Forside > Glistrup-sagen > Den uanstændige sag

Den uanstændige sag

30. juli 2008

Den uanstændige sag

Vi Fremskridtsfolk bliver ofte spurgt om, hvad vi mener om det offentliges sag mod Glistrup.

Svaret kommer prompte: Den er uanstændig.

Og hvorfor er den det? Det er den, fordi sagen er ganske ude af proportion med de forhold, det drejer sig om.

Glistrups brøde består i 2 forhold:

1. Glistrup har optrådt som “klasseforræder”, idet han har påvist, hvorledes advokater og andre sagkyndige på skatteområdet kunne nedbringe en hvilken som helst skattepligtig indkomst på et bestemt tidspunkt til nul. Ved at offentliggøre den kendte teknik og mangfolddiggøre myndighederne for at anvende teknikken, satte han fokus på sine kolleger, der kun brugte systemet blandt familie og venner, inden Glistrup gjorde systemet til folkeeje. Derved blev forretningerne en trussel imod skattesystemet, på samme måde som leasing- og fondssystemet bliver en trussel imod skattesystemet, hvis det bliver folkeeje.

Den slags systemer er forbeholdt en udsøgt gruppe i samfundet, og når én fra denne gruppe ødelægger systemet for de andre ved at udbrede det, så er han en “klasseforræder”, der skal knuses.

2. Glistrup gik videre med at popularisere sine forretningsmetoder, der udskød skatten, han brugte systemet til at provokere. Han blev politiker -oven i købet en populær en. Han blev en politisk trussel, og han turde sige og gøre det, mange mennesker fandt var befriende – i forhold til de eksisterende forhold. Han påviste sort på hvidt, at skattesystemet var svindel og kun en fordel for de kloge og velbjergede. Det var der mange, der vidste i forvejen, men få havde talent og mod til at sige det.

I stedet for at ændre skattesystemet, gik magthaverne til angreb på Glistrup. Man tacklede manden i stedet for bolden.

På trods af, at alle skattemyndigheder har kendt systemet i et kvart århundrede, og på trods af, at Glistrups regnskaber og papirer har været skattevæsenet bekendt, rejste man en straffesag imod Glistrup. Man opfandt en særlig teori, der kun gælder for Glistrup: “Fiktionsteorien”. Alle posteringer var uden hold og tjente kun det formål at nedbringe indkomstskatten. Hvis denne teori kan bruges imod Glistrup, skal der rejses straffesag imod tusinder af mennesker i dette land.

Se blot annoncerne i dagbladene i januar og februar måned.

Glistrup og hans familie skulle knuses.

Hvis der blot havde været lidt anstændighed hos de mennesker, der har haft ansvaret for Glistrups skatteligning siden 60`erne, og de selv troede på fiktionsteorien, så havde de for 15 år siden hævet Glistrups skattepligtige indkomst med adskillige millioner, og så havde det været Glistrup, der skulle gå rettens vej for at få ret. Men så havde man samtidig været nødt til at gøre det samme imod et utal af hans kolleger. Og det var ikke så godt.

I stedet valgte man, at føre en straffesag imod Glistrup. En sag, der i hele sit indhold og indtil nu er af en sådan karakter, at han er dømt på forhånd, og dommen langt overstiger det, man kan finde på at idømme voldsforbrydere og andre kriminelle.

Det er en skandale, at det danske samfund behandler Glistrup som en kriminel på baggrund af en nyopfundet fiktionsteori, og det er første gang, man fører en straffesag imod en mand, fordi man ikke er enig med ham i en teoretisk fortolkning af en bemyndigelseslov.

Reelt betyder det, at alle danskere er retsløse, hvis de opfattes som en trussel imod de til enhver tid siddende magthavere.

Derfor er sagen imod Glistrup uanstændig.

Ole Maisted

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 15 / årgang 11  / 22. april 1983

%d bloggers like this: