Arkiv

Posts Tagged ‘humanitær bistand’

90 gange så høj udlandsgæld i Danmark som i Bangladesh!

22. august 2008 12 kommentarer

90 gange så høj udlandsgæld i Danmark som i Bangladesh!

Danmarks gæld til udlandet pr. indbygger er ca. kr. 22.000,-

Bangladesh har en gæld pr. indbygger på kr. 242,-

Udenrigsministeren (Kjeld Olesen, A, red.) søger Finansudvalget om tilladelse til at yde Bangladesh et nyt dansk lån på 80 millioner kroner.

På Fremskridtspartiets foranledning oplyser Udenrigsministeren, at indbyggertallet i Bangladesh er 86,9 millioner, og at landets samlede udlandsgæld er ca. 21 millioner kroner.

Landets samlede gæld overfor udlandet er altså en femtedel af, hvad Danmark har, men der er ca. 90 millioner mennesker til at deles om gælden i stedet for som i Danmark ca. 5 millioner mennesker om en gæld, der nu nærmer sig 120.000 millioner kroner.

Man kan vist godt tillade sig at sige, at i forhold til Danmark er Bangladesh faktisk gældfri.

På trods heraf vil Udenrigsministeren låne de nævnte 80 millioner kroner ud til Bangladesh – på 40 år – rentefrit og de første 10 år afdragsfrit.

Danmark låner så de 80 millioner kroner i udlandet, og inklusiv kurstab i forbindelse med den stadige kroneforringelse bliver den effektive rente, Danmark betaler, let på 20 % pr. år. Danmark får altså en årlig renteudgift på 16 millioner kroner i 40 år = 640 millioner kroner.

Et aktstykke som ovennævnte hvor Udenrigsministeren får lov til den slags udskejelser, passer Folketingets Finansudvalg med kun 2 stemmer imod nemlig de to medlemmer fra Fremskridtspartiet. Hvem taler om ansvarlighed?

Er det ansvarligt på en studs at sige ja til en sag, der reelt drejer sig om 640 millioner kroner, som rækker langt ud over de forpligtelser den nuværende generation afleverer til de næste generationer i Danmark?

 

Gratis kunstgødning

Ikke til danske bønder, men til bønder i Bangladesh.

Den danske udenrigsminister Kjeld Olesen søger Finansudvalgets tilslutning til at forære 15.000 tons kunstgødning bort til Bangladesh. Omkostningen er 35 millioner kroner.

Disse penge opkræves så i særskatter hos danske bønder, hvor selvmordstal er fordoblet på et år, og hvor rentedødspesten breder sig som en steppebrand.

Udenrigsministeren søger også om 17,5 millioner kroner til opførelse af lagerhaller i Bangladesh. Hallerne skal bruges til korn. Samtidig tømmes flere og flere danske svinestalde, og vi kan så eksportere korn fra Danmark i stedet for at have beskæftigelsen ved produktion af svin.

 

Indiens gæld er langt mindre end Danmarks

Udenrigsministeren er også i det gavmilde hjørne vedr. Indien, og søger om tilladelse til at udlåne 150 millioner kroner til dette mægtige land – med ca. 658 millioner indbyggere – altså ca. 4 1/2 krone pr. indbygger i Indien. Indien skal også låne rentefrit, dèr skal det være over 35 år med de første 10 år afdragsfrit.

Indiens totale gæld til udlandet er 78 millioner kroner – altså ca. 2/3 af Danmarks gæld, men der er 658 millioner mennesker til at deles om gælden!

Når Udenrigsministeren stadig har svært ved at få lov til at købe en ambassadegrund i Indien (p.g.a. Indiens modstand), så er det måske, fordi Indien rent faktisk finder sine forhold til Danmark noget grinagtige.

EAJ

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 28 / 9. årgang / 21. august 1981

Misbrug af Ulandsmidler

22. august 2008 1 kommentar

Kim Behnke opfordrer statsrevisorerne til at gribe ind overfor misbrug af ulandsmidler

Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører, Kim Behnke, beder partiets statsrevisor, Henrik Warburg, tage initiativ til, at statsrevisorerne gennemgår de danske ulandsbevillinger til Kina. En nyligt offentliggjort rapport fra rigsrevisionen om Kinaprojekterne dokumentere endnu engang, at danske ulandspenge bliver fejlanvendt.

Jeg håber, at Kinaskandalen kan åbne øjnene hos Folketingets øvrige partier, og at vi dermed kan få vanviddet bragt til ophør. Vi forærer hvert år lånte penge svarende til 6-7.000 millioner kr. væk til mere eller mindre tvivlsomme ulandsprojekter, blot for senere at kunne læse om stribevis af skandaler i rapporter fra rigs- og statsrevisionen.

I en tid med fortsatte årlige kæmpemilliard underskud på statsfinanserne må der kunne skabes et fornuftsbetonet folketingsflertal bag et realistisk krav om reduktioner i ulandsbistanden. Alt andet ville være uanstændigt overfor landets skatteborgere, der gang på gang i opinionsundersøgelser har sluttet op bag et sådant krav.

Kim Behnke

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / 18. årgang / september 1990

Uffe Ellemann-Jensen – den mand er farlig!!!

22. august 2008 15 kommentarer

Uffe Ellemann-Jensen –den mand er farlig!

Udenrigsministerens legen “julemand – med finansudvalgets billigelse – på skatteydernes bekostning.

Det er en farlig sag at slippe udenrigsministeren løs på udebane. For hver eneste gang udenrigsministeren vender tilbage, har han givetgyldne” løfter ude i den store vide verden, som finansudvalget så – stort set – kritikløst bevilger uden smålig skelen til, at “skillingerne” stammer fra surt betalte skatteyderkroner.

Nu er det jo sådan, at udenrigsministeren havde lovet lande med sultende mennesker et eller andet sted i verden – et i forhold til Danmarks håbløse økonomiske situation – rimeligt beløb, ville ikke mange have protesteret. Men når man ser, hvad denne udenrigsministrerielle tjenestemand øser skatteyderbetalte skattekroner ud til, må man tage sig til hovedet. Nogle få eksempler.

Sahara skal stoppes!

I et visionært øjeblik er udenrigsministerens “falkeøje” – faldet på den umådeligt store Saharaørken og specielt den del, der støder op til den afrikanske stat Mauretanien og mener så, at 42,2 millioner finansudvalgsbevilgede skatteyderkroner kan standse Saharaørkenens “fremmarch” mod syd. Der skal pukles meget for at betale 42,2 millioner kr., men der skal sandt for dyden ikke megen snusfornuft til at indse, at skatteyderkronerne er en dråbe i havet og derfor smidt lige ud af vinduet.

Tanzanias signalsystem!

Af en eller anden grund har udenrigsministeren set sig gal på signal- og meddelsessystemet på en fjern jernbane i den østafrikanske stat Tanzania og indtrængende anmodet finansudvalget – og fået bevilget – 20 millioner skatteyderkroner til forbedring af dette signal- og meddelsessystem på denne for danskere aldeles ligegyldige tanzanianske jernbane.

Hvilke motiver der ligger til grund for pengeudsmidningen, foreligger der naturligvis intet om. Der er sikkert mange, der sulter ude i den store verden, som undrende vil gå sultne i seng, hvis de havde en anelse om en så tåbelig bevilling på deres sultne mavers bekostning.

Global folkelighed!

Det er nu ikke kun udenrigsministeren, der optræder på slap line på skatteydernes bekostning. Også undervisningsministeren (Bertel Haarder, V, red.) har sans for det bizarre.

Sidst på året 1986 fik han bevilget 520.000 skatteyderkroner til “folkeligheden i verden og specielt Thy”, så thyboerne og “verdensborgere” til ugentlige festmiddage kan spise, synge og holde taler om de ting, de er optaget af.

Rektor Aage Rosendal Nielsen – som skal forvalte skatteyderkronerne – udtaler: “Et af målene er at gøre FNs projekter forståelige for befolkningen, men da også at skaffe nye kursister”!

Der er nok ingen tvivl om, at en hulens masse underbetalte folkepensionister samt folk, der pinefuldt venter på hospitalsindlæggelse har “stor” forståelse for disse skatteyderkroneudgydelser.

JL

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 15. årgang / 13. marts 1987

Dyre herrer leder landet

22. august 2008 10 kommentarer

Dyre herrer leder landet


Statsministeren og udenrigsministeren er et par dyre herrer. I en sand kappestrid om – for lånte penge – at købe sympati i udlandet og samtidig indynde sig hos hjemlige socialister smider de sådan rundt med millionerne, at det nærmest må betegnes som uforskammet.


Heldigvis lykkedes det dog at få bremset Uffe Ellemanns (V) planer om at oprette en dyr ambassade nede hos Gadaffi i Libyen, men knap var dette afgjort, før Poul Schlüter (C) følte, at nu var det hans tur. Via Folketingets finansudvalg – hvor Fremskridtspartiets medlem var det eneste, der stemte imod -, blev der nu i den sædvanlige uskønne forening af såkaldte borgerlige partier og socialisterne besluttet at efterkomme statsministerens ønske om 250 mil. kr., som Schlüter så forfærdelig gerne ville have med i lommen, når han nu skulle til Egypten for at se antikke monumenter, pyramiderne og selvfølgelig trykke præsident Mubarak i hænderne.


Dermed har Danmark i løbet af de senere år – alene til Egypten – ydet over 950 mil.. kr. Man behøver tilsyneladende ikke rejse til Egypten for at få sand i øjnene.

Helge Dohrmann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / 17. årgang  / 24. februar 1989

2600 millioner kroner i ulandshjælp

22. august 2008 1 kommentar

2600 millioner kroner i ulandshjælp

Ca. 0,7% af BNP gives i ulandshjælp. Dette svarer til ca. 2600 millioner kroner. Eftersom vi er ca. 5 millioner danskere, vil det sige, at hver enkelt dansker betaler ca. 500 kr. hvert år i ulandshjælp. I vort nuværende socialdemokratiske samfund finder det naturnødvendigt at betale disse penge, idet man i en formynderstat – som den danske – ikke mener, at borgerne er deres ansvar bevist og derfor må staten sørge for, at folk overholder deres moralske forpligtelse ved at opkræve pengene og dernæst uddele disse via FN og Danida.

Her finder vi den ideologiske forskel på et socialdemokrati og et fremskridtssamfund. Hvor Socialdemokratiet mener, at den enkelte borger ikke selv er i stand til at administrere sine penge, herunder yde humanitær bistand, tror Fremskridtspartiet på, at det enkelte menneske selv er i stand til at administrere sine egne penge og at borgeren er en dygtigere administrator, herunder mindre bureaukratisk, mere kritisk, mindre partiegoistisk end staten – ja, hvordan skulle borgeren næsten være en dårligere økonom end staten.

Fremskridtspartiet mener ikke, som det påstås fra partiets fjender, at vi ikke skal yde humanitær hjælp til ulandene. Fremskridtspartiet mener, at det skal være den enkelte borger, som selv skal yde det beløb, han evner, og ikke staten som skal opkræve beløbet fastsat efter en procentsats af BNP.

Beløbet 0,7% af BNP, som Socialdemokratiet stolt overfor andre I-lande bryster sig af at yde (USA yder f.eks. kun 0,2% af BNP, Holland, Norge og Sverige dog et noget større beløb end Danmark), er i virkeligheden et urovækkende lavt beløb. Tænk en gang, den enkelte borger giver ikke mere end ca. 50 kr. om måneden i humanitær hjælp fra staten. Fremskridtspartiet mener, at den danske ansvarsbevidsthed lulles i søvn af Socialdemokratiets formynderi. Mange danske borgere føler, at den danske stat yder en rimelig humanitær bistand. Sandheden er derimod, at den enkelte borger i virkeligheden yder en ringe humanitær bistand. Dels fordi man tror at staten ”sørger for det”, dels fordi man på grund af et belastende og vanvittigt højt opskruet skattetryk ikke har mange penge til overs.

H. C. Hansen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 34  / 9. årgang / 2. oktober 1981