Forside > Økonomi, Det konservative Folkeparti, Det radikale Venstre, Socialdemokratiet, Venstre > Finanslovens gøgeunger giver dig nye sten til gældsmuren

Finanslovens gøgeunger giver dig nye sten til gældsmuren

8. november 2008

Finanslovens gøgeunger giver dig nye sten til gældsmuren

Aviserne er i øjeblikket fyldte med beretninger om de igangværende forhandlinger mellem regeringen (V, C og B, red.) og Socialdemokratiet. Regeringen  har ultimativt krævet, at 6 pct. skatten sættes ned og, at nogle besparelser og skatteomlægninger gennemføres. Socialdemokratiet har forlangt en aktiv erhvervspolitik m.v. Begge parter har stribevis af forslag til justeringer, omlægninger og enkelte besparelser. Men ingen har finanslovens “gøgeunge” – § 37 – med ved forhandlingsbordet.

Finanslovens glemte § 37-konto er rentekontoen. Her kan aflæses, hvor meget der må betales i renter på den store statsgæld, som er akkumuleret gennem de sidste næsten 30 år. Det er desværre ikke noget nyt, at man ikke hører meget til den konto. Faktisk er det nok den konto, man i gennem alle årerne har hørt mindst til.

En flov udgift

Det er ganske forståeligt, at regering og de såkaldte “ansvarlige politikere” ikke råber højt om rentekontoen. Faktisk er det den mest flove udgift på finansloven. Ifølge regeringens budgetoversigt fra oktober 1990 forventes det, at statens renteudgift i 1991 bliver ca. 60.000 millioner kr. Dette svimlende beløb svarer til ca. 20 pct. af alt, hvad der kommer ind i skatter og afgifter!

Tænk hvad vi kunne få af skattelettelser, reducerede sygehusventelister, bedre forhold for de ældre eller andre gode ting for de penge. Men vi får intet, intet andet end rentebetaling på gælden.

Når renten er så stor, hænger det selvfølgelig sammen med, at statsgælden er stor. I 1991 vil statens samlede gæld runde 510.000 millioner kr. Det er hele to års samlede udgifter for staten! Når gælden er blevet så stor, så skyldes det, at renter og renters rente løber hurtigt. Men det skyldes også, at der fortsat tilskrives ny gæld.

Nye sten til gældsmuren

Hvert finansår, som ender med et underskud, betyder nye sten til gældsmuren. Og de seneste år er ingen trøst. 1989 skulle være sluttet med overskud på 7.800 millioner kr., men endte med underskud på ca. 19.900 millioner kr. 1991 var budgetteret til “kun” at give et underskud på 7.000 millioner kr., men det ender nok med over 20.000 millioner kr. i underskud.

Befolkningen kan med rette forvente, at politikerne, regeringen og Folketinget i dette lys vil være meget opmærksomme på ikke at skabe ny gæld. Men nej – forslaget til finanslov for 1991 vil betyde underskud på 30.400 millioner kr. og så sent som den 11. oktober gav alle folketingets partier (minus Fremskridtspartiet) tilsagn om, at finansministeren (Henning Dyremose, C red.) må optage nyt lån til 50.000 millioner kr.

Umættelig rentekonto

Inden læserne falder om af de mange tal og de mange milliarder, er jeg nødt til at understrege, at disse forhold er langt vigtigere at tage stilling til, end små besparelser og “vigtige” nye udgifter. Gældens renteefterslæb udgør nemlig en gøgeunge på finansloven. Rentekontoen vil umættelig kræve nye årlige skattepenge tilført i en strid strøm. Det betyder, at alle de andre opgaver, staten beskæftiger sig med, vil blive “skubbet ud af reden”, hvis politikerne fortsat ser passivt til.

Jeg vil derfor opfordre regeringen til at tage situationen alvorligt. Vi må have en finanslov for 1991 som i det mindste ikke giver mere gæld. Vi kan ikke være andet bekendt for vores efterkommere. En sådan finanslov kan ikke skabes med Socialdemokratiet, kun i samarbejde mellem de ikke-socialistiske partier.

Kim Behnke

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 18. årgang / november 1990

Advertisements
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 3. marts 2009 kl. 07:50
  2. 7. april 2009 kl. 09:50
  3. 11. april 2009 kl. 06:22
  4. 12. april 2009 kl. 14:51
  5. 12. april 2009 kl. 16:56
  6. 12. april 2009 kl. 17:33
  7. 15. april 2009 kl. 05:42
  8. 19. april 2009 kl. 08:27
  9. 19. april 2009 kl. 14:41
  10. 20. april 2009 kl. 06:02
  11. 20. april 2009 kl. 13:39
  12. 28. april 2009 kl. 10:59
  13. 18. september 2009 kl. 05:06
  14. 23. juni 2010 kl. 07:52
  15. 11. december 2011 kl. 05:51
  16. 9. marts 2013 kl. 09:12
  17. 9. marts 2013 kl. 11:37
  18. 9. marts 2013 kl. 12:42
  19. 11. marts 2013 kl. 08:29
  20. 11. marts 2013 kl. 09:23
  21. 13. marts 2013 kl. 06:56
  22. 18. marts 2013 kl. 06:25
  23. 23. marts 2013 kl. 09:11
  24. 25. marts 2013 kl. 08:08
  25. 25. marts 2013 kl. 10:59
  26. 30. maj 2013 kl. 09:27
  27. 14. juni 2013 kl. 06:36
  28. 25. juni 2013 kl. 08:24
  29. 25. juni 2013 kl. 08:58
  30. 23. juli 2013 kl. 07:00
  31. 23. juli 2013 kl. 09:51
  32. 23. juli 2013 kl. 09:57
  33. 24. juli 2013 kl. 08:11
  34. 31. juli 2013 kl. 07:11
  35. 1. august 2013 kl. 07:37
  36. 7. august 2013 kl. 07:27
  37. 7. august 2013 kl. 10:00
  38. 18. august 2013 kl. 08:47
  39. 21. august 2013 kl. 08:40
  40. 26. august 2013 kl. 07:05
  41. 31. august 2013 kl. 08:28
  42. 13. september 2013 kl. 08:55
  43. 16. september 2013 kl. 05:04
  44. 26. september 2013 kl. 14:21
  45. 27. september 2013 kl. 06:01
  46. 3. oktober 2013 kl. 10:14
  47. 10. oktober 2013 kl. 08:45
  48. 14. oktober 2013 kl. 08:19
  49. 9. december 2013 kl. 12:20
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: