Arkiv

Posts Tagged ‘VKR-regeringen’

De gamle partiers berøringsangst

7. oktober 2012 40 kommentarer

De gamle partiers berøringsangst 

Finansminister Henning Dyremose (C) udtaler til BT: “I 1979 fik vi efterlønsordningen, i 1984 lavede vi en reform, der betød, at mange flere blev førtidspensionister, i 1987 lavede vi en kontanthjælps-reform, der afviklede den skønsmæssige udmåling af kontanthjælpen.

I forbindelse med finansloven for 1988 lavede vi en éngangsforhøjelse af dagpenge, efterløn o.s.v., og samme år fik vi en SU-reform.

Det virkelige indhold af de seneste års politik er, at der er sket et voldsomt løft i det sociale system. I dag må vi betvivle, om vi har haft råd til dette løft”.

Kommentar:

Som næsten altid, når de gamle politiske partier angrer deres fejl, må vi konstatere, at Fremskridtspartiet i rette tid gjorde opmærksom på, hvilke ulykker de pågældende forslag ville forvolde, og stemte imod.

Naturgasvildskab, flygtningelovmisere, skatteforhøjelser, offentlig sektor-vækst, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, universitetsudvidelser, skoleforsimpling, tvangsopsparinger, Kongelige Teatre-udbygninger, ulandsbistand, A-kasselove, skattereform, kartoffelkur, børnepasningssocialisering, ytringsfrihedsknægtelse og voldsforbryder-begunstigelser er nogle af de mange andre eksempler, hvor der (stort set) har været samfundsskadelig altdominerende enighed mellem de gamle partier. At der ikke var flere Z-nej-stemmer, lider Danmark og den danske befolkning meget hårdt under i dag.

Men man kan ikke lave fortiden om med tilbagevirkende kraft. Derimod vil hver eneste stemme på Fremskridtspartiet, ved kommende valg, give fornuften bedre chancer på ufornuftens bekostning.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 18. årgang / oktober 1990

Reklamer

Muhamedanerfrit område

22. august 2012 54 kommentarer

Muhamedanerfrit område

Muhamedanismen er bloddryppende og uforsonlig ildhu. Undertrykkende, hævnstraffende og totalitær.

Eksempler herpå er dens værdighedsforfængelighed, dens uvederhæftighed, dens straffebarbari, dens kvindeundertrykkelse, dens terrorisme, dens ytringsfrihedsknægtelse, dens demokratiudelukkelse, dens uroskabende æresbegreber og dens århundredelange utilgivenhed overfor menneskeadfærd, der højst kan dadles som enkeltfejltrin, men – som når lejlighed byder sig – fører til hæmningsløs brutal udryddelse af den skyldige (eller dennes familie).

Helheden er, at muhamedanismen på grusom vis blander sig med detailreguleringer i næsten alle samfundsforhold, og for den Allah-tro er der ingen tvivl om, at Islams forskrifter går forud for alt. Også de af det danske Folketing vedtagne paragraffer. Ud i alle enkeltheder angiver Koranen Allahs formål med verden og med mennesket. Absolut lydighed og underkastelse overensstemmende med hele Koranens indhold er den pligt, som går frem for alt på samtlige tilværelsens områder. I de spørgsmål, som Koranen  direkte beskæftiger sig med, må den gamle tekst følges, uanset at samfundsforudsætningerne i øvrigt er nok så meget ændrede i forhold til Beduinklanens ørkentilværelse i det syvende århundrede. Problemer, som er opstået i de 1337 år, siden Koranen blev færdigskrevet, skal løses ud fra spidsfindig fortolkning med det ene mål at udfinde, hvad de hellige tekster ville have udtalt om emnet.

Muhamedanismen er altså et næsten altdækkene regelsæt for alle aspekter i det enkelte menneskes liv og i alle samfundets forgreninger.

Ordet Islam betyder underkastelse

Den vigtigste – religiøse såvel som juridiske og moralske – pligt er loyalt, trofast, selvudslettende og ensrettet at udvide muhamedanismens diktatorområde. Med magt, med svig, med børnefødselsforøgelse, med frihed til at bryde enhver aftale med en vantro, med forhånelser mod dem, der venligt har taget imod de fremmede og med alle andre resultatsøgende midler.

Den, der ikke er for muhamedanerforskrifterne, er gudsbespottelig og derfor hjemfalden til likvidering. I Koranens 4. Sura vers 77-105 udpensles, at ingen af Satans Venner – det vil sige jøder og kristne – må muhamedanerne tage til ven.

De skal gribes og dræbes, hvor de end findes. Muhamedaneren må aldrig blive slap i forfølgelsen af dem. 9. Sura, 17-18 vers fastslår, at vantros gerninger er spildte. De skal forblive i ilden i evig tid. I 2. Sura lyder befalingen til muhamedanerne: “Dræb de hedenske, hvis i overhovedet får fat i dem”. Det er den grundlæggende forpligtigelse til Jihad (Hellig Krig).

Dør den rettroende efter at have dræbt mange ikke-muhamedanere eller kamp for Muhameds direktiver, vil han øjeblikkelig komme i Paradis og her leve til evig tid i den vidunderligste oase med masser af vand og et utal af villige, skønne kvinder. Følgelig higer den rettroende efter at blive martyr ved at dø i kamp mod de kristne.

Svend Auken, Arne Melchior (CD), Gert Petersen (SF), Kirsten Lee (B) m.fl. iførte sig derfor falske pænhedsglorier, da de nedtonede muhamedanismen til blot at være en religion mellem så mange andre religioner. Denne etikettering er falsk varebetegnelse. Muhamedanismen er en verdensødelæggerbevægelse.

Det centrale er ikke gudsdyrkelsesforskrifter, men først og sidst ganske bestemte bindende regler for, hvad som helst dens tilhængere skal foretage sig i enhver livssituation. Totaliteten i dens sammenhængende befalinger lader sig ikke dele op i en religiøs og en ikke religiøs del. Det er derfor afsporing at kræve tolerance overfor de intolerante muhamedanere ud fra moralske eller juridiske opstød om religionsfrihed o.l.

Muhamedanerne er en stærk fantastgruppe, som i over tusinde år i handling har bevist, at deres selvsikre hadefuldhed er dødsensfarlig alvor.

Hvor muhamedanismen har fået magt til det, massakrerer den på det grusomste andre folkeslag. Se blot på kurdere, armenier og Sudans kristne. Giftgas, terrorisme og myrderier trives intetsteds tilnærmelsesvis så stærkt som hos de atombestræbende folkeslag i PLO, Libyen, Irak, Khromeniland og Pakistan.

Samuel Rushdie-aktionerne og de tilløb til terror, Danmark har haft stammer alle fra organiserede muhamedanere. De vil undertrykke os “vantro hunde”. Forsvarer vi os ikke, er risikoen betydelig for koranisering af Danmark.

Fremskridtsmodstanderne  har selvsagt ret i, at generaliserende udtalelser om store menneskegrupper ikke er dækkende for hvert enkelt individ i gruppen. Men denne observation er betydningsløs for Folketingets rette behandling af den her omtalte påtrængende problemkreds. Juridisk tekniske grunde nødvendiggør en enhedsløsning, fordi det ikke er menneskeligt muligt at udskille i tilstrømningsmængden fra de muhamedanske lande, hvem der ikke vil være farlige. Og der er intet forgjort i at afvise “pæne” muhamedanere. Danmark kan nemlig få lige så “pæne” mennesker andetsteds fra i langt større antal, end vi overhovedet kan huse fremmede. Det lille Danmark kan højst rumme en brøkdel af en promille af de 3.500 millioner mennesker, der har det skidt. Så det er vanvittigt at tilbyde nogle af disse få danske pladser til de 1.100 millioner muhamedanere i stedet for at hjælpe blandt de 2.400 millioner ikke-muhamedanere.

Som vore bedsteforældre udryddede tuberkulosen og vore forældre børnelammelsen, er folkesagen for den forhenværende generation derfor at arbejde målbevidst og beslutsomt hen imod Danmark som muhamedanerfrit område. Tolerancens eneste grænse er nemlig ikke at tolerere intolerancen.

Der ligger selvsagt ikke i udtrykket muhamedanerfrit område, at vi skal udvise samtlige muhamedanere, vi har i øjeblikket. En sådan udlægning er lige så tåbelig, som hvis tilhængere af et tuberkolosefrit Danmark i 1920´erne var blevet mødt med en beskyldning om at ville skyde alle tuberkolosepatienter på stedet.

De muhamedanere, som Folketinget har tildelt dansk indfødsret vil det endda volde ganske store – til dels uoverkommelige – folkeretlige besværligheder at få ud igen. Mange, der har boet her i lang tid – måske er født og opvokset her – er så indgroet i det danske samfund, at det bliver svært for et princips skyld at smide dem ud.

Udover udvisningen af dem, der ikke kan klare egen økonomi samt de kriminelle, kan vi imidlertid som altovervejende hovedregel lade være med at tillade indrejse for personer fra muhamedanske lande. Det nationale forsvarsberedskab fører også til at nægte de pågældende indføds– og valgret i Danmark.

En detaljeret gennemgang af problemerne kan selvsagt ikke ske indenfor den spalteplads, der står til rådighed for “Glistrups Hjørne” i Fremskridt. Den, der ønsker uddybning eller supplering henvises derfor til mit bogmanuskript “De fremmede i landet“.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 18. årgang / november 1990

Uhyggelige muslimske meninger i Danmark

18. august 2012 4 kommentarer

Uhyggelige muslimske meninger i Danmark

Det er uhyggelige tilkendegivelser, som flere tusinde muslimer i Danmark giver, når de i samlet flok fistrer rundt på danske gader og agiterer for dødsdommen over den indisk-engelske forfatter Rushdie. Den slags meningstilkendegivelser hører simpelthen ikke hjemme i Danmark. Det er vi overbeviste om, at flertallet af danskere også mener, men af frygt for at blive stemplet som racister på arbejdspladsen eller i pressen, holder man sin kæft.

Det er et uhyggeligt perspektiv, at når en ubestrideligt usympatisk diktator i et fjernt tilsandet land udskriger en dødsdom, så flimrer etniske og religiøse minoriteter i Danmark rundt og tilkendegiver deres bifald. Det er uhyggeligt, fordi Islam ikke er nogen dansk sag, “De sataniske Vers” ikke endnu er udgivet på dansk, fordi Rushdie ikke rager os og under alle omstændigheder har ret til at udtrykke sin mening frit og fordi en bog, en ayatollah, en kritisk forfatter og 10.000 voldførte muslimske flygtninge i Danmark ikke skal undertrykke den danske tradition for meningsfrihed og verbal debat.

Morgenavisen Jyllands-Posten kunne i en artikel fastslå, at der er 10.000 muslimer i Danmark med ayatollah-venlige synspunkter. Spørgsmålet er, hvad de så egentlig laver her?

Hvis deres begreber om Paradis og ytringsfrihed befinder sig i Teheran, hvorfor i al verden så opholde sig i København og her desuden formørke debatten ved at agitere for synspunkter og handlinger, der er så fundamentalt udanske, antivestlige og forbryderiske.

Hvis nu det danske folk havde været ligeså gennemført unuancerede og fordømmende, intolerante og krigeriske som disse ayatollahtilbedere, og allerede i 1980 havde demonstreret imod Irans latterlige slør revolution og for ayatollahens henrettelser, så skulle man bare have hørt et ramaskrig fra den muslimske verden og de racisme-angste muslimske flygtninge, der sympatiserer med Middelalderuhyret fra Teheran…

Leder

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 17. årgang / 10. marts 1989

Skatteborgerne skal støtte russisk oprustning

6. august 2012 2 kommentarer

Skatteborgerne skal støtte russisk oprustning 

Fremskridtspartiet stemte torsdag, som eneste parti, NEJ til et forslag i Folketinget til regeringen (V, C og B, red.), der pålægger denne at “kraftigt at forøge den økonomiske indsats til støtte for omstruktureringer og en mere bæredygtig udvikling i Østeuropa og Sovjetunionen”.

Desuden foreslås en industrialiserings fond og en særlig fond til støtte for mellemfolkelig udvikling og udveksling mellem Danmark og de nævnte lande.

Fremskridtspartiet finder det forkasteligt, at de i forvejen hårdt belastede danske skatteydere nu skal til at betale til den sovjetiske oprustning. Samme dag, som de øvrige partier vedtog beslutningsforslaget, oplyste Radioavisen, at der rundt om Moskva opstilles atomraketter, og så længe Sovjet ikke viser oprigtig vilje til at begrænse deres våbenarsenaler, kan det ikke være rimeligt, at Danmark ligefrem skal bidrage til oprustningen.

Fremskridtspartiet stillede selv et forslag til dagsorden, der pålagde regeringen at tage kontakt med østlandene og formå disse til en bedre miljøindsats for de midler, der efter deres eget udsagn frigøres gennem den bebudede nedrustning og deraf følgende besparelser på det militære budget, men dette forslag kunne kun Fremskridtspartiet støtte.

Leder 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 36 / 17. årgang / 3. november 1989

Skatteplyndren Anders Fogh Rasmussen

1. juli 2012 9 kommentarer

Skatteplyndren Anders Fogh Rasmussen 

Som vi tidligere har antydet på dette sted, står kun meget få af regeringens skattelettelsesløfter til troende. Faktisk kunne man forud for Fremskridtspartiets landsmøde forrige weekend opleve det urkomiske, at der den ene dag loves skattelettelser den anden dag, at minister for skatteplyndring Anders Fogh Rasmussen (V) afviser muligheden for skattelettelser. Hvis det ikke var så tragisk, var det til at grine af. For med sine afvisninger af skattelettelser udelukker skatteplyndringsministeren også automatisk Fremskridtspartiet fra yderligere forhandling.

Og det tror vi ærligt talt ikke, han mener. Derfor kan vi vælge at opfatte hans tvetydige børnelokkersmil og finurlige skatteudtalelser som taktiske prøveklude, der blot skal afsløre, om vi vil give køb på skattelettelserne blot for at få lov til at sidde med ved forhandlingsbordet.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 32 / 16. årgang / 7. oktober 1988

Vi stikker os selv blår i øjnene

26. juni 2012 2 kommentarer

Vi stikker os selv blår i øjnene 

“Mange mennesker tror, at en “integrering” i kombination med en tolerant “ikke-racistisk” holdning vil løse problemet”.

Undersøgelser og erfaringer tyder imidlertid på, at folk fra fremmedartede kulturer, som kommer i “klumper”, er vanskelige at integrere. De klumper sig sammen på specielle lokaliteter og opretholder egne miljøer. I stedet for sammensmeltning bliver der tale om en gennem “stille” invasionsskabt landsovertagelse.

Desto flere typer af forskelligartede kulturer, hver for sig med særlige vaner, tankesæt og leveregler, der kommer, desto vanskeligere vil det være at få samfundet til at fungere som en harmonisk helhed mod et højt velfærdsniveau som resultat.

I øvrigt er det faktisk således, at visse dele af de kulturer, vi for øjeblikket importerer, rummer træk, der – for nu at sige det pænt – er groft uforenelige med vore normer og tankesæt. For eksempel hyldes tanken om menneskenes og religionernes ligestilling, samt kravet om respekt for tankens og menneskets frihed, absolut ikke af alle. Diskussionen om muslimernes pligt til at respektere kønnenes ligestilling udgør kun toppen af dette isbjerg.

Alt dette opfordrer til den største påpasselighed på dette område. I stedet for ser det nærmest ud, som om vi stikker os selv blår i øjnene.

O. Hasselbalch

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 41 / 17. årgang / 8. december 1989

Regering og folketing først ned med lønnen

3. november 2011 Skriv en kommentar

Regering og folketing først ned med lønnen 

Fremskridtspartiets gruppeformand, Helge Dohrmann, har stillet følgende spørgsmål til statsminister Poul Schlüter (C):

Ville det afsnit af statsministerens nytårstale, der omhandlede lønnedgang ikke blive opfattet noget mere alvorligt, såfremt regeringen (V, C og B, red.) fremsatte et forslag, hvorefter folketingsmedlemmer og ministre går foran og reducerer deres egne lønninger med 10-20 %?

I begrundelsen skriver Helge Dohrmann at statsministerens nytårstale i tv, der bl.a. indeholdt nogle tanker om at sænke skatterne og tilsvarende lønniveauet afgjort har fundet sympati i Fremskridtspartiets folketingsgruppe, idet vi selv gentagne gange har fremført de stort set samme synspunkter.

For at vinde forståelse og respekt ville det imidlertid være særdeles ønskværdigt, om regering og Folketing gik foran og hurtigst muligt vedtog at reducere vore egne lønninger med 10-20 %. En sådan handling ville, ud over det rent psykologiske vise, at der ligger handling bag ordene, og at statsministeren alvorligt mener, hvad han sagde i sin nytårstale.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 17. årgang / 27. januar 1989

%d bloggers like this: