, at sømænd ikke længere skal betale sømandsskat af deres indkomst og nettolønnen forbliver uændret, idet nye overenskomster betyder, at skattelettelsen kom rederierne til fordel i form af lavere bruttoløn. Der kan i forbindelse med Erhvervszonerne etableres et DIE (Dansk Internationalt Erhvervsregister), hvor forudsætningen er, at alle eller en del af de beskæftigede på virksomheder i Zonen opnår en særlig personskattelettelse (f.eks. forhøjet personfradrag) mod, at der indgås særlige overenskomster, hvorved virksomhedernes bruttolønudgift reduceres samtidig med, at nettolønnen for de ansatte fastholdes (eller forbedres).

 

For at have faste rammer omkring denne del af skattelettelsen, vil det være hensigtsmæssigt om der sker en særlig registrering af virksomhederne i f.eks. et DIE.

 

I kommuner og amter kan følgende skatter og afgifter bl.a. indgå i Zonelettelserne:

 

Amts- og primærkommunale grundskatter.

Amts- og primærkommunale ejendomsskatter.

Amts- og primærkommunal dækningsafgift.

Kommunale koncessionsafgifter.

 

5)

Erhvervszoner tildeles særstatus ved, at afskrivningsreglerne for erhvervsvirksomheder etableret i Erhvervszonerne forbedres.

 

En række af de udenlandske Zoner har særlige regler om at virksomhederne opnår hurtige eller bedre afskrivningsregler, når de etableres i Zonen. Vi kender i Danmark reglen om 125 pct. afskrivning for særlige forskningsinvesteringer.

 

For at tilskynde virksomhederne til at etablere sig i Erhvervszonerne kan der også laves særlige gunstige afskrivningsregler for de etableringsudgifter, som virksomhederne har.

 

Det kan ske i form af mulighed for hurtigere afskrivning og/eller bedre afskrivning – f.eks. gøre 125 pct. afskrivnings ordningen gældende for alle investeringer inden for Zonen.

 

6)

Erhvervszoner tildeles særstatus derved, at virksomheder etableret i Zoner opnår mulighed for at søge dispensation fra lovgivning vedrørende ferieforhold, arbejdstid fastsættelse af erhvervsleje og lukkelov.

 

De nævnte forhold vil i stedet blive aftalt lokalt mellem arbejdsgiver og -aftager eller disses repræsentanter.

 

For mange virksomheder er de snævre regler vedrørende f.eks. ferieforhold, arbejdstid, fastsættelse af erhvervsleje og lukkelov med til at forhindre en dynamisk udvikling. Regler fastsat i lovgivning har det meget store problem, at virkelighedens mangfoldighed aldrig kan presses ned i en firkantet lovbestemmelse uden, at det giver problemer for en række virksomheder.

 

Det er Fremskridtspartiets grundlæggende opfattelse, at der slet ikke bør være lovgivning for de nævnte fire områder. Det har desværre nok lange udsigter at få lovgivningen ophævet. Derfor vil der med denne “forsøgsordning” blive skabt grundlag for at vurdere, hvordan lokale aftaler kan fungere i praksis, uden lovgivning.

 

Fremskridtspartiet

Skattevæsen opfinder ny selskabsleg

8. januar 2009 6 kommentarer

Skattevæsen opfinder ny selskabsleg

 

Administrativ forenkling gør tingene værre

Oprindelig var der den udmærkede selskabsleg “Sænke slagskibe”, der var populær inden for administrationernes tykke mure, med kildeskattedirektoratet i Birkerød har for nylig opfundet en helt slags tidsfordriv, der viser sig egnet til at more og adsprede flere af direktoratets medarbejdere.

 

100-kroners-spillet

Venlige lovgivere har besluttet, at skattevæsenet ikke skal ulejliges med at opkræve restancer under 100 kroner, hvilken bestemmelse skatteopkræverkorpset er gået i gang med at overholde efter alle kunstens regler.

 

Resultaterne er fantastiske. For eksempel havde en stakkels skatteyder en restskat på 92 kroner og 88 øre, således at han efter alt at dømme skulle slippe for at punge ud. Men da procenttillægget var lagt på, viste det sig, at han kom til at skylde 100 kr. og 31 øre og dermed havde passeret 100-kroners opkrævningsgrænsen.

 

De 100 kroner skulle nu deles i 6 rater, men da man ikke opkræver ørebeløb, viste det sig, at man kun kunne opkræve 6 rater á 16 kr. eller i alt kr. 96,-.

 

Den plagede skatteyder er dermed igen kommet ned under 100-kroners-grænsen. Og skattevæsenet må ikke opkræve beløb under 100 kroner.

 

Men betale skal han.

 

Syv onde ånder

Kildeskattefolkenes disposition er et smukt eksempel på, at lov skal holdes samtidig med, at den overtrædes. Lovgiverne har som sædvanlig handlet i blinde og skattefolkene har fået mere legetøj til disposition. Lovgiverne har hørt nogle rygter om, at skattelovene ikke er så gode, som de burde være, og derfor giver man sig til at forbedre dem efter bedste evne.

 

Resultat: Administrationsskandalen vokser, og man mindes beretningen om de syv onde ånder, der tog huset i besiddelse, da den oprindelige djævel var jaget på flugt. Hvornår bliver man træt af at huse onde ånder i Birkerød og sænke slagskibe eller skatteborgere?

 

Hvornår afskaffer man sit umulige skattesystem?

 

Neuf

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 1. årgang / 16. november 1973

Brixtofte går i kamp for Glistrup

25. november 2008 1 kommentar

Brixtofte går i kamp for Glistrup

Venstremanden Peter Brixtofte, som er inviteret til at skrive i “Fremskridt”, er nu gået i aktivitet for at hjælpe Mogens Glistrup. Brixtofte har stillet spørgsmål til Indenrigsministeren (Henning Rasmussen, A, red.), om det kan være rigtigt, at en person skal udsættes for repressalier, fordi han gør opmærksom på urimelige forhold i lovgivning og administration.

Ja, nu skal vi jo ikke blive alt for glade, for Brixtoftes spørgsmål er foranlediget af den aktivitet læge Jørgen Winther (V) har i gang og som bladet “FARMAKAINFO” omtales som følger:Sygesikring 1802 kritik frabedes. Læge Jørgen Winther`s påpegning af, at reglerne for medicintilskud medfører, at patienter kan få udskrevet et dyrt præparat skal betale en beskeden udgift har nu ført til, at sygesikringen i Århus amt har sendt ham en regning på godt 3.300 kr. Beløbet er den merudgift, Winther har påført sygesikringen ved at ordinere Naprosyn fremfor Acetard”.

FARMAKA-INFO” omtaler sagen mod Jørgen Winther yderligere og slutter med følgende kommentar:

Der findes mange eksempler på, at folk der har udfordret systemet ved provokerende at afsløre dets mangler, er blevet genstand for myndighedernes særdeles udsøgte opmærksomhed for nu ikke at bruge så stærke ord som “forfølgelse” eller “repressalier”. Det mest kendte er vel skattesagen mod Mogens Glistrup.

Vi skal fra Fremskridtspartiets side huske at gøre Brixtofte opmærksom på hans synspunkter, næste gang der i Folketinget skal stemmes ja til, at Glistrup skal beskyttes mod politisk forfølgelse.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 30/9. årgang/4. september 1981

%d bloggers like this: