Arkiv

Posts Tagged ‘Ulandspolitik’

Socialforskningsobjekt?

19. maj 2012 5 kommentarer

Socialforskningsobjekt?

Siden 1814 har vi haft folkeskolen, der forpligtige børn mellem 7 og 14 år at lære skrivning og læsning. Undervisningen er udbygget med gymnasier, universiteter, højskoler og talrige kurser, der lod os være stolte af dansk folkeoplysning. Når det så alligevel i dag står ringe til med den, kan vi måske bedre forstå, at verden ser ud som den gør – søden for Kongeåen og øst for Skåne. For slet ikke at tale om de talrige lande hvor man slet ikke kan være nyttige.

Det er et meget interessant emne, vi her skal beskæftige os med, som burde appellere til sociologisk nysgerrighed dette, at vi danskere er så skrappe til mangt og meget. Til at bygge broer, komplicerede vejanlæg og klare os fint ude i verden, mens vi overhovedet ikke kan se simple sammenhænge i vort samfund og overskue dagligdagens problemer end ikke, når de bliver klippet i pap og bukket i neon for os. Blinde muldvarpe som løser rumfartsproblemer – en interessant konstellation.

Min saglige far berettede engang for mig, at han som lille dreng en juleaften havde fået et indianertelt af den slags med en stang i midten. Han ville rejse det på gulvtæppet med det samme. Det mislykkedes naturligvis, fordi stangen ikke ville stå. Det udløste skrig og skrål, til han med et klaps i enden blev beordret i seng. Logik var ikke hans stærke side i otteårsalderen. Om end på et højere niveau, men med samme mangel på logik bevæger vi os som folk i dag. Tingene skal hænge sammen og fungere uanset, hvor meget de strider mod naturlovene. Vi er ret tungnemme.

Lad os se på et par eksempler.

1.     

For tiden jamres over et tiltagende fattigdomsproblem. Det siges, at omkring 150.000 er fattige. Heraf ca. 30.000 så elendigt stillede at selv Mother Teresa ville knibe en tåre, hvis hun hørte om deres trængsler. En af hendes disciple hastede tilbage til Bombays slum, da han ikke kunne udholde synet af de lidende danskere.

Smertelig berørt søger socialministeren (Mimi Jakobsen, CD, red.) at fremskaffe 10 millioner kroner til at lindre den værste nød. Forskellige muligheder prøves, hedder det.

Samtidig ansøger udenrigsministeren (Uffe Ellemann-Jensen, V, red.) om finansudvalgets godkendelse af yderligere 700 millioner kroner til asylsøgende og flygtninge. Foruden 120 millioner kroner til at udbedre hullede veje (!) i Kenya og Tanzania. Sidstnævnte land ville også være glad for at få godt 27 millioner kroner til forbedring af transportsystemet. Det er for resten også en erkendelse af, at ca. 400 bevilgede millioner til projekter i Indien er spildte, hvilket dog ikke forhindre, at der bedes om 400 mere. Formanden for ulandsstyrelsen (et ret ironisk navn) – socialdemokraten Chr. Kelm-Hansen – siger i den forbindelse, at vi må lære at forstå mentaliteten i de lande, vi ønsker at hjælpe. Der er ikke den samme forståelse af begrebet tid, og effektivitetskravet har man også svært ved at efterkomme. Det er jo sandt nok og velsagtens årsagen til den elendighed, vi så gerne vil afhjælpe. Det, at man ikke rigtig forstår noget og kræver hjælp på sine egne præmisser, at vi ikke kan sige:  Så fatter vi skovlen venner og tager fat!

2.     

Vi har svært ved at se sammenhængen mellem vor egen sociale deroute, manglen på penge til sygehuse, operationer, vanskeligt stillede medborgere, boliger og anlægsarbejde og det faktum, at vi forærer pengene bort hurtigere, end vi kan tjene dem.

Nuvel, men så kan vi i det mindste glæde os over de mange venner, vi får ude i verden, ikke sandt? Tja, det kan måske diskuteres.

Dagbladet Information bragte for nogle dage siden udtalelser fra en libaneser, som talte på egne og andres vegne. Han kritiserede asylcentret Sandholmlejren og havde sandelig noget at skrive hjem om. Politiet var racistisk, personalet sjusket og de fysiske forhold sammenlignede han med Hitlers koncentrationslejre. Det er nærliggende at formode, at de kurdere som iført håndjern blev ført bort af politiet efter deres happening i København deler disse meninger, iranerne gør det i stor udstrækning som palæstinenserne også.

Mon ikke snart en rimelig portion nationalegoisme kunne være påkrævet i stedet for det daglige vås om, at vi er et af verdens rigeste lande?

Claus frost-Hansen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 25 / 15. årgang / 21. august 1987

Fremskridtspartiet rejser forespørgselsdebat om Danmarks Ulandsbistand

23. januar 2012 3 kommentarer

Fremskridtspartiet rejser forespørgselsdebat om Danmarks Ulandsbistand 

Fremskridtspartiet har i Folketinget fremsat forespørgselsdebat om Danmarks Ulandsbistand, oplyser partiets politiske leder, Kim Behnke.

– Nu er der kommet endnu et eksempel på, at Danida smider pengene ud af vinduet. Derfor må Ulandsbistanden lægges helt om. Inklusive miljø- og katastroferammen er de årlige bevillinger nu på over 17 milliarder kroner. Det kan ikke moralsk forsvares længere, at meget store dele af dette beløb går til spilde, siger Kim Behnke.

De nye tal viser en ualmindelig slendrian i Danida. Og det er ikke første gang. For et par år siden kom statsrevisorerne også med en sønderlemmende kritik. Det er altså ikke blevet bedre siden da.

Danida skalter og valter med skatteydernes penge og opfører sig som en stat i staten. Det skal ganske enkelt stoppes, og de ansvarlige skal stilles til regnskab for deres handlinger, siger Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 25. årgang / oktober 1997 

Glædelig jul – trods alt

22. december 2009 Skriv en kommentar

Glædelig jul – trods alt

Mange tusinde familier vil benytte fridagene i julen og nytåret til at gøre status over, hvad der er hændt i de senere år og ligeledes tænke over, hvad fremtiden vil byde på.

Uden på nogen måde at ville ødelægge stemningen i en i forvejen kold og trist tid må man desværre konstatere, at selv de mest optimistiske vil finde frem til, at ikke siden den anden verdenskrig har fremtidsudsigterne været så dystre og usikre som her ved udgangen af 1980.

Internationalt er verden præget af uro, krigshandlinger og oprustning. Nationalt er forholdene så kaotiske, de kan blive. Arbejdsløsheden er stærkt stigende, familier jages fra hus og hjem, landbrug og andre virksomheder drejer nøglen rundt eller nedsætter produktionen. Kort og godt:  Det helt store ragnarok venter forude.

Det hjælper desværre ikke at remse navnene op på de personer og partier, som har ødelagt samfundet. Men det hjælper forhåbentligt at afsløre, hvem der stadigvæk ikke vil forsøge at rette tingene op. Og her er finansloven for 1981 et afslørende dokument. Sort på hvidt kan der her læses, at folketingsflertallet intet overhovedet har lært og intet har ændret. Alle partier – med undtagelse af Fremskridtspartiet – accepterer og støtter fortsat en politik, som er ensbetydende med, at den offentlige sektor skal vokse, og det private erhvervsliv kvæles. Ud ad til pæne og noble folk fra Venstre og Konservative medvirker ved deres stemmeafgivning i Folketinget til, at socialisterne og deres valgskrække forligsmagere kører landet helt i sænk.

Herfra skal- trods bitterheden mod at vort land ødelægges – lyde en glædelig jul og et godt nytår til bladets læsere. Frem for alt gælder det om at bevare modet og kampgejsten. Kun en øget tilslutning til Fremskridtspartiet kan forhindre, at Danmark i løbet af en kortere årrække ender med at være mere forarmet og forgældet end de Ulande, vi i dag pøser lånte penge ud til.

Helge Dohrmann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 22 / 8. årgang  / 8. december 1980

Ulandspenge flyder i en strid strøm

21. januar 2009 22 kommentarer

Ulandspenge flyder i en strid strøm

 

Flertallet i Folketinget har vedtaget, at Danmark skal yde 15.000 millioner kroner i bistand til andre lande. Det gælder miljøbistand, østhjælp og ulandsbistand.

Ulandsbistanden udgør i 1996 ca. 9.000 millioner kroner af de 15.000 millioner kroner. Folketingets finansudvalg får hver onsdag forelagt ansøgninger om anvendelse af ulandspengene.

I denne Folketingssamling har flertallet (alle partier minus Fremskridtspartiet) vedtaget ulandsbevillinger:

 

 

Akt Modtager Millioner kroner
15 Zimbabwe, film og videouddannelse 14,2
19 Uganda, transmissionslinie 111,2
50 Sydafrika, pilotprojekt for jordreform 72,5
70 Mozambique, betalingsbalancestøtte 61,0
72 Cambodia, kortlægning af vådområder 10,8
73 Burkina Faso, betalingsbalancebistand 50,5
75 Benin, betalingsbalancebistand 40,8
101 Burkina Faso, drikkevandsforsyning 83,7
102 Uganda, gældslettelse 30,8
111 Niger, strukturtilpasning 33,5
118 Sydafrika, ørkenkonvention 10,0
140 Eritrea, undervisningssektoren 80,0
143 Sydafrika, reform vandsektoren 18,0
145 Uganda, vedligeholdelse distriktsveje 27,3
146 Rakai, distriktsudviklingsprogram 62,0
147 Uganda, medicinforsyningsprogram 73,0
148 Vietnam, kvalitetsforbedring af fiskeprodukter 32,2
159 Uganda, kvindeprogram 17,4
196 Zambia, telekommunikation 15,5

Kim Behnke

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 24. årgang / april 1996

Vi yder u-lande store rentefrie lån, men stifter selv milliard-gæld

17. november 2008 35 kommentarer

Vi yder ulandene store rentefrie lån, men stifter selv milliardgæld

Den seneste redegørelse fra Danida udenrigsministeriets afdeling for samarbejde med ulandene – viser, at Danmark samtidig med at optage nye milliardlån til normal forrentning i udlandet yder ulandene rentefrie lån, der først skal tilbagebetales om 18-35 år efter at have været afdragsfrie i de første 7-10 år.

 

Ifølge Danida-oversigten er der i løbet af marts indgået fem nye aftaler om danske lån af ovennævnte slags til et samlet beløb på 125 millioner danske kroner.

 

Et statslån på 25 millioner kroner går til Sudan, det er landets andet store lån i Danmark. Bangladesh er sikret 35 millioner kroner, den afrikanske stat Niger (der netop har været skueplads for et blodigt statskup) skal have 15 millioner danske skattekroner og Dahomey 20 millioner kroner. Det største beløb, 30 millioner kroner, går til Filippinerne.

 

Også store beløb til UNICEF

I løbet af marts måned har de danske skatteborgere ligeledes finansieret et UNICEF projekt på 7,5 millioner kroner i Sydvietnam, givet 11,7 millioner kroner til Indien og 1,8 millioner kroner til et hjælpeprogram i Etiopien.

 

Danida undlader fornuftigvis i sin beretning at meddele, hvor store beløb den danske regering (Venstre, red.) i samme periode og til normal forretning, har måtte gældsætte Danmark for i udlandet for sådan – på skatteydernes vegne – at kunne spille den rare, rige onkel…

 

Pedant

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9  / 2. årgang / 7. maj 1974

90 gange så høj udlandsgæld i Danmark som i Bangladesh!

22. august 2008 12 kommentarer

90 gange så høj udlandsgæld i Danmark som i Bangladesh!

Danmarks gæld til udlandet pr. indbygger er ca. kr. 22.000,-

Bangladesh har en gæld pr. indbygger på kr. 242,-

Udenrigsministeren (Kjeld Olesen, A, red.) søger Finansudvalget om tilladelse til at yde Bangladesh et nyt dansk lån på 80 millioner kroner.

På Fremskridtspartiets foranledning oplyser Udenrigsministeren, at indbyggertallet i Bangladesh er 86,9 millioner, og at landets samlede udlandsgæld er ca. 21 millioner kroner.

Landets samlede gæld overfor udlandet er altså en femtedel af, hvad Danmark har, men der er ca. 90 millioner mennesker til at deles om gælden i stedet for som i Danmark ca. 5 millioner mennesker om en gæld, der nu nærmer sig 120.000 millioner kroner.

Man kan vist godt tillade sig at sige, at i forhold til Danmark er Bangladesh faktisk gældfri.

På trods heraf vil Udenrigsministeren låne de nævnte 80 millioner kroner ud til Bangladesh – på 40 år – rentefrit og de første 10 år afdragsfrit.

Danmark låner så de 80 millioner kroner i udlandet, og inklusiv kurstab i forbindelse med den stadige kroneforringelse bliver den effektive rente, Danmark betaler, let på 20 % pr. år. Danmark får altså en årlig renteudgift på 16 millioner kroner i 40 år = 640 millioner kroner.

Et aktstykke som ovennævnte hvor Udenrigsministeren får lov til den slags udskejelser, passer Folketingets Finansudvalg med kun 2 stemmer imod nemlig de to medlemmer fra Fremskridtspartiet. Hvem taler om ansvarlighed?

Er det ansvarligt på en studs at sige ja til en sag, der reelt drejer sig om 640 millioner kroner, som rækker langt ud over de forpligtelser den nuværende generation afleverer til de næste generationer i Danmark?

 

Gratis kunstgødning

Ikke til danske bønder, men til bønder i Bangladesh.

Den danske udenrigsminister Kjeld Olesen søger Finansudvalgets tilslutning til at forære 15.000 tons kunstgødning bort til Bangladesh. Omkostningen er 35 millioner kroner.

Disse penge opkræves så i særskatter hos danske bønder, hvor selvmordstal er fordoblet på et år, og hvor rentedødspesten breder sig som en steppebrand.

Udenrigsministeren søger også om 17,5 millioner kroner til opførelse af lagerhaller i Bangladesh. Hallerne skal bruges til korn. Samtidig tømmes flere og flere danske svinestalde, og vi kan så eksportere korn fra Danmark i stedet for at have beskæftigelsen ved produktion af svin.

 

Indiens gæld er langt mindre end Danmarks

Udenrigsministeren er også i det gavmilde hjørne vedr. Indien, og søger om tilladelse til at udlåne 150 millioner kroner til dette mægtige land – med ca. 658 millioner indbyggere – altså ca. 4 1/2 krone pr. indbygger i Indien. Indien skal også låne rentefrit, dèr skal det være over 35 år med de første 10 år afdragsfrit.

Indiens totale gæld til udlandet er 78 millioner kroner – altså ca. 2/3 af Danmarks gæld, men der er 658 millioner mennesker til at deles om gælden!

Når Udenrigsministeren stadig har svært ved at få lov til at købe en ambassadegrund i Indien (p.g.a. Indiens modstand), så er det måske, fordi Indien rent faktisk finder sine forhold til Danmark noget grinagtige.

EAJ

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 28 / 9. årgang / 21. august 1981

Uffe Ellemann-Jensen – den mand er farlig!!!

22. august 2008 15 kommentarer

Uffe Ellemann-Jensen –den mand er farlig!

Udenrigsministerens legen “julemand – med finansudvalgets billigelse – på skatteydernes bekostning.

Det er en farlig sag at slippe udenrigsministeren løs på udebane. For hver eneste gang udenrigsministeren vender tilbage, har han givetgyldne” løfter ude i den store vide verden, som finansudvalget så – stort set – kritikløst bevilger uden smålig skelen til, at “skillingerne” stammer fra surt betalte skatteyderkroner.

Nu er det jo sådan, at udenrigsministeren havde lovet lande med sultende mennesker et eller andet sted i verden – et i forhold til Danmarks håbløse økonomiske situation – rimeligt beløb, ville ikke mange have protesteret. Men når man ser, hvad denne udenrigsministrerielle tjenestemand øser skatteyderbetalte skattekroner ud til, må man tage sig til hovedet. Nogle få eksempler.

Sahara skal stoppes!

I et visionært øjeblik er udenrigsministerens “falkeøje” – faldet på den umådeligt store Saharaørken og specielt den del, der støder op til den afrikanske stat Mauretanien og mener så, at 42,2 millioner finansudvalgsbevilgede skatteyderkroner kan standse Saharaørkenens “fremmarch” mod syd. Der skal pukles meget for at betale 42,2 millioner kr., men der skal sandt for dyden ikke megen snusfornuft til at indse, at skatteyderkronerne er en dråbe i havet og derfor smidt lige ud af vinduet.

Tanzanias signalsystem!

Af en eller anden grund har udenrigsministeren set sig gal på signal- og meddelsessystemet på en fjern jernbane i den østafrikanske stat Tanzania og indtrængende anmodet finansudvalget – og fået bevilget – 20 millioner skatteyderkroner til forbedring af dette signal- og meddelsessystem på denne for danskere aldeles ligegyldige tanzanianske jernbane.

Hvilke motiver der ligger til grund for pengeudsmidningen, foreligger der naturligvis intet om. Der er sikkert mange, der sulter ude i den store verden, som undrende vil gå sultne i seng, hvis de havde en anelse om en så tåbelig bevilling på deres sultne mavers bekostning.

Global folkelighed!

Det er nu ikke kun udenrigsministeren, der optræder på slap line på skatteydernes bekostning. Også undervisningsministeren har sans for det bizarre.

Sidst på året 1986 fik han bevilget 520.000 skatteyderkroner til “folkeligheden i verden og specielt Thy”, så thyboerne og “verdensborgere” til ugentlige festmiddage kan spise, synge og holde taler om de ting, de er optaget af.

Rektor Aage Rosendal Nielsen – som skal forvalte skatteyderkronerne – udtaler: “Et af målene er at gøre FNs projekter forståelige for befolkningen, men da også at skaffe nye kursister”!

Der er nok ingen tvivl om, at en hulens masse underbetalte folkepensionister samt folk, der pinefuldt venter på hospitalsindlæggelse har “stor” forståelse for disse skatteyderkroneudgydelser.

JL

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 15. årgang / 13. marts 1987

%d bloggers like this: