Muhamedanerfrit område

Muhamedanerfrit område

Muhamedanismen er bloddryppende og uforsonlig ildhu. Undertrykkende, hævnstraffende og totalitær.

Eksempler herpå er dens værdighedsforfængelighed, dens uvederhæftighed, dens straffebarbari, dens kvindeundertrykkelse, dens terrorisme, dens ytringsfrihedsknægtelse, dens demokratiudelukkelse, dens uroskabende æresbegreber og dens århundredelange utilgivenhed overfor menneskeadfærd, der højst kan dadles som enkeltfejltrin, men – som når lejlighed byder sig – fører til hæmningsløs brutal udryddelse af den skyldige (eller dennes familie).

Her kan man høre radiointerviews med Mogens Glistrup

Helheden er, at muhamedanismen på grusom vis blander sig med detailreguleringer i næsten alle samfundsforhold, og for den Allah-tro er der ingen tvivl om, at Islams forskrifter går forud for alt. Også de af det danske Folketing vedtagne paragraffer. Ud i alle enkeltheder angiver Koranen Allahs formål med verden og med mennesket. Absolut lydighed og underkastelse overensstemmende med hele Koranens indhold er den pligt, som går frem for alt på samtlige tilværelsens områder. I de spørgsmål, som Koranen  direkte beskæftiger sig med, må den gamle tekst følges, uanset at samfundsforudsætningerne i øvrigt er nok så meget ændrede i forhold til Beduinklanens ørkentilværelse i det syvende århundrede. Problemer, som er opstået i de 1337 år, siden Koranen blev færdigskrevet, skal løses ud fra spidsfindig fortolkning med det ene mål at udfinde, hvad de hellige tekster ville have udtalt om emnet.

Muhamedanismen er altså et næsten altdækkene regelsæt for alle aspekter i det enkelte menneskes liv og i alle samfundets forgreninger.

Ordet Islam betyder underkastelse

Den vigtigste – religiøse såvel som juridiske og moralske – pligt er loyalt, trofast, selvudslettende og ensrettet at udvide muhamedanismens diktatorområde. Med magt, med svig, med børnefødselsforøgelse, med frihed til at bryde enhver aftale med en vantro, med forhånelser mod dem, der venligt har taget imod de fremmede og med alle andre resultatsøgende midler.

Den, der ikke er for muhamedanerforskrifterne, er gudsbespottelig og derfor hjemfalden til likvidering. I Koranens 4. Sura vers 77-105 udpensles, at ingen af Satans Venner – det vil sige jøder og kristne – må muhamedanerne tage til ven.

De skal gribes og dræbes, hvor de end findes. Muhamedaneren må aldrig blive slap i forfølgelsen af dem. 9. Sura, 17-18 vers fastslår, at vantros gerninger er spildte. De skal forblive i ilden i evig tid. I 2. Sura lyder befalingen til muhamedanerne: “Dræb de hedenske, hvis i overhovedet får fat i dem”. Det er den grundlæggende forpligtigelse til Jihad (Hellig Krig).

Dør den rettroende efter at have dræbt mange ikke-muhamedanere eller kamp for Muhameds direktiver, vil han øjeblikkelig komme i Paradis og her leve til evig tid i den vidunderligste oase med masser af vand og et utal af villige, skønne kvinder. Følgelig higer den rettroende efter at blive martyr ved at dø i kamp mod de kristne.

Svend Auken, Arne Melchior (CD), Gert Petersen (SF), Kirsten Lee (B) m.fl. iførte sig derfor falske pænhedsglorier, da de nedtonede muhamedanismen til blot at være en religion mellem så mange andre religioner. Denne etikettering er falsk varebetegnelse. Muhamedanismen er en verdensødelæggerbevægelse.

Det centrale er ikke gudsdyrkelsesforskrifter, men først og sidst ganske bestemte bindende regler for, hvad som helst dens tilhængere skal foretage sig i enhver livssituation. Totaliteten i dens sammenhængende befalinger lader sig ikke dele op i en religiøs og en ikke religiøs del. Det er derfor afsporing at kræve tolerance overfor de intolerante muhamedanere ud fra moralske eller juridiske opstød om religionsfrihed o.l.

Muhamedanerne er en stærk fantastgruppe, som i over tusinde år i handling har bevist, at deres selvsikre hadefuldhed er dødsensfarlig alvor.

Hvor muhamedanismen har fået magt til det, massakrerer den på det grusomste andre folkeslag. Se blot på kurdere, armenier og Sudans kristne. Giftgas, terrorisme og myrderier trives intetsteds tilnærmelsesvis så stærkt som hos de atombestræbende folkeslag i PLO, Libyen, Irak, Khromeniland og Pakistan.

Samuel Rushdie-aktionerne og de tilløb til terror, Danmark har haft stammer alle fra organiserede muhamedanere. De vil undertrykke os “vantro hunde”. Forsvarer vi os ikke, er risikoen betydelig for koranisering af Danmark.

Fremskridtsmodstanderne  har selvsagt ret i, at generaliserende udtalelser om store menneskegrupper ikke er dækkende for hvert enkelt individ i gruppen. Men denne observation er betydningsløs for Folketingets rette behandling af den her omtalte påtrængende problemkreds. Juridisk tekniske grunde nødvendiggør en enhedsløsning, fordi det ikke er menneskeligt muligt at udskille i tilstrømningsmængden fra de muhamedanske lande, hvem der ikke vil være farlige. Og der er intet forgjort i at afvise “pæne” muhamedanere. Danmark kan nemlig få lige så “pæne” mennesker andetsteds fra i langt større antal, end vi overhovedet kan huse fremmede. Det lille Danmark kan højst rumme en brøkdel af en promille af de 3.500 millioner mennesker, der har det skidt. Så det er vanvittigt at tilbyde nogle af disse få danske pladser til de 1.100 millioner muhamedanere i stedet for at hjælpe blandt de 2.400 millioner ikke-muhamedanere.

Som vore bedsteforældre udryddede tuberkulosen og vore forældre børnelammelsen, er folkesagen for den forhenværende generation derfor at arbejde målbevidst og beslutsomt hen imod Danmark som muhamedanerfrit område. Tolerancens eneste grænse er nemlig ikke at tolerere intolerancen.

Der ligger selvsagt ikke i udtrykket muhamedanerfrit område, at vi skal udvise samtlige muhamedanere, vi har i øjeblikket. En sådan udlægning er lige så tåbelig, som hvis tilhængere af et tuberkolosefrit Danmark i 1920´erne var blevet mødt med en beskyldning om at ville skyde alle tuberkolosepatienter på stedet.

De muhamedanere, som Folketinget har tildelt dansk indfødsret vil det endda volde ganske store – til dels uoverkommelige – folkeretlige besværligheder at få ud igen. Mange, der har boet her i lang tid – måske er født og opvokset her – er så indgroet i det danske samfund, at det bliver svært for et princips skyld at smide dem ud.

Udover udvisningen af dem, der ikke kan klare egen økonomi samt de kriminelle, kan vi imidlertid som altovervejende hovedregel lade være med at tillade indrejse for personer fra muhamedanske lande. Det nationale forsvarsberedskab fører også til at nægte de pågældende indføds– og valgret i Danmark.

En detaljeret gennemgang af problemerne kan selvsagt ikke ske indenfor den spalteplads, der står til rådighed for “Glistrups Hjørne” i Fremskridt. Den, der ønsker uddybning eller supplering henvises derfor til mit bogmanuskript “De fremmede i landet“.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 18. årgang / november 1990

Uhyggelige muslimske meninger i Danmark

Uhyggelige muslimske meninger i Danmark

Det er uhyggelige tilkendegivelser, som flere tusinde muslimer i Danmark giver, når de i samlet flok fistrer rundt på danske gader og agiterer for dødsdommen over den indisk-engelske forfatter Rushdie. Den slags meningstilkendegivelser hører simpelthen ikke hjemme i Danmark. Det er vi overbeviste om, at flertallet af danskere også mener, men af frygt for at blive stemplet som racister på arbejdspladsen eller i pressen, holder man sin kæft.

Her kan man høre radiointerviews med Mogens Glistrup

Det er et uhyggeligt perspektiv, at når en ubestrideligt usympatisk diktator i et fjernt tilsandet land udskriger en dødsdom, så flimrer etniske og religiøse minoriteter i Danmark rundt og tilkendegiver deres bifald. Det er uhyggeligt, fordi Islam ikke er nogen dansk sag, “De sataniske Vers” ikke endnu er udgivet på dansk, fordi Rushdie ikke rager os og under alle omstændigheder har ret til at udtrykke sin mening frit og fordi en bog, en ayatollah, en kritisk forfatter og 10.000 voldførte muslimske flygtninge i Danmark ikke skal undertrykke den danske tradition for meningsfrihed og verbal debat.

Morgenavisen Jyllands-Posten kunne i en artikel fastslå, at der er 10.000 muslimer i Danmark med ayatollah-venlige synspunkter. Spørgsmålet er, hvad de så egentlig laver her?

Hvis deres begreber om Paradis og ytringsfrihed befinder sig i Teheran, hvorfor i al verden så opholde sig i København og her desuden formørke debatten ved at agitere for synspunkter og handlinger, der er så fundamentalt udanske, antivestlige og forbryderiske.

Hvis nu det danske folk havde været ligeså gennemført unuancerede og fordømmende, intolerante og krigeriske som disse ayatollahtilbedere, og allerede i 1980 havde demonstreret imod Irans latterlige slør revolution og for ayatollahens henrettelser, så skulle man bare have hørt et ramaskrig fra den muslimske verden og de racisme-angste muslimske flygtninge, der sympatiserer med Middelalderuhyret fra Teheran…

Leder

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 17. årgang / 10. marts 1989

Vi stikker os selv blår i øjnene

Vi stikker os selv blår i øjnene 

“Mange mennesker tror, at en “integrering” i kombination med en tolerant “ikke-racistisk” holdning vil løse problemet”.

Undersøgelser og erfaringer tyder imidlertid på, at folk fra fremmedartede kulturer, som kommer i “klumper”, er vanskelige at integrere. De klumper sig sammen på specielle lokaliteter og opretholder egne miljøer. I stedet for sammensmeltning bliver der tale om en gennem “stille” invasionsskabt landsovertagelse.

Desto flere typer af forskelligartede kulturer, hver for sig med særlige vaner, tankesæt og leveregler, der kommer, desto vanskeligere vil det være at få samfundet til at fungere som en harmonisk helhed mod et højt velfærdsniveau som resultat.

I øvrigt er det faktisk således, at visse dele af de kulturer, vi for øjeblikket importerer, rummer træk, der – for nu at sige det pænt – er groft uforenelige med vore normer og tankesæt. For eksempel hyldes tanken om menneskenes og religionernes ligestilling, samt kravet om respekt for tankens og menneskets frihed, absolut ikke af alle. Diskussionen om muslimernes pligt til at respektere kønnenes ligestilling udgør kun toppen af dette isbjerg.

Alt dette opfordrer til den største påpasselighed på dette område. I stedet for ser det nærmest ud, som om vi stikker os selv blår i øjnene.

O. Hasselbalch

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 41 / 17. årgang / 8. december 1989

Skatterekord

Skatterekord 

Den bestandige sætten skattetryksrekord efter det seneste valg bekræfter på ny det gamle ord: Som man reder, så ligger man.

Og opredningen fra VKR-regering nr. 2 har fra første færd været at piske den danske befolkning med endnu flere skatteskorpioner.

Det er, hvad den såkaldte borgerlige regering har gjort. Det må enhver erkende, som vil og tør se sandheden i øjnene. Og at spærre sig ude fra den kommer en nation ikke godt fra i længden.

Schlüter (C) har fået os til at holde fire års pause frikvarter fra kendsgerningerne, men nu nærmer sandhedens time sig forhåbentlig. Der er derfor al mulig grund til at gå ud i åben kamp.

Her kan man høre radiointerviews med Mogens Glistrup

Når der i det næste folketing kommer en indflydelsesrig Fremskridtsgruppe, vil Schlüters muligheder blive stærkt formindsket for at fortsætte skatteplyndringsrekorderne, plagsomme skrankepaverier, forlængede sygehusventelister, fedtede folkepensionsudmålinger, forstærkede muhamedanerinvasioner, fixering af Mor Danmark i ØD-spændetrøjer, og hvad der nu ellers har kendetegnet firkløverregimet (V, C, CD og KrF, red.).

Men det vil udarte langt værre, såfremt Fremskridtsfolket ikke – hver og en – er tilstrækkeligt energisk, vedholdende, veldisciplineret og loyal overfor Fremskridtssagen til, at vi erobrer den afgørende plads i Folketinget.

Mogens Glistrup 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 15. årgang / 6. februar 1987

Udlændingene – hvad med dem?

Udlændingene – hvad med dem?

Familiesammenføringer, illegale flygtninge, fortsat bevilling af asyl og andre store huller i den danske udlændingepolitik gør, at vi stadig modtager alt for mange udlændinge.

På trods af gyldne løfter fra Venstre og konservative (C) hele sommeren igennem står det nu klart, at ændringer i udlændingeloven ikke bliver af det gode. Regeringen (V, C og B, red.) vil nemlig ikke udarbejde fornuftændringer sammen med Fremskridtspartiet, men alene have ”et bredt flertal” sammen med socialisterne.

Danmark kan hverken af økonomiske eller pladsmæssige grunde, blive ved med at modtage så mange udlændinge. Vi må derfor have sat en stopper for familiesammenføringerne. Vi må have politiindsatsen optimeret således, at den illegale strøm kan stoppes. Vi må have ændret loven således, at ingen udlændinge kan modtage mere end maksimalt det, vi giver i grundfolkepension. Vi må have 2-årsreglen fjernet, således at flygtningen også kan sendes hjem til sit eget land, hvis der er gået mere end 2 år. Og vigtigst af alt: Vi må have alle kriminelle udlændinge udvist, når de har udstået deres straf.

Her kan man høre radiointerviews med Mogens Glistrup

Tre gange om året giver Folketinget (minus Fremskridtspartiet) dansk indfødsret (statsborgerskab) til 7-800 personer. Fremskridtspartiet har forgæves søgt at få kriminelle og personer, – der har levet af offentlig bistand – ud af disse love.

Fremskridtspartiet har fremsat lovforslag om at få stoppet ”Kæmpe Moské” byggeriet på Amager. Kun 2 km. fra Københavns Rådhus har regeringen udlejet 15.000 kvm. jord til et islamisk Kulturcenter med en 2.000 kvm. stor moské. Muslimerne giver kun 1.000 kr. om året i leje. Projektet skal stoppes!

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 8. årgang / december 1990 

Vi har talt for døve øren

Vi har talt for døve øren

BT kan fortælle sine læsere, at 12.000 afghanere i disse dage forsøger at komme til Danmark. Udenrigsminister (Uffe Ellemann-Jensen (V) udtaler, at ”Danmarks flygtningeregler er for åbne og må skærpes”. Justitsministeren (Hans Engell, C, red.) vil have begrænset retten til familiesammenføringer. Den konservative formand for Udenrigsudvalget siger, at ”indvandrernes automatiske retskrav på familiesammenføring skal sløjfes”. Venstres Bjørn Elmquist udtaler, at ”barneægteskaber bør ikke have retskrav i Danmark”. Men de radikales (B) flygtningepolitiske ordfører, Kirsten Lee, mener ikke, at der ”umiddelbart er saglige grunde for at ændre flygtningeloven, da EF-flygtningekonventionen ikke giver nogen grund til at Danmark skulle komme til at virke som en flygtningemagnet”.

Godtroende

Man skal være meget godtroende, hvis man som fru Lee tør hævde, at den store ”efterspørgsel” på opholdstilladelse i Danmark ikke hænger sammen med, at de fremmede her i landet er stillet langt bedre end andre steder, og at Danmark derfor vil blive det foretrukne land for alle flygtninge, som får foden indenfor i EF.

Fremskridtspartiet har i årevis forsøgt at råbe politikerne fra andre partier op i disse spørgsmål, men vi har talt for ”døve øren”, og de øvrige partier har totalt afvist vore ønsker om en folkeafstemning om flygtninge- og indvandrerpolitikken. Først nu er alvoren ved at gå op for de konservative (C) og Venstre. Man må håbe, at de to borgerlige partiers politikere endelig tør stå fast og dermed redde Danmark fra en flygtningeinvasion, som vi i dag kun kan forestille os i et mareridt.

Aage Brusgaard

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7/18. årgang /august 1990 

Stakkels Danmark

Stakkels Danmark

Danmark er ikke mere et forbillede, – vi er blevet et land i forfald, skriver skribenten, som håber, Fremskridtspartiet vil få en kæmpe fremgang.

Hvad er der dog sket med Danmark? Vort land har altid tidligere været et forbillede for andre lande, men det kan man bestemt ikke sige mere. Det er desværre blevet et land i forfald. Det startede faktisk i de såkaldte glade tressere, hvor Anker Jørgensen  i en tale sagde, at landet slet ikke havde råd til al den velfærd, da så befolkningen virkelig sparede op, og der på den måde kom rigtig mange penge i bankerne, som erhvervslivet skulle nyde godt af, så blev han åbenbart grebet af panik, for så blev der ikke købt nok i butikkerne. Så sagde han, at nu skulle pengene sandelig bruges, men altså ikke af virksomhederne, men derimod til biler, både og sommerhuse for ellers var man ikke “in”. Da Danmark som bekendt aldrig har haft penge nok alligevel, nå hvad så, så lånte man da blot i udlandet, og det er altså det, der sviger til landet i dag. For så skete der nemlig det mærkelige, at da Danmark næsten var ved afgrundens rand, så skulle Anker Jørgensen sandelig ikke have mere med regeringsmagten at gøre, det var blot at luske sig ud af rodet.

Atter nedtur
Så kom Poul Schlüter (C) til. Så troede mange af os, at nu ville alt blive bedre. Det blev det også i to år, men så vendte bøtten igen. I stedet for at beholde den stramme linie begyndte han at rette sig efter oppositionen, som kun var ude på at slagte regeringen, for det passede aldeles ikke de venstre-drejede, at landet skulle komme på fode, for så kunne de ikke fortsætte med deres misundelse og nedrakning af regeringen og erhvervslivet. Derfor begyndte så alle fodnoterne med Socialdemokratiet i spidsen om ødelæggelsen af vores forsvar, så i dag ligger landet åbent for en fjende.

Flere lån

Jo mere regeringen gav efter for oppositionen, jo flere lån skulle der optages i udlandet, jo større er gælden blevet, så vi i dag  dårligt kan betale renterne. Derfor skal der spares på alle mulige områder dog ikke på flygtningehjælpen, for de skal bestemt have det meget bedre end danskerne selv, for bare de hvisker ASYL, så bliver de nemlig modtaget med åbne arme, så skidt med at vore patienter ikke kan få hjælp til noget som helst. Nu skal de også selv betale for medicinen, de bliver sendt hjem før de er raske, og de unge kan ikke få den uddannelse, de skal have. Man skulle faktisk tro, at regeringen (V, C og B, red) og folketingsmedlemmerne aldrig læste i en avis, for det er som at slå i en dyne, når man læser de mange indlæg hver dag i aviserne om flygtningene. Hvorfor bliver de ikke sendt hjem til de respektive lande, hvor de hører til. Der er bl.a. ikke krig mellem Iran og Irak og flere andre lande, men de skal måske blive her til de når pensionsalderen, så siger jeg stakkels danske pensionister, så bliver der da intet til dem, idet hele politikken om flygtningene er, at de skal komme i første række.

Nu kan man se, hvordan Ninn-Hansen (C) skal forfølges, kun fordi han gjorde det rigtige.

Landsforræderi
Jeg tror nok, at hele den danske befolkning er meget interesseret i at vide, hvad det er for kredse, der står bag flygtningepolitikken, for den er i virkeligheden GRUNDLOVSSTRIDIG, idet at dersom dette bliver ved, så er der flere fremmede i år 2000, end der er danskere. Det må kaldes LANDSFORRÆDERISK.

Fængslet eller skudt ned
Prøv engang – alle i kloge hoveder – at tænke den tanke, at i kom til f.eks. Iran og forlangte asyl, ville have lejlighed med møbler, penge til at leve for foruden, at der selvfølgelig skulle bygges kirker, så ville i omgående enten blive sendt hjem med det første fly, fængslet eller skudt.

Alle venstre-partierne – som navnlig elsker flygtningene – skulle virkelig prøve at tage derover, så skulle de nok få syn for sagen. Hvorfor kritiserer i aldrig, for mig bekendt tager de ingen flygtninge nogen steder fra.

Læs Berlingeren
I skulle tage at læse i Berlingske Tidende pr 15/1-1989: “En historie fra det virkelige liv”, samt pr. 28/3-1989: “Magten misbruges”, dem kunne i måske lære af. Bliver der ikke lavet om på alt dette, går Danmark sin egen undergang i møde. Det eneste håb for Danmark er at komme med i Det indre Marked, så måske at vi til den tid har nogle fremsynede ministre, som kan se fremefter og ikke som nu sender alle dygtige forretningsfolk til udlandet, fordi alt ødelægges herhjemme p.g.a. skatter og afgifter samt den berømte danske misundelse.

Jeg -og mange andre ønsker -, at Fremskridtspartiet vil gøre en kæmpeindsats for at få virkelige mange mandater ved næste valg, som forhåbentlig kommer til efteråret, for ellers ender det med, at Danmark bliver et U-land.

E. Hansen

P.S.: Jeg håber meget at dette brev, – selv om det er ret langt – alligevel kan komme i Fremskridt, for det er nok ikke kun Fremskridtsfolk, der læser den lille avis.

Svar: – Det er os en fornøjelse at bringe brevet. Redaktionen.

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 14 / 17. årgang  / 21. april 1989